NYHEDSBREV Nr. 12. maj 2017 Nyheedsbrev SSP-kontaktpersoner
Velkommen Kære SSP-kontakt kriminalitetshandlingsplan for ungdomskriminalitet i Aarhus Kommune. Læseforklaring: Viser udviklingen i antallet af sigtede og sigtelser Velkommen til Nyhedsbrevet. I dette nummer kan du læse om: Ungdomskriminaliteten i Aarhus Projekt BRUS - Børn og unge i familier med rusmiddelproblemer Unge og Facebookfester Distination trivsel Børnerådet, Sådan taler man med børn om terrorangreb Et lille fald i alkoholforbruget, men er stadig førende på europæisk niveau Gode råde til unge på legepladsen God læselyst! Ungdomskriminaliteten i Aarhus Fortsat lav ungdomskriminalitet i Aarhus. Trods en mindre stigning i antallet af 0-17-årige, der er blevet sigtet for kriminalitet, er ungdomskriminaliteten fortsat på et lavt niveau i Aarhus Kommune. I 2016 var det således 1,41 procent af de 0-17-årige, der blev sigtet, mod 1,13 procent i 2015. Tallet fra 2015 var det laveste i nyere tid. Stigningen fra 2015-2016 er sket i kategorierne butikstyveri og hærværk, mens udviklingen i den hårdere kriminalitet som røveri, personfarlig kriminalitet og euforiserende stoffer er konstant på et lavt niveau. Det viser den årlige over for unge under 18 år i Aarhus Kommune. Opgørelsen efter: Straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Det generelt lave niveau i ungdomskriminaliteten.glæder Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, der gennem SSP samarbejder om at forebygge kriminalitet blandt unge. Samtidig tager man den aktuelle udvikling alvorligt. Heldigvis er det kun få unge på en årgang, der ender på den forkerte side af loven. Det ønsker vi at fastholde ved fortsat at målrette og justere vores fælles indsats. Den aktuelle stigning i hærværk og tyveri er en uacceptabel tendens, som vi skal ændre. Derfor undersøger vi nu baggrunden nærmere, samtidig med at vi fortsat har kig på de øvrige former for ungdomskriminalitet, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge. Handlingsplanen udpeger to områder, som det kriminalitetsforebyggende arbejde vil have fokus på fremover. Det ene er Internettet, herunder - adfærd og normer, som sætter spot på unges brug og misbrug af internettet. Det andet fokusområde er Stærkere koordinering og styrkelse af den tværgående indsats, som handler om at sikre en hurtig, handlekraftig og koordineret indsats, blandt andet når lokalområder oplever episoder med uro, eksempelvis som set i Rundhøj og Rosenhøj i efterår og vinter 2016/2017. Politidirektør Helle Kyndesen siger: Et godt liv som barn, ung eller voksen er et liv 2 AARHUS KOMMUNE
uden kriminalitet. Heldigvis er ungdomskriminaliteten fortsat på et lavt niveau, og det skal vi arbejde for, at den bliver ved med at være. Det gør vi bedst i et tværfagligt og effektivt samarbejde, der følger med samfundsudviklingen. Med kriminalitetshandlingsplanen har vi et virkelig godt fundament for at give børn og unge mennesker en god start på livet, siger Helle Kyndesen. Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, siger: Kriminaliteten er generelt lav i Aarhus. Det er rigtig godt for de unge, og et skulderklap til medarbejderne i SSP. Men vi kan se en lille stigning i hærværk og tyveri, og det skal vi tage alvorligt. Det er vigtigt, at vi graver lidt dybere i det, så vi kan sætte rigtigt ind. Vi skal vise de unge, at uddannelse og job er vejen til et godt voksenliv ikke kriminalitet, siger Thomas Medom. op til det 24. år, og ingen venteliste. Vi inddrager både dem med rusmiddelproblemer og den øvrige familie, i det omfang det er muligt. Hvis du har kendskab til eller mistanke om, at et barns trivsel er påvirket af et problematisk rusmiddelforbrug i familien, er du velkommen til at ringe og få sparring. Du kan også aftale tid til en samtale med barnet/den unge og evt. forældrene. Børn og/eller forældre er også velkomne til at henvende sig direkte til BRUS. Der er uddelt foldere og plakater til alle skoler. Ring endelig efter flere hvis I løber tør. Som noget nyt tilbyder vi nu også anonym chat hver torsdag mellem kl. 18 og kl. 21. Der er vedhæftet en plakat til at printe ud, som gør opmærksom på dette tilbud. Link til "Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune" Tryk her Projekt BRUS BRUS - Børn og unge i familier med rusmiddelproblemer. Forskning peger på at 1-2 børn i hver skoleklasse, oplever trivselsproblemer som følge af forældres forbrug af rusmidler. Projekt BRUS har i løbet af dette skoleår hjulpet flere end 100 børn og unge, der har rusmiddelproblemer i deres familier. VI HAR PLADS TIL FLERE!!! Vi skræddersyr forløb, der passer til barnet og familien, og tilbyder individuelle samtaler, aldersopdelte grupper, familiesamtaler, chatmulighed og meget mere. Der er fri og gratis adgang for alle børn og unge Projekt BRUS er finansieret af SATS-pulje midler frem til udgangen af 2019, og er et samarbejde mellem 11 kommuner i Region Midtjylland. Projektet er i Aarhus Kommune forankret i Center for Alkoholbehandling, Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C. BRUS/Aarhus drives af fem medarbejdere med speciale i at tale med børn, unge og familier. Målgruppen er børn og unge i alderen 0 til 24 år, der vokser op i familier hvor en eller flere voksne har et problematisk forbrug af rusmidler. Det primære formål med projektet er at yde hjælp til børn og unges mestring af egen situation. Det sekundære formål er at skabe ændringer i børnenes og de unges vilkår, ved at motivere forældre til at modtage behandling/ støtte med den hensigt at reducere rusmiddelforbruget. Læs mere om projekt BRUS i den vedhæftede folder eller på https://www.projektbrus.dk/ AARHUS KOMMUNE 3
Hvis du ønsker at komme i kontakt med BRUS, er der følgende muligheder: Telefon 41872529 (Ane Landgren Vinther) Mail: brus@aarhus.dk eller anela@aarhus.dk Unge og Facebookfester Tiden nærmer sig, hvor temperaturen stiger og dejlige lyse forårsaftner gør det attraktivt at være ude og feste med vennerne. I lyset af tidligere års erfaringer går vi derfor også tiden i møde, hvor de unge i stigende grad selv arrangerer fester bl.a. via Facebook og sender invitationer bredt ud. Sidste år gav Facebook-arrangerede fester bl.a. anledning til flere episoder, hvor et stort antal unge mødte op for at feste på skole- og klubområder i de sene aftentimer eller weekender. Ud over at hverken skole, klub eller forældre kendte til de unges fester, medførte det, dels at en række unge fik en meget dårlig oplevelse, og dels et større oprydningsarbejde i dagene efter pga. hvordan en fest kan udvikle sig. Skulle I blive opmærksomme på en af disse type fester, anbefaler vi følgende tjekliste: Kontakt den unge, som arrangerer festen, og afklar omfang og voksentilstedeværelse. Kontakt forældre til unge, som er inviteret, og gør dem opmærksomme på udfordringen. Kontakt lokale samarbejdspartnere fx klub/ skole og gør dem opmærksom på festen. Gør forældregruppen opmærksomme på festen på intra, og anbefal forældredeltagelse. Kontakt evt. SSP Aarhus eller Gadeplan Aarhus for sparring/ vurdering af kontakt til Natteravne, politiet mv. Kontaktoplysninger: SSP-Aarhus tlf. 8940 4790 Michel Larsen, Leder af Gadeplan Ung i Aarhus tlf. 5157 5024 Distination trivsel Destination Trivsel: Styrk trivsel og forebyg mobning knuste flasker og hærværk. Anbefaling Det er derfor vigtigt, at både skole og klub, og i særdeleshed forældre, fortsat holder fast i en god dialog med de unge og ikke mindst forholder sig til, hvilke fester de unge deltager i. Tilstedeværelse af voksne er vigtig og en stor støtte for de unge, som ikke altid er klar over, Stærke klassefællesskaber, hvor børn trives og lærer godt. Sex & Samfund står bag en ny indsats, der henvender sig til skoler og forældre over hele landet. "Destination Trivsel" skal fremme børn og unges trivsel og læring og forebygge mobning. Indsatsen kan integreres direkte i fagene. Sex & Samfund har i 2016 lanceret "Destination Trivsel" - en landsdækkende skole- og forældreindsats, der tilbyder 15 nye undervisningsforløb målrettet Fælles Mål for dansk, billedkunst, historie, samfundsfag og idræt. 4 AARHUS KOMMUNE
De 15 undervisningsforløb tager udgangspunkt i fem forskellige temaer: Sprog, Ensomhed, Krop, Sociale medier og Normer og mangfoldighed. Undervisningsforløbene kan nemt bruges direkte i trivselsarbejdet i forlængelse af årets nationale trivselsmåling. Og da forløbene er målrettet fagundervisningen, kan trivselsindsatsen lægges direkte ind i fagene og børnenes hverdag og ikke blot som en særlig indsats eller enkeltstående temadag. Mere end faglig læring Destination Trivsel skal være med til at udvikle, styrke og fremme børns mentale sundhed og trivsel og ruste børn og unge til at have det godt og passe på sig selv og hinanden. Men indsatsen handler om mere end faglig læring. Destination Trivsel skal også skabe stærkere børnefællesskaber og styrke børnenes og de unges positive selvopfattelse og trivsel. I sidste ende skal indsatsen være med til at reducere forælder kan gøre i forhold til at styrke sit barns trivsel. Filmene kan bruges som oplæg til diskussion fx til et forældremøde på skolen eller til at blive inspireret af derhjemme. Vi har samlet filmene og information om Destination Trivsel på en særlig side til forældre. Du er velkommen til at henvise klassens forældre til siden, hvis de har spørgsmål omkring jeres arbejde med forløbene og med trivsel generelt. Et partnerskab om trivsel Destination Trivsel er udviklet af Sex & Samfund i partnerskab med Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune, Holstebro Kommune og Københavns Kommune. www.underviserportal.dk/grundskole/aktuelt/ destination-trivsel-styrk-trivsel-og-forebygmobning Børnerådet, Sådan taler man med børn om terrorangreb Vi har valgt at bringe denne artikel fra Børnerådet, da dette desværre er en del af vores virkelighed: mobning blandt børn og unge. "Ny forskning viser, at vi forebygger mobning og fremmer børns trivsel bedst, når vi har fokus på at styrke børns fællesskaber ikke når vi fokuserer på det enkelte barn, der mobber eller bliver mobbet", siger Marianne Lomholt, national chef i Sex & Samfund. Redskaber til skole/hjem-samarbejdet Med Destination Trivsel får du også redskaber at involvere klassens forældre i trivselsarbejdet. Redskaberne består blandt andet af tre film målrettet forældre. Filmene handler om henholdsvis ensomhed, sprogbrug og sociale medier og tilbyder inspiration til, hvad man som Avisforsider, tv og de sociale medier præges lige nu af de voldsomme nyheder om angrebet England. Selvom nyhederne er målrettet voksne, kan de fleste børn ikke undgå at høre brudstykker og opfatte, at der er noget galt. Det er derfor vigtigt at tale med børnene. Børnerådet har lavet en række gode råd til, hvordan man som voksen kan gribe samtalen an. Man kan og skal ikke skjule for børn, at der er sket et alvorligt angreb i fx Sverige eller senest i England. Ved at tie eller bortforklare lader man børnene alene med deres tanker, forestillinger og ubesvarede spørgsmål, og det skaber usikkerhed. Det er vigtigt at hjælpe børn med at fordøje og bearbejde de indtryk, de får. Det gør man ved at lytte til dem og forklare, hvad der er sket. AARHUS KOMMUNE 5
Forklaringer skal være tilpasset børnenes alder og udviklingstrin. Jo mindre børnene er, jo mere enkel og konkret skal informationen være. Det er også vigtig at være opmærksom på, at børn reagerer forskelligt. Det betyder blandt andet, at også søskende kan have forskellige reaktioner. Det er vigtigt, at barnets reaktion anerkendes, og at den voksne forstår, at barnets reaktion kan være en måde at beskytte sig selv på. Børn har ret til information og beskyttelse Børn har både behov for og ret til information om, hvad der sker i verden. Men børn har samtidig krav på beskyttelse og omsorg. Det er de voksne, der er omsorgspersoner for børnene også i krisesituationer. Og det er dem, der skal vurdere, hvad det enkelte barn eller gruppen af børn har brug for med hensyn til dialog og forklaringer. Fra 6-års-alderen begynder børn at blive mere og mere reflekterede, men de vil være afhængige af hjælp til at forstå sammenhænge. Større børn vil typisk snakke med venner eller selv opsøge information. Jo mindre børnene er, jo mere har de brug for, at voksne hjælper dem til at forstå, hvad der foregår. Børn har mest glæde af at få informationer lidt ad gangen så det er bedre med en løbende samtaler end én lang samtale. Berolig dine børn Børn skal beroliges med, at de ikke er i fare. Forklar børnene, at der er mange voksne, der arbejder på, at sådan et angreb ikke finder sted igen. Fortæl også børnene, at der er mange, der hjælper de sårede og deres pårørende, og at du, som barnets forælder, vil gøre alt, hvad du kan for at passe på jeres familie. Din egen reaktion vil have stor betydning for, hvordan barnet oplever det, der er sket. Sørg derfor for at være så rolig som mulig, når du snakker med barnet eller gruppen af børn. Myter er værre end fakta Uden information vil børns fantasi få frit løb og både fantasi og myter vil ofte være værre end realiteterne. De forestillingsbilleder, som kommer af myter og fantasi, kan give anledning til angst hos børnene, og det er vigtigt, at man ikke bagatelliserer dette ved fx at sige, at de ikke skal tænke på det, der er sket. Det er vigtigt at stille konkrete spørgsmål til børnenes forestillinger og hjælpe dem med at få klarhed over, hvad der er fantasi, og hvad der er realitet. Angstfyldte og fordrejede billeder af realiteten kan sætte varige spor hos barnet. Tal sammen om angrebene - hvis børnene selv spørger Nogle børn vil spørge meget til angrebene og konsekvenserne, og de vil være interesserede og bekymrede. Vær åben over for børnenes spørgsmål og svar ærligt på en måde, der er tilpasset barnets alder. Børn kan også godt forstå, hvis man ikke har noget svar det vigtige er, at barnet oplever at blive taget alvorligt. Andre børn interesserer sig ikke for angrebene. Man skal derfor have antennerne ude og vurdere behovet for en snak. Pres ikke problemstillinger ned over hovedet på børn, men afvent, hvordan barnet agerer. Se børnerettede tv-nyheder sammen Helt små børn, der ikke umiddelbart forstår indholdet, bør ikke se nyheder i tv. Lyde, billeder og voksnes egne reaktioner kan virke voldsomt på dem lad derfor aldrig tv'et køre. Det er en god ide at se børnenyheder sammen med de større børn fx de særligt producerede børnenyheder på DR Ultra. Se nyhederne sammen med barnet; det vil er en god lejlighed til, at han eller hun kan stille spørgsmål og få opklaret tvivl. Sæt god tid af, så der er tid bagefter til, at I kan tale om det. Et lille fald i alkoholforbruget, men er stadig førende på europæisk niveau Et lille fald i alkoholforbruget, men er stadig førende på europæisk niveau Alkoholkulturen i Danmark beskrives som en beruselseskultur, i modsætning til andre sydeuropæiske lande, hvor alkohol er et nydelsesmiddel. I Danmark har man et højt alkoholforbrug, og det har store omkostninger for 6 AARHUS KOMMUNE
den, der drikker, de pårørende og for samfundet generelt. Dvs. sundhedsmæssige, personlige og økonomiske omkostninger. Sundhedsstyrelsen opfordrer forældre, folkeskoler og gymnasier til at stå sammen om at få danske unges alkoholforbrug ned på europæisk niveau. Den europæiske undersøgelse af unge 15-16- åriges forhold til alkohol, rygning samt stoffer viser, at danske unge stadig ligger højt med hensyn til alkoholforbrug i sammenligning med andre europæiske lande Undersøgelsen bekræfter med skræmmende tydelighed, at danske unge har et meget grænsesøgende forhold til alkohol. Selv om forbruget blandt de 15-16-årige i Danmark er svagt faldende i perioden fra 1999 til 2015, så viser undersøgelsen, at danske unge skiller sig meget ud fra unge i de andre både nordiske og europæiske lande (Sundhedsstyrelsen). dramatisk fald i forbruget hos unge. 12 % af de 15-16-årige har i 2015 prøvet cannabis i Danmark, mens det i 2007 var 25 % og i 2011 18 %. I forhold til den internationale sammenligning, ligger det europæiske gennemsnit i forhold til nogensinde at have prøvet hash på 16 %, og dermed ligger danske unge under det europæiske gennemsnit, og cirka på en 20. plads i Europa, hvad angår udbredelsen af cannabis. Det er jo ikke en naturlov, at man skal drikke alkohol, og slet ikke som ung, hvor hjernen stadig er i gang med at udvikle sig. Der er behov for at vurdere både hos forældre og i skoler, hvilke signaler man sender til de unge om alkohol og få snakket sammen også forældrene imellem. Det er meget bekymrende, at alkoholforbrug blandt 15-16-årige er så udbredt, at man risikerer at føle sig udelukket, hvis man ikke drikker, siger Kit Broholm, Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen. Udtalelsen af Kit Broholm kommer i kølvandet af ESPAD undersøgelsen, som konkludere at der er sket et lille fald i de danske unges alkoholforbrug, men at de stadig ligger højt i forhold til andre europæiske lande- navnlig når det drejer sig om at drikke sig fuld. (Figur 2) Den nye undersøgelse "European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs" (ESPAD) indeholder data om de 15-16-åriges rusmiddelvaner i Europa. Tallene fra 2015 viser, at der stadig er noget helt særligt på spil blandt de danske unge, når det gælder alkohol. Rapporten viser blandt andet en positiv udvikling vedrørende forbrug af hash, hvor der er sket et Figur 1. Oversigt over udvalgte danske resultater i forhold til de andre europæiske lande. Undersøgelsen konkluderer, at det gennemsnitligt er cirka 80 % af de europæiske unge, der har prøvet at drikke alkohol. Her overfor er det ca. 92 % af de danske unge. I de andre nordiske lande svinger andelen fra 35 % i Island; over 57 % i Norge, til 65 % i Sverige og 74 % i Finland. I undersøgelsen er det gennemsnitligt 48 % af de europæiske unge, som har drukket inden for den sidste måned. I Norge er det 22 %, i Sverige er det 26 %, men i Danmark er det 73 %. Undersøgelsen AARHUS KOMMUNE 7
viser også, at i gennemsnit er det 13 % af de europæiske unge, der har drukket sig fulde sidste måned, mens det er 8 % i Norge, 9 % i Sverige og Gode råde til unge på legepladsen I Aarhus skal legepladser i institutioner og skoler kunne benyttes i fritid og weekender af børn, unge og familier. Det giver generelt en masse liv, gode oplevelser og fællesskaber i lokalområderne. I nogle tilfælde har de unges samvær dog medført en masse affald, rod og hærværk på det sted, hvor de mødes for at dyrke deres fællesskab; noget der især kan skabe utryghed blandt børn, unge, 32 % blandt de danske unge. Figur 2. Anslået gennemsnitligt alkoholforbrug ved den sidste alkoholindtag. Målt i centiliter af 100% alkohol. Ovenstående figur viser at de danske unge ligger i top i forhold til mængden af alkoholforbrug ved den sidste alkoholindtag. De unges alkoholkultur er en afspejling af de normer, regler og rammer, som de møder. Derfor gør Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at undersøgelsesresultaterne give anledning til overvejelser om, hvilke signaler vi som forældre, og som samfund, sender til de unge. Ovenstående kan også give anledning til en politisk diskussion i forhold til de regler og love, man har på alkoholområdet i Denmark. Du kan læse mere om undersøgelsen via nedenstående link: www.emcdda.europa.eu/publications/jointpublications/emcdda-espad-report Yderligere information vedr. rusmidler kontakt konsulent Ani Hagopian Larsen tlf. 5157 6734 E-mail: ahl@aarhus.dk forældre, medarbejdere og naboer. SSP har i samarbejde med Gadeplan Ung i Aarhus udarbejdet en række gode råd som I kan lade jer inspirere af hvis jeres legeplads bliver brugt på en uhensigtmæssig måde. Her er der en vejledning til hvad i selv kan gøre og hvor I kan hente hjælp. Se den vedhæftet pjece: Gode råd til håndtering af unges samvær på legepladser Kontakt: SSP-Aarhus tlf. 8940 4790 Mail: ssp@mbu.aarhus.dk Michel Larsen, Leder af Gadeplan Ung i Aarhus Mail: Milar@aarhus.dk Telefon: 5157 5024 8 AARHUS KOMMUNE
SSP Aarhus Læring og Udvikling Børn og Unge Aarhus Kommune Grøndalsvej 2 8260 Viby J Tlf. 8940 4790 E-mail: ssp@mbu.aarhus.dk