Når Viden skaber resultater--- Velfærdsministeriet Vejen til bedre livskvalitet projekt 70 Det Fælles Ansvar II Case-rapport 2008
Velfærdsministeriet Vejen til bedre livskvalitet Case-rapport 2008 Ref 70182231 Dato 2008-07-31 Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon 8944 7800 www.ramboll-management.dk
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Formål 1 1.2 Bemanding af projektet og aktiviteter 1 1.3 Samarbejde med andre aktører 2 1.4 Mål 2 1.5 Målgruppe 3 2. Opstart 3 3. Målgruppe 5 4. Projektets aktiviteter 5 5. Gode og dårlige erfaringer 6 5.1 Gode erfaringer 6 5.2 Dårlige erfaringer 7 6. Effekter 7 7. Brugerne 8 I
1. Baggrund Cafe Jydepotten fik i sommeren 2007 bevilliget penge af socialministeriet under det Fælles Ansvar II til at opstarte et arbejdsprojekt rettet mod langvarigt socialt udsatte i Billund kommune. Projektet er udmøntet i Cafe Jydepotten, som er et velkendt og respekteret værested lokaliseret i Grindsted indre by. I og med at Cafe Jydepotten kan karakteriseres som et åbent hus. hvor alle er velkomne, er projektets brugere også karakteriserede ved at være meget forskellige. Værestedet besøges således af bl.a. alkoholikere, narkomaner, psykisk syge, ensomme, hjemløse, unge mødre med forskellige problemer, incestofre, hashomaner og andre grupper med former for sociale problemer. Der er ligeledes tale om en stor aldersvariation på værestedet, idet cafeen besøges af såvel unge og ældre personer. Derudover er der stor variation i burgernes ressourcer og uddannelsesmæssige baggrund, og der kommer således personer med, og uden uddannelse. Først og fremmest modtager vi mennesker uanset hvem de er, hvad de er, og hvordan de har det. Cafe Jydepotten 1.1 Formål Samlet set ønsker projektet via indsatserne at give den enkelte bruger mulighed for, at strukturere sin hverdag og på sigt øge brugerens livskvalitet og mulighederne for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Hensigten med projektet er således at sikre og understøtte en øget integration af de udsatte i såvel samfundet som på arbejdsmarkedet på trods af deres forskellige personlige problemer. Ved at brugerne tilknyttes aktiviteter på Cafe Jydepotten vil hverdagen i højere grad normaliseres gennem meningsfuldt arbejde på værestedet. Der er således positive konsekvenser for den enkelte gennem forøget livskvalitet, mens projektet samtidigt på samfundsmæssigt niveau skal føre til en højere beskæftigelse i lokalområdet. Som påpeget er Cafe Jydepotten et populært og respekteret værested, men cafeen har ikke de nødvendige ressourcer til at hjælpe alle, der henvender sig på værestedet. Derfor ønsker man med projektet, at udvide antallet af tilbud og aktiviteter for brugerne. Formålet med projektet er klart at der skal skabes en forbedret livskvalitet for den enkelte, samtidigt med en tættere integration og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er fokus på livskvaliteten som springbræt til beskæftigelsen Projektleder, Inger-Marie Simmelsgaard 1.2 Bemanding af projektet og aktiviteter Projektleder Inger-Marie Simmelsgaard står bag initiativet til projektet, idet hun er daglig leder af Cafe Jydepotten. Projektledelsen er ulønnet da cafeen har valgt at lade deres ledelsesbudget gå til administration. Inger-Marie er uddannet pædagog Ref. / 1/9
og har taget forskellige lederuddannelser og supplerende faglige uddannelser såsom kognitiv vejleder. Den daglige og praktiske varetagelse af projektet forestås af de to udviklings- og aktivtetsmedarbejdere Keld og Mette. De referer løbende til projektlederen, der har det overordnede ansvar for projekts progression. Keld har været med fra projektets opstart, og har en faglig baggrund som uddannet misbrugsvejleder. Mette som først trådte ind i projektet 3-4 måneder efter opstart er uddannet socialog sundhedsassistent og demensvejleder. Det er projektlederen der i samarbejde med de to udviklings- og aktivitetsmedarbejdere tilrettelægger forløbet for brugerne i projektet. Projektleder og personalet afholder møde omkring projektets fremdrift og progression en gang om måneden. Men da hele personalegruppen befinder sig på Cafe Jydepotten bliver der koordineret og talt om indsatserne løbende. Cafe Jydepotten hvor projektet er forankret har åbent alle hverdage fra 08.00 til 17.00, og der kommer dagligt ca. 100-120 personer i cafeen. På nuværende tidspunkt er der ca. tyve deltagere i det konkrete projektet under Fælles Ansvar II. Overordnet er projektaktiviteterne et tillæg til de aktiviteter der allerede eksisterer på værestedet. Projektet skal således ses som en mulighed for at styrke eksisterende aktiviteter samt etablere nye og mere styrende aktiviteter for brugerne. Brugerne har forskellige arbejdsopgaver i cafeen. Der er blandt andet mulighed for at arbejde ved kassen, servicering af kunder, byggearbejde, madlavning og andre aktiviteter. Derved henvender aktiviteterne sig både til begge køn og til alle aldersgrupper. 1.3 Samarbejde med andre aktører Cafe Jydepotten har et godt samarbejde med Billund kommune og kommunen visitere bl.a. til tilbud i cafeen herunder projektet under Fælles Ansvar II. Derudover er det etableret et formelt samarbejde med misbrugsbehandlingen. Hver onsdag kommer der en misbrugskonsulent i cafeen. Det giver brugerne mulighed for at tale om deres misbrug og mulighed for at blive anbefalet videre til eventuel behandling for misbrug. Grundlæggende vurderer projektlederen, at der er etableret et godt samarbejde med andre relevante myndigheder og samarbejdspartnere i nærområdet. 1.4 Mål Projektet har overordnet to langsigtede målsætninger der skal arbejdes hen imod at realisere. For det første ønskes det, at brugerne opnår en større livskvalitet gennem dels forbedret sundhed og livssituation, og dels via en mere struktureret hverdag præget at forøget motivation til tilværelsen. For det andet arbejdes der på at sikre projektdeltagerne en øget tilknytning til arbejdsmarkedet i form af meningsfuld beskæftigelse, der forøger livskvaliteten. For at opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og en øget livskvalitet anser Cafe Jydepotten det som en forudsætning, at en række af følgende virkninger på mellemlang og lang sigt realiseres og opfyldes: Brugeren skal tilegne sig faglige kompetencer: a. Forbedre kommunikation Ref. / 2/9
b. Opnå en forståelse for krav på arbejdsmarkedet (mødetid og afbud) Brugeren skal tilegne sig sociale kompetencer: c. Bedre samspil i familien d. Bedre samarbejdskompetencer e. Etablering af netværk Brugeren skal tilegne sig personlige kompetencer: f. Misbrug under kontrol g. Selvforsørgelse og dækning af basale behov h. Mindske isolation i. Bedre personlige hygiejne Det er primært disse mellemlange mål, som projektet i opstartsfasen kan forventes at indfri, og som på langt sigt danner grundlag for realiseringen af projektet overordnede målsætninger om forbedret livskvalitet og arbejdsmarkedstilknytning og integration. Projektet forventer ca. 40-60 deltagere i den fireårige projektperiode. 1.5 Målgruppe Projektet har ikke helt afklaret hvem der udgør den primære målgruppe for indsatsen. Som udgangspunkt er alle nye brugere, der indvilliger i at deltage velkomne. PÅ nuværende tidspunkt er målgruppen bred og refererer til socialt udsatte med alle former for problemer såsom alkohol- og narkomisbrug, voldsofre, incestofre etc. Projektet har dog overvejet at målrette dele af indsatsen mod psykiske syge som er nogle af de personer, cafeen på nuværende tidspunkt har svært ved at hjælpe. Her tænkes blandt andet på psykisk syge personer som de frivillige i cafeen ikke har ressourcer til at tage sig af. 2. Opstart Projektet opstart er forløbet fint i forhold til at indfri projekternes mellemlange målsætninger. Med hensyn til antallet af deltagere er virkeligheden klart oversteget forventningerne. Kommunen visiterer ofte til tilbuddet, og generelt er der en udbredt opfattelse af at værestedet og dets tilbud nyder stor interesse og popularitet i kommunen. Således er der en langt større efterspørgsel efter projektets tilbud end forventet. Derudover har Cafe Jydepotten og projektet ligeledes nydt en stor medieopmærksomhed i det lokale område. Samtidigt er der i opstartsfasen blevet etableret et godt samarbejde med kommunen og misbrugsbehandlingen. Blandt andet kommer der som nævnt en misbrugsbehandler i huset en gang ugentligt, hvilket understøtter projektets muligheder for at sende brugere videre i behandling for eventuelt misbrug. Ref. / 3/9
Hvad angår brugerne så kan, der ifølge medarbejderne også identificeres nogle klare positive effekter, hvor brugere enten har fået fast tilknytning til arbejdsmarked eller kommet i behandling for deres misbrug. En af forklaringerne på den vellykkede opstart skal findes ved at projektet fra start havde et organisatorisk fundament i form af Cafe Jydepotten. Dette har gjort, at man ikke har skullet anvende store ressourcer på den organisatoriske opbygning af projektet, og derfor i stedet bruge ressourcerne på at etablere netværk med kommunen og andre institutioner og aktører i området, der ligeledes arbejder med socialt udsatte grupper. Samtidigt er det dog en udfordring at basere projektet på et eksisterende organisatorisk set-up, da indlejrede værdier og kulturer kan være hæmmende for nye initiativer og aktiviteter. Man skal altså være fokuseret på at projektet også får sit eget liv i en allerede etableret organisation. En anden forklaring på fremdriften er, at projektledelsen fra starten har lagt stor vægt på at forholde sig til og holde fast i projektets forandringsteori. Blandt andet er værestedet blevet mere opsøgende, og har flere gang opsøgt personer, som af den ene eller anden årsag er droppet ud af projektet. Derudover har det sikret en bevidstliggørelse om interventionslogikken i forholdet mellem aktiviteternes progression og brugerens personlige og sociale udvikling. Forandringsteorien har derved i forberedelses- og opstartsfasen været et centralt redskab til at kortlægge projektets målsætninger og sikre et vedvarende fokus på projektets fremdrift. Der har imidlertid også været en række udfordringer i den opstartende fase af projektet. Deriblandt har projektleder haft svært ved at rekruttere de rigtige medarbejdere. Således blev den ene af de to udviklingsmedarbejdere først ansat flere måneder inde i opstarten. Projektlederen påpeger også, at der kan være en del udfordringer med at få personalet til at arbejde fagligt med brugerne. Projektlederen peger på, at det er vigtigt i opstartsfasen, at der etableres en faglig distance mellem medarbejder og bruger, for at undgå at personalet arbejder og agerer på brugernes præmisser, og at relationen bliver socialt snarere end fagligt baseret. De projektansatte peger også selv på, at der skal være en faglig relation mellem medarbejder og bruger. Medarbejderne oplever. at de kan bruge den løbende dataindberetning til Rambøll Management i deres arbejde med brugerne. Registreringen har fungeret som et frugtbart evalueringsredskab, og både medarbejderne og brugerne har draget nytte af den viden, der er genereret i forbindelse med projektets fremdrift. Brugerne har i opstartsfasen imidlertid haft svært ved at gennemgå spørgeskemaerne. For det første synes de ofte, at der er for mange spørgsmål og de har svært ved at koncentrere sig om at besvare spørgsmålene. For det andet er mange af spørgsmålene grænseoverskridende og medarbejderne oplever at brugerne bliver sure og vrede over spørgsmålene i skemaerne. Ref. / 4/9
Det er personalegruppens opfattelse at der er rigeligt med ressourcer til gennemførsel af projektet og afholdelse af kurser. Således har projektet i opstartsfasen købt forskellige undervisere for projektmidlerne. 3. Målgruppe Som påpeget indledningsvis er der ikke en klar afgrænsning af projektets primære målgruppe. Der er derfor ikke opstillet nogen klare definitioner eller diagnostiske kriterier for, hvornår man er egnet til at deltage i projektet. Grundlæggende inkluderer projektet deltagere, der i en eller anden afskygning har nogle sociale problemer, og som har oplevet livets hårdere sider. Det vil sige marginaliserede personer der af forskellige årsager ikke kan benytte de eksisterende kommunale tilbud til socialt udsatte personer. Den brede målgruppe, som projektet henvender sig til, skal ses i lyset af at projektets aktiviteter primært udvider og bygger videre på de allerede etablerede aktiviteter på stedet. Derfor arbejder medarbejderne også med mange typer af problemer og forskellig intensitet af problemer. Vores målgruppe er mennesker der har oplevet frygtelige ting, og som ofte har et dårligt liv. De har store og meget forskellige problemer med i bagagen såsom incestmisbrug, alkohol- og stofmisbrug, vold, voldtægt og sindslidelser Projektmedarbejder, Mette Denne brede forståelse af målgruppen kræver fleksibilitet og omskiftelighed fra projektmedarbejdernes side, da brugerne ofte har meget forskellige ressourcer. Medarbejderne er dog enige om at det overordnet er de samme redskaber de anvender i kontakten med brugerne af projektet. 4. Projektets aktiviteter Med henblik på at nå resultaterne har projektet fokus på en række aktiviteter. Alle aktiviteterne og arbejdsopgaverne er kendetegnet ved at være varierende, så der er forskellige tiltag, der appellerer til de forskellige brugeres ressourcer og forudsætninger. Medarbejderne har særligt fokus på aktiviteternes potentialer i forhold til personlighedsudvikling, livstrivsel og arbejdsmarkedsperspektivet. En række af følgende aktiviteter er gennemført, og indgik i forandringsteorien: Aktiviteter der sikrer sundere kostvaner og mere motion Daglige morgenmøder Aktiviteter der retter sig mod afklaring af drømme og ønsker Ref. / 5/9
Personlige udviklingssamtaler Andre relevante aktiviteter såsom madlavning, oprydning, bygning af skur, betjening af Cafeen, servicering af kunder i cafeen Generelt for de fleste aktiviteter er, at brugerne selv kan vælge, hvilke opgaver og aktiviteter de vil deltage i, og i hvilket omfang de deltager. Samtidigt påpeger flere af brugerne også at det er tilfredsstillende, at de selv kan påvirke indholdet og udformningen af aktiviteterne: Det gode er at det ikke forpligter at deltage i aktiviteterne. Hvis jeg ønsker at være med til idræt i dag, så behøver jeg ikke komme næste gang, hvis jeg hellere vil deltage i en af de andre aktiviteter. Vi har også indflydelse på aktiviteterne og vi bliver hørt hvis vi kommer med forslag (Bruger, Cafe Jydepotten) Morgenmøderne er en af de aktiviteter der starter dagen på Jydepotten. Her tages emner som selvværd, ansvar, selvtillid og drømme op til diskussion og dialog mellem deltagerne. Formålet er her at bidrage til personlig afklaring for den enkelte samt skabe tillid overfor personalet såvel som de øvrige brugere. Ligeledes er det med til at skabe en tryghed i forhold til fællesskabet, så den enkelte bruger kan udfordres, og morgenmøderne på den måde med til at flytte deltagernes grænser. En anden og vigtig aktivitet som retter sig mod den personlige afklaring og opbygning af tillid og tryghed, er samtaler med rollemodellerne som varetages af de to projektansatte udviklingsmedarbejdere. Her er der både tale om samtaler i grupper såvel som enkeltvist. Det centrale i denne type aktivitet er, at der bliver lyttet og reflekteret over, hvad brugeren siger, og at der efterfølgende bliver fulgt op på samtalerne. En særlig udfordring her er at medarbejderne udviser omsorg og opmærksomhed, da det er en særlig vigtig del af samtalerne. Ved siden af de personligt udviklende og afklarende tiltag er, der også iværksat en række andre aktiviteter, hvor der blandt andet er fokus på aktiviteter, der skal skabe bedre trivsel og mere energi. Det er aktiviteter såsom idræt herunder stavgang og gymnastik, madlavning, håndværksarbejde, gåture og den daglige drift af værestedet. En udfordring i forbindelse med afholdelsen af aktiviteterne er at medarbejderne løbende har fundet ud af, at det er meget vigtigt at aktiviteterne og kurserne afholdes indenfor husets fysiske rammer. I de perioder, hvor aktiviteterne er afholdt udenfor huset har projektet oplevet fald i antallet af deltagere. Medarbejderne understreger at det er vigtigt at man udviser rummelighed og tålmodighed i forbindelse med gennemførslen af alle aktiviteterne. Målgruppen kan være svær at arbejde med, og derfor kræves der et fagligt kendskab til målgruppen, så man bedre kan forstå brugernes reaktioner og adfærd i konkrete situationer. Samtidigt er det afgørende at man styrer aktiviteterne og arbejder målrettet med brugerne så de selv oplever personlige fremskridt og udvikling. Ref. / 6/9
5. Gode og dårlige erfaringer 5.1 Gode erfaringer Projektmedarbejderne fremhæver særligt de pædagogiske tilgange og sociale metoder der er anvendt. I projektet anvender man en anerkendende og motiverende tilgang, hvor man møder brugerne på deres niveau, men med et fagligt udgangspunkt. Det har ifølge medarbejderne gode effekter i arbejdet med de socialt udsatte brugere. Derudover fremhæves det organisatoriske fundament for projektet ligeledes. For det første har projektet ikke skulle anvende ressourcer på at opbygge en organisation og etablere fysiske forhold omkring projektet. De fysiske rammer og den eksisterende organisation har været en vigtig forudsætning for projektets fremdrift. Projektet har altså kunnet funderes på de værdier der allerede eksisterer i organisationen. Den anerkendende tilgang, hvor man ser brugerne hvor de er og fortæller dem, at de er værdifulde påpeges således som et godt udgangspunkt for projektet. Det har været en stor fordel for projektet og en afgørende forudsætning med en allerede eksisterende organisation med indlejret værdier og praksisser for arbejdet med socialt udsatte. Projektleder, Inger-Marie Simmelsgaard Brugerne påpeger det personlige nærvær og sociale samvær som nogle af de gode forhold ved projektet: Det gode er at et personligt netværk etableres. Vi bliver set af andre mennesker, og jeg har fået et netværk og nogle rigtig gode venner herinde (Bruger, Cafe Jydepotten og projekt under Fælles Ansvar II). En anden bruger påpeger at det er vigtigt at projektet lægger vægt på det menneskelige. Brugeren føler sig ikke som en del af et kommunalt aktiveringsprojekt, hvor man ikke bekymrer sig om mennesket. Det er dog svært at sondre mellem effekterne af projektet og den almindelige effekt af at være en del af værestedet, da brugerne har svært ved at skelne mellem de to ting i deres vurderinger. Projektets hensigt er imidlertid også at gøre forskellen mellem projektet og den daglige gang i cafeen mindst mulig. Flere af brugerne påpeger også at de har haft stor nytte og glæde af at deltage i aktiviteter, som de ellers ikke ville have gennemført: Jeg ville aldrig komme til at bevæge mig, hvis ikke der her aktiviteter var i regi af projektet. (Bruger, Jydepotten) 5.2 Dårlige erfaringer Projektet har haft dårlige erfaringer med at afholde aktiviteter (fx motionstræning i motionscenter) eksternt fra Jydepotten. Brugerne har svært ved at overskue aktiviteterne når de ikke foregår i vante og trygge omgivelser. Det kan være en udfordring at etablere et nyt projekt på fundamentet af en allerede etableret og veludviklet organisation med indlejret værdier, normer og kulturer. Det Ref. / 7/9
er derfor særligt vigtigt at man fokuserer på at den eksisterende organisation ikke bliver hæmmende for nye ideer, initiativer og aktiviteter. 6. Effekter Projektet har som tidligere nævnt en række mål på mellemlangt sigt, som er led i opnåelsen af de mere langsigtede målsætninger. Der er i personalegruppen en oplevelse af, at flere mennesker har fået forøget deres livskvalitet som følge af projektet. Ifølge projektets medarbejdere kommer dette konkret til udtryk ved, at deltagere indgår i socialt samvær med andre, samt viser øget tillid til andre brugere og ledelsen. Især morgenmøderne og de personlige samtaler har ifølge medarbejderne været centrale i forhold til at opbygge tillidsrelationer. I forlængelse heraf er det medarbejdernes vurdering, at flere brugere viser øget selvtillid og selvværd samt oplever mere mening i hverdagen. I forhold til arbejdsmarkedstilknytning, så er det projektmedarbejdernes vurdering, at flere af brugerne der har fået en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektets medarbejdere peger på, at det som medarbejder er afgørende at man er vedholdende i arbejdet med de udsatte. Ofte vil man opleve at et succeskriterium er små forandringer og forbedringer i løbet af en enkelt dag, og andre gange er man vidne til store og vedvarende forandringer hos brugerne. Man skal således holde fast i de små fremskridt og motivere og understøtte brugeren i dets aktiviteter og udviklingsproces. 7. Brugerne Der er stor forskel mellem de enkelte brugere såvel aldersmæssigt og ressourcemæssigt. Brugerne er mellem 20 og 60 dog med et flertal af personer omkring de 40 eller derover. Nogle af brugerne er uddannede og har tidligere haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, mens andre ikke har gennemført en uddannelse, samt har ingen eller en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Fælles for brugerne er, at de alle kommer med forskellige problemer i rygsækken. Således er der alt fra misbrugere, incestofre, voldtægtsofre, voldsofre og psykisk syge. Mange af brugerne kommer i projektet, fordi de i et vist omfang angiver at have manglet et meningsfuldt indhold og struktur i deres hverdag. En stor del af brugerne har tidligere haft tilknytning til andre væresteder eller støttecentre. De fleste af brugerne har hørt om projektet gennem deres tilstedeværelse i Cafe Jydepotten eller er blevet visiteret til projektet af kommunen. Generelt tegner der sig et billede af at projektdeltagerne har svært ved at differentiere mellem tilbud i regi af projektet og de almindelige tilbud i Cafe Jydepotten: I det daglige mærker man ikke at man er en del af projektet. Man er bare en del af huset. Jeg tænker i hvert fald ikke over at jeg er del af projektet (Bruger, Cafe Jydepotten) Ref. / 8/9
Der er en vis variation i deltagelsen opbakningen til aktiviteterne. Brugerne angiver, at der i opstartsfasen er stor tilknytning og opbakning til initiativerne, men at der efter en periode ofte er en dalende deltagelse i aktiviteterne blandt brugerne. Brugerne peger dog på, at der generelt er en større opbakning til de aktiviteter, der foregår i huset i forhold til de aktiviteter, der er arrangeret ude i byen, og som i højere grad kræver at brugerne selv er opsøgende. Brugerne angiver, at de oplever at have stor medbestemmelse i udformningen af aktiviteterne. Konkret angiver de, at dette konkret kommer til udtryk i forbindelse med afholdelsen af morgenmøderne og eftermiddagsmøder. Ved morgenmøderne er brugerne selv med til at bestemme hvad de vil bruge dagen til, og til eftermiddagsmøderne bliver de inddraget i forbindelse med planlægningen af fremtidige aktiviteter. Det er meget forskelligt hvad de enkelte brugere har af mål med deltagelse i projektet. For nogen drejer det sig udelukkende om bedre livsglæde gennem socialt samvær med andre, og for andre er drømmen om en form for arbejde målet. De færreste har dog ordinær beskæftigelse som deres primære sigte, men forestiller sig i stedet en form for skåne- eller fleksjob med reduceret arbejdstid og arbejdspres. I forhold til den ældre del af målgruppen gælder det, at målsætningen om at bringe brugerne tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet næppe er realistisk her, da en overvejende del af disse brugere har indstillet sig på at have forladt arbejdsmarkedet permanent. Disse brugere anvende primært stedet i forhold til at vedligeholde et socialt netværk, samt i forhold til at sikre struktur og indhold i dagligdagen. Ref. / 9/9