VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2009 Side 1 af 7 Grundbøger Bisgaard, N.J. (red.). (2005). Pædagogiske teorier (4. udg.). Værløse: Billesøe & Baltzer. (kap. 6, 8 & 10). [61 sider] Bogen belyser forholdet mellem pædagogisk teori og uddannelsespraksis. Pædagogisk teori bestemmes på den ene side af opdragelsesformål og værdier og på den anden side af psykologiske forestillinger om bevidsthed og erfaring, om udviklingstrin, motivation og læring. De udvalgte kapitler spænder fra virksomhedsteori, en behavioristisk og adfærdsmodificerende pædagogik over konstruktivisme og til erfaringspædagogik og projektarbejde. Nielsen, K. & Kvale, S. (red.). (1999). Mesterlære - Læring som social praksis (kap. 1, 2, 3, 4, 11, 12). København: Hans Reitzel.. [96 sider] Bogen retter opmærksomheden mod en hævdvunden måde at organisere læring på. I mesterlære finder læring sted i den situation, hvor det lærte skal anvendes. Herved modvirkes det praksis-chok, som i dag kan præge overgangen fra uddannelse til arbejde. I de udvalgte kapitler fremstiller blandt andet Jean Lave situeret læringsteori, brødrene Dreyfus beskriver deres trinmodel for færdighedslæring og intuitiv ekspertise, og Ole Dreier diskuterer læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. Artikler og kapitler Albæk, E. (2001): Vidensinteresser og de mange betydninger af evaluering. (Kap. 1, s. 21-31). I Peter Dahler Larsen (2001), Tendenser i evaluering. Odense: Odense Universitetsforlag [10 sider]. Artiklen giver et overblik over evalueringsforskningens og evalueringspraksis` historiske udvikling. Nogle grundlæggende perspektiver i den institutionaliserede evaluerings skiftende og mangfoldige hensigter og metoder skitseres, og deres tilknytning til forskellige vidensinteresser påvises. Anderson, J.R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), 5-11. [6 sider] I denne artikel stiller en række forskere sig kritiske overfor centrale antagelser i situeret læringsteori. Kritikken formuleres udfra et kognitivt orienteret perspektiv på læring og tænkning. Den formulerede kritik diskuteres af Greeno (1997). Anderson, J.R. et al. (2000). Perspectives on Learning, Thinking, and Activity. Educational Researcher 29(4), s. 11-13 [3 sider] Som opfølgning til artiklerne af Anderson et al. (1997) og Greeno (1997) giver denne korte artikel bud på nogle af de overensstemmelser der er mellem kognitiv og situeret læringsteori. Arnesen, A. (2000). Marginalisering i skolen: En tekst- og diskursanalytisk studie av beretningen om en lærer-elevkonflikt. Nordisk Pedagogik, 20(4), 206-218. [12 sider]. Artiklen hævder at konflikter imellem elever og lærer er centrale situationer for at undersøge magt relationer og marginaliseringsprocesser i skolen. Dette demonstreres igennem en diskurs analyse af en læreres fortælling om en konflikt imellem ham selv og en elev på den første dag i det nye skoleår.
Side 2 af 7 Bateson, D. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim. [28 sider] Bateson udvikler i dette kapitel fra 1972 en taksonomi for læring. Modellen er med sin skelnen af læring på forskellige niveauer - fra læring uden refleksion til en meta-reflekterende læring, og med double bind i overgangen mellem niveauer - blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Biggs, J. (2003). Constructing learning by aligning teaching: constructive alignment. In: Teaching for quality learning at university (2nd ed.). Society for Research into Higher Education & Open University Press, pp.11-33. [23 sider] Bredo, E. (1997). The Social Construction of Learning. In: Phye, G. D. (ed.): Handbook of Academic Learning. Academic Press, San Diego, (pp. 3-45) [43 sider] I denne artikel giver Eric Bredo et overblik over forskellige læringsteoretiske paradigmer som de historisk er blevet udviklet. Relationerne mellem de forskellige paradigmer pointeres. Colaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim [27 sider] Colaizzis artikel tematiserer læring på et eksistentielt grundlag. Artiklen diskuterer forskellige former for læring og argumenterer for, at den form for læring, der er interessant er en genuin form for læring, der vedrører elevernes eksistens. Artiklen stiller sig kritisk over for den mekaniske overførelse af informationer, som dominerer i mange undervisningssammenhænge. Den fører, ifølge Colaizzi, kun kedsomhed og fordummelse af eleverne. Dahler-Larsen, P. (2006) Evalueringens konsekvenser. (kap 6, s. 125-154). I Peter Dahler- Larsen: Evalueringskultur. Odense: Syddansk Universitetsforlag [29 sider]. Teksten behandler forskellige anvendelsesformer inden for evaluering. Den grundlæggende antagelse er, at en evaluering anlægger et særligt perspektiv på det, som skal evalueres, og dermed bidrager til at fastsætte visse aspekter af virkeligheden som vigtige, andre som uvigtige. Forholdet mellem formål med og funktion af evalueringen diskuteres herudfra. Der argumenteres for, at anvendelsen af evaluering har konstitutive virkninger, der rækker ud overdet, der er den formulerede hensigt: Evalueringer kan lukke og styre normative problemstillinger, forvandle arbitrære kriterier til mål og ændre relationerne mellem mennesker. Dewey, J. (2004). Erfaring og opdragelse. I U. Liberg Pædagogiske tænkere : et tekstudvalg. København: Hans Reitzel [10 sider]. Denne korte tekst giver en introduktion til en af de centrale pragmatiske tænkere i pædagogikken. Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont (s. 111-146). Århus: Klim [35 sider]. Engeström søger i sin artikel at sammentænke Vygotsky s zone for nærmeste udvikling med Batesons forskellige niveauer for læring. Denne sammentænkning indebærer blandt andet en fremhævning af, at læring ikke alene skal forstås som et reproduktivt fænomen. Genuin læring må forstås som en proces, hvorved sociale praksisfællesskaber forandres, og med de modsætningsforhold, der fungerer som dynamiske faktorer i de forskellige praksisfællesskaber.
Side 3 af 7 Greeno, J.G. (1997). On Claims That Answer the Wrong Questions. Educational Researcher, 26(1), 5-17. [12 sider]. Greeno formulerer i denne artikel et svar på den kritik af situeret læring, som blev formuleret af Anderson et. al (1996). Artiklen argumenterer for at en situeret og kognitiv tilgang til læring hviler på grundlæggende forskellige præmisser, og disse må afklares før en videre diskussion er mulig. Gregersen, J. (1976). En teori om meningsfyldt indlæring. I Gregersen, J. & Warming, O. (1976) Pædagogisk psykologi undervisningspsykologi. s. 183-202. [19 sider]. Denne lille tekst introducerer Ausubels teori om meningsfuld læring. I den forbindelse skitseres en række baggrundsantagelser for teoriens opståen og der drages en række praktiske konsekvenser i forhold til den uddannelsesmæssige praksis. Hargreaves, A. (2000). Nye lærere, nye tider lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid (kap. 8). Århus: Klim. [26 sider] Denne bog behandler forandringer i lærernes arbejde i en postmoderne kultur. Udgangspunktet er en analyse af modernitetens ubehag og af postmodernitet som forandringens diskurs. Hargreaves viser så konkret ud fra en interviewundersøgelse, hvorledes lærernes arbejdssituation belastes i en skolehverdag kendetegnet af hyppige reformer. Det udvalgte kapitel behandler forholdet individualisme og kollegialitet i lærerkulturen. Hedegaard M. (1999) Udviklende læring dobbeltbevægelsen i undervisningen. In J. Tønnes Hansen & K. Nielsen (red.), Stilladsering en pædagogisk metafor. Århus: Klim [26 sider] I denne artikel giver Hedegaard en grundig introduktion til en virksomhedsteoretisk tilgang til læring og undervisning. Inspireret blandt andet af Vygotskys arbejder introduceres en sammentænkning af elevernes hverdagsviden og fagviden i form af en pædagogisk dobbeltbevægelse med udgangspunkt i elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Kavale, K.A. & Forness, S.R. (1998). The Politics of Learning Disabilities. Learning Disability Quarterly, 21, 245-273. [29 sider] I denne artikel forholder Kavale & Forness sig kritisk til den sociokulturelle og socialkonstruktionistiske forståelse af indlæringsvanskeligheder, der i de senere år har vundet indpas, og som bl.a. Reid & Valle (2004) og McDermott (1996) er eksponenter for. Forfatterne argumenterer i stedet for, at forståelsen af indlæringsvanskeligheder skal funderes i en videnskabeligt baseret praksis. Kolb. D. A. & Fry, R. (1975) Toward an applied theory of experiential learning. In C. Cooper (ed.) Theories of Group Process, London: John Wiley. p. 27-56. [29 sider]. En klassisk tekst, der kort og klart beskriver centrale elementer i Kolbs forståelse af erfaringsbaseret læring. Kvale, S (1992). Postmodern Psychology: A Contradiction in Terms? In Kvale, S. Psychology and Postmodernism (s. 31-58). London: Sage [27 sider]. Denne tekst introducerer temaer, som er centrale i et postmoderne samfund. Disse temaer diskuteres i forhold til problemstillinger i psykologien alment. I denne undervisningssammenhæng er det hensigten, at teksten skal fungere oversigtskabende i forhold til en række af de problemer, som rejser sig i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelsesmæssige arrangementer i et postmoderne samfund.
Side 4 af 7 Kvale, S (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J Krejsler (red.), Pædagogikken og kampen om individet (s. 32-62). København: Hans Reitzels Forlag [30 sider]. Den kritiske pædagogik har bidraget til at frigøre eleverne fra katedral- og industriskolernes forældede hårde disciplinering. I et postmoderne markedssamfund kan en kritisk projektpædagogik med elev og behovscentrering samt milde styringsformer indgå i en frigørelse af eleverne til forbrugets forførende herredømme. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s. 31-54 & 77-103). København: Hans Reitzels Forlag [49 sider] Lave og Wengers bog om situeret læring beskriver med udgangspunkt i studier af mesterlære, hvordan læring altid er knyttet til vores deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. Læring defineres som et bredere fænomen end blot tilegnelse af en række afgrænsede vidensmæssige produkter. Læring forstås som en forandring i den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet, og omhandler forandringer i vores identitet og eksistens. Lave og Wenger foreslår begrebet legitim perifer deltagelse som et analytisk begreb til at forstå læring som et socialt fænomen. Løvlie, L. (1984). Det pedagogiske argument (kap. 1 & 2). Oslo: Cappelens Forlag. [61 sider] Løvlie diskuterer i denne bog autoritet og individualmoral vs. fællesskab i opdragelsen. Med udgangspunkt i Habermas og Skjervheim s analyser af forholdet gyldighed, sandhed og magt, argumenter Løvlie for en diskursiv sokratisk pædagogik. Denne adskiller sig fra såvel en traditionalistisk og instrumentalistisk pædagogik som fra en terapeutisk forstået dialogpædagogik. Luhmann, N. (1998). Erkendelse som konstruktion. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim [22 sider]. I denne tekst søger Luhmann at præcisere hvilke forudsætninger og konsekvenser det har, når vi forstår erkendelse som konstruktive processer. Teksten kan læses i sammenhæng med andre tekster på pensum særligt Batesons tekst De logiske kategorier for læring og kommunikation og Rasmussens tekst Radikal og operant konstruktivisme i Bisgaards antologi Pædagogiske teorier. Lunt, I. (1997). Psychology and education. In R. Fuller, P.N. Walsh & P. McGinley (Eds.), A century of psychology (pp. 123-138). London: Routledge. [16 sider] Denne artikel ridser den pædagogiske psykologis historie og dens iboende problemer op. Lunt drøfter kritisk anvendelsesværdien af forskningsrettet akademisk pædagogisk psykologi for det arbejde, som pædagogiske psykologer udfører i deres professionelle praksis. Lyotard, J.F. (1996). Viden og det postmoderne samfund (kap. 5-10, s. 32-80). Århus. Sjakalen [38 sider] Lyotards bog om viden og det postmoderne samfund er en lille kompakt analyse af videnstilstanden i det postmoderne samfund. Bogen beskriver, hvordan viden ikke længere betragtes som noget, der virker frigørende eller dannende, ej heller som noget, der kan give os en samlet forståelse af den verden, vi er en del af. Viden betragtes derimod ud fra dets brugsværdi i forhold til at forbedre sociale systemers præstationsevne. Dermed sker der ifølge Lyotard et brud med det grundlag, som det moderne samfund bygger på, nemlig oplysningstidens tro på, at vi gennem viden og indsigt kan frigøre os fra undertrykkelse og forbedre os selv og verden. Lyotards bogen om viden og det postmoderne samfund spiller en væsentlig rolle for vores forståelse af de pædagogiske processer i disse år.
Side 5 af 7 Marton, F., Dall Alba, G. & Beaty, E. (1993) Conceptions of Learning International Journal of Educational Research, 19, 277-300 [23 sider]. I denne artikel præsenteres forskellige forståelser af læringsbegrebet baseret på en række kvalitative studier af personers læringsoplevelser. Artiklen søger på baggrund af fænomenologisk orienterede studier at præcisere begrebsligt, hvad vi egentligt forstår ved læring. McDermott, R.P. (1996). Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. In C. Højholt & G. Witt, (red.), Skolelivets socialpsykologi Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (s. 81-116). København: Unge Pædagoger. [35 sider]mcdermotts tekst om indlæringsvanskeligheder vender de traditionelle forestillinger af indlæringsvanskeligheder på hovedet med udgangspunkt i en casefortælling om Adam. McDermott viser, hvordan indlæringsvanskelighederne ikke er psykologiske træk ved Adam, men derimod en kategori som konstrueres i skolemæssige sammenhænge og derigennem er med til at påvirke Adams selv- og omverdensforståelse. Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65(1), 1-20. [20 sider] Mehans artikel giver en oversigt over forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af, hvordan social ulighed udvikles og fastholdes i uddannelsessystemet. Artiklen argumenterer endvidere for, at sociologiske undersøgelser ikke er tilstrækkelige for, at vi kan forstå produktionen af social ulighed i uddannelsessystemet. Der er i højere grad brug for analyser af, hvordan den konkrete interaktion i den lokale uddannelsespraksis er med til fastholde de sociale uligheder i uddannelsessystemet i dag. Nielsen, K. (1999). Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. In J. Tønnes Hansen og M. Hermansen (red.), Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. [14 sider] Artiklen giver en kort introduktion til centrale begreber i sociologen Bourdieus arbejder. Bourdieu arbejder. Bourdieu har i de seneste par årtier øvet stor indflydelse på den uddannelsessociologiske forskning og har givet en række originale bidrag til at forstå, hvordan moderne uddannelsessystemer utilsigtet er med til at fremme en skæv social selektion af eleverne. Nielsen, K. (2008). Skolepsykologiske teknologier en skitse til en kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. In: Brinkmann, S. og Triantafillou, P. (red.): Psykens historier i Danmark om forståelsen og styringen af sjælelivet. Samfundslitteratur, pp. 121-141 [21 sider]. Artikelen fokuserer fra et Foucaults perspektiv på den pædagogiske psykologis udvikling. Frem for at beskrive udviklingen i den pædagogiske psykologi som bundet til produktionen af ideer og teorier beskrives udviklingen af forskellige redskaber der er med til at producerer bestemte former for mennesker til forskellige samfundsforhold. Nielsen, P. (1999). Et anderledes blik på magten, sandheden og undervisningen: Michel Foucault. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s. 44-65. [21 sider] Teksten giver en introduktion til den franske filosof og psykolog Foucaults begreber og analyser. Disse analyser åbner for en række provokerende og alternative forståelser af centrale problemstillinger i tidens pædagogiske praksis. Det drejer sig særligt om analyser af de magt og kontrolformer, som den moderne progressive pædagogik og psykologi implementerer i dagens uddannelsessystemer.
Side 6 af 7 Packer, M. J. & Goicoechea (2000). Sociocultural and Constructivist Theories of Learning: Ontology, Not Just Epistemology. Educational Psychologist 35(4) (pp. 227-241). [15 sider]. Denne artikel diskuterer forskellene mellem konstruktivistisk og sociokulturelle teorier om læring og hævder at det ikke kun er et spørgsmål om epistemologi (antagelser om hvad erkendelse er) men også ontologiske (antagelser om hvad verden er) antagelser der adskiller de to retninger. Forfatterne opstiller 6 temaer centrale for en ikkedualistisk ontologi Peters, R. S. (1973): Education as initiation. In: Peters, R. S. (ed): /Authority, Responsibility and Education/. Allen and Unwin, pp.81-107. [27 sider] Artiklen er en diskussion af betydningen af begrebet om uddannelse fra et pædagogisk perspektiv. Reid, K.D. & Valle, J.W. (2004). The Discursive Practice of Learning Disability: Implications for Instructions and Parent-School Relations. Journal of Learning Disabilities, 37(6), 466-481. (16 sider) I denne artikel argumenterer Reid & Valle for, at indlæringsvanskeligheder skal forstås som et politisk og diskursivt fænomen, der er præget af den historiske og kulturelle kontekst, som elevens indlæringsvanskeligheder manifesterer sig i. I slutningen af artiklen diskuterer forfatterne forskellige pædagogiske implikationer af den præsenterede forståelse af indlæringsvanskeligheder. Artiklen kan med fordel læses i sammenhæng med Kavale & Forness (1998). Ryberg, B. (2006). Refleksive processer. I: Andersen, F.B., Gleerup, J., Ryberg, B. & Schaarup, P.: Ledelse i refleksive processer. Århus, JCVUforlag s. 21-54 [33 sider] Artiklen sætter fokus på begrebet refleksion. Med afsæt i Batesons læringsteori beskrives refleksion som et metaperspektiv på praksis; en mulighed for at forholde sig aktivt formende overfor en given situation og for at skabe betingelser for læring i praksis. Processen illustreres gennem klip fra samtaler i et udviklingsprojekt, hvor tre skoler arbejder med refleksive processer i team og arbejdsfællesskaber. Schön, D.A. (1987). Educating the reflective practitioner - Toward a new design for teaching and learning in the professions (kap. 1 & 2). London: Jossey Bass. [38 sider] Denne bog har været skelsættende for nyere forståelse af professionsuddannelse. Schön kritiserer her den tekniske rationalitet, som præger moderne uddannelsestænkning og beskriver i kontrast hertil professionelles handlingsforståelse som præget af artisteri gennem refleksion i handling og refleksion over handling. Skinner, B.F. (1978). Reflections on Behaviorism and Society. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall (pp. 140-159). [20 sider] Skinner kritiserer med udgangspunkt i Rousseau s Emile en elevcentreret pædagogik for, at lærerne her abdicerer som lærere. Skinner anfører, at den væsentlige opgave ved uddannelse er at formidle en kultur at gøre det muligt for nye medlemmer i en gruppe at bygge videre på, hvad andre allerede har lært. I kontrast til tidligere kulturformidling gennem skolens trussel om straf argumenterer Skinner for en pædagogik baseret på positiv forstærkning. Han skitserer så pædagogiske programmer baseret på umiddelbare, entydige og hyppige forstærkninger, hvor den studerende lærer i sit eget tempo og handler i forhold til det, som læres.
Side 7 af 7 Vygotsky, L. (1987) Chapter 6, section 3. In: Rieber, R. W. & Carton (eds): The Collected Works of L. S. Vygotsky, vol. 1. - Problems of General Psychology. Plenum Press, pp.194-201. [8 sider]. I dette kapitel - fra hovedværket Thinking and Speech - argumenter Vygotsky for at vejen til at forstå undervisning går omkring at forstå sammenhængen mellem læring og udvikling. Han skitserer tre forskellige positioner: 1) udvikling er uafhængig af læring 2) læring er udvikling og 3) en kombination af 1) og 2). Kapitlet introducerer begrebet om zonen for nærmeste udvikling og forsøger at pege frem mod et kulturhistorisk bud på sammenhængen mellem læring og udvikling. Ziehe, T. (1989). Jeg er måske lidt umotiveret i dag... Elevernes og Lærernes forestillinger om sig selv i dag. In Ambivalenser og Mangfoldighed (s. 37-54). København: Politisk Revy. [17 sider] Ziehes tekst om elever, lærere og undervisning i dagens uddannelsessystem tager udgangspunkt i de historiske ændringer, der er sket med skolesystemet inden for de seneste 50 år. Artiklen påpeger de forandringer, der er sket med det psykologiske klima, der hersker i skolen i dag. Læreren har mistet sin naturlige autoritet, og skolen sit betydningsmæssige overskud. Ifølge Ziehe knytter skolens krise sig bredere til en almen værdinivellering, der sker i det senmoderne samfund, og der fokuseres i Ziehes artikel særligt på de psykologiske konsekvenser heraf. Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s. 85 101). København: Hans Reitzels Forlag. [16 sider]. Med udgangspunkt i populærkulturens betydning for dagens pædagogiske praksis analyserer Ziehe en række af de problemer som uddannelsessystemet står overfor. Der sættes særligt fokus på elevernes forudsætninger i forhold uddannelsessystemets lærekultur. I alt 1091 sider