Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft



Relaterede dokumenter
Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Resultater fra effektvurderingen af THS

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Bilag 2: Interviewguide

1

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Pårørende i den værdige ældrepleje

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Forskningsprogrammet kommunikation og etik

Hvad sker der, når vi spørger patienterne? - Et patientperspektiv på PRO i klinisk praksis

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

At være pårørende til en kræftpatient

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

John Patrick. Genetisk sygdom

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Taking a back seat: support and selfpreservation. patients with left ventricular assist device

Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis

Bilag 4: Elevinterview 3

Kræftsyg - og på arbejde

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Pårørende - reaktioner og gode råd

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Hvad nytte giver EPJ/THS?

Afsnit for Kvindesygdomme, Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Rapport fra udvekslingsophold

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Transskription af interview Jette

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

Kommunikation med patienter og kolleger

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema

Kommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pilottest af prædialysespørgeskema

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Professionelle perspektiver - Socialrådgivere og sygeplejersker på hospital

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Min historie med senfølger

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Klinisk beslutningstagen. Hvordan går det med evidens-baseret praksis? Evidens-baseret Praksis

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Et sammenhængende sundhedsvæsen hvordan? Onsdag den 30. maj torsdag den 31. maj 2018 Hotel Koldingfjord

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

svømmere af sted. Vi var fulde af håb og begejstring da vi kørte derfra. Det her var let Og selvfølgelig skulle det nok lykkes.

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Masteruddannelse i læreprocesser

Opfølgningsspørgeskema

Transkript:

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital E- mail: lojo@rn.dk Hovedvejleder Lektor, ph.dbirgitte SchantzLaursen, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut Aalborg Universitet Medvejledere Læge Jens Peter Garne, Ringsted Mammakirurgiske Afdeling Can.med.vet, ph.d., post doc Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Program for præsentationen Baggrunden for projektet Kort beskrivelse af de tre studier Delresultater fra studie I + II og III Perspektiver for den kliniske praksis

Baggrund for projektet Belastning medfører: lidelse nedsat livskvalitet dårligere kompliance utilfredshed med pleje og behandling øget indlæggelsesfrekvens øgede omkostninger for sundhedsvæsenet (Fitch, 2011; Snowden et al., 2011)

Mål med ph.d. projektet At målebelastninghoskvindersomindgiki detkirurgiskeforløbfor brystkræft på forskellige afdelinger i Danmark At måle mulige ændringer i belastning i det kirurgiske forløb At identificereprædiktorerfor belastningi detkirurgiskeforløbfor brystkræft At udforskekvindersbelastningi detkirurgiskeforløbfor brystkræftmere dybdegående.

5 PhD projektet Studie I: Udvikling af spørgeskema 1.3.2012 1.3.2013 Studie II: Spørgeskemaundersøgelse 15.4.2013 15.6.2014 Studie III: Interview studie 8.5.2013 21.11.2013

6 Kerneområder i spørgeskemaerne Følelsesmæssig situation(24 items) Sociale forhold (11 items) Seksualitet (3 items) Body image (6 items) Fysiske situation (9 items) Religiøse forhold (1 items) Organisatoriske forhold (5 items)

Belastningsgraden fordelt på de tre målinger

ÆNDRINGER OVER TID FOR DE ENKELTE KVINDER

Belastning og hospital Ingen signifikant sammenhæng mellem belastning og hospital på diagnosetidspunktet p-værdi = 0.10 En signifikant sammenhæng mellem hospital og ændringeri belastning p-værdi = 0.017

Tid Alder Hjemmeboende børn Prædiktorer for belastning Reaktioner før brystkræftdiagnose Tidligere eller nuværende medicinsk behandling for angst og/eller depression Seksualitet, attraktivitet og femininitet Hospital

Interview studiet Deltagerne 12 informanter mellem 38 og 87 år opereret på 5 forskellige hospitaler 9 var gift eller levede sammen med en partner og 3 levede alene 6 informanter havde hjemmeboende børn og 6 havde ikke 4 var behandlet med lumpektomi og SN, 2 med lumpektomi og axilrømning, 3 med mastektomi og SN and 3 med mastektomi og axilrømning 5 var på efterløn eller pensionist og 7 var på arbejdsmarkedet

Temaerne fra interviewstudiet At være i en tid fuld af angst Tab af identitet(er) At blive behandlet som en person At være en del af et system

At være i en tid fuld af angst Der begyndte det at gålidt op for mig hvad det var for noget, hvad det indebar... men forskrækket og usikker var jeg...ogked af det... selvfølgelig ogsåbange for fremtiden. Bange for, jamen jeg tænkte faktisk, er jeg her næste sommer, ja, jeg vidste jo ikke hvor aggressiv den var knuden og jeg vidste ikke om det var i hele kroppen... såder var jeg meget utryg... det var noget jeg selv gik med. Detvar lidt, det var måske ikke okay at sige det højt for det var sådan lidt en grim oplevelse at få (2)

Tab af identitet(er) At finde ud af at man kom hjem som en anden person end den man tog af sted som og verden kørte bare videre og naboen gør bare det, som de plejer og jeg kommer hjem og er ikke som jeg plejer (2) Alt mit fine undertøj og sådan noget, det kan jeg smide af helvede til for jeg kommer ikke til at føle mig sexet i det igen (4) At jeg ligesom formår at være en god mor for dem.... jeg har andre at tænke på[ægtefælle] og såmine søskende og i særdeleshed også min mor (1)

To betreatedas a person Alle jeg har været i berøring med herinde har simpelthen ydet noget ekstra udover bare at være sygeplejerske, kan man sige, pådet menneskelige og ogsåfremadrettet, især [siger navnet påsygeplejersken] var jeg meget glad for. Hun er simpelthen kommet med en masse spørgsmål til mig, nogle spørgsmål, som jeg måske kunne mærke jeg havde, men som jeg ikke kunne finde ud af at formulere. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt at jeg bare var en patient med et cpr. nummer. Der har simpelthen været sågod støtte omkring, både fagligt med forskellige ting og sager og ogsåpådet menneskelige plan (2) [Siger navnet påsygeplejersken] var da inde og snakke med mig. Da sad jeg da og snakkede om, hvad jeg tænkte på ogsåmed min store datter derhjemme og sådan nogle ting. Og da sad hun da og snakkede med mig et stykke tid. Jeg følte ligesom, at de havde tid til at snakke med mig. At det ikke BARE var den sygdom jeg var inde for, altsåat de ligesom havde tid til at snakke med mig om det, der plagede mig ved siden af (4)

At være en del af et system Det var ventetiden igen. Den gør mig gal. Det er den vrede fordi at jeg får det [brystkræft] er der jo ingen der kan gøre for, men ventetiden det er der nogen der kan gøre for (5) Fantastisk at det gik såstærkt selv om hovedet ikke lige var med der kunne jeg slet ikke forståhoved eller hale i det hele. Jeg var meget chokeret (2). Det var sådan meget praktiske ting, der blev fokuseret på, det har du, du skal i kemo, du bliver opereret. Fint, og det er jo ogsåvigtig, men det var ikke sådan lige, det var ikke såmeget med, hvordan har du det lige nu. jeg var slet ikke modtagelig for at skulle høre om alle de praktiske ting, fordi det var ligesom det følelsesmæssige, der var, der fyldte (1)

Konklusion Mere end 2/3 af studiepopulationen var moderat til svær belastet på diagnosetidspunktet Den gennemsnitlige belastning blev reduceret i det kirurgiske patientforløb. Dog, var der individuelle forskelle. Prædiktorer for belastning var: - tid siden diagnosen -alder - hjemmeboende børn - tidligere følelsesmæssig status - følelser vedr. seksuel attraktivitet -hospital Kvinderne oplever belastning som følge af at være i en tid fuld af angst. Ydermere er deres identitet som mor og kvinde ændret. For at føle sig støttet og draget omsorg for, er det vigtigt at blive behandlet som en person påen omsorgsfuld og menneskelig måde, som involverer livsverden perspektivet for den enkelte kvinde.

Perspektivering Screen for belastning evt. med anvendelse af belastningstermometer. Identificere årsager til belastning Person-centreret støtte og omsorg Mere effektiv kommunikation

Tak for opmærksomheden