Notat vedr. fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked bliver præget af digitalisering eller Industri 4.0. Det vurderes, at 40 % af alle arbejdstimer kan automatiseres i DK og det gælder på alle niveauer og inden for alle brancher, flest inden for fremstillingserhvervene (67 %) og færrest i den offentlige sektor (27%). Kortuddannedes job er mest i fare (52%) og højtuddannedes mindst (24%). Men alle virksomheder skal tage del i automatiseringen for at klare den globale konkurrence, og hele arbejdsstyrken skal omstilles til nye og andre arbejdsfunktioner med inddragelse af nye teknologi i bred forstand. Det kræver nye kompetencer både hos virksomhedsejere og -ledere, der skal gennemføre teknologiske omlægninger i virksomhederne og hos arbejdsstyrken, der skal omskoles til at arbejde med den nye teknologi. En teknologipagt efter hollandsk forbillede kan være et skridt hen mod den påkrævede indsats. Indhold Notat vedr. fremtidens arbejdsmarked.1 Baggrund 2 Industri 4.0. 2 Ændrede ansættelsesformer..3 Nye kompetencekrav.. 6 Litteratur 9
Baggrund Industri 4.0 Arbejdsmarkedet er under kraftig forandring, ikke bare i Danmark men i hele verden. Den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde før, vi står midt i det, der kaldes den 4. industrielle revolution, som er karakteriset af digitaliseringens indvirken på den måde, vi producerer på. Internet of Things øger datamængden eksponentielt, såkaldt Big Data, hvilket muliggør mangfoldige analyser. Automatisering og 3D-print muliggør produkter tilpasset kundens præferencer præcis. Kunstig intelligens, selvlærende maskiner og større computerkraft, der kan behandle store datamængder på meget kort tid er andre kendetegn ved industri 4.0. Kilde: Arbejdsmarked 4.0. LO, november 2016 De teknologiske ændringer knyttet til industri 4.0 påvirker ikke bare industrien, men alle brancher og sektorer, så hele arbejdsmarkedet og alle typer jobfunktioner og arbejdskraft kommer til at mærke forandringerne. Mange job forsvinder helt, indholdet i langt de fleste job ændres, og nye kommer til med stigende kompetencekrav til følge. Ligesom også organiseringen på arbejdsstederne og arbejdskraftens tilknytning til arbejdsmarkedet er under forandring med bl.a. mange flere løst ansatte og freelancere. Der er lavet flere forskellige analyser af implikationerne af industri 4.0, der spænder fra noget nær dommedagsprofetier, der spår at op mod 900.000 job vil forsvinde, og at arbejdsløsheden tilsvarende vil blive massiv til de mere optimistiske, der spår et mindre job tab, der oven i købet vil blive opvejet af et noget nær tilsvarende antal nye job, skabt på baggrund af de teknologiske ændringer. En af de mere optimistiske er professor Torben Pedersen fra CBS 1, der siger, at automatiseringen ikke er et nulsumsspil, men en proces, hvor nye job opstår i kølvandet på de nye teknologier. Men alle er enige om, at konsekvenserne af de kommende ændringer afhænger af de politiske og samfundsmæssige reaktioner, at den nye teknologi vil øge produktiviteten, og med de rette indsatser kan den også øge den økonomiske vækst med op til 1,4 %. 1 Computerworld, November 2016: Professor: Vi kan vælge den gode, den onde eller den grusomme løsning for fremtidens job 2
Professor Torben M. Andersen sammenfatter fremtiden således: Kilde: Professor Torben M. Andersen, AAU: Oplæg på RAR Øst konference 29.5.2017 McKinsey&Company 2 er kommet frem til, at i Danmark kan 40 % af alle arbejdstimer (ikke job) automatiseres. Der er stor variation brancherne imellem, flest timer inden for industriel produktion, 63 %, kan automatiseres, mens det drejer sig om færrest inden for den offentlige sektor, 27 %. Andre brancher så som handel, transport og bygge-anlæg kan også stå over for omfattende automatiseringer, over 50 %. Ændrede ansættelsesformer Med så omfattende automatiseringer bliver hele arbejdsstyrken berørt. Ikke kun de kortuddannede, selv om de bliver ramt hårdest, da de overvejende arbejder i de brancher, der automatiseres mest, 52 %, men også højtuddannede, 24 %, og mellemuddannede. Denne sidste gruppe rammes af, at mange administrative funktioner kan automatiseres, bogholderi, dokumentation, data analyse etc., og det er således lavtlønnede og højtlønnede job, der er i 2 McKinsey&Company: A Future That Works, april 2017 3
fremgang. Cevea 3 har fulgt beskæftigelsen i brancherne i perioden 2010-2014, og det viser sig, at denne udvikling allerede er i gang, idet beskæftigelsen er steget i de seks hhv. lavest og højest lønnede brancher, mens beskæftigelsen i de seks gennemsnitligt lønnede brancher er faldet: Kilde: Cevea, Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger De lavtlønnede brancher findes hovedsageligt inden for serviceerhvervene såsom hotel og restauration, rengøring og handel samt de primære erhverv, landbrug og fiskeri. De højtlønnede findes inden for forskning, medicinal industri, IT samt finansiering og forsikring. Inden for de gennemsnitligt lønnede med faldende beskæftigelse findes forskellige typer industri, offentlig administration samt undervisning. Denne tendens vil blive forstærket med stigende automatisering og digitalisering, flere analyser peger på, at middelklassen formindskes, og at forskellene i lønniveauer stiger, hvilket kan føre til større ulighed i samfundet. En del af denne udvikling skyldes også ændrede organisationsforhold med flere løst ansatte og freelancere. Flere virksomheder har efter krisen anvendt vikarer frem for at ansætte flere medarbejdere, i DK gælder det bl.a. Danfoss og flere nyhedsmedier, idet det gør dem mere agile ifht. efterspørgselsudsving, selv om vi i Danmark har et meget smidigt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt for virksomhederne at fyre medarbejdere. Platforms tjenester som Upwork hvor man udbyder sine tjenester fra job til job vinder hastigt frem, igen fordi det gør virksomhederne mere agile og også kan hjælpe dem til at finde særlige kompetencer, det er svært at få tilknyttet. Nye tal fra viser, at 26 % arbejder på deltid. 4 Disse løsere ansættelsesformer har dog en bagside, idet de medvirker til at gøre gruppen af lavtlønnede større, en stor del af deltids- og vikarjobbene er lavtlønnede, delvist pga. det lave timetal, og stiller ikke krav om særlige kompetencer. Cevea 5 har påpeget, at næsten 8 % af de midlertidigt ansatte har en indkomst på under 60 % af medianindkomsten, for de fastansatte er det 4 %. 6 Omvendt vil en del af freelancejobbene være for specialister med meget høj løn. Fælles for begge parter er dog, at de ikke får den form for sikkerhed som lønmodtagerforhold ellers giver ifht. f.eks. løn under sygdom og ferie, pensionsaftaler samt ret til efteruddannelse, og det vil på længere sigt blive et problem. Ligesom det også kan være svært at beskytte sig mod social dumping. 3 Cevea, Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger, marts 2017 4 DR nyheder 19.7. http://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-femte-i-det-private-har-mere-end-et-job 5 Cevea: 140.000 er ufrivilligt atypiske ansatte i Danmark, februar 2017 6 Samme 4
Ikke alle de løst ansatte vælger denne ansættelsesform frivilligt. Cevea 7 har lavet en opgørelse, der viser, at kun 16 % af de midlertidigt ansatte er det af lyst, og at hele 50 % ikke kan finde en fast stilling. En analyse af deltidsansættelser i hhv. hotel og restaurationsbranchen og detailhandel i 2013 viser, at hhv. 70 og 52 % af de ansatte var under 27 år, dvs. med stor sandsynlighed studerende. 8 Dansk Erhvervs vikaranalyse 9 viser, at kun 10 % hellere vil arbejde som vikar end have en fast ansættelse. Af de mange ikke frivilligt deltidsansatte har rigtig mange derfor sammenholdt med den lave indtjening mere end et job, i vikar branchen er det faktisk to tredjedele. 10 Den engelske arbejdsmarkedsforsker Guy Standing 11 opererer med begrebet prekariat 12 til at beskrive denne gruppe af løst ansatte. Iflg. ham består den af dele af den gamle arbejderklasse, der nu er blevet løst tilknyttede vikarer, gruppen af migranter og andre uden tilknytning til arbejdsmarkedet samt en gruppe af unge højtuddannede. Rasmussen og Kongshøj Madsen har undersøgt udbredelsen af dels platformsøkonomien og dels prekariatet i Danmark og konkluderer, at omfanget af beskæftigelsen på disse platforme fortsat er lille, men at der ikke er tvivl om, at platformene tilbyder mere usikre vilkår end det ordinære arbejdsmarked. Platforms arbejde sker uden en regelsat ramme og uden en klar identifikation af hhv. arbejdsgiver og arbejdstager 13. Digitaliseringen fremmer en sådan udvikling. Et forsøg på at sikre sig mod platformsøkonomiens usikre ansættelsesvilkår, som ses i stigende omfang, er, at flere freelancere slutter sig sammen i kooperativer. Der tegner sig altså et billede af et segmenteret arbejdsmarked, hvor virksomhederne knytter en kerne af arbejdskraft til sig, som vil have gode forhold, og som virksomhederne vil gøre meget for at beholde. Derudover vil der være randarbejdskraften, som består af en mellemgruppe med nogenlunde fast ansættelse og gode vilkår, denne gruppe vil tendere til at blive mindre. Samt en gruppe som er meget løst tilknyttet via vikar- og projektansættelser. En stor del af denne gruppe vil have lav løn og ikke have nogen lønmodtagerrettigheder. Til forskel fra tidligere kan en del af randarbejdskraften meget vel være højtuddannet, dvs. den tidligere kerne bliver rand. 7 Samme 8 Ilsøe, Anna: Arbejdsmarked. Historisk vækst i deltidsjobs, FAOS 2016 9 Dansk Erhvervs Vikaranalyse 2017 10 DR nyheder 19.7. http://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-femte-i-det-private-har-mere-end-et-job 11 Rasmussen og Kongshøj Madsen: Platformsøkonomien og prekariatet, Tidsskrift for Arbejdsliv 1, 2017 12 En sammentrækning af ordene prekær (usikker, sårbar) og proletariat 13 Ilsøe, Anna: The digitalisation of service work social partner responses in Denmark, Sweden and Germany 5
Samtidig med denne udvikling peger mange analyser på, at fremtidens arbejdskraft bliver illoyal, den vil ikke blive mange år på samme virksomhed, den shopper rundt, og virksomhederne skal virkelig have noget at tilbyde for at tiltrække den arbejdskraft, de gerne vil have tilknyttet. Som HR direktøren i IBM Norden udtrykker det: "Medarbejderne har i dag en forventning om at blive hørt på en helt anden måde end tidligere " 14 Det stiller bl.a. krav til virksomhedernes arbejde med deres kompetenceforsyning, der skal være meget mere strategisk og veludviklet end tilfældet er i dag i langt de fleste virksomheder. RegLab 15 lavede i 2016 en analyse, der viste, at under en tredjedel af de små og mindre virksomheder arbejder proaktivt med deres kompetenceforsyning. Det kalder på en indsats. Nye kompetencekrav Adgang til arbejdskraft med de rette kvalifikationer er afgørende for, at danske virksomheder kan klare den globale konkurrence og realisere deres fulde vækstpotentiale, og dermed også sikre det optimistiske fremtidsscenarie. Digitalisering og automatisering gør, at virksomhederne i stigende grad efterspørger både IKT specialister og avancerede IKT brugere (personer i stillinger, hvor IKT ikke er den primære jobfunktion, men et nødvendigt redskab). Danmarks Vækstråd 16 har fremhævet, at efterspørgslen efter sidstnævnte siden 2007 er steget 23 %. Efterspørgslen er særlig stor uden for den traditionelle IKT branche, hvilket viser, at digitaliseringen bliver en integreret del af virksomhedernes forretning og processer. Allerede nu har de små og mellemstore virksomheder problemer med at skaffe denne type arbejdskraft. Det peger igen på nødvendigheden af, at virksomhederne arbejder strategisk med deres kompetenceforsyning. Efterspørgslen varierer med erhvervssammensætningen. IKT specialisterne efterspørges hovedsageligt af branchen selv, og det, der efterspørges er konstruktionskompetencer, dvs. specialister til udvikling og kodning af ny teknologi. Denne efterspørgsel er koncentreret om de store byer, i Region Midtjylland omkring Aarhus, hvor den har den højeste vækst i landet. Industrien efterspørger hovedsageligt avancerede brugere med kompetencer inden for produkt. og servicefrembringelse, og i mindre grad speciallister til drift og support. Denne efterspørgsel er koncentreret om Vestjylland. Så ingen tvivl om at efterspørgslen på både IKT specialister og avancerede brugere vil fortsætte med at vokse, hvilket kalder på uddannelsespolitiske initiativer, idet for få unge vælger IKT specialist uddannelserne, og især pigerne vælger disse studier fra, modsat i Østen hvor 60 % af de studerende på IT universitet er piger. Også de faglærte uddannelser inden for området har for lav søgning. Derudover peger Danmarks Vækstråd på behovet for at indføre såkaldt "computationel thinking" 17 på alle niveauer i uddannelsessystemet, fra folkeskole til universitet. Det kan også udtrykkes som behov for uddannelse i implementering og modtagelse af IKT. Men udover de rent tekniske kompetencer peges der fra flere sider også på, at der bliver meget behov for de såkaldt blødere kompetencer. På DI Digitals nyligt afholdte årsmøde om digitalisering fremhævede flere virksomheder, at de fremtidige kompetencer, de havde mest 14 Artikel i Magisterbladet februar 2017: HR er hjørnestenen i IBM's Udvikling 15 RegLab Kvalificeret arbejdskraft, maj 2016 16 Danmarks Vækstråd: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, december 2016 17 Danmarks Vækstråd: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, december 2016 6
brug for, var samarbejdsevner på tværs af kulturer, dvs. globale og sociale evner og færdigheder i digital etik. Det understøttes også af CCO hos Brandheroes.com 18, der vægter følgende fem kompetencer: Stort fokus på diversitet og kommerciel forståelse Hellere sociale kompetencer end 12-tals høstere Den rette kandidat har de rette værdier Ambitioner og passion også for den nuværende virksomhed Evnen til at tænke i nye baner og til at spænde over flere fagområder. Også World Economic Forum 19 har fokus på bløde kompetencer. De pegede på nedenstående skift i de mest ønskværdige kompetencer i hhv. 2015 og 2020: Med denne figur peges også på de hurtige skift i kompetencekravene, selv om der er en del gengangere, skifter de prioritet og nye kommer til. Det estimeres således, at mere end en tredjedel af de færdigheder og kompetencer, der i dag efterlyses på arbejdsmarkedet, vil være irrelevante i 2020. De hurtige skift i kompetencekrav vil presse hele arbejdsstyrken til konstant opkvalificering og efteruddannelse. En del vil opleve, at deres job decideret forsvinder, det vil gælde for en del ufaglærte, men også mange mellemuddannede vil opleve denne tendens, se f.eks. udviklingen i bankerne, hvor bankassistenter er erstattet af bankrådgivere. Det gælder f.eks. også mange med administrative funktioner, idet deres job kan erstattes af computere. Men langt flere vil opleve, at der kommer nye funktioner i deres job, f.eks. vil læger og advokater opleve, at en del af deres analysearbejde kan udføres af stærke computere. Samtidig vil de ændrede organiseringsformer, som følger af den nye teknologi, også stille nye krav til hele arbejdsstyrken om f.eks. selvstændighed og beslutningsdygtighed. Torben Pedersen fra CBS udtrykker det således: "I det gode scenarie er der job og mere uddelegering og beslutningskompetencer til den enkelte medarbejder...teknologi skaber mulighed for at vi kan arbejde sammen med maskinerne. Men for at vi for alvor kan udnytte det, skal vi uddelegere helt derud, hvor dem som har kompetencen kan træffe beslutninger. Uanset om de producerer noget, er ude på gulvet eller forhandler med kunderne." 20 18 Magister bladet, maj 2017: Er du kar til fremtidens arbejdsmarked 19 World Economic Forum: The Future of Jobs, januar 2016 20 Computerworld, November 2016: Professor: Vi kan vælge den gode, den onde eller den grusomme løsning for fremtidens job 7
Endelig vil der som følge af teknologien også opstå helt nye job, der vil stille krav om yderligere kvalificering på mange niveauer. Der bliver altså ud over behov for tilretning af uddannelserne behov for en intensiv efteruddannelses indsats, hvilket igen stiller krav om et agilt og nemt tilgængeligt system, som kan hjælpe og guide virksomhederne og selvfølgelig stille de adækvate uddannelser til rådighed. Danmark har en meget velkvalificeret arbejdsstyrke, hvilket er en god konkurrenceparameter qua et godt efteruddannelsessystem og god tradition for at bruge det, men der skal mere til, hvis danske virksomheder skal bevare deres konkurrencesituation i fremtiden. Selv om Danmark har en konkurrencefordel i en arbejdsstyrke, der allerede har nogle af fremtidens værdsatte kompetencer såsom selvstændighed og ansvarsbevidsthed, som hænger sammen med vores ikke hierarkiske samarbejdskultur. Hanne Shapiro fra Teknologisk Institut udtrykker det således: " Lige nu tror mange danskere, at de kan gå på vandet, fordi graden af automatisering i industrien har betydet, at vi kan trække arbejdspladser tilbage til Danmark, og vi igen har fået høj produktivitet. Men spørgsmålet er, om vi er langt nok herhjemme til at kunne udnytte big data til service og innovation og ikke bare til at øge effektiviteten og monitorere processer som i dag 21 Hun peger således på, at en stor del af arbejdsstyrken mangler, ikke IKT kompetencer, men evner til at bruge de nye teknologier innovativt og effektivt. Som andre har udtrykt det, det er vigtigt at lære både børn og voksne, hvad de kan bruge den nye teknologi til. Eller som Torben Pedersen udtrykker det: "Arbejdsmiljøet kommer til at handle meget mere om kompetencer og uddannelse. For det bliver afgørende at få det frem, som vi mennesker er dygtigere til end maskinerne, nemlig at være kreative og tænke ud af boksen. Det er det, vi skal have frem i os alle sammen." 22 21 Magisterbladet februar 2017: Robotterne overtager ikke arbejdsmarkedet 22 Arbejdsmiljøviden, februar 2017: Fremtidens arbejdsmarked påvirker arbejdsmiljøet 8
Litteratur o Arbejdsmiljøviden, Nyheder, februar 2017: Fremtidens arbejdsmarked påvirker arbejdsmiljøet o Cevea: 140.000 er ufrivilligt atypiske ansatte i Danmark, februar 2017 o Cevea, Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger, marts 2017 o Computerworld, November 2016: Professor: Vi kan vælge den gode, den onde eller den grusomme løsning for fremtidens job o Danmarks Vækstråd: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, december 2016 o Dansk Erhvervs Vikaranalyse 2017 o Digitalt Vækstpanel: Danmark som digital frontløber, maj 2017 o DR nyheder 19.7. http://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-femte-i-det-privatehar-mere-end-et-job o Ilsøe, Anna: Arbejdsmarked. Historisk vækst i deltidsjobs, FAOS 2016 o Ilsøe, Anna: The digitalization of service work social partner responses in Denmark, Sweden and Germany, FAOS 2017 o LO, Arbejdsmarked 4.0, november 2016 o Magisterbladet februar 2017: HR er hjørnestenen i IBM's Udvikling o Magisterbladet februar 2017: Robotterne overtager ikke arbejdsmarkedet o Magister bladet, maj 2017: Er du kar til fremtidens arbejdsmarked o McKinsey&Company: A Future That Works, april 2017 o Rasmussen, Stine og Kongshøj Madsen, Per: Platformsøkonomien og prekariatet, Tidsskrift for Arbejdsliv 1, 2017 o RegLab Kvalificeret arbejdskraft, maj 2016 o Oplæg på RAR Øst beskæftigelsespolitisk konference 29.5.2017 v./ Professor Torben M. Andersen, AAU: Fremtidens arbejdsmarked: Krav og muligheder o World Economic Forum: The Future of Jobs, januar 2016 9