1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380: Op dog, Zion, ser du ej DDS 672: Jeg ved, på hvem jeg bygger - - - DDS 656: Ængstede hjerte, op af din smerte Altergang DDS 678: Guds fred er glæden i dit sind DDS 645: Stille er min sjæl til Gud DDS 431: Herre Kristus, dig til ære Tekstlæsninger GT-læsning: Mika 4,1-3 Epistel: 1 Kor 3,10-17 Prædiketekst: Matt 11,25-30
2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: På den tid tog Jesus til orde og sagde:»jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«prædiken Det er afslutningen af et kirkeår i dag en slags nytårsaften inden kl. 12! Nu afdøde biskop Jan Lindhardt skulle have sagt om sidste søndag i kirkeåret: Det er som, når man kommer supermarkedet lige inden lukketid, og det lyder i højtaleren: Vi lukker om et øjeblik. Er der noget, du skal nå at have med? Det er sidste søndag i kirkeåret. På søndag åbner vi om Gud vil for et nyt år. Er der noget fra i dag, du skal nå at have med? Ja, Jesus har en mægtig trøst til os. Som nævnt centreret om det evige liv, den faste grund og den kærlige indbydelse fra Jesus. Lad os tage alle tre elementer med ud i vores liv og dagligdag. Det er der, troen skal stå sin prøve og virke, om man så må sige. Her i gudstjenesten er det let nok at tro og begejstres af salmesangen og evangeliet, men det er i hverdagen, evangeliet først og fremmest skal skinne frem. Og det gælder særligt, når vi slider [os] trætte og bærer tunge byrder, som Jesus nævner. Da er det, evangeliet taler så stærkt om det evige liv, den faste grund og den kærlige indbydelse fra Jesus. Og måske skal der træthed og tunge byrder til, for at vi kan høre det.
3 Så længe livet opleves uproblematisk og kører derudaf i højt gear, så kan det være umuligt at høre Jesu ord om hvile. Enhver kan overveje med sig selv, om man er en af dem, der slider sig træt eller bærer tunge byrder. Jo ældre, man bliver, desto sikrere er man på at have oplevet noget af det, Jesus taler om. Men også helt fra de unge år trækkes der store byrder og meget træthed ned over mennesker. Det kan være ensomhed. Mange unge føler sig ensomme, og ensomheden kan være tung at slås med. Ifølge undersøgelser om folkesundhed er der så mange mennesker, der plages af ensomhed, at det vil være yderst mærkeligt om der ikke sidder flere herinde, der på en eller anden måde plages af ensomhed. Ensomhed er en plage og en lidelse, som man bogstaveligt kan dø af. Nogle siger, det forkorter livet lige så meget som rygning. Ensomhed er smertefuld! Og grunden til, at ensomhed er så smertefuldt er at Gud slet ikke skabte os til at leve på den måde. Fra Bibelens første sider kan vi høre Gud sige: Det er ikke godt at mennesket er alene (1. Mos 2,18). Han har skabt os til fællesskab. Først og fremmest til en tæt relation med ham selv, men også et fællesskab med vore medmennesker og fællesskab med den eneste ene. Og selv om man er i menneskelige fællesskaber og i et ægteskab med den eneste ene, kan man føle sig ensom. Jesus siger: Kom til mig, alle I, som bærer slider jer trætte og bærer tunge byrder. Du bliver inviteret ind i fællesskab med Jesus Kristus, som er et med Gud og i et fuldkomment fællesskab med ham. Det betyder, at den ensomme bliver inviteret ud af sin ensomhed og ind i det fuldkomne fællesskab, som vi er skabt til at være i. De tunge byrder kan også være tomhed eller meningsløshed. Man synes ikke, livet har nogen retning, mening eller mål. Det kan også være en intellektuel kamp, man
4 kæmper: Hvorfor er der overhovedet lidelse i verden? Hvor er den gode Gud henne i alt det? Den kan også være personlig: Hvorfor lider jeg? Sygdom kan være en tung byrde, som nogle kæmper med i årevis. Det kan være sorg og savn, der tynger os ned. Måske er det her, Gud lægger de tungeste menneskelige byrder på os. I går tog jeg afsked med et kært familiemedlem, og igen står en familie i kaos og fyldt af tunge byrder. Jo, byrder er så mange slags, og vi har slet ikke nævnt alle. Hvad med kærestesorgen, eksamensangst, arbejdsløshed, skilsmisse, økonomisk uføre, vanskelig seksualitet, panikangst, fobier af den ene og anden slags, og du kan fortsætte listen? Jo, alt sammen må komme ind under de tunge byrder, Jesus taler om. En sidste byrde, jeg vil nævne, er selviskheden det, at vi er så optaget af os selv. Hvis sorgen og savnet er de tungeste byrder, så er selviskheden nok sammen med ensomheden de almindeligste. Selviskheden pumpes op af det fokus på mig selv, som igen og igen dukker frem på skærmen eller på de sociale medier. Jeg skal hele tiden præsentere mig og sammenlignes med andre og med det perfekte ideal. Skønhedsidealer, jagten på den perfekte krop osv. det behøver jeg slet ikke uddybe, for det hører vi om gang på gang. Det er et kæmpemæssigt problem men hvem gør noget ved det? Det gør Jesus! Hør igen: Kom til mig, alle I, der slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Evangeliet er ikke en mirakelkur mod alle disse byrder ligesom de mange slankekure, der tilbyder: tab dig på 5 uger. Også kristne kan bære tunge byrder. Det kan skyldes, at man misforstået evangeliet og blander det sammen med Guds lov. Så bliver troen til en gang regler og bud, der skal opfyldes, og man griber aldrig om friheden i evangeliet. Det centrale i evangeliet er friheden fra loven, tilgivelse for al synd, et helt nyt liv i efterfølgelse af kærligheden, Jesus Kristus. Har man fået det vendt forkert, så bærer man også som kristen rigtig tunge byrder.
5 For nogle kristne kommer oveni forfølgelser og modgang for evangeliets skyld. For tiden trækkes vores kristne brødre og søstre i Irak og Syrien igennem forfølgelser. Hvorfor vælger man så ikke at kvitte sin kristne tro? Fordi man har hørt om det evige liv, den faste grund og den kærlige indbydelse fra Jesus! Og man er kommet til ham og fundet den fred, som overgår al forstand. Det er sandt, at evangeliet ikke er en mirakelkur mod alle byrder, men det er lige så sandt, at evangeliet giver os hvile på et meget mere grundlæggende plan, end enhver mirakelkur ville kunne give. Jesus leder os nemlig ikke uden om al lidelser og modgang, men han leder os igennem dem alle! Jesus leder os ikke uden om al lidelser og modgang, men han leder os igennem dem alle! Hvilen i Jesus er ikke en henslængt sofatilværelse, hvor det hele går glat og ubesværet, men en meget mere grundlæggende fred, hvor vi er der, hvor vi er skabt til at være, nemlig hos ham. Vi har gennem livet en ven, en frelser, en hjælper, en trøster. I Ef skriver Paulus: Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, v15 efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, v16 og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, v17 at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, v18 så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, v19 og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås. Man kan godt kalde det Paulus vision for den menighed, han skriver til, og hvilken præst ønsker ikke det for sin menighed? At mennesker kommer til at kende bredden, længden, dybden, højden og kende Kristi kærlighed i al sin fylde. Nu har vi været noget inde på tunge byrder men siger Jesus så alligevel til sidst ikke, at det skal være let? Mit åg er godt, og min byrde er let.
6 Måske undrer du dig med mig over, at Jesus siger det. Var Jesu åg godt, var hans byrde let? Det hele endte med, at han selv kom igennem den største lidelse, et menneske nogensinde har været ude for. Han oplevede det hele på sin egen krop: Meningsløsheden, sorgen, smerten ved at dø på korset, ensomheden. Det hjerteskærende råb fra Jesus på korset siger det hele: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Alligevel siger han: Mit åg er godt, min byrde er let. Det var ikke Jesu egen byrde, der var let! Den var tung, den var bitter, den var umenneskelig! Nej, Jesus taler om det åg, han lægger på dig. Det er godt. Ikke fordi han lægger en tung byrde på dig, men fordi han bærer sammen med dig. Et åg kan være en stang, man lægger på skuldrene for at fordele vægten ligeligt, men det kan også være den stang, der går fra den ene hest til den anden, når de skal trække en tung vogn, og det er sådan en, Jesus tænker på. Og det er derfor, Jesus siger, at åget er gavnligt og byrden let. Jo, for Jesus trækker sammen med dig. Han har befriet dig fra at skulle trække selv og fra at skulle leve livet selv. Han er den, der trækker, og du får lov til at følge med sammen med ham. Hans byrde er let. Det kan lyde provokerende at høre det, for ved Jesus da ikke, hvor tunge byrder Gud har lagt på mig? Når Jesus kan sige, at byrden er let, hænger det igen sammen med, at han selv bar den tungeste byrde. Det var ham selv, der råbte ud i mørket til Gud. Det var ham, der blev gennemboret for vores overtrædelser og knust for vore synder, som Esajas skriver. Derfor er en kristen befriet for de største byrder og lidelser, nemlig skylden og synden. Og Paulus kan endda sige: Alt virker sammen til gode for dem, som elsker Gud. Dét er hvile at vide, at jeg i alt er i Guds gode hænder. På vej mod det evige liv, stående på den faste grund, med invitationen fra Jesus hængende på køleskabet eller hjertedøren: Kom til mig, og jeg vil give dig hvile.
7 Ængstede hjerte, op af din smerte! Glemmer aldeles du alt, hvad du har: Frelserens venskab, nåde og kendskab? Endnu han lever og er, som han var. Amen!