At opbygge livsog sociale færdigheder Denne bog er udarbejdet for at hjælpe forældre og lærere med at hjælpe børn med ADHD til at udvikle en række vigtige færdigheder. Der er råd om genkendelse af udfordrende adfærd, opbygning af selvfølelese, udvikling af organisatoriske færdigheder, fremmelse af en positiv indstilling og håndtering af følelser og humørsvingninger. Herudover beskriver den, hvordan venskaber dannes og bevares samt giver råd om det at finde et passende erhverv. At holde øje med advarselstegn At opbygge selvfølelse At udvikle tidsstyrings- og organisationsmæssige færdigheder At håndtere forventninger til liv og erhverv At læse en persons følelser At danne og bevare venskaber Klik her for at bladre =>
AT HOLDE ØJE MED ADVARSELSTEGN Dette kapitel skitserer nogle af årsagerne til udfordrende adfærd hos et barn med ADHD og kommer med forslag til strategier for indgriben og håndtering. Triggere og indgriben at få øje på advarselstegn på udfordrende adfærd At hjælpe et barn til at forstå, hvad der udløser udfordrende adfærd, kan være det første skridt til, at det bliver i stand til at håndtere sine følelser og gribe situationer an på en rolig måde. Forældre eller lærere kan: FORKLARE Forklare at alle kan blive vrede til tider og have deres egen måde at vise frustrationer på. GENKENDE Hjælp barnet med at genkende advarselstegn, der indikerer, at det begynder at blive ophidset. For eksempel: "Jeg taler højere" "Mine kinder bliver varmere" "Jeg knytter næverne" "Mit hjerte slår hurtigere" "Min mund bliver tør" "Jeg trækker vejret hurtigere" UDPEGE Når et barn er bevidst om sine egne vredestegn kan forældrene henlede opmærksomheden på tegnene, når de begynder at vise sig. Jo mere hjælp et barn får til at identificere advarselstegnene, jo lettere vil det være for barnet at forblive roligt. Rødt flag systemet Det kan bruges til at sætte fokus på barnets følelsesmæssige tilstand. Barnet kan blive bedt om at vælge et billede af sig selv eller tegne et og udpege udtryk, der afspejler advarselstegn på intense følelser. Derved kan både forældre og barn lære de tegn at kende, som indikerer behov for følelsesmæssig støtte forud for en potentiel periode med upassende adfærd, og det bliver muligt at gribe ind. 1 2 Klik her for at bladre
At gribe ind for at forebygge udfordrende adfærd Udfordrende adfærd hos et barn med ADHD kan udløses af dagligdags aktiviteter, både hjemme og i skolen. Følgende tabel angiver nogle situationer, der kan føre til udfordrende adfærd sammen med forslag til indgreb og forebyggelse. 3 4
5 6
AT OPBYGGE SELVFØLELSE Dette kapitel indeholder to afsnit, der forklarer vigtigheden af selvfølelse ved ADHD og indeholder forslag til nogle gode måder at opbygge og fastholde denne i skolen og hjemme. AT FORSTÅ OG OPBYGGE SELVFØLELSE Grunden til at selvfølelse er vigtig for et barn med ADHD Selvfølelse kan være et problem for folk i alle aldre, men det kan være et virkelig stort problem for et barn med ADHD. Børn med ADHD får ofte færre komplimenter og mindre positiv respons samt mere kritik end andre børn De kan have det skidt med sig selv sammenlignet med deres søskende eller andre børn, som de kan synes klarer sig bedre og modtager flere komplimenter At være ude af stand til at kontrollere bestemte former for adfærd kan få barnet til at føle nederlag. Barnet har eventuelt ikke kunnet sidde stille, skønt læreren har bedt om det Nogle vil måske føle, at de ikke har levet op til deres forældres forventninger, hvilket kan få dem til at føle sig mislykkede hjemme og/eller i skolen. Det kan f. eks være dårlige prøvekarakterer At have problemer socialt, herunder problemer med at etablere og bevare venskaber, kan forstærke barnets negative syn på sig selv Børn med ADHD har tendens til at se sig selv i lyset af de seneste begivenheder i deres liv, frem for at opbygge et selvbillede over tid. Har de for eksempel haft mange problemer på det seneste, kan de komme til at føle sig mindre værd og ikke kunne huske tidligere positive begivenheder. Forældre kan i samarbejde med lærere nå til enighed om fælles metoder til at forbedre et barns selvfølelse ved at fokusere på det positive og reducere virkningerne af kritik. De kan også planlægge projekter og begivenheder, der vil engagere hele klassen og give børn med ADHD mulighed for at udmærke sig. Det, der fungerer godt for børn med ADHD, bør være velegnet for alle børn, og det bør hjælpe til at fremme forståelse og samhørighed mellem alle eleverne. Virkningerne af lav selvfølelse At have svært ved at tage imod komplimenter og evt. være tilbøjelig til at opfatte det, andre siger, som kritik, selv om det kan være et kompliment. Mistro på egne evner og lille interesse i at forsøge at lave noget på grund af frygt for at mislykkes og for negative kommentarer. Negativt livssyn, der sommetider kan føre til humørsvingninger og depression. 7 8 Klik her for at bladre
At opbygge selvfølelse At fremhæve det positive. At anerkende de ting, barnet gør rigtigt i stedet for at kritisere det, der er forkert. At give komplimenter. Giv et kompliment på det rigtige tidspunkt i stedet for bare at kritisere. Når et barn gør noget godt eller opfører sig godt, skal du med det samme fortælle det, at du værdsætter det, som det gør. At give ansvar. Uddeleger simple opgaver og lav et belønningssystem for vellykket fuldførelse. Efterhånden som et barn viser øget formåen, kan han/hun få mere ansvar. At bygge på stærke sider. Tilskynd barnet til at udvikle sine stærke sider og interesser, uanset om de er akademiske, idrætsmæssige eller kreative, og husk at rose dets resultater. At anerkende fremskridt. Anerkend fremgang (selv hvis den er lille) og giv ros, når det er passende det bidrager til at fokusere på det positive. At se fejl i rette perspektiv. Hjælp børn med at forstå, at alle kan begå fejl, og at vi alle kan lære af dem. Nogle børn med ADHD begår same fejl flere gange, og håndtering heraf kræver ekstra tålmodighed. At fokusere på fremgang i stedet for resultatet. Forsøg ikke at fokusere på slutresultatet, men giv i stedet ros, efterhånden som den enkelte del af en opgave fuldføres. Lærere bør sørge for muligheder for engagement. Det er vigtigt, at læreren engagerer hele klassen og sætter gang i interessante projekter, som understøtter barnets stærke sider i klasse team arbejdet. Det giver en følelse af lighed, præstation og værdi. Det kan hjælpe barnet at skrive ned, hvad det føler, at det er god til. Og bede forældre og venner om at give udtryk for, hvad de synes. Dette vil give forældre og barnet lejlighed til at sætte sig sammen og lave et skriftligt dokument om, hvad barnet er godt til. Det vil kunne give øget selvtillid samt være til støtte for fremtiden. En skabelon til indsamling af denne information kan downloades. AT NÅ TIL ENIGHED OM FÆLLES FREMGANGSMÅDER Barnets selvfølelse kan forbedres, hvis forældrene arbejder sammen med barnets lærer om at finde en fælles fremgangsmåde for de problemstillinger, der er årsag til barnets ringe selvopfattelse. 9 10
At dele strategier, der virker Hvis forældrene arbejder på at forbedre selvfølelsen hjemme samtidig med, at der i skolen gives for meget kritik, kan den samlede virkning forringe den i forvejen lave selvfølelse, idet det negative vejer tungere end det positive. Det kan være nødvendigt at tilpasse strategier, som hjemme har positiv virkning på opbygning af selvfølelse, til hele klassen og ikke kun til børn med ADHD. Derved kan det undgås, at barnet med ADHD bliver isoleret og gjort til et særtilfælde sammenlignet med de andre børn. Strategierne kan omfatte: At give ansvar. Enkle og klare opgaver til børn kan opbygge ansvar og en følelse af præstation hos dem. Der kan udarbejdes et belønningssystem for hele klassen, som kan bruges, når en opgave er fuldført. At bygge på stærke sider. Tilskynd børn til at udvikle deres stærke sider og interesser. Brug positiv kommunikation til at opbygge selvfølelse. At være opmuntrende. Vær opmuntrende, især når klassen står over for en vanskelig opgave. Anerkende fremskridt. Anerkend de fremskridt, alle børn gør selv de små. Brug dig selv som reference punkt: Det gør mig glad, når du. Strategierne kan omfatte: At bringe balance i kritik. Vej for og imod, når der er behov for det. Et barn med ADHD vil have tendens til kun at huske kritik, ikke præstationer. At styrke kommunikation. Brug en daglig kontaktbog som kommunikationsmiddel mellem lærer og forældre, ikke mindst i tilfælde af, at forældrene er separeret eller skilt, hvilket kan gøre kommunikation sværere. At give barnet tid og opmærksomhed vedrørende emner, der ikke er relateret til skolen. Det bør ikke dreje sig om resultater eller adfærd, men om, hvordan barnet har det, og hvad det har lyst til at lave. At se proaktivt efter muligheder for at vise talent. At foreslå eventuelt egnede projekter eller udflugter for hele klassen. 11 12
At kommunikere feedback Regelmæssig feedback kan spille en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe forældre og lærere til at udveksle strategier. Lige som det er tilfældet med feedback på andre områder, kan forældre og lærere enes om: Hvor ofte kommunikation og feedback skal finde sted. Hvordan der skal gives feedback via telefon, e-mails, sms eller ansigt-ansigt. Hvad der skal drøftes i denne proces, f. eks succes og fremgang med hensyn til selvfølelse og venskaber samt aktuelle udfordringer. Hvorvidt denne kommunikation kun bør fokusere på barnets selvfølelse eller indgå som en del af en mere omfattende feedback om adfærd og præstationer. Hvor vidt der skal bruges skriftligt materiale til kommunikation mellem skole og hjem, f. eks daglig kontaktbog. At udvide brugen af ressourcer til gavn for alle børn i klassen. AT UDVIKLE TIDSSTYRINGS- OG ORGANISATIONSMÆSSIGE FÆRDIGHEDER I dette kapitel foreslås en række strategier til udvikling af gode tidsstyrings- og organisationsmæssige færdigheder i skolen og hjemmet. AT BYGGE PÅ STÆRKE SIDER FOR AT UDVIKLE CENTRALE FÆRDIGHEDER Tips til succes med tidsstyring Børn med ADHD kan finde tidsstyring udfordrende, fordi: De kan blive distraheret af aktiviteter omkring dem. De kan finde det svært at forstå eller anslå, hvor længe, det varer at fuldføre en opgave. Tid er deres fjende (En mor til et medlem af ekspertgruppen) At forbedre barnets tidsstyringsfærdigheder kan bidrage til, at planer fungerer mere effektivt hjemme og i skolen. 14 15 Klik her for at bladre
Tidsstyring kan forbedres af følgende, der fokuserer på barnets stærkeste sider. Opdeling af store opgaver i mindre og overkommelige handlinger, der ikke overvælder barnet. Sammen kan I beslutte, hvor megen tid hver lille handling skal tage. Fuldførelse af en opgave kan give en fornemmelse af succes, der kan forbedre selvfølelsen. At sørge for, at barnet kan klokken og har et ur, der kan hjælpe det til at tage ansvar for sin egen tidsstyring. At samarbejde med barnet om at lave en tidsplan for opgaver som f. eks lektier, idet der vælges et bestemt tidspunkt indenfor den overordnede tidsramme, hvorpå den enkelte opgave skal være færdig. Du kan foreslå en timer eller en mobiltelefonalarm til at angive en pause på 5 minutter hvert 20. minut og opmuntre barnet til at bevæge sig rundt i pauserne. At sørge for at tidsplanerne i skolen eller hjemme er synlige og kan minde barnet om hvilken opgave, der er den næste, og hvornår den skal laves. At implementere et belønningssystem som hjælp til tidsstyring hjemme og i skolen. Prøv at inkorporere barnets talenter for derved at styrke selvfølelsen. At være forberedt, at planlægge på forhånd og at opmuntre dit barn til at gøre det samme. Du kan også give barnet små og lette valg, som kan hjælpe det til selv at træffe beslutninger. Tips til det at holde sig organiseret At holde sig organiseret kan også være en udfordring for et barn med ADHD, der kan: Være glemsomt og have let ved at blive distraheret. Have svært ved at koncentrere sig om, hvor tingene befinder sig eller er blevet lagt. Glemme at se på tidsplaner. Et barns organisering kan forbedres ved: Brug af farvekodning, som gør information på tidsplaner lettere at forstå. At sikre, at tidsplaner/skemaer for hjem og skole er anbragt på steder, hvor barnet let kan finde dem og bruge dem, og at de også er anbragt på velkendte steder som i skoletasken. At forældre/lærere hyppigt tjekker, at barnet holder sig til tidsplanen samt opmuntrer og roser. At lave tjeklister over, hvad der skal tages med hjem, og hvad der skal tages med i skole. At bruge organisationssystemer så som hensigtsmæssige steder til opbevaring af bøger, tøj, legetøj osv. 16 17
At lave en planche over, hvor ting skal opbevares (skrivebord hjemme, skrivebord i skolen). At føre notesbog eller lave plancher for at sikre, at de materialer, der skal bruges til hjemmearbejdet, bliver taget med hjem. At indføre et belønningssystem for præstationer knyttet til organisering. AT HÅNDTERE FORVENTINGER TIL LIV OG ERHVERV Dette kapitel indeholder forslag til, hvordan man kan fremme et positivt livssyn, bygge på stærke sider, og hvordan energi og entusiasme kan bruges til at få det rigtige erhverv senere i livet. At opmuntre til positive mål og forventninger Som led i det at bibringe børn et positivt syn på, hvordan deres liv vil udvikle sig, kan det være en hjælp dels at trække på erfaring fra tidligere begivenheder og dels, at de forestiller sig, hvordan fremtiden ideelt skal se ud. Der kan downloades en skabelon til et Livskort, der fungerer som et storyboard, barnet kan tegne på og derved udtrykke sine tanker om præstationer og om fremtiden, som han/hun forestiller sig den. Af forstå udfordringerne på arbejde Arbejdsmiljøet kan være ensbetydende med en række udfordringer for en person med ADHD, hvoraf nogle kan ligne de udfordringer, et barn møder hjemme eller på skolen, f. eks i forbindelse med at skabe og vedligeholde relationer. Mens ADHD symptomerne kan påvirke en persons evne til at udføre en opgave, har mange mennesker med ADHD en vellykket levevej, hvor deres stærke sider og evner udvikles og optimeres. 18 19 Klik her for at bladre
De største udfordringer en person med ADHD oplever på arbejde, kan omfatte: At skabe balance. Folk med ADHD kan gå til yderligheder ved enten helt at undgå at arbejde eller ved at blive arbejdsnarkomaner. De kan være nødt til at arbejde hårdt på at skabe og opretholde en balance mellem arbejde og privatliv. At have et godt forhold til kolleger. Relationer til arbejdskolleger inklusiv folk i ledende stillinger, kan være en stor udfordring. Visse symptomer, så som impulsivitet, kan føre til potentielt vanskelige situationer, og det kan være nødvendigt at arbejde hårdt for at skabe og opretholde stærke relationer. At holde tingene i perspektiv. Håndtering af daglige aspekter af et job og samtidig se tingene i et større perspektiv kan være svært de kan fortabe sig i detaljer og glemme alt om andre opgaver. At være organiseret. Organisation kan være et konstant problem for mennesker med ADHD i alle aldre, og det kan forværres af de krav, der stille på arbejdspladsen. At tage ansvar. Folk med ADHD kan finde det svært at tage ansvar for deres handlinger på arbejde og svært at kontrollere deres følelser særligt ved konfrontation. At planlægge. Planlægning med henblik på at nå et bestemt mål kan vise sig vanskelig af en række årsager så som dårlig planlægning eller tidsstyring. At færdiggøre en opgave. Mennesker med ADHD kan let blive distraheret og have svært ved at holde ved en opgave, indtil den er fuldført. At finde en egnet levevej At tænke over stærke og svage sider er et godt udgangspunkt, når man skal finde en egnet levevej. Personer med ADHD kan være meget bevidste om deres svagheder på grund af de oplevelser, de har haft i eller uden for skolen. Mange kan have svært ved at huske, det de har gjort godt. Det kan være en hjælp at tænke over de stærke sider og positive egenskaber, der kan udspringe af visse symptomer på ADHD, f. eks: Energi. Hvis deres høje energiniveau kan håndteres på arbejdspladsen, kan det hjælpe dem til at få en masse arbejde fra hånden. Fokus. Skønt de ofte opfattes som personer, der har problemer med at fokusere, kan det rent faktisk være sådan, at de har problemer med at regulere deres opmærksomhed. En fordel ved det er, at de ofte ignorerer trivielle ting, men er i stand til at fokusere meget intenst på noget, der er interessant. Kreativitet. Da deres hoveder ofte arbejder på højtryk med masser af tanker og uhæmmede ideer, kan de tit bidrage med nye løsninger og fremgangsmåder på arbejdet. Håndtering af kaos. De kan tolerere og endog trives i et kaotisk og travlt miljø. 20 21
Tilpasningsevne. De kan have meget nemt ved at tilpasse sig, hvilket kan gøre dem i stand til at indrette sig og være fleksible på en måde, som andre mennesker kan være imod eller have problemer med, f. eks at arbejde alene eller på mærkelige tidspunkter. Identifikation af stærke og svage sider kan gøre det muligt for en person med ADHD at rette sin søgen efter et passende erhverv mod bestemte arbejdsområder og samtidig udelukke andre. Et erhverv bør have nogle aspekter, der driver deres nysgerrighed eller har tilknytning til deres interesser. Der er mange informationskilder, der kan bidrage til finindstillingen af søgningen efter et egnet erhverv, Internettet Erhvervsvejledere både i og udenfor skolen Handelssammenslutninger Biblioteker Positive rollemodeller Jobvejledere Lokale ADHD støttegrupper At overveje langsigtede planer Erhvervsudvikling kan være et svært spørgsmål, især det at prøve at tænke på lang sigt samtidig med, at man højst sandsynligt er ubeslutsom. Erhvervsvejledere kan muligvis hjælpe ved at give råd om de muligheder, der kan være til rådighed og de skridt, der skal tages for at nå en fremtidig stilling. Når der skal udarbejdes realistiske jobplaner, må det erkendes, at unge med ADHD bliver langt senere modne end deres jævnaldrende og kan have brug for mere tid til at opnå de nødvendige daglige færdigheder. I dette tilfælde kan det være nyttigt at have en livs coach eller rådgiver til at fremme udvikling eller fremhæve potentiale. 22 23
AT LÆSE EN PERSONS FØLELSER Dette kapitel giver indblik i, hvordan man genkender og forstår humørsvingninger og følelser hos børn med ADHD. Der stilles desuden forslag til teknikker, der kan hjælpe med at styre følelser. At forstå humørsvingninger Børn med ADHD kan opleve ekstreme og hyppige humørsvingninger, lige fra at være glade og håbefulde til at være vrede og frustrerede. Disse svingninger skyldes ikke nødvendigvis en bestemt handling og kan forekomme som følge af: Lav selvfølelse. Et barn kan have lav selvfølelse, der er opbygget i tidens løb som følge af negativ respons fra andre mennesker. En tendens til at drage forhastede slutninger. Et barn kan finde på at drage en konklusion uden nødvendigvis at have noget belæg for den. At medicinens virkning aftager. Hvis et barn tager medicin, kan det opleve et skift i humøret, når virkningen aftager. Hvis det fortsætter, kan det være nødvendigt at justere typen eller doseringen af medicin. Rebound fænomen. I det øjeblik virkningen af et barns medicin aftager, kan der ske en stigning i ADHD symptomer eller irritabilitet. En relateret tilstand. Samtidig med ADHD kan et barn opleve depression eller angst komorbiditeter er meget almindelige. Håndtering af humørsvingninger Forældre kan forsøge at hjælpe barnet med at håndtere sine humørsvingninger, især hvis de er negative, ved at tale om dem og ved at opmuntre barnet til at følge nedenstående trin: TÆNKE over, hvad det føler, baseret på, hvad der sker på det pågældende tidspunkt og på kendte fakta. GLEMME tanken, hvis den ikke er baseret på aktuelle handlinger og kendte fakta. SE NÆRMERE PÅ..hvis en negativ tanke er baseret på, hvad der sker lige nu, behøver den ikke nødvendigvis føre til negative følelser eller humørsvingninger. Ved at se nærmere på, hvad der sker, vil barnet muligvis se tingene i et mere positivt lys. 24 25 Klik her for at bladre
Målsætningsøvelse En øvelse, der kan hjælpe med at håndtere humørsvingninger, går ud på at bede dit barn om at tegne et billede af, hvad der irriterer eller sårer det og tale om, hvad barnet ville foretrække skulle ske. Dette fremmer barnets kendskab til sine fornemmelser og følelser i relation til andre mennesker. AT DANNE OG BEVARE VENSKABER I dette kapitel stilles der forslag til den bedste måde at danne og bevare venskaber på. Det forklarer de vanskeligheder, som et barn med ADHD oplever, og hvordan forældre og lærere kan bidrage til at fjerne barrierer og fremme værdifulde relationer. Etablering af positive relationer Det er vigtigt for alle børn at danne og bevare venskaber, men det kan være svært for børn med ADHD, fordi de: Kan have problemer med at læse de signaler, der er forbundet med vellykket kommunikation, som f. eks et smil eller panderynken, som andre børn straks ville forstå. Til at starte med kan virke spændende og anderledes på andre børn, en attraktion, der kan klinge af, efterhånden som de andre børn bliver trætte af deres adfærd. Ofte bliver senere modne og derfor har brug for voksenstøtte også i puberteten. 26 27 Klik her for at bladre
Skønt forældre ikke kan fremtvinge venskaber mellem børn, kan de tage skridt til at støtte og bevare venskaber. Disse skridt kan være at: Åbne familiens hjem for venner. Kun invitere tre venner hjem ad gangen for at undgå, at en situation skal løbe løbsk. Tilskynde barnet til at skabe venskaber selv om det indebærer en større indsats fra de voksnes side. Fastsætte klare regler for, hvornår barnet kan se sine venner, så alle forstår grænserne for, hvad der er acceptabelt. Undgå aktiviteter med et stærkt konkurrenceelement og samtidig opmuntre til udendørs aktiviteter, hvor der er bedre muligheder for pauser. Som beskrevet ovenfor har børn med ADHD brug for omfattende støtte fra forældre til at slutte og bevare venskaber. Nedenfor er angivet nogle af de faktorer, der påvirker et barns evne til at skabe venskaber: At opnå positiv selvfølelse og selvkendskab disse faktorer er essentielle, så antallet af konflikter kan minimeres. Mangel på sociale og kommunikationsmæssige færdigheder der kan gives oplæring i sociale færdigheder, hvis problemet ikke forsvinder i 10 års alderen. At fejlfortolke andre evnen til at aflæse kropssprogssignaler og have empati for andre samt forstå, hvad andre føler. Upassende adfærd at træde over andres grænser og være en dårlig kammerat, som ikke kan tåle at tabe i spil. 28 29
At overvinde barrierer for venskaber Forældre bør opmuntre deres barn til at finde gode steder at teste sin fortræffelighed i konkurrence med andre. Børn med ADHD bør forsøge at bruge deres kreativitet og gode indstilling til at inspirere klassekammeraterne med. Brug af sociale medier er en mulighed, der kan opmuntres til for at få oprettet et netværk af skolekammerater, der derved kan tage del i barnets liv, øge dets interesser og bekæmpe kedsomhed. Det skal dog overvåges idet, det er vigtigt at holde øje med tegn på eventuel cybermobning. Somme tider kan det være nødvendigt at se i øjnene, at et liv med ADHD giver udfordringer som f. eks lejlighedsvis ensomhed som kan afhjælpes ved brug af sociale medier som middel til kommunikation og venskaber. 30