National strategi for politiets færdselsindsats i 2014 2015
Indhold Indledning 2 Rigspolitiet og Nationalt Færdselscenter 3 Politikredsene og tungvognscentrene 3 Overordnede mål 4 Fokusområder og delmål 5 side 1
Indledning Politiets færdselsindsats har tre hovedformål: at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken at skabe tryghed blandt trafikanterne at understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling. Herudover gælder der på tungvognsområdet fælles EU-regler om kontrol af køre- og hviletidsbestemmelserne, som skal højne færdselssikkerheden, sikre ordentlige sociale forhold for chaufførerne og give lige konkurrencevilkår i transportbranchen. Som et led i færdselsindsatsen håndhæver politiet endvidere en række bestemmelser i andre regelsæt. Denne indsats har blandt andet til formål at sikre dyrevelfærden ved at håndhæve regler om transport af dyr og at undgå social dumping ved at håndhæve bestemmelser i godsloven (cabotagekørsel). Samtidig har politiet fokus på den samlede retshåndhævelse på det danske vejnet (Road Policing). Politiets færdselsindsats har således navnlig til formål at øge sikkerheden i trafikken, og politiets indsats er et væsentligt element i regeringens trafiksikkerhedspakke fra august 2012. Trafiksikkerhedspakken indebærer en væsentlig forøgelse af politiets automatiske fartkontrol, og blandt tiltagene indgår også en styrkelse af indsatsen over for de såkaldte sorte pletter i trafikken i form af vejstrækninger og vejkryds med højere risiko for trafikuheld og gennemførelse af flere målrettede politikontroller rettet mod bilister, som er påvirket af spiritus eller narkotika og mod bilister, som kører uden at have spændt sikkerhedsselen, taler i mobiltelefon under kørslen m.v. Politiets indsats på færdselsområdet er også centralt for at leve op til målene i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan for 2013-2020 Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar. Antallet af dræbte i trafikken er de seneste 5 år faldet ca. 46 %, og i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er målsætningen med udgangspunkt i tallene fra 2010 at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af 2020. Det ambitiøse mål er således at nå ned på højst 120 trafikdræbte i 2020. Færdselssikkerhedskommissionen har ud fra en vurdering af indsatsernes effekt på de væsentligste trafiksikkerhedsproblemer udvalgt 10 fokusområder: For høj hastighed; Spiritus, narkotika og medicin; Uopmærksomhed; Manglende sele- og hjelmbrug; Fodgængere; Cyklister og knallertførere; Unge bilister op til 24 år; Mødeulykker; Eneulykker og Ulykker i åbent land. Den nye handlingsplan vil således få en væsentlig betydning for politiets færdselsindsats de kommende år. Som led i den løbende tilpasning og effektivisering af politiets opgaveløsning blev det i 2012 besluttet, at de specialiserede kontrolopgaver på tungvognsområdet fremover skal samles i tre opgavefællesskaber beliggende i henholdsvis Nordjyllands Politikreds (Tungvognscenter Nord), Sydøstjyllands Politikreds (Tungvognscenter Syd) og Midt- og Vestsjællands Politikreds (Tungvognscenter Øst). Centrene er blevet etableret i løbet af 2013 med idriftsættelse af Tungvognscenter Øst fra 1. januar 2014. Politikredsene skal varetage de øvrige dele af den operative færdselsindsats. Når de personalemæssige og lokaliseringsmæssige tilpasninger som led i etableringen af tungvognscentrene er afsluttet, vil der blive sat målrettet ind med henblik på at sikre stærke faglige miljøer, en forstærkning af den analysebaserede færdselsindsats, den nødvendige teknologiunderstøttelse, en effektiv styring af indsatsen på færdselsområdet samt en høj målopfyldelse. Det bliver endeligt vigtigt de kommende år at brede fokus ud, således at fokus på ren færdselskontrol bre- side 2
des ud til at blive et fokus på den samlede retshåndhævelse på det danske vejnet i lyset af, at mange kriminelle nødvendigvis må bruge vejnettet i forbindelse med deres lovovertrædelser. Rigspolitiet og Nationalt Færdselscenter Rigspolitiet skal på færdselsområdet være retningssættende, understøttende og tilsynsførende i forhold til politikredsene. Rigspolitiet er ansvarlig for fastlæggelse af en national færdselsstrategi, overordnede retningslinjer for færdselsindsatsen og udarbejdelse af overordnede koncepter og vejledninger. Rigspolitiet er ansvarlig for at rådgive og udbrede viden om færdselsområdet, herunder varetage den overordnede uddannelse. Nationalt Færdselscenter i Rigspolitiet varetager de styringsmæssige og strategiske opgaver, der bl.a. knytter sig til vedligeholdelsen af det omfattende regelsæt på området, betjeningen af ministerierne og det politiske niveau, udvikling af kontrolopgaven og understøttelse af politikredsene og tungvognscentrene med viden, nye værktøjer, uddannelse og ny teknologi. Nationalt Færdselscenter er en del af Politiområdet i Rigspolitiet og er organiseret med en operativ færdselssektion og en juridisk færdselssektion. Rigspolitiet varetager pressekontakten i forhold til den generelle opgavevaretagelse på færdselsområdet. Styring, opfølgning og videndeling i forhold den nationale indsats på færdselsområdet sker gennem dialog og samarbejde med bl.a. linjechefer og i færdselsnetværket. Politikredsene og tungvognscentrene Tungvognscentrene er ansvarlige for den operative kontrol på tungvognsområdet, herunder virksomhedskontrollen. Politikredsene er ansvarlige for den operative kontrol for så vidt angår den komplekse og den brede færdselsindsats. Politikredsene, herunder tungvognscentrene, er ansvarlige for udarbejdelse og vedligeholdelse af operationsplaner, lokale retningslinjer, opfyldelse af udmeldte målkrav, lokal uddannelse, implementering af koncepter m.v. Politikredsene, herunder tungvognscentrene, varetager pressekontakten i egne konkrete sager. Rigspolitiet er ansvarlig for indhentning og validering af national og international viden om færdselsområdet med henblik på udvikling af best practice i den samlede færdselsindsats. Rigspolitiet koordinerer det internationale samarbejde på færdselsområdet og det overordnede samarbejde med eksterne interessenter som f.eks. Trafikstyrelsen, SKAT, Fødevarestyrelsen, brancheforeninger, Kommunernes Landsforening, Rådet for Sikker Trafik m.fl. side 3
Overordnede mål Politiet skal sikre en fleksibel, effektiv og fokuseret færdselskontrol med henblik på at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, skabe tryghed blandt trafikanterne samt understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling. Politiet skal arbejde forebyggende, og herunder bl.a. understøtte Rådet for Sikker Trafiks kampagner. Politiet skal sikre, at der i forbindelse med færdselskontrollen generelt sker en effektiv retshåndhævelse på det danske vejnet (Road Policing). Det er målet, at der sikres: A: Styrkelse af den analysebaserede færdselsindsats, herunder: Formulering af overordnede principper for videreudvikling og implementering af den analysebaserede færdselsindsats, som primært skal baseres på lokale analyser, der foretages af efterretningsog analyseenhederne i politikredsene. B: Kontinuerlig kvalitets- og metodeudvikling, herunder: Et klart opgavesnit mellem Nationalt Færdselscenter, tungvognscentrene og politikredsene, hvor Nationalt Færdselscenter varetager de styringsmæssige og strategiske opgaver på området, herunder betjeningen af ministerier og det politiske niveau. Tungvognscentrene og politikredsene varetager de operative opgaver, herunder udmøntningen af den overordnede strategi til lokale strategier og operationsplaner samt opfyldelse af udmeldte målkrav. En løbende udarbejdelse og vedligeholdelse af strategier og nationale koncepter m.v. på udvalgte dele af færdselsområdet. En styrkelse af dialogen med borgerne for at skabe større forståelse for værdien af at overholde færdselsreglerne. En løbende udvikling og evaluering af indgåede samarbejdsaftaler med andre myndigheder og samarbejdspartnere samt indgåelse af nye samarbejdsaftaler. En fortsat udbygning af politiets rolle som en betydningsfuld samarbejdspartner i det forebyggende færdselsarbejde både overordnet og lokalt. C: Fælles højt kompetenceniveau, herunder: Relevant og målrettet kompetenceudvikling både på specialistniveau og på generalistniveau i Nationalt Færdselscenter, i tungvognscentrene og i politikredsene med henblik på at sikre en fleksibel, effektiv og fokuseret færdselskontrol og høj kvalitet i betjeningen af ministerier, det politiske niveau m.v. En systematisk indhentning, validering og videreformidling af ny viden om indsatsen på færdselsområdet både nationalt og internationalt med henblik på implementering af best practice i den samlede nationale opgaveløsning. D: Tidssvarende nødvendig teknologisk understøttelse, herunder: En systematisk indhentning, validering og videreformidling af ny viden om tekniske hjælpeværktøjer på færdselsområdet både nationalt og internationalt med henblik på en bedre teknisk understøttelse i den samlede nationale opgaveløsning. E. Styrkelse af retshåndhævelsen på det danske vejnet, herunder: Udvikling af et overordnet koncept for retshåndhævelsen på det danske vejnet. side 4
Fokusområder og delmål De overordnede mål realiseres gennem følgende fokusområder og delmål: Ad A: Den analysebaserede færdselsindsats Politiets færdselsindsats skal medvirke til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er derfor af afgørende betydning, at færdselsindsatsen sker på baggrund af analyser af alle tilgængelige data, hvilket samtidig sikrer en målrettet og effektiv udnyttelse af politiets ressourcer. Der gælder følgende mål for den analysebaserede færdselsindsats: Rigspolitiet fortsætter sit tætte samarbejde med bl.a. Vejdirektoratet og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker med henblik på at sikre udarbejdelsen af overordnede analyser på færdselsområdet. Rigspolitiet udarbejder et inspirationskatalog over tilgængelige data til brug for politikredsenes lokale analyser. Rigspolitiet sikrer, at politiets analyseværktøjer understøtter den færdselsmæssige indsats. Efterretnings- og analyseenhederne i politikredsene udarbejder - baseret på data, borgerhenvendelser m.v. - løbende oplæg til den lokale færdselsindsats og foretager efterfølgende erfaringsopsamling, som kan indgå i planlægningen af nye indsatser. Rigspolitiet faciliterer en hensigtsmæssig erfaringsudveksling mellem efterretnings- og analyseenhederne med henblik på udvikling af best practice på området. Rigspolitiet vil i 2014 udvikle et it-værktøj, som giver den enkelte politikreds et overblik over de i politikredsen bosiddende personer, som tidligere flere gange er dømt for spirituskørsel eller kørsel i narkotika/medicin påvirket tilstand med henblik på, at politikredsene kan tilrettelægge en målrettet indsats mod disse personer, såfremt der skønnes behov herfor. Ad B : Kvalitets- og metodeudvikling Hastighedskontrol. Ifølge Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan undervurderer mange hastighedens betydning for ulykkesrisikoen, og for høj hastighed skønnes at være en medvirkende ulykkesfaktor i lidt over 40 % af dødsulykkerne i 2010-2011. For at understøtte det overordnede mål om en halvering i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, vil der i de kommende år ske en markant styrkelse af hastighedskontrollen herunder den automatiske trafikkontrol (ATK) blandt andet gennem den forestående udvidelse i antallet af ATK-køretøjer. ATK-køretøjerne skal indsættes de steder, hvor det færdselssikkerhedsmæssigt, tryghedsskabende og adfærdsregulerende giver størst effekt, og udpegningen af målestrækninger skal ske på baggrund af analyser. Rigspolitiet vil i samarbejde med politikredsene arbejde med at etablere effektmål, som f.eks. drejer sig om, at ATKindsatsen skal føre til en reduktion i gennemsnitshastigheden på udvalgte farlige vejstrækninger. ATK er således et centralt element i politiets indsats for at nedbringe hastigheden. Rigspolitiet vil sideløbende med styrkelsen og målretningen af ATK-indsatsen afdække mulighederne for, eventuelt i samarbejde med private aktører, at etablere ubemandet mobilt/stationært ATK på farlige vejstrækninger. Brugen af ubemandede målestationer i form af flytbare målestationer eller fastmonterede kameraer kan bl.a. ske, hvor anvendelse af mobilt bemandet ATK er særlig vanskelig, f.eks. på broer og i tunneller. Rigspolitiet undersøger i samarbejde med Øresundsbron muligheden for at etablere et forsøg i 2014 med stræknings-atk i Øresundstunnellen ved brug af fast- side 5
monterede kameraer. Rigspolitiet undersøger endvidere muligheden for at anvende ubemandede mobile ATK-måleenheder i form af f.eks. trailere med måleudstyr. Sådanne trailere vil kunne anvendes i forbindelse med bl.a. vejarbejde. Der gælder følgende mål for politiets hastighedskontrol: Hastighedskontrol anvendes på strækninger, hvor den færdselssikkerhedsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekt er størst. Dette er f.eks. tilfældet ved ulykkesbelastede strækninger, vejarbejde, skoleveje, gennemkørselsveje med høj gennemsnitsfart i mindre byer m.v. Udvælgelsen af vejstrækninger og tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen sker på grundlag af bl.a. analyser fra Vejdirektoratet og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, politikredsens lokalkendskab, egne analyser og trusselsvurderinger. Hastighedskontrollen skal samtidig medvirke til at sikre trafikanternes almindelige respekt for hastighedsgrænserne. Både generelle og lokale hastighedsgrænser er fastsat ud fra en vurdering af hvilken hastighed, der er forsvarlig på den bestemte vejstrækning. Politiet gennemfører på udvalgte strækninger i samarbejde med den pågældende vejmyndighed målinger, der viser gennemsnitshastigheden før, under og efter en gennemført kontrolindsats. Målingerne skal bl.a. indgå i vurderingen af, hvorvidt det er muligt på særligt farlige vejstrækninger at opstille egentlige effektmål for politiets indsats. Hastighedskontrollen kan både være meget synlig og offentliggjort inden indsatsens start, f.eks. ved skiltning, i medierne, herunder de sociale medier, og/eller som led i eller opfølgning på en kampagne. Hastighedskontrollen kan også være mindre synlig. Som udgangspunkt vil det være den enkelte politikreds, som træffer beslutning herom. Rigspolitiet fortsætter sit tætte og konstruktive samarbejde med bl.a. Vejdirektoratet omkring den generelle tilrettelæggelse af politiets hastighedskontrol, ligesom politikredsene fortsætter deres drøftelser med de lokale vejmyndigheder m.fl. om behovet for konkrete hastighedskontroller. Politiet vil i den forbindelse have særligt fokus på kontrolindsatsen i forbindelse med f.eks. vejarbejde. Politiet anvender den målemetode, som politioperativt er mest hensigtsmæssig på den pågældende vejstrækning. Rigspolitiet sikrer løbende, at politiets indsats, herunder de målrettede kontroller, koordineres med kampagneindsatser fra f.eks. Rådet for Sikker Trafik. Politiet fortsætter metodeudviklingen, bl.a. ved at undersøge mulighederne for at anvende fastmonterede kameraer. Mere dialog med borgerne. Fremover vil målestrækningerne som anført ovenfor ikke fast være offentliggjort på politiets hjemmeside. Det har den fordel, at politiet langt hurtigere vil kunne iværksætte en måling, såfremt man modtager en henvendelse fra en borger om, at der køres for stærkt på en angiven strækning, og hvor strækningen ikke fremgår af politiets hjemmeside. Det har også den fordel, at trafikanterne ikke kan indrette sig på, at der kun måles på bestemte strækninger. Til gengæld vil politiet informere mere om baggrunden for politiets indsats og dermed styrke forståelsen for, at der gennemføres hastighedskontroller. Politiet vil derfor i endnu højere grad end i dag anvende de sociale medier til dels i nogle tilfælde at orientere om en kommende hastighedskontrol, dels komme i dialog med trafikanterne om betydningen af at overholde hastighedsgrænserne af hensyn til færdselssikkerheden. Den forstærkede dialog med borgerne vil også blive anvendt på andre områder. Herudover vil politiet generelt udbygge informationen om side 6
færdselsområdet på politiets hjemmeside. Sprit-, narko- og medicinkontrol. Ifølge Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er antallet af spiritusulykker faldet, men udgør stadig den samme andel af de alvorligste ulykker. Spirituskørsel er derfor fortsat et problem. Kørsel i narkotika eller medicinpåvirket tilstand er først i de senere år blevet genstand for større opmærksomhed. Såvel politiets forebyggende indsats som kontrolindsatsen er af afgørende betydning for færdselssikkerheden også på dette område. Der gælder følgende mål for politiets indsats: Indsatsen skal også på dette område ske analysebaseret, jf. herom ovenfor under pkt. A. Politiets uniformerede patruljekøretøjer skal så vidt muligt være forsynet med screeningsværktøjer for alkohol og narkotika med henblik på, at alle førere, der standses kan testes. Rigspolitiet sikrer løbende, at politiets indsats, herunder de målrettede kontroller, koordineres med kampagneindsatser fra f.eks. Rådet for Sikker Trafik. Andre fokusområder. Med henblik på at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne er det også af afgørende betydning, at politiets indsats omfatter de øvrige fokusområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, herunder uopmærksomhed og manglende sele- og hjelmbrug. Der gælder følgende mål for politiets indsats: Indsatsen skal også på dette område ske analysebaseret, jf. herom ovenfor under pkt. A. Rigspolitiet sikrer løbende, at politiets indsats, herunder de målrettede kontroller, koordineres med kampagneindsatser fra f.eks. Rådet for Sikker Trafik. Ny revideret kundgørelse om politiets færdselsindsats. Rigspolitiet udsender i begyndelsen af 2014 en kundgørelse, der beskriver opgavefordelingen mellem Rigspolitiet, tungvognscentrene og de øvrige politikredse. Samarbejdsaftalen med SKAT. Rigspolitiet vil i 1. kvartal 2014 evaluere og forny den indgåede samarbejdsaftale med SKAT m.fl. på tungvognsområdet. Risikobaseret kontrol. Rigspolitiet vil - i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi/Tungvognscenter Øst - udarbejde et forslag til indførelse af en risikobaseret kontrolstrategi for udøvelsen af virksomhedskontrol. Målet er, at kontrolstrategien kan få virkning fra begyndelsen af 2015. Evaluering af opgavefordeling. Rigspolitiet indleder ultimo 2014 en evaluering af opgavefordelingen mellem Rigspolitiet, tungvognscentrene og politikredsene. Evalueringen afrapporteres i 1. kvartal af 2015. Ad C: Kompetenceniveau Rigspolitiets medarbejdere deltager løbende i tungvognscentrenes og politikredsenes kontroller med henblik på at udvikle og vedligeholde egne kompetencer og med henblik på at udvikle og vedligeholde kompetencerne hos medarbejderne i tungvognscentrene og politikredsene. Rigspolitiet understøtter i første halvår 2014 Midt- og Vestsjællands Politi med løbende instruktion og sparring for virksomhedskontrollen i Tungvognscenter Øst. Rigspolitiet vil i 1. halvår 2014 udsende et kursuskatalog med tilhørende undervisningsmateriale på tungvognsområdet til brug for de fagansvarlige i tungvognscentrene. Rigspolitiet viderefører og afslutter i 2014 arbejdet med at udvikle et koncept for en systematisk side 7
indhentning, validering og videreformidling af ny viden på færdselsområdet. Ad D: Teknologisk understøttelse Rigspolitiet vil i første halvår 2014 fastlægge en overordnet udviklingsplan for en bedre teknologisk understøttelse af færdselsindsatsen. Rigspolitiet vil frem mod 2015 udarbejde et overordnet koncept for retshåndhævelsen på det danske vejnet med henblik på en mere helhedsorienteret tilgang til færdselskontroller, således at færdselsbetjenten helt rutinemæssigt er opmærksom på, hvorvidt der kan være mistanke om andre former for kriminalitet. I 2015 gennemføres forsøg i politikredsene, hvor anvendelsen af konceptet afprøves. Ad E: Retshåndhævelsen på det danske vejnet Politiområdet, 15. januar 2014 side 8
side 9