Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Fremgangsmåde side 3 Den postmoderne familie i det postmoderne samfund side 3 Den første revolution side 3 Den anden revolution side 3 Den tredje revolution side 4 Tilknytningsteorien ifølge Bowlby side 4 Stern s teori om de fem relateringsdomæner side 6 Samværets domæne side 6 Samspillets domæne side 7 Samforståelsens domæne side 7 Domænerne for samtale og sammenhæng side 8 Relationen og samspillet mellem familien, barnet og pædagogen side 8 Konklusion side 11 Litteraturliste side 12 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1

2 Indledning: Vi lever en tid hvor kvinderne er på arbejdsmarkedet, de er karrieremindet og fædrene spiller en større rolle end før i barnets opdragelse. Jeg har opfattelsen af, at det før i tiden var moderen der stod for den følelsesmæssige opdragelse og faderen der var den handlende som skaffede mad på bordet. Med begge parter på arbejdsmarkedet og fokuseringen på individet fordeles ansvaret. Familiens medlemmer bevæger på forskellige arenaer, hvor det kræver planlægning og aftaler i forhold til opdragelse og pasning af barnet. Der er ikke en fast struktur på hverdagen, det gør, at dagene til tider er svære at forudse og ofte er bedsteforældre eller venner nødt til at træde til. Relationerne er mange og en af de væsentlige relationer set i forhold til børnenes opdragelse, er daginstitutionen, hvor børnene tilbringer en stor del af deres tid. Jeg har derfor ud fra en brainstorm omkring stikordsopgaven: den postmoderne familie, blandt andet været inde omkring skilsmisse, de vilde teenagere og meget andet, men har indskærpet min opmærksomhed til, samspillet mellem pædagog og forældre, med barnet som det fælles tredje. Med det høje antal timer barnet tilbringer i daginstitutionen opleves der en form for dobbeltsocialisering. For at vise barnet trygge rammer, altså noget at forholde sig til, er det vigtigt med et tæt samarbejde imellem institutionen og hjemmet. Mange forældrene har brug for at vide, at deres barn er i gode hænder, derfor mener jeg også, at den tætte kontakt er nødvendig. Problemformulering: Hvilken indflydelse har den postmoderne samfundsudvikling på barnets opdragelse? Hvad betyder det for barnet at have det tætte samspil til rollemodellerne set i forhold til opdragelsen? Hvordan skaber vi som pædagoger det bedst mulige samspil med forældrene? Emneafgrænsning: Jeg er klar over at opdragelsen ikke kun ligger ved moderen i familien, men jeg har alligevel valgt, at sætte fokus på moderen og primærpædagogen i forhold til barnets tilknytning. I opgaven tager jeg udgangspunkt i børn op til 6 års alderen som benytter de offentlige vuggestuer og børnehavers tilbud. Jeg vil beskæftige mig med Per Schultz Jørgensens beskrivelse af de tre revolutioner. Hertil skal siges at jeg ikke er gået i dybden med de første to revolutioner, dette på baggrund af at jeg mener, at det, der er relevant for vores syn på opdragelse i dag udmunder i det postmoderne samfund. Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 2

3 Når man ser på barnets udvikling kunne man for eksempel beskrive Piagets teori om den logiske tænkning. Men jeg har i stedet rettet mit fokus på John Bowlby s tilknytningsteori og Daniel Stern s teori om selvet, som er de teoretiske begreber. I denne sammenhæng vil jeg hermed belyse nogle af de relevante problemstillinger og problemløsninger, der kan findes i samarbejdet mellem forældre og institutioner. Fremgangsmåde: Jeg vil i opgaven beskrive udviklingen i familien gennem Per Schultz Jørgensens tre revolutioner. Her slutter jeg af med den postmoderne familie som leder mig over i Bowlby s tilknytningsteori. Jeg har valgt at sætte Daniel Sterns teori om de fem domæner op mod Bowlby s teori, hvor jeg vil kort beskrive samværets domæne, samforståelsens domæne, domænerne for samtale og sammenhæng og så vil jeg gå mere i dybden med samspillets domæne. Afslutningsvis vil jeg give et indblik i hvordan vi som pædagoger bevare det tætte samarbejde med familien omkring det fælles tredje, som i dette tilfælde er barnet. Den postmoderne familie i et postmoderne samfund: Vi lever i et samfund hvor individualiteten er i højsæde. Med det menes der er kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet og er blevet karriere mindet. Det gør at man i dag får ønske børn, forældrene gør i højere grad deres uddannelse færdig og er ældre end de var før i tiden inden de får de kære børn. Per Schultz Jørgensen beskriver familielivets historie som tre revolutioner 1 : Den første revolution er det man kunne kalde den private kernefamilie og som figurerede et sted i år 1500 frem til 1700-tallet. Det var en tid hvor levealderen i gennemsnit var kortere end den er i dag, dette var en af grundene til at familien levede i storfamilier, altså med tre generationer under samme tag. Her er det familien der tager sig af hinanden og lukker resten af verden ude. Moderen finder lykken i forholdet til familien. Det er familiens opgave at give familiens værdier videre til næste generation, det er også i den periode hvor fædrene arbejder med privat produktionslandbrug. Den anden revolution som finder sted i tallet er perioden hvor samfundet udvikler sig fra at være landbokultur til industrikultur. Det vil sige at nu lægges produktionen af værdier uden for 1 Børn og familie i det postmoderne samfund side 109 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 3

4 hjemmet. Kvinderne er hjemmegående og tager sig af familien og børnene. Manden er ude og tjene pengene, med det sagt er det manden der har karrieren, mens kvinden sørger for baglandet 2. Den tredje revolution, det er den revolution vi befinder os i på nuværende tidspunkt og kom frem i slutningen 1960érne. Det er denne periode vi kalder den postmoderne familie og det er et samfundsbegreb der stadig er i udvikling. Kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet og manden deltager i højere grad i de huslige og familiemæssige pligter. Samtid er der som regel et samspil mellem forældre og barn. Før i tiden var en autoriter opdragelse der var i brug, nu ser man oftere at børnene kommer med på råd. Det kan så diskuteres hvorfor der er sket denne udvikling, er det fordi at der i højere grad bliver sat fokus på individualitet og selvbestemmelse? Eller fordi at forældrene føler en form for skyldfølelse over, at bruge meget af deres tid på arbejde og derved vil opveje skyldfølelsen med børnenes selvbestemmelse? Jeg vil ikke tage det op til diskussion, men man kan prøve selv at stille det op mod hinanden. I denne periode hvor fokuset er på selvet og individualiteten ses det ofte at udtrykket til døden jer skiller bliver glemt. Hvis ikke man er lykkelig i et forhold, altså at troen på kærlighed og intimitet ikke stemmer overens, vælger mange at gå fra sin partner. I tilfælde som dem vil der ofte komme en ny partner, som skal indgå i samspillet mellem forældre, institution og barnet. Denne udvikling er med til at den moderne familie i den grad er afhængig af samfundets støtte. Børnene tilbringer generelt set meget tid i institutionerne. Dette gør, at børnene er inde i en form for dobbeltsocialisering hvor opdragelsen, ligger både i forældrene og institutionernes hænder. Dette leder mig over i, at perspektivere tilknytningsteorien og samspillets domæne, i en tid hvor vi lever i en tilværelse, hvor det pædagogiske krav er at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Tilknytningsteorien ifølge Bowlby: Børne- og familiepsykiater, John Bowlby taler to begreber der skelnes mellem i teorien om tilknytning, tilknytningsadfærd og tilknytning 3. Når man taler om barnets tilknytning er det den pågældende person der er i nær kontakt og har en form for fortrolighed med barnet og barnets reaktioner. Barnet er hermed tryg ved tilknytningspersonens handlinger. Ofte er tilknytningspersonen moderen som er barnets første kontakt med omverdenen. I det senere forløb hvor barnet kommer i de offentlige institutioner, vil det ofte være primær pædagogen for barnet, 2 Dilemmaer i den moderne familie side 23 3 En sikker base side 36 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 4

5 som i samarbejde med forældrene for den tætte tilknytning 4. Ved tilknytningsadfærd fokuseres der på den adfærd personen udviser og afprøver for at opnå eller opretholde den ønskede nærhed. Adfærden er den hvorpå der reageres i vante og uvante situationer. Tilknytningen vil have udspil i barnets evne til, at udvikle et socialt liv uden for familien 5. Med det menes der, at bliver tilknytningen til moderen for stor, eventuelt fordi moderen er afhængig af barnet, kan dette, at barnet skal tage sig af sin mor, have indflydelse på overskuddet til andre sociale relationer. Et eksempel herpå 6 : Mille bor i et botilbud for belastede unge. Hun har været kæreste med Kenny i 2 år og de har længe ventet på en lejlighed. Endelig kommer dagen, hvor de skal flytte sammen, men Mille bliver hurtigt ulykkelig. Kenny er et rodehoved og drikker og holder fest hver anden dag. Mille føler sig ikke hjemme i lejligheden og vil helst være fri for festerne. Hun begynder at opføre sig som den lille husmor og rydder op og gør rent konstant. Hun er den fornuftige som har sig et arbejde og prøver at få Kenny op om morgenen (hun overtager herved forældrerollen i forhold til hendes kæreste). Det viser sig at hendes mor er alkoholiker og kan ikke tage vare på sig selv. Moderen låser sig selv ude og må ringe til Mille, som skal komme og hjælpe hende ind og lægge hende i seng fordi hun er for fuld til at gøre det selv. Moderen ryger på sygehuset på grund af et alkoholmisbrug. Mille har ikke mange venner og har svært ved at skabe den tætte kontakt til personalet på botilbuddet. Her ser man at Mille har været den lille voksne som skulle tage sig af sin mor og har derfor svært ved at overskue og tilkomme sig mange tætte relationer. I barnets udvikling betegnes Mary D.S. Ainsworth 7 begreb om en sikker base 8 som et vigtigt element. Hvis barnet ikke har noget trygt at gå ud fra vil det blive usikkert og tvivle på sig selv. Som Lise Lind skriver i afsnittet om relationernes betydning i vuggestue og børnehave, er det i opstartsperioden i institutionen, forældrene der er en sikker base for barnet 9. At tage et par dage fri for at indkøre sit barn er derfor en god idé. Forælderen viser sit barnet, at det som det fortager sig, er ok og at forælderen er tryg ved situationen. Dermed viderefører man denne tryghed og opmuntring til barnet og barnet vil få en god oplevelse. Viser man derimod en græmmelse eller neutralitet, vil barnet tvivle på om dette er et sikkert felt. Efter en periode vil det være primær 4 Relationer i teori og praksis side 10 5 En sikker base side 39 6 Filmen bagland 7 En sikker base forreste side 8 En sikker base side 19 9 Relationer i teori og praksis side 12 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 5

6 pædagogen der overtager tilknytningsrollen til barnet i institutionen. Det vil sige, er der episoder i løbet af dagen hvor barnet føler sig utryg, er det primær pædagogen, som barnet finder en sikker base ved. I tilknytningsteorien tales der om den nære emotionelle bånds forrang, evnen til at skabe følelsesmæssige bånd til særlige individer 10. Denne evne betragtes som et af de væsentlige træk ved personlighedsfunktionen og den psykiske sundhed. Dette kan også overføres til eksemplet med opstartsperioden i børnehaven. Barnet søger væk fra tilknytningspersonen for at udforske verden, men har hele tiden basen, altså tilknytningspersonen, at vende tilbage til, dette kaldes udforskning fra en sikker base. Denne vinkel på tilknytningsteorien menes at have stor indflydelse på personlighedens fungeren livet igennem 11. John Bowlby mener at barnets udvikling sker i stadier hvor det ikke interagere på hinanden, det vil sige, at der fra barnets fødsel på forhånd er lagt en udviklingsstrategi. Stern s teori om de fem relateringsdomæner: Daniel Stern (amerikansk psykoanalytiker og spædbarnsforsker) er enig med Bowlby om, at vi udvikler os livet igennem 12. Men mener dog at vi fødes som ensomme og udvikler os hen imod en dybere kontakt og samhørighed med andre mennesker. I Sterns teori fokuserer han på selvet. Igennem samspil med andre bliver individet sig selv, så det er tydeligt for sig selv og for andre. Selv om man forandres og udvikles livet igennem har man en tydelig personlighed, nemlig sig selv 13. Der arbejdes i Sterns teori med fem relateringsdomæner, disse domæner skal ikke ses som en rød tråd, som skal følges i udvikling, men findes som en interaktion gennem livet hvor man springer frem og tilbage i domænerne: Samværets domæne som også kaldes det gryende selv. Det er her barnet har det første møde med moderen. Den kontakt moderen har fra første møde med barnet, kan have indflydelse på hvordan moderen opfatter barnets samspil og egen evne til at klare sig selv, for eksempel at søge brystet på egen hånd. Ser moderen lige efter fødslen, hvor hun ligger med barnet i favnen, at barnet søger at få stillet sine behov, vil moderen være opmærksom på hvad barnet formår og ikke være ængstelig for at opfylde barnets behov 14. Den fysiske og psykiske tilstedeværelse har indspil i den voksnes 10 En sikker base side En sikker base side At blive sig selv side At blive sig selv side At blive sig selv side 28 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 6

7 relateren til samværsdomænet. Barnet afspejler sig i den voksne og lærer hurtigt hvad der er fornuftigt og hvad der er det modsatte. Det er den voksnes ansvar at gribe ind hvor der er brug for det og vise barnet tillid når det gør det rigtige. Ved 2 måneders alderen begynder det, der kaldes samspillets domæne, det er her kerneselvet udvikles. Frem til 7 måneders alderen sker en stor udvikling i de sociale kompetencer. Barnet er her med i samspillet med forældrene gennem deres engagement. Det er her, at forældrene ser barnets sanser udvikles. Nu er det muligt at lave grimasser, som børnene prøver at efterligne. Smiler forældrene til barnet vil barnet højst sandsynligt svarer igen med et smil. Pludre forældrene vil der være et samspil fra barnets side om at pludre tilbage. Men gennem hele livet udvikles denne form for samspil, i børnehaven kan et enkelt barn få resten af gruppen til at hoppe og danse ved selv at starte. Denne afspejling af samspillets domæne, kan man i den grad overføre til pædagogens rolle i barnets udvikling af socialt samspil. Viser pædagogen engagement og indlevelse i en aktivitet, vil børnene automatisk føle sig tryg og engageret i aktiviteten. Dermed kommer der et samspil mellem pædagogen og børnene. Børn efterligner hinanden og rollemodellerne, dermed vil pædagogens kropsudtryk og indlevelse smitte af på børnene 15. Man ser det for eksempel når en børnegruppe tager på udflugt i naturen og pædagogen kan fortælle om det der udforskes i en god historie. På det område vil børnene være fanget af historien og det vil være noget børnene husker når de kommer hjem. Relationen og samspillet mellem pædagogen og barnet er derfor vigtig for barnets udvikling og læring. Det tredje domæne kaldes for samforståelsens domæne hvor det subjektive selv kommer til syne. Det er her barnet begynder at forstå det indre samspil med forælderen og forælderen for en fælles forståelse med barnet. Forandringen sker som regel mellem 7- og 9-måneders alderen og det er her forældrene virkelig føler at der er en kontakt med barnet. Fra fødslen og frem til denne periode, har børnene og forældrene lært hinanden så godt at kende, at det er muligt at aflæses det indre 16. Hvor man i samspillets var opmærksom på, at fange barnets interesse, kan man her ved hjælp af børnenes interesse, få et fælles fokus. Barnet fanger altså først interessen og derefter retter pædagogen eller forælderen fokusset derpå. 15 At blive sig selv side At finde sig selv side 61 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 7

8 Domænerne for samtale og sammenhæng kommer til udtryk når børnene begynder at sætte ord udtryk på de ting de føler. Hvor det i samspillets domæne var en ubevidst efterligning af imitation, er de her mere bevidste om imitationen mening 17. Selv om sproget ikke er fuldt udviklet vil barnet ofte kunne sætte lyde på hvad de ønsker. Men barnet opdager også i den periode at det ikke er muligt at sætte ord på alt hvad føler og ønsker og det er noget vi oplever livet igennem. Sproget begrænser vores amodale helhedsopfattelser, som omfatter alle sanser og overføre sanserne til hinanden. Barnet udvikler en evne til at fastholde et indre billede i hukommelsen, dette kaldes også en forsinket imitation. Med det menes, at barnet husker følelsesmæssige, sproglige og ydre udtryk. Det er i dette domæne at børnene begynder, at forstå empatiske handlinger, altså imitere trøst for andre, ligesom barnet selv er blevet trøstet. I dette domæne lærer barnet altså sammenhængen mellem de fysiske begreber. Som afslutning på Sterns teori kan man sige at gennem gensidig kommunikation og samspil skabes selvet. Og skal dette overføres til pædagogisk praksis er det som pædagog grundlag for samspillet med børnene at der er en gensidig kontakt og kommunikation til børnene. Relationen og samspillet mellem familien, barnet og pædagogen: Med min viden omkring den postmoderne familie og mit indblik i barnets tilknytning og samspils betydning for social udvikling, vil jeg nu se på det pædagogiske samarbejde med familien, med barnet som det fælles tredje. Ved at barnet er det fælles tredje mener jeg at der er en gensidig forventning og målsætning til barnet fra institutionen og forældrenes side. Børn opdrages i to forskellige arenaer: i dagtilbuddet og i hjemmet. Omgivelserne er forskellige, ofte er barnet i hjemmet enebarn eller har en enkelt søskende, så forstyrrelserne udefra er ofte ikke så mange som i daginstitutionen hvor der er mange andre børn. Men selv om det er to forskellige verdener de lever i er der stadig områder der er fælles og har betydning for barnets udvikling. Ofte er en af pædagogens dilemmaer de vanskelige forældre 18, også kaldet modspilsforældre. Som nødigt samarbejder med pædagogerne. Det er ofte dem, der ikke kan forstå at deres barn opføre sig som det gør, for det gør det da ikke derhjemme. Det er de forældre der stiller en masse krav til pædagogerne, men ikke er åbne for krav der går i modsatte retning. Det er ofte de forældre der har karrieren og har børnene i dagtilbud mange timer. Nogle af dem kompensere kritikken gennem deres dårlige samvittighed over manglende samvær med børnene. 17 At finde sig selv side Dilemmaer i den moderne familie side 89 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 8

9 Det er godt at have krav til pædagogerne, det viser en interesse for barnets velvære. Men i samarbejdet mellem institutionen og forældrene går bolden begge veje. For at barnet får en god oplevelse i institutionen er det med udgangspunkt i Bowlby s tilknytningsteori en væsentlig forudsætning, at forældrene viser sig tryg ved situationen. Det vil sige, er forældrene utilfreds og ofte i konflikt med pædagogerne, afspejler barnet forælderens adfærd 19. Krølner lavede i 2001 en undersøgelse som viste at de børn der trivedes bedst også var dem der sagde 20 : - Mine forældre synes godt om min skole - Mine forældre er tit enige med lærerne - Mine forældre kommer tit på skolen - Mine forældre synes jeg klarer mig godt i skolen - Mine forældre vil gerne komme til forældremøder og konsultationer Det må være en målsætning for begge parter at barnet for en positiv oplevelse af institutionslivet, i og med at det gør grobund for barnets videre udvikling. Derfor er der i forældresamarbejdet nogle nøglepunkter der gør sig gældende jeg vil her nævne nogle af dem: - At pædagogen formår at have fokus på det enkelte barn - At der er en dialog mellem forældre og primærpædagogen - Der skal være en fortrolighed mellem pædagog og forældre 21 - Der skal være en gensidig respekt for hinandens arbejde med barnet - Det er en nødvendighed, at der plads til ærlighed og åbenhed - Både forældre og pædagoger er engageret i barnets hverdag Der kunne nævnes mange andre punkter som er relevant for barnets opdragelse og udvikling. Samarbejdet er ikke et mål i sig selv men et middel til at komme frem til målet 22. Dette er skitseret ud fra denne figur: 19 Dilemmaer i den moderne familie side Dilemmaer i den moderne familie side Relationer i teori og praksis side Dilemmaer i den moderne familie side 95 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 9

10 Forældresamarbejde: Barnets behov Barnets behov Samarbejdet er et middel - ikke et mål i sig selv Forældre Medarbejdere Jeg vil fremhæve et af de punkter jeg mener, der er vigtig for et godt samspil mellem institutionen og forældrene. Det er kravet om, at der skal være plads til åbenhed og ærlighed på gensidig vis. Der sker i dag en dobbeltsocialisering i form af de lange dage i institutionen, hvor ansvaret af opdragelsen fordeles mellem forældre og pædagoger. Det er derfor væsentlig for barnet, at der er en overensstemmelse omkring hvad opdragerens rolle er. I disse situationer er man nogle gange ude for, at der er forhold i den modsatte parts opdragelse, der ikke stemmer overens med ens egne normer. Jeg mener at det derfor er en nødvendighed, at man kan være i dialog med hinanden og fælles komme frem til en løsning omkring barnets tarv. En af de værste situationer for en forælder, er hvis pædagogen eller barnet ikke fortæller om hvordan det går og hvilke initiativer der bliver taget. Der skal i den pædagogiske dagligdag være plads til de små her og nu samtaler 23. Ind i mellem kan det for pædagogen være svært at tage samtalerne med forældrene op, hvis det gælder et problem med barnet. Men ud fra man har den professionelle pædagogiske viden og eventuelt vil kunne give et svar til forældrene om hvorfor barnet handler som det gør, vil forældrene føle sig tryg ved at pædagogen har fokus på barnet og har en løsning til problemet. Når man taler om forældresamarbejdet kan man ikke komme udenom forældresamtalerne. Her er det vigtigt at man fastholder sin professionalisme. Dermed ikke sagt at man ikke må vise empati for forældrene. Men det er væsentlig at man kan bevare det professionelle synspunkt og undlade at træde ind i forælderens rolle. I forbindelse med pædagogens og forælderens rolle med hensyn til ansvaret for børns opdragelse, må det primære ansvar ligge på forældrene, men en del af ansvaret er også ved pædagogen og derfor kræves det tætte samarbejde. 23 Dilemmaer i den moderne familie side 99 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 10

11 Konklusion: Ved at beskrive den postmoderne familie mener jeg ikke at jeg har kunne komme uden om fokuset selvet og individualiseringen. Den postmoderne familie samarbejder om, at få hverdagen til at hænge sammen. Dette samarbejde involverer også daginstitutionerne, der er tale om en dobbeltsocialisering, hvor barnet har flere forskellige opdragere. I dette samarbejde er det væsentlig for barnet at der er en tæt tilknytning til rollemodellerne. Rollemodellen, om det så er forælderen eller pædagogen, har et ansvar for at barnet opnår en optimal udvikling. Jeg har talt om forældrenes ansvar i samspillet med institutionen, hvor det er en væsentlig faktor, at forælderen udviser, at barnet bevæger sig på et trygt felt. Pædagogens ansvar er, at vise forståelse for barnets og forældrenes interesser. Dette tætte samarbejde gør barnet til det fælles tredje og den fælles målsætning for barnet er milepælen for barnets sociale og psykologiske udvikling. Sterns teori omkring samspillet domæne i udviklingen, giver et godt indblik i hvor vigtig det er for barnet, at lære de sociale kompetencer. Det er her barnet for en grobund for, at være fælles om noget, for eksempel at smile til hinanden. I pædagogens rolle ser man på samspillets domæne, som at motivere barnet til aktiviteter. Barnet bliver her opmærksom på en aktivitet og herigennem vil pædagogens engagement vække barnets interesse yderligere. Bowlby s teori udspiller sig i at barnet igennem tilknytningen udvikler sin sociale og psykologiske kompetencer. Det vil sige at, rollemodellen viser barnet i retning af en aktivitet som gøres interessant. I en verden præget af dobbeltsocialisering og mange relationer vil det være afgjort for barnets udvikling hvordan samspillet mellem rollemodellerne håndteres. I samarbejdet mellem forældrene og institutionen har jeg blandt andet lagt vægt på gensidig respekt for hinandens arbejde med barnet og derudover mente jeg også at evnen til at være åben og ærlig over for hinanden spiller en væsentlig faktor. Pædagogen har et stort ansvar i forbindelse med barnets opdragelse og derfor er det vigtig, at pædagogen har mulighed for at yde sin professionelle faglige kompetence omkring barnets tarv. Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 11

12 Litteraturliste: Bowlby, John. En sikker base, det lille forlag, 3. oplag, Frederiksberg 1994 Brodin Marianne og Ingrid Hylander. At blive sig selv, Hans Reitzels forlag, 6. oplag, København 1998 Halse, John Aasted. Dilemmaer i den moderne familie, Hans Reitzels forlag, 1. udgave 1. oplag, Denmark 2006 Hansen Mogens, Thomsen Poul og Varming Ole. Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyldendal, 12. udgave, Haslev 1999 Jørgensen, Per Schultz. Afsnittet Familieliv i børnefamilien fra bogen Børn og familie i det postmoderne samfund Ritchie, Tom. Relationer i teori og praksis, Billesø og Baltzer 1.udgave 1. oplag, Værløse 2004 Gustafson, Anders. Filmen: Bagland. Denmark 2003 Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 12