Omsorgssvigtede børn University College Syddanmark Aabenraa Pædagoguddannelsen Vejleder: Lise Høgh Jönsson Antal anslag i opgave: 21980 Udarbejdet af: Anja Ravn Laursen (Pa11335)
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMFORMULERING... 1 1.2 METODE... 2 2. BEGREBSDEFINITIONER... 2 2.1 HVAD ER OMSORG?... 2 2.2 HVAD ER OMSORGSSVIGT?... 3 3.0 BOWLBYS TILKNYTNINGSTEORI... 3 3.1 SIKKER BASE... 3 3.2 BARNETS PRIMÆRE TILKNYTNINGSMØNSTRE... 4 4. BARNETS UDVIKLING DANIEL STERN... 4 4.1 RELATIONSDOMÆNER... 5 Det gryende selv: 0-2 måneder Følelsernes verden... 5 Kerneselvet: 2-6 måneder Den nære sociale verden... 5 Det subjektive selv: 7-15 måneder Sindlandskabernes verden... 5 Det verbale selv: 16 36 måneder Ordenes verden... 6 5. CASE ER DU MORS LILLE DRENG... 6 6. DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOGS ROLLE... 8 7. OPSUMMERING... 11 LITTERATURLISTE... 12
1. Indledning Jeg har i denne opgave valgt at skrive om omsorgssvigtede børn, da jeg finder dette emne rigtig relevant og interessant. Omsorgssvigtet er et stigende og ifølge danske forskning antages det, at ca. 15% af den samlede børnegruppe i alderen 0-16 år er i risikozonen. (Halse, 2001, s.9) Da dette problem er stigende, er omsorgssvigt derfor en af de opgaver, vi som kommende pædagoger skal være opmærksomme på, så vi ved, hvordan vi skal støtte og hjælpe de omsorgssvigtede børn/familier. Ifølge FN s børnekonvention er det forældrene, der har ansvaret for børnenes ve og vel, men samtidig fastslås det, at staten har pligt til at sikre børnenes grundlæggende rettigheder, herunder deres udvikling, trivsel og beskyttelse. (Jappe, 2008, s. 107) I Danmark er der også nogle krav og i 154 står der at alle mennesker har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til børn der udsættes for forhold der bringer dets udvikling i fare. (Jappe, 2008, s. 318) Derudover har alle offentlige ansatte en skærpet underretningspligt ( 153). Det betyder, at man som fagperson har skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis man har mistanke om at et barn mistrives. (Jappe, 2008, s. 318) Vi som pædagoger har derfor et medansvar for at børnene trives godt, at de ikke omsorgssvigtes på den ene eller anden måde. Men hvad er egentlig omsorgssvigt og kan man snakke om omsorgssvigt uden at kende til omsorg? Hvordan kan man som pædagog se, om et barn er omsorgssvigtet og hvordan kan man som pædagog agere overfor omsorgssvigtede børn? Hvordan skal vi i praksis kunne spotte en fejludvikling og handle derpå, hvis vi ikke har kendskab til en sund udvikling? Vi er via vores pædagogiske arbejde i kontakt med omsorgssvigtede børn og jeg vil i denne opgave kigge nærmere på, hvordan omsorgssvigt påvirker børns udvikling og tilknytning i alderen 0-3 år og se nærmere på pædagogens rolle. 1.1 Problemformulering Hvordan påvirker omsorgssvigt børns udvikling og tilknytning i alderen 0-3 år, og hvordan kan man som pædagog agere overfor disse omsorgssvigtede børn? - 1 -
1.2 Metode Jeg vil i denne opgave starte med at beskrive begreberne omsorg og omsorgssvigt, da jeg finder det relevant først og fremmest at vide hvad omsorg er, for dernæst at kunne debattere omsorgsvigt. Begrebet omsorg forklares ud fra John Halses fire aspekter, tilsyn, stimulation, tilknytning og deltagelse. Begrebet omsorgssvigt beskrives ud fra den norske socionom Kari Killéns definition, hvor hun definerer fire slags former for omsorgssvigt: Vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Yderligere vil jeg bruge John Bowlbys tilknytningsteori for at belyse vigtigheden af barnets tilknytning til en omsorgsperson. Teorien beskriver, hvor vigtigt en tryg tilknytning er for barnets udvikling. Gennem Daniel Stern vil jeg redegøre for barnets normale udvikling, hvor Stern mener at der i samspil mellem barnet og omsorgspersonen, gennem sociale relationer, udvikles de forskellige evner barnet er født med. Jeg vil som case inddrage dokumentarne Er du mors lille dreng og "Er du mors lille dreng ti år senere som er et eksempel på et omsorgsvigtet barn. Her jeg vil analyse casen via den teori, der er blevet redegjort for i opgaven. Dernæst vil jeg komme ind på den professionelle pædagogs rolle overfor de omsorgsvigtede børn, hvor førnævnt teori vil blive brugt og komme med mine bud på, hvad vi skal gøre som pædagog. Til slut kommer der en opsummering af opgavens vigtigste punkter. 2. Begrebsdefinitioner 2.1 Hvad er omsorg? Når man taler om omsorg, er der tale om omsorgspersoner. De skal kunne indgå i samspil med barnet og se dets behov og om nødvendigt udsætte sine egne behov, indtil barnets grundlæggende behov er opfyldt. John Halse mener, at man på et praktisk plan kan skelne mellem fire aspekter; tilsyn, stimulation, tilknytning og deltagelse. Tilsyn - der sikrer overvågning og dermed forhindrer at et barn fx falder ned og slår sig. Stimulation der sikrer det intellektuelle, aktiviteter, udfordringer og opdragelse. Tilknytning det der skaber den følelsesmæssige basis for tryghed, nærvær og tillid. Disse tre aspekter er med til at skabe den sidste, deltagelse hvor barnet har indflydelse på sit eget liv og bliver accepteret som et selvstændigt individ. John Halse mener, at hvis alle fire aspekter er til stede i barnets tilværelse, skaber det et solidt og godt fundament for et harmonisk barn i god trivsel. Er nogle af disse aspekter derimod mere eller mindre fraværende, vil det medføre at barnet på nogle punkter lider svigt fra omsorgspersonerne. (Halse, 2001, s.11) - 2 -
2.2 Hvad er omsorgssvigt? Kari Killéns definition af omsorgssvigt er Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske /psykiske sundhed og udvikling er i fare (Killén, 2005, s. 41) Hermed mener Killén, at omsorgssvigt i bund og grund handler om forældres/omsorgspersoners manglende forståelse og respekt for barnets behov. Killén definerer fire slags former for omsorgssvigt; Vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, som kan forekomme uafhængige af hinanden. Vanrøgt når barnet bliver forsømt, ikke får mad nok, dårlig hygiejne og forældrene ikke engagerer sig i barnet følelsesmæssigt. Fysisk overgreb - når et barn lider skade ved enten aktiv handling eller manglende tilsyn af barnet. Dette ses ofte i forbindelse med blå mærker og andre skader. Psykiske overgreb når forældre eller nære omsorgspersoner har en holdning eller adfærd, der ødelægger eller forhindrer barnets udvikling af et positivt selvbillede. Barnet er ofte bekymret om, forældrene kan varetage sig selv og barnet. Disse overgreb er skjulte, da det foregår inde i barnet selv. Seksuelle overgreb her involveres barnet i seksuelle aktiviteter med voksne, som barnet udviklingsmæssigt ikke er moden til. (Killén, 2005 s. 42-63) 3.0 Bowlbys tilknytningsteori Den engelske psykiater og psykoanalytiker John Bowlby mener, at det har afgørende betydning for barnets udvikling, at det får en sikker tilknytning til forældrene/omsorgspersoner. Barnets muligheder for at indgå i relationer med andre, afhænger af hvilken tilknytning det har til omsorgspersonen. Det lille barn er udstyret med nogle instinkter, der gør at det rent overlevelsesmæssig knytter sig til morderen. Dette beskriver Bowlby som barnets tilknytningsfærd, en adfærd hos barnet hvor det opnår eller opretholder tæt kontakt til dets nære omsorgspersoner. Dette er med til at give barnet en sikkerhed, hvor barnet ved at omsorgspersonerne står til rådighed og er klar til at reagere på dets signaler og reaktioner. (Bowlby, 1988 s. 35). 3.1 Sikker base En sikker base er, hvorfra barnet kan føle sig tryg og vove sig ud i verdenen i sikker forvisning om, at omsorgspersonen nok skal give barnet fysisk og emotionel støtte og reagerer ud fra barnets reaktioner og signaler. Ifølge Bowlby er det vigtigteste i denne rolle At være til rådighed, parat til at reagere, når der er brug for opmuntring, og måske hjælpe, men kun gribe aktivt ind når det er absolut nødvendigt (Bowlby, 1988 s. 19-20). - 3 -
Tilknytning er barnets naturlige evne til at knytte sig til sin omsorgsgiver og alle børn knytter sig til deres omsorgsperson det er de nødt til for at overleve. Der er forskellige former for tilknytningsadfærd og Mary Ainsworth, som arbejdede tæt sammen med John Bowlby, fandt via forskning ud af hvordan man kunne undersøge tilknytningsadfærden. Ud fra disse undersøgelser fandt hun frem til fire former for tilknytningsmønstre. (Bowlby, (1988), s. 138) 3.2 Barnets primære tilknytningsmønstre 1. Den sikre tilknytning: Er hvor barnet har fuld tillid til, at forældre eller omsorgspersonerne er til rådighed og vil reagere og hjælpe i usikre situationer. Hermed føler barnet sig fri til at udforske verden. (Bowlby, (1988), s. 138) 2. Den ængstelig, klæbende tilknytning: Er hvis omsorgspersonen derimod kun reagerer på barnets signaler nogen gange. Det vil betyde at barnet ikke kan regne med, at omsorgspersonen altid er der. Det vil sige, at barnet måske ikke tør at bevæge sig væk fra moderen, eller at det ligefrem forventer moderen ikke altid kommer til hjælp, når der er brug for det. (IBID) 3. Den ængstelig, undvigende tilknytning: Er hvor barnet ikke tror omsorgspersonerne vil reagere, hvis barnet giver udtryk for, at det søger hjælp og omsorg. Barnet forventer derimod en afvisning. Sådan et barn forsøger at leve livet uden tilknytning til andre og hermed også uden kærlighed og støtte. Barnet vil derfor have store tilknytningsforstyrrelser livet igennem. (Bowlby, 1988, s. 138-139) 4. Den desorganiserede tilknytning: Er hvis barnet føler sig forladt eller svigtet af omsorgspersonen.. Det kan skyldes at barnet har oplevet omsorgssvigt fra moderen eller omsorgspersoner. Barnet bliver forvirret, bange og opfatter moderen og andre som værende farlige. Barnet føler sig uelsket og deres selvværd er meget lille, og de har ikke nogen tillid til andre. (Bowlby, 1988, s. 143) 4. Barnets udvikling Daniel Stern Den amerikanske professor i psykiatri og psykologi Daniel Stern er en af vor tids største indflydelsesrige forskere indenfor spædbarnets udvikling. Han mener, at ethvert barn er født engageret, udadvendt, med begyndende social kompetence og selvets udvikling sker i relation til andre. Forskning har vist, at der i samspil mellem barnet og omsorgspersonen (gennem sociale - 4 -
relationer) udvikles de forskellige evner barnet er født med og barnet lærer hvordan verden hænger sammen. Stern inddeler sin udviklingsteori i relateringsdomæner, som ikke skal ses som faser, som afsluttes at barnet, for at træde ind i et nyt. Det skal ses som faser, der varer livet igennem og det ene domæne ikke forsvinder bare fordi det næste begynder. Det barnet erfarer og oplever gennem disse udviklingsdomæner er noget som barnet vil gemme og tage med videre til næste udviklingsperiode som en slags resurse, hvorefter udviklingen så vil fortsætte. Set i forhold til omsorgssvigt, betyder det at barnets udvikling ikke vil forblive på det dertil nåede udviklings domæne (Jerlang, 2008 s. 420-424) 4.1 Relationsdomæner Det gryende selv: 0-2 måneder Følelsernes verden I denne fase handler det om at være i andres samvær. At suge til sig af alverdens indtryk uden selv at deltage aktivt. Det er her hvor barnets fornemmelse af sig selv vågner og aktiveres. Her er det både mentalt og psykisk barnet vækkes, som nu skal vænne sig til den nye verden det befinder sig i. Spædbarnet drager her sine første erfaringer igennem følelser og er optaget af de følelser, som de forskellige oplevelser fremkalder. (Jerlang, 2008 s. 425-428) Kerneselvet: 2-6 måneder Den nære sociale verden Barnet begynder at skabe kontakt via nonverbale signaler. Et samspil gennem øjenkontakt, smil og barnet efterligner fra moderen eller omsorgspersonen, fx trutte med munden, stikke tungen ud osv. Barnets evne til socialt samspil begynder her. Her mener Stern at barnet via relationer til sine nærmeste omsorgspersoner, udvikler en selvoplevelse af kerneselvet hvilket betyder at barnet er herre over sine egne handlinger og det bliver bevidst. (Jerlang, 2008 s. 428-437) Det subjektive selv: 7-15 måneder Sindlandskabernes verden Her begynder barnet at forstå, at der sker nogle ting inde i sig selv, som også sker i andre. Barnet begynder at kunne udtrykke sit indre liv til dem omkring sig og samtidig blive forstået. Der vil være et samspil i form af blikke,,mimik, stemme og barnet vil kunne gøre sig forståelig via dette, der er dog ikke tale om verbalt samspil. (Jerlang, 2008 s. 437-444) - 5 -
Det verbale selv: 16 36 måneder Ordenes verden Her kommer barnet ind i en ny verden nemlig sprogverdenen. Sproget skaber nye egenskaber i forhold til fornemmelsen af selvet og omsorgspersonerne. Via sproget kan barnet og omsorgspersonerne skabe en fælles oplevelse af betydning. Sproget er hermed en stor hjælp til at kommunikere man kan også skabe misforståelser. Det kan skabe frustrationer hos barnet, når det ikke oplever at blive forstået. Det kan være svært for barnet at udtrykke hvordan noget opleves gennem sproget, hvilket kan bevirke en splittelse i oplevelsen af selvet. (Jerlang, 2008 s. 445-448) Det femte relationsdomæne kaldes Det narrative selv. Denne periode ligger fra barnet er tre år og da min opgave er afgrænset til børn i alderen 0-3 år, har jeg valgt ikke og redegøre for denne fase. 5. Case Er du mors lille dreng Som tidligere nævnt finder John Halse tilknytning, tilsyn, stimulation og deltagelse vigtig. Ud fra dokumentaren er det tydeligt at konstatere at lille Jørn i de første fire måneder af sit liv ikke får disse fire aspekter dækket. Når Jørn er sammen med sine forældre, er han hverken under tilsyn, bliver stimuleret og der er ingen tilknytning mellem dem og Jørn deltager slet ikke. Pædagogerne forsørger på bedste vis at yde den rette omsorg, og når han er i deres hænder, sørger de for, at han er under tilsyn, bliver stimuleret og de forsørger at skabe en tilknytning til ham. Det er dog svært for pædagogerne at skabe en nær tilknytning, da Jørn hele tiden er i mange forskellige hænder. Ifølge Kari Killén udsættes Jørn for vanrøgt og fysisk/psykisk omsorgssvigt via manglede stimulering og omsorg af sine forældre. Anni og Bjarne er af den overbevisning, at et barn ikke har behov udover de fysiologiske, og til trods for det formår de ikke at eftergive det. Jørn får ikke den rette ernæring, han kommer ikke i bad og de bruger snavset tøj til ham. Man kan sige at omsorgsvigtet er passivt, da det Jørn bliver udsat for ikke er bevidst. Forældrene ønsker ikke at skade deres barn, men de har ikke de evner, der skal til, for at tage sig af et lille barn, selvom de selv mener de har. Man kan tydeligt se at Anni og Bjarne ikke forstår Jørns signaler, når Jørn græder og giver udtryk for at han mangler noget, tolker de, som om han er umulig og bare skal sove. De ved simpelthen ikke hvordan de skal håndtere et vågnet barn. Forældrene formår at skabe øjenkontakt til Jørn men tilknytningen mellem dem opstår ikke og Jørn har en utryg tilknytning, da han ikke er sikker på at forældrene vil være der for ham, når han er ked - 6 -
af det og behøver trøst eller lign. Som tidligere nævnt mener John Bowlby, at det er afgørende for barnets udvikling, at det får en sikker tilknytning til forældre/omsorgspersoner. Den sikre base som Bowlby beskriver, hvor en person kan fungerer som en sikker base for, oplever Jørn ikke. Jørn er omgivet af kaos, hvor Anni ikke giver sig tid til ham, da hun hele tiden er bekymret om hvor Bjarne er. De signaler han viser og fortæller, forstår Anni og Bjarne ikke og Jørn ender derfor med at gå ind i sig selv og opgiver at skabe en tilknytning. Jørn har en begyndende ængstelig og undvigende tilknytning til sine forældre og de pædagoger han møder og han vil have store tilknytningsforstyrrelse livet igennem. (Bowlby, (1988), s. 138) Jørn tror ikke på at sine forældre vil reagerer hvis han sørger hjælp og omsorg, men derimod forventer en afvisning af dem og Jørn bliver derfor passiv og lukker helt af for omverdenen og er derfor på vej ind i en fejludvikling. Ifølge Stern befinder Jørn sig i de første to måneder af sit liv i det gryende selv også kaldet følelsernes verden. Det er her barnet drager sine første erfaringer gennem følelser. Jørns erfaringerne bliver negative, da han udelukkende oplever kaos og skænderier i sine forældres nærvær. Jørns første livserfaring er på baggrund af dette koblet med negative følelser. Normalt ville et barn rette fokus mod mennesker, for at få en positiv oplevelse og tilknytning, men da Jørns erfaringer vedrørende kontakt er negative, søger han væk. I den sidste tid hvor vi følger Jørn, er han ifølge Stern ved at udvikle sit kerneselv (2-6 mdr). Det er i denne periode, Jørn er herre over egne handlinger og ved hvad de fremkalder hos omsorgspersonerne. Ud fra dette tror jeg, at Jørn ikke vælger at gøre sine omsorgspersoner opmærksom på sine behov, da Jørn er bevidst om, at hans signalerer alligevel ikke forstås af sine forældre, og derfor vælger han at sove sig fra alt det kaos han befinder sig i. Jørns sociale samspil burde i denne periode blomstre. Det sker tilsyneladende først da hans forældre bortvies og han er i pædagogernes varetægt. Alt det kaos han har været forsvinder og Jørn får nu trygge rammer og han kan nu få ro og tid til at arbejde på tilknytningen. Jørn begynder at vælge nogle primære omsorgspersoner, som han knytter sig til. Jørn begynder at smile, have øjenkontakt og pludre. Pædagogerne beslutter sig også hurtigt for at finde en plejefamilie så han får knyttet nære bånd og tilknytning til sine nye omsorgspersoner. - 7 -
Kigger man på Jørn som har oplevet omsorgssvigt i sine første måneder af sit liv, vil det betyde for hans udvikling at det ikke vil forblive på det dertil nåede udviklings domæne og derfor kommer han bagud og ind i fejludvikling som kan have konsekvenser for resten af hans udvikling. Bowlby har via forskning fundet ud af, at uhensigtsmæssig omsorg fra forældre/omsorgspersoner side kan føre til forskellige psykiske problemer hos barnet. (Bowlby, (1988), s. 29). Og ifølge Killén vil omsorgssvigtede børn ofte have tilknytningsforstyrrelser senere i livet, da de gang på gang oplever svigt fra deres nære omsorgspersoner. Børnene vil hermed udvikle en utryg tilknytning, da de ikke er sikre på at forældrene vil være der for dem og fx trøste og støtte dem (Killén (2005), s. 107) I dokumentaren Er du mors lille dreng - Ti år senere møder vi igen Jørn og ser hvilken pris, han har måtte betale. Jørn er blevet påvirket af hans meget kaotiske start på livet. Jørn har som Bowlbys forskning viser, forskellige psykiske problemer. Han har store følelsesmæssige problemer og da Jørn er tre år ændrer hans adfærd sig. Han bliver utrolig voldsom og aggressiv og har brug for tydelig grænser for at kunne fungere. En anden stor konsekvens han har lidt under er tilknytningsforstyrrelser som Killén også understreger at børn med omsorgssvigt kan komme til at lide under. Jørn er i dag diagnosticeret AD/HD, han har træk af autisme og svære udviklingsforstyrrelser og går i dag på specialskole for autister. Det skal dog understeges at alle disse vanskeligheder Jørn har været igennem ikke udelukkende kan skyldes omsorgssvigt, da andre faktorer kan spille ind såsom måden Anni levede på under hendes graviditet eller genetisk betinget. 6. Den professionelle pædagogs rolle Hvordan skal vi som pædagogerne egentlig agerer over for disse omsorgssvigtede børn? Vi som pædagoger har skærpet underretningspligt og et med ansvar for at børnenes trives godt. Derfor bør vi som pædagoger have kompetence til at se børns problemer, før de når at udvikle sig til psykiske lidelser, som vi så i eksemplet med Jørn. Derfor må en pædagogs arbejde først og fremmest være at kunne spotte det omsorgssvigtede børn i daginstitutionen via observationer og iagttagelser. Her mener jeg, at det er vigtigt at pædagogen skal have tilegnet sig elementær viden om barnets normale udvikling, for at kunne opdage de omsorgssvigtede børn, der ikke har en alderssvarende udvikling samt tage stilling til hvilke tiltag der skal foretages i forhold til børn og forældre. - 8 -
Ifølge Bowlby resulterer en empatisk og kærlig omsorg i, at barnet udvikler tillid til andre og får større mod til at udforske verden, samt bliver samarbejdsvillig og har empati for andre. (Bowlby, 1988, s. 93) Og ifølge Sterns teori er barnet født socialt og kompetent lige fra fødslen og det enkelte barn udvikler sig og lærer gennem relationer til andre. Det må derfor være pædagogens opgave at etablere en god relation til barnet og hermed skabe en tryk base og tillidsforhold mellem barn og pædagog. Hvis der er en god relation mellem barn og pædagog kan der opstå et positivt samspil, hvilket kan resulterer i at barnet udvikler social kompetencer. Bowlby finder det vigtigt at give børnene en grundlæggende tillid, trykhed og kærlighed. Det kan vi som pædagoger gøre gennem forudsigelighed og en struktureret hverdag. Derfor synes jeg at det er vigtigt at vi giver os tid om morgenen til at modtage børnene, så børnene ikke føler sig forladt men er i trygge hænder. Dernæst at fortælle barnet hvad der skal ske i løbet af dagen, så barnet ikke behøver at bruge sin energi på at være ængstelig og så barnet kan overskue dagligdagen. For de børn som mangler tryghed og har problemer kan nye situationer være besværelige. Som pædagog skal man være forudsigelig og tydelig overfor barnet, så barnet kan være sikker på at det kan stole på hvad det ser og hører. Det tager dog tid at opbygge dette tillidsforhold til barnet, men lykkedes det, vil barnet ofte begynde at betro sig til pædagogen og barnet får derfor en tryg tilknytning til pædagogen. For at et barn ikke skal forholde sig til flere voksne på engang, synes jeg at det kan være en god idé, at udvælge en bestemt pædagog, som opbygger et tillidsforhold til barnet. Hermed bliver barnet ikke forvirret og pædagogen får mulighed for at holde fokus på et barn og får lettere ved at støtte og hjælpe barnet. Pædagogen går ind og påtager sig den manglende omsorg fra forældrene. I dette tilfælde kan man gå ind og benytte de John Halses fire aspekter, for at se på, hvilke omsorgsmangler barnet har. Fx er det tilsynet til barnet, der ikke bliver dækket, hvor barnet fx ikke har det nødvendige tøj med, kan institutionen have noget ekstra liggende, så barnet har mulighed for at deltage som andre børn. Er det stimulation der mangler, kan man aktivere barnet intellektuelt. Den pædagogiske indsats i forhold til John Halses aspekter er, at pædagogen i institutionen er der for barnet i form af at passe, beskytte, have tilsyn og lade barnet deltage. Endvidere skal pædagogen være nærværende, empatisk og indgå i et positivt samspil med barnet og hermed opnå en tilknytning til barnet. Som pædagog synes jeg man skal kunne fremsætte nogle rimelige krav og - 9 -
forventninger til barnet i forhold til barnets alder og kompetencer og hermed arbejde med barnets nærmeste udviklingszone, så det bliver stimuleret og udvikler sig. Ved at lytte til børnene og respektere dem og inddrage dem i alderssvarende beslutninger, vil børnene føle sig set og hørt hvilket er til at styrke deres selvværd/selvfølelse. Et barn der er omsorgsvigtet, kan have svært ved at forstå de ting der sker og ved at fortælle de følelser, de har i forbindelse med omsorgsvigt. Her kan pædagogen give barnet mulighed for at bearbejde de dårlige oplevelser, hjælpe barnet med at sætte ord på, vise barnet at man forstår det problem barnet har og at man forstår barnets reaktioner/følelser. Dette stemmer overens med Sterns teori om selvets udvikling hvor barnet lærer at bruge ordene, empati og anerkendelse. Da barnet i 0-3 års alderen på ingen måde kan indikere verbalt, at det udsættes for omsorgssvigt, er det pædagogens opgave at rumme barnets symptomer og handle derpå. En pædagog kan gennem historielæsning, tegning, småsnak, fagtesange, sange eller på anden måde komme ind på problemet. Dette kan være med til at et barn åbner op for de udearbejde følelse det bærer rundt på. Her må pædagogen være kreativ. Fx kan man kigge på hvad barnet godt kan lide, hvis det er sang og fagtesange, kan pædagogen lave nogle musikalske aktiviteter, synge med barnet, lave fagtesange og via den vinkel komme inde på barnet og få det til at åbne op. Udover at have en god tilknytning til barnet, finder jeg det også vigtigt at have et godt forældresamarbejde.. Et godt forældre samarbejde kan have stor betydning for barnets tilgang til os pædagoger. Når forældrene oplever at blive respekteret og at vi tager dem alvorligt, vil samarbejdet omkring barnet oftest blive positivt. Møder vi ikke forældrene respektfuldt, vil de som oftest gå i forsvarsposition og samarbejdet omkring barnet kan gå skævt. En pædagog er derfor nød til at fokusere på familiens ressourcer fremfor begrænsningerne, ellers kan situationen forværres i stedet for at blive løst. Vi skal arbejde tæt sammen med forældrene og huske, at det er barnets tarv der kommer i første række og ikke forældrene. Pædagogen skal have for øje, at forældrene ønsker at gøre det så godt som muligt for deres børn og ikke dømme forældrene, men samarbejde med dem for at finde en løsning. - 10 -
7. Opsummering Et barn har brug for omsorg, for at kunne gennemgå en sund udvikling, I begrebet omsorg er der fire aspekter; tilsyn, stimulering, tilknytning og deltagelse. Er et eller flere af disse aspekter manglende i barnets opvækst, er der tale om svigt Omsorgssvigtet ses som fysisk eller psykisk skade eller forsømmelse, påført barnet af omsorgspersonen. De evner et barn er født med, udvikles i samspil med andre ifølge Stern. Opnår et barn ikke en sikker tilknytning, som er livsnødvendigt for barnets udvikling ifølge Bowlby, udvikler barnet mistillid til omverden og andre. Skaden af omsorgssvigt kan være af så alvorlig karakter, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. Det kan medføre fatale konsekvenser for barnets udvikling og fremtid, og her er lille Jørn et godt eksempel. Jørn får ikke nærhed og kontakt og ender med at trække sig ind i selv og undgår al kontakt med verden. I dokumentaren Er du mors lille dreng Ti år senere ser vi de konsekvenser, Jørn har måtte betale grundet hans omsorgssvigt, herunder adfærdsproblemer, følelsesforstyrret og store tilknytning forstyrrelser. Vi har alle pligt til at underrette kommunen, hvis vi får kenskab til at et barn forsømmes. Derudover har vi som pædagoger en skærpet underretningspligt og et medansvar. Derfor er vi pædagoger nød til at kunne relatere praksis til teori. For at kunne aflæse om et barn er omsorgssvigtet, er vi nød til at have viden om et barns normaludvikling og hvilke udviklingsfaser det skal igennem. Vi skal kunne spotte det svigtede barn og hjælpe, støtte og reagerer på barnets signaler. Vi skal etablere en god relation og tilknytning, for hermed at fungere som en sikker base, hvor barnet, kan begive sig ud i verden i sikker forvisning om, at pædagogen nok skal være der for barnet, og reagerer på dets reaktioner og signaler. Derudover er det vigtigt at have et godt forældresamarbejde, da det ellers kan være svært at finde frem til den rette løsning. - 11 -
Litteraturliste Bøger Bowlby, John (1988) En sikker base, DET lille FORLAG for, 5. opslag 2001 Halse, John Aasted (2002) Omsorgssvigt hvorfor, hvad gør vi?, Børns vilkår, 2. udgave, 1. oplag Killén, Kari (2005) Omsorgsvigt er alles ansvar, Hans Reitzels forlag, 3. udgave Jerlang, Espen (2008) Udviklingspsykologiske teorier 4. Udgave Film Tv2 (1998) Er du mors lille dreng Tv2 (1998) Er du mors lille dreng 10 år senere - 12 -