Økonomien for planteavlsbedrifter

Relaterede dokumenter
Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

10. Resultatopgørelse

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

11. Balance og egenkapital

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Slagtesvineproducenterne

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Marts 2012

Regnskabsresultater 2016

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Smågriseproducenterne

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

for smågriseproducenterne

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Review af årsrapport og skatteregnskab

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse

Smågriseproducenterne

Økonomiske resultater for 2016

Business Check Slagtekyllinger 2012

Kroner frem for kilo

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Resultatopgørelse. Bruttoresultat

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor.

Integrerede producenter

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater December 2014

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Regnskabsresultater 2017

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

Business Check ÆGPRODUKTION Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Juni 2012

Slagtesvineproducenterne

Smågriseproducenterne

slagtesvineproducenterne,

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

Slagtesvineproducenterne

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Smågriseproducenterne

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Rentabilitet i svineproduktion

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

Analyse af svineregnskaber 2013

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Økonomi Mink. Malene Lagergaard og Tina Madsen

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Årsrapport N Morten Langgaard Morten Langgaard Ejendomsnr : Skejby Udkærsvej 15 Skejby 8200 Århus N

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater

Transkript:

Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010

Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne for planteavlsbedrifter i 2008 er fremskrevet til 2009, 2010 og 2011. Fremskrivningen er baseret på forventninger om priser, udbytter, rente mv. Fremskrivningen viser, at driftsresultatet for gennemsnitsbedriften er negativt i alle år. Den gennemsnitlige planteavlsbedrift har således en indtjening, der ikke kan dække alle omkostninger og vil have et lånebehov i alle år for at dække det negative driftsresultat. Sammenligning med fremskrivning i januar 2010 En tilsvarende fremskrivning blev gennemført den 15. januar 2010. Der er i nærværende fremskrivning sket en ændring i prisskøn især på korn. F.eks. er forventningen til pris på foderbyg der i januar var på: 87 og 100 kr. pr hkg. i 2010 og 2011 nedjusteret til henholdsvis 78 og 84 kr. pr hkg. i 2010 og 2011. For 2010 og 2011 forventes en mindre stigning i gødningsudgifter og energi i forhold til forventningerne i januar 2010. Driftsresultatet forventes som følge af ovenstående justeringer at udvikle sig mindre positivt end det blev forventet i januar 2010. I nedenstående tabel er vist det forventede Driftsresultat på gennemsnits planteavlsbedriften. Beløb er angivet i 1.000 kr. pr bedrift. Forventningerne til driftsresultatet i 2010 er faldet med 144.000 kr. og i 2011 med 160.000 kr. Driftsresultat Forventninger i januar 2010-270 -458-294 -357 Forventninger i marts 2010-270 -477-438 -517 Dette notat indeholder en opgørelse over økonomien på planteavlsbedrifter i 2008 og en fremskrivning for 2009, 2010 og 2011. Beregningerne er tidligere udgivet i november 2009, og januar 2010. I denne version er et opdateret prisskøn ud fra seneste skøn over de forventede priser for 2010 og 2011. Grundlaget er de årsrapporter, der er indberettet til Landscentrets Regnskabsdatabase i 2008. Der er udvalgt regnskaber for heltidsbedrifter, hvor den overvejende produktion er planteproduktion. Heltidsbedrifter med planteavl er defineret, som at mindst 2/3 af standarddækningsbidraget kommer fra planteproduktionen, og at der er behov for mere end 1.655 normtimer pr. år. 2

Tabel 1. Prognose over væsentligste faktorer Foderbyg, kr. pr hkg. 149 91 76 84 Foderhvede, kr. pr hkg. 153 91 79 84 Raps, kr. pr hkg. 292 222 206 210 Rente flexlån, % 5,18 5,58 2,54 3,77 Rente fast lån % 6,88 6,71 6,36 6,74 Rente bank mv. 8,20 7,10 6,70 7,45 Indeks handelsgødning (år 2008 = 100) 100 76 69 69 Indeks dieselolie (år 2008 = 100) 100 74 86 89 Indeks planteværn (år 2008 = 100) 100 100 103 105 I regnskabsdatabasen fandtes i 2008 1.018 regnskaber, der opfyldte de opstillede kriterier. Hovedtal for produktion og areal er vist i tabel 2. Tabel 2. Areal og produktion i 2008 alle heltids planteavl. Areal 183,8 ha - heraf forpagtet areal 61,8 ha Areal med korn 114,3 ha Antal normtimer 3.040 timer Slagtesvin produceret 383 stk. De økonomiske resultater, som disse ejendomme har opnået i 2008, fremgår af de følgende tabeller. Ud fra oplysninger om antal ejendomme og produktionsomfang, er resultaterne fra de ejendomme, der indgår i analysen, vægtet med det totale antal ejendomme, der opfylder kriterierne, og som indgår i Danmarks Statistiks opgørelser over landbrugsbedrifter i 2008. På denne måde kan resultaterne fra de 1.018 bedrifter, der indgår i denne analyse generaliseres til at gælde for de 2.772 bedrifter, der ifølge Danmarks Statistik opfylder kriterierne. Der er anvendt en række forudsætninger om priser, produktionsomfang etc.: Alle priser, indeks for prisudvikling osv. er baseret på opgørelser og prognoser fra Landbrug og Fødevarer i samarbejde med medarbejdere ved Landscentret. Produktionsomfanget er estimeret ud fra Landscentrets Regnskabsdatabase. Som udbytter er brugt udbytteopgørelse fra Danmarks Statistik. For 2010 og 2011 er brugt rullende gennemsnit af de seneste 5 år. Analysen omfatter heltidsplanteavlsbedrifter. En planteavlsbedrift er defineret som en bedrift, hvor 2/3 af standarddækningsbidraget stammer fra marken, og at der er behov for mere end 1.655 normtimer pr. år. Ved fremskrivningen af resultaterne for bedrifterne er der ikke regnet med en ændring af produktionen, da det formodes, at der i perioden kun vil ske en meget lille investering i jord og besætninger. 3

I prognosen er der regnet med investeringer, der ligger på niveau med de beregnede afskrivninger. Afskrivningerne i perioden (2009-2011) er anslået til i alt 1.033.000 kr., svarende til 344.000 kr. pr. år. De forventede gennemsnitlige investeringer er anslået til 460.000 kr. pr. år. Tabel 3. Dækningsbidrag Regnskab Fremskrivning Antal regnskaber 1.018 Antal vejet 2.772 Produktion: Producerede,sl.svin 383 383 383 383 Landbrugsareal, ha 184 184 184 184 Specifikation af dækningsbidrag: Bruttoudbytte mark 1.790 1.231 968 1.041 heraf salg 1.790 1.429 1.008 979 heraf beholdningsforskydning 233 77-53 -2 heraf prisændring beholdning -232-275 12 64 Bruttoudbytte kvæg 94 99 97 98 Bruttoudbytte svin 187 182 189 196 Bruttoudbytte Fjerkræ 15 15 15 16 Bruttoudbytte andre husdyr 2 2 2 2 Andre landbrugsindtægter 257 262 267 271 Bruttoudbytte i alt 2.346 1.792 1.537 1.624 Udsæd -139-123 -121-132 Gødning -171-130 -118-118 Planteværn -151-151 -155-158 Diverse planteavl -88-90 -91-93 Foderomkostninger -168-143 -127-125 Dyrlæge og medicin -6-6 -6-6 Diverse vedr. husdyr -9-9 -9-10 Stykomkostninger i alt -732-653 -629-642 Dækningsbidrag 1.614 1.139 909 981 Dækningsbidrag i marken 1.242 738 482 539 Dækningsbidrag i marken, kr. pr ha 6.749 4.010 2.618 2.931 I tabel 3 er vist dækningsbidraget, dels fra bedrifterne som helhed og dels omregnet til dækningsbidrag pr. ha. Det ses, at der forventes et kraftigt fald i dækningsbidraget fra 1,6 mill. kr. i 2008 til godt 1 mill. i 2009 et fald på ca. 30 %. Det forventes, at dækningsbidraget vil falde yderligere i 2010, men at det stiger lidt i 2011. I tabel 4 er vist kapacitetsomkostningerne og resultat af primær drift. 4

Tabel 4. Resultat af primær drift Regnskab Fremskrivning Dækningsbidrag 1.614 1.139 909 981 Specifikation af kapacitetsomkostninger: Energi -157-133 -142-144 Maskinstation -125-128 -130-132 Vedligeholdelse mark -76-78 -79-80 Vedligeholdelse stald -8-8 -8-8 Vedligeholdelse uspecificeret -129-132 -134-136 Lønomkostninger -181-183 -185-187 Ejendomsskat -53-53 -54-54 Forsikring -50-51 -51-52 Øvrige kapacitetsomk. -100-103 -104-106 Kontante kapacitetsomk. i alt -880-868 -887-898 Afskrivning bygninger -97-98 -99-100 Afskrivning staldinventar -21-24 -27-30 Afskrivning markinventar -107-102 -98-94 Øvrige afskrivninger -124-122 -120-119 Samlede afskrivninger -349-346 -344-343 Kapacitetsomkostninger -1.229-1.214-1.231-1.241 Resultat af primær drift 384-75 -322-260 Det ses af tabel 4, at kapacitetsomkostningerne, både de kontante og de beregnede i form af afskrivninger, forventes at ligge på nogenlunde samme niveau i 2009-2011, som det der blev konstateret i 2008. Det ses endvidere, at Resultat af primær drift er negativt alle år, med det laveste niveau i 2010. 5

Tabel 5. Driftsresultat Regnskab Fremskrivning Resultat af primær drift 384-75 -322-260 Afkoblet støtte 432 420 411 415 Specifikation af finansieringsomkostninger Netto renteudgifter, landbrug -568-616 -342-479 Netto forpagtningsudgift -243-206 -185-193 Kursregulering -275 0 0 0 Finansieringsudgifter -1.086-822 -527-672 Driftsresultat -270-477 -438-517 I tabel 5 er vist finansieringsomkostningerne i form af renteudgifter landbrug, forpagtningsudgift og kursregulering. Finansieringsudgifterne forventes at falde noget i 2009 i forhold til 2008. Dette skyldes dels en forventning om, at der ikke sker kursreguleringer i 2009, hvor der i 2008 var en nedskrivning af kurs på værdipapirer mv. på 275.000. En del af denne kursregulering er ikke realiseret. Hvis kurserne retter sig på aktier og andre værdipapirer, kan der meget vel være en positiv kursregulering i 2009-2011, som vil forbedre resultatet lidt i forhold til det anførte. I finansieringsudgifterne indgår også en øget renteudgift som følge af øget låneoptagelse, der vil være nødvendig. Der er dog samtidig regnet med et fald i flexrenten fra 5,58 % i 2009 - til 2,54 % i 2010 - og 3,77 % 2011 (i renten indgår bidrag og andre omkostninger). Driftsresultatet var for første gang i mange år negativt i 2008. Det ser ud til, at det for gennemsnitsbedriften vil være negativt også i 2009 år og de 2 kommende år, og at der ikke er en stigning undervejs i 2010-2011 Det samlede regnskabsresultat består - ud over driftsresultatet - af: Indtægter fra anden virksomhed (i gennemsnit 118.000 kr. pr. bedrift) Personlig indtjening inkl. ægtefælleindkomst (240.000 kr. pr. bedrift) Private renter (netto -127.000 kr. pr. bedrift) I alt udgjorde det i 2008 ca. 231.000 kr. pr. bedrift Herfra skal trækkes udgifter til skat og privatforbrug samt diverse formueudgifter. Disse poster var i 2008 tilsammen ca. 406.000 kr. Ovenstående indtægter og udgifter forventes at være på nogenlunde samme niveau i 2009, 2010 og 2011 som i 2008. I tabel 6 er vist en opgørelse over investeringer og udvikling i gælden. 6

Tabel 6. Investeringer og gæld Regnskab Fremskrivning Investeringer: Fast ejendom og jord -570-171 -173-175 Staldinventar -173-52 -53-53 Markinventar -189-57 -57-58 Øvrige investeringer -585-176 -177-179 Investeringer i alt -1.517-455 -460-465 Gæld Ultimo: Realkredit, flex -8.483-8.442-8.473-8.606 Realkredit, fast -2.121-2.111-2.118-2.152 Bank -1.877-1.868-1.875-1.904 Finans -1.166-1.161-1.165-1.183 Anden gæld -1.505-1.498-1.503-1.527 Gæld i alt -15.151-15.079-15.135-15.373 Vedrørende investeringer er regnet med, at der investeres i maskiner, bygninger og inventar svarende til afskrivningerne. På grund af den finansielle situation og likviditetsunderskuddet på den enkelte bedrift er der regnet med meget beskedne investeringer. Hvis forudsætningerne, som er anvendt i nærværende notat, holder, vil den gennemsnitlige planteavlsbedrift have mindre lånebehov til at dække det negative driftsresultat. Vedrørende aktiver, så er landbrugsaktiver sat til godt 32 mill. kr. pr. bedrift i slutningen af regnskabsåret 2008. Hertil komme stuehus, andre aktiver og finansaktiver på godt 5,6 mill. kr. Der er i fremskrivningen ikke indregnet forventninger om fald i ejendomsværdier eller jordværdier. Når der ikke indregnes dette, ser det ud til, at der i 2011 vil være en gældsprocent på ca. 41. Da arealet udgør ca. 122 ha eget areal, kan den gennemsnitlige planteavlsbedrift tåle et prisfald på jord på ca. 140.000 kr. pr. ha, før bedriften er insolvent. Disse betragtninger gælder for gennemsnitbedriften så det er mindst 50 % af bedrifterne, der ikke vil kunne tåle så stort et fald i jordværdien. Samlet oversigt I figur 1 er vist en oversigt over hovedtallene. Der er samtidig vist resultaterne for 2005, 2006 og 2007 for at vise udviklingen over en lidt længere periode. Dækningsbidraget pr. bedrift ser i 2009-2011 ud til at være på samme niveau som i 2005-2007. Men på grund af de stigende kapacitetsomkostninger kommer resultat af primær drift ikke op på samme niveau. Da renteudgifter mv. samtidig har været stigende gennem perioden, bliver driftsresultat ikke positivt i den kommende periode. 7

Figur 1 - Oversigt over udvikling i hovedtallene. 8