Opsummering på gruppearbejde på tværs af regionerne Hvilke implementeringsmetoder i almen praksis kan vi med fordel gøre mere brug af og hvilke mindre? Hvad skal vi gøre mere af? Før vi går i gang Behovsafdækning /vidensafdækning Gøre forarbejdet godt? (foranalyse + opinionsdannere sammen med praksis) (+SU) (bl.a. vedr. timing, parathed, praksisbehov (efter størrelse)) Der skal samarbejde til gøre brugbart Forudsætninger for en vellykket implementering Fælles vision for sundhedsvæsenet Ejerskab hos kerne -aktører (regioner, DSAM, PLO mm.) Der skal være et klart fælles mål for praksis Praksis relevante klare mål Afklarer fælles mål bruge tid på det (og prøve forskellige metoder af randomisere, for at vide hvilke metoder virker bedst) Ledelsesopbakning (PLO er f.eks. medspiller større succes!) politisk signalværdi Pilotafprøvning før bred implementering Alt bør afprøves i pilot tag konsekvensen Start i det små, slus ud i fejl via et pilotprojekt før storskala Gå efter små, sikre succeser Proces Fokus på proces Mere fastholdelsesaktivitet/fokus For at sikre implementering skal målgrupper(ne) strategisk involveres (fra læger til læger) Opfølgning og videreførelse af tiltag Målgruppen Bruge eksisterende fora (DGE-gruppe + læge laug) til at udvikle, dialog, informere Fortvivl ikke over, at massen ikke vil med men gå efter/med dem, der er positive Hele praksis med i kvalitetstiltag - flere faglige styrker, lav frokostmøder i praksis Hele praksis skal involveres (udvikling drift) Kvalitetsorganisationen Facilitator ordning Læge konsulenter info op og ned samle erfaringer Efteruddannelse Undervisning skal være praksisnært (f.eks. FMK ift. systemhuse) Kvalificeret efteruddannelse af klinikpersonale
Tilgang til implementering Populationsperspektiv arbejde med klart definerede patientgrupper Udgangspunkt i egne patienter for at skabe lokal relevans ift. Kvalitetsarbejde Interventionen skal løbende praksistilpasses Samle/sætte folk sammen fælles om udvikling Ledelse i klinikken støtte lægen i ledelse Støtte til kvalitetsudvikling skal være personlig Bottom-up + ejerskab Kill your darlings og fortæl om det Synliggør what s in it for me? Relation + netværk + kendskab til hinanden ml. relevante aktører få indsigt på Efterspurgte værktøjer Flere veje til målet (forskellige løsningskanaler) Bred vifte af metoder Skræddersyede tilbud + opfølgning!! Praksisbesøg + opfølgning Indenfor en smal ramme? Eks. hjertesvigt Indenfor en bred ramme eks. kronikerkompas Styrken i den lokale viden Du kommer med behovene, vi hjælper med mål og prioritering Øv: vi når ikke så mange Juhhuh: dem vi når, starter bølgen Praksisbesøg + opfølgning Kompetente, opdaterede konsulenter fagligt/pæd. Efter praksis behov Dyrt og effektivt/resultat skabende Flytter kultur, praksis, men hvad med netværk? Multifaceteret implementeringstiltag (praksisbesøg, workshop, it- understøttelse mm.) Hjemmebesøg hos praksis E-learning + opfølgning!! Inddrage it løsninger langt mere Generationsløft? Velegnet til smalle tiltag i kombination med andet Billigt og bredt tilbud Formaliseret ok-indskrevet årlig hjælp ude i praksis, f.eks. hjælp til sentinel-rapporter PDSA - bruge kvalitetscirkel Afprøve projekt småt Justere Udrulle/ + videndele Vidensdeling platform for værktøjer løsninger på barrierer Pixi
Hvad skal vi gøre mindre af? Storskala-implementering Undgå store, tunge, ressource-dyre arrangementer Stop masse-implementering (kæmpe 100% deltagelse) Færre tsunami-projekter (-stor skala) Lange interventionsperioder Stormøder Ikke-involverende stormøder Enkeltstående stormøder uden opfølgning eller involvering Én regional temadag (heldags) som eneste implementering som at plante ét træ og forvente at en skov vokser frem) At alle skal med Der skal fortsat ikke ændres på overenskomstens rammer for sanktioner for faglig uduelighed hos de få Tvang Mindre angst for forandring Mindre bedreviden mellem faggrupper. Behov for bedre øre Ufokuseret kommunikation Mindre af den dårlige, lave, ufokuserede kommunikation til klinikken/praksis f.eks. frem med hovedbudskaberne: Kommunikation Tid Relevans Kanaler Hvad skal vi være særlige opmærksomme på Stop ufokuseret interventioner uden klare mål Færre ukoordinerede og ufokuserede tilbud (fra stat, region) om f.eks. udviklingsprojekter Forcerede processer Nationalt regionalt Færre unødvendige forstyrrelser Planer Den gode plan sikrer ikke implementering i sig selv Smæk ikke et ringbind med færdig plan på bordet Kliniske retningslinjer Faglige retningslinjer uden implementering og evaluering Komplekse vejledninger nedbryd i operationelle/meningsfulde bidder Interventioner skal ikke udelukkende være skriftlige
Opmærksomhed ved it projekter Ikke gennemtestede IT-systemer Færre ufærdige IT-projekter Stop præmature IT-projekter Opmærksomhed på projekttilrettelæggelse Ingen projekter, der afføder ufinansieret mer-økonomi Mindre projekt mere drift Få projekter ad gangen Kortsigtede projekter/strategier/paradigmeskift For mange projekter på samme tid! (prioritering)
Opsummering af paneldebat på Tværregional workshop Implementering af kvalitetstiltag i almen praksis Panelets medlemmer Heidi Bøgelund Frederiksen, Chefkonsulent, Ph.d, leder af Team SydPol, Sundhedsområdet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Pia Kürstein Kjellbjerg, Analyse - og forskningschef, KORA Kjeld Martinussen, Vicedirektør, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Flemming Bro, Professor, Forskningsleder, Forskningsheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Lars Gehlert Johansen, Formand for DSAM Flemming Bro lagde vægt på hvad han i løbet af dagen havde observeret om interventioner i praksis, som har succes; De skal være praksisnære Kunne tilpasses målgruppen Praksis skal involveres/engageres med egne mål Gennembrudsmetoden kan anvendes til vidensdeling i forandringsprocesser og giver struktur, tid og processtøtte. Anvendelse af klare mål fra start, som følges op med data, i form af evaluering og/eller feedback til praksis er nødvendig for at holde processen i gang. En grundforudsætning for forandring i praksis er at der findes en ledelseskultur i den enkelte praksis, som går aktivt med i processen ved større forandringer. Den enkelte kliniker kan dog godt flyttes alene, hvis det drejer sig om konkrete ændringer af hverdagspraksis. Lars Gehlert Johansen lagde vægt på forandring som det konstante princip. At mål og hvordan målene nås skal tænkes ind fra starten af. Mål skal være relevante for brugeren, som alt efter indsats kan være praktiserende læge, klinikpersonale eller patienterne. Kjeld Martinussen lagde også vægt på at det, som skal implementeres, skal give mening for den/de personer som skal implementere. Derfor skal praksis sektoren og regioner i fællesskab blive bedre til at lave fælles ambitioner for almen praksis. Visionen for praksissektoren kunne være mere klar end den er i dag. At få gennemslags kraft i hele praksissektoren kræver ledelse både ledelse i og af praksis. Pia Kjellberg lagde vægt på at være skarpe på, hvornår vi taler om almen praksis som en samlet sektor og hvornår vi taler om den enkelte almen praksis i forbindelse med kvalitetsudvikling. Endvidere pointerede hun: Hvornår kan man sætte flueben ved at noget er implementeret i almen praksis som sektor? Hvis man når tilstrækkeligt mange enheder i almen praksis, kan man så umiddelbart deraf udlede, at der finder kvalitetsudvikling sted i helheden? Er præmissen for helhedens kvalitetsudvikling punktnedslagene i almen praksis i form af eksempelvis praksisbesøg som Sydpols praksisbesøg eller er det snarere en forpligtende aftale med fælles ansvar mellem to parter eller er det begge dele?
Hvem har ansvaret for kvaliteten i almen praksis? Hvilken variation i kvalitet kan accepteres hvornår skal der standardiseres? Heidi Bøgelund Frederiksen understregede værdien af udvikling af organisation og ledelse som en forudsætning for kvalitetsudvikling. I den sammenhæng har Team Sydpol gode erfaringer med praksisbesøg og skræddersyede tiltag. Ekstrakt af debat med salen Skal vi anvende praksisbesøg ved implementering? Ja, det skal vi men som en del af en indsats med varierede tilbud. Husk at opstille specifikke mål for de enkelte praksisbesøg. Hvis ikke der er en klar målsætning er besøgsmetoden blot dyr og ikke effektiv. En fælles ambition for praksis? Ja, det skal vi have og her skal patienter med i processen. På nogle punkter skal vi standardisere behandling via motivation. Vi skal standardisere, hvor vi har hårde kliniske fakta til at understøtte at én behandling eller metode er bedst for patienterne. Det er vigtigt at modne praksis til forandring. En forpligtende aftale med praksissektoren, det skal til på sigt, men vil være en lang proces. Vi skal prioritere indsatser, men acceptere som vilkår at hele praksissektoren ikke arbejder med én indsats, på en og samme tid. Der vil være flere projekter sideløbende. Nogle opgaver er bundne fra politisk hold, men hvis almen praksis og regioner i fællesskab opstillede ambition/mål for praksis, ville det måske kunne dæmme op for eksterne politiske krav. Hænger praksisudvikling og kvalitet i behandling sammen? Ja, det tyder forskningsresultater på se Ph.d. af Thomas Knudsen som viser, at praksisudvikling både giver bedre behandling og mere patienttilfredshed. Kapital i praksis er væsentlig for kvaliteten, derfor skal praksis støttes i ledelses udvikling. Økonomi som forandringens løftestang? Økonomi kan have indflydelse på praksis ageren og det er en grundpræmis, som skal tænkes med, men erfaringen viser at økonomi alene ikke er en nødvendig en forudsætning for forandring. Vi skal blive bedre til at beskrive fordelene ved ændringer, og at forandringer ikke er en trussel, mod fx indtjening.