UDBRUDSMANUAL FOR NEWCASTLE DISEASE

UDBRUDSMANUAL FOR NEWCASTLE DISEASE April 2017

2 ND UDBRUDSMANUAL

INDHOLD Indhld... 3 Indledning... 5 1. Sygdmsbeskrivelse... 6 Virus... 6 Virusudskillelse g smittespredning... 6 Kliniske symptmer... 7 Differentialdiagnser... 7 Diagnstiske frhld... 7 2. Persnbeskyttelse... 8 3. Epidemilgisk undersøgelse... 9 4. Smitte med Newcastle disease i en besætning... 10 Undtagelse fr aflivning... 10 Undtagelser fr aflivning ved udbrud af Newcastle disease i besætninger med individuelle prduktinsenheder... 11 5. Prøveudtagning ved aflivning... 12 Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af fjerkræ/fugle i udbrudsbesætningen... 12 6. Andre dyr i husdyrbruget... 13 7. Specielle frhld ved rengøring g desinfektin... 14 8. Zner... 15 Etablering af zner... 15 Franstaltninger i beskyttelses- g vervågningszner... 15 Optælling af husdyrbrug... 15 Franstaltninger på husdyrbrug i beskyttelsesznen... 15 Franstaltninger på husdyrbrug i vervågningsznen... 16 Flytterestriktiner i znerne... 16 Frebyggende slagtning g aflivning... 16 Ophævelse af beskyttelsesznen... 16 Ophævelse af vervågningsznen... 16 9. Screening... 17 Screening i beskyttelsesznen... 17 3

Erhvervsdrivende besætninger... 17 Hbbybesætninger... 17 10. Flytterestriktiner... 18 Flytterestriktiner i beskyttelsesznen:... 18 Flytterestriktiner i vervågningsznen... 18 Flytterestriktiner i nødvaccinatinszner... 18 11. Genindsættelse af dyr... 19 Genindsættelse på smittede husdyrbrug... 19 12. Udbrud på slagterier, grænsekntrlsteder g transprtmidler... 20 Udbrud på slagteri... 20 Udbrud på et transprtmiddel... 20 Udbrud på et grænsekntrlsted... 20 13. Newcastle disease hs andre fugle i Fangenskab g PMV-1 hs duer... 22 Rengøring g desinfektin... 22 Genindsættelse af duer eller fugle... 22 14. Nødvaccinatin... 23 15. Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter... 24 16. Ekspertgruppe... 25 Bilag 1 Lvgivning... 26 Lvgivning i frhld til udbrud af Newcastle disease:... 26 DANSK... 26 EU-LOVGIVNING... 26 Bilag 2 Infrmatinsmateriale... 27 Bilag 3 Spørgeskema fr den epidemilgiske undersøgelse... 28 Spørgeskema fr den epidemilgiske undersøgelse til brug ved erhvervsbesætninger... 28 Bilag 1 til gennemgang af besætningen... 40 Bilag 2 Kntaktskema (DYR, ÆG)... 41 Bilag 3 Kntaktskema (FODER, MASKINER)... 42 Bilag 4 Kntaktskema (PERSONER)... 43 Spørgeskema fr den epidemilgiske undersøgelse til brug ved hbbybesætninger... 44 Bilag 1 til gennemgang af besætningen... 49 4

INDLEDNING Denne udbrudsmanual fr Newcastle disease mfatter håndtering af udbrud af sygdmmen centralt sm decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvrlige husdyrsygdmme fr de særlige frhld, der gør sig gældende fr Newcastle disease. Målgruppen fr udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne g i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne sm eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen i de situatiner, hvr det er relevant. Manualen mfatter ikke håndtering af mistanker, før et udbrud er knstateret, da dette er dækket af Fødevarestyrelsens actin card fr mistankehåndtering af Newcastle disease. 5

1. SYGDOMSBESKRIVELSE Newcastle disease er en meget smitsm virussygdm hs fugle, der kan medføre str dødelighed. Sygdmmen kan ramme alle fuglearter, g alle fuglearter kan derfr videreføre smitten. Der er dg stre variatiner i de frskellige fuglearters følsmhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdmssymptmer. Høns er mest følsmme, mens svømmefugle generelt er langt mere mdstandsdygtige. Svømmefugle kan derfr bære g videreføre infektinen uden selv at blive syge. Af naturlige grunde kendes ikke alle fuglearters følsmhed, men vervågningsprgrammer har vist frekmst af virusset i mange frskellige vilde fuglearter, gså i Eurpa. Indenfr EU er sygdmmen i de seneste år rapprteret fra bl.a. Sverige g Bulgarien. De fleste eurpæiske lande vaccinerer md Newcastle disease i den kmmercielle fjerkræprduktin. I ngle lande er vaccinatinen tvungen, mens den er frivillig i andre. Siden 30. ktber 2004 har der været krav m, at fjerkræ i den kmmercielle prduktin i Danmark skal vaccineres, g i april 2005 fik alle andre fjerkræavlere lv til at vaccinere md sygdmmen. Fra 1. september 2005 blev der indført krav m, at gså hbby- g racefjerkræ skal være vaccineret, hvis de skal deltage på dyrskuer, markeder g lignende. I Danmark blev der knstateret Newcastle disease i 2005, i en sønderjysk rugeægsbesætning med ca. 41.000 æglæggende høns. Hønsene i den smittede rugeægsbesætning var ikke vaccinerede, frdi de blev indsat i besætningen, før det blev tilladt at vaccinere md sygdmmen i Danmark. Danmark plevede desuden et mere mfattende udbrud af Newcastle disease i 2002. Her ramte sygdmmen 135 besætninger, hvraf størstedelen var hbbyfjerkræflkke (126). De fleste udbrud fandtes i det centrale g sydlige Jylland. Derudver har der i nyere tid været udbrud i 1995, 1996 g 1998. VIRUS Sygdmmen skyldes infektin med aviær paramyxvirus type 1 (PMV-1). Der er flere stammer af PMV-1, g de frskellige stammer udviser stærkt varierende virulens, g kun infektin med de mere virulente stammer (ICPI ver 0,7 i daggamle kyllinger) diagnsticeres sm Newcastle disease. VIRUSUDSKILLELSE OG SMITTESPREDNING Ifølge OIE er inkubatinstiden 2-15 dage med et gennemsnit på 5-6 dage. Ift. OIE s Animal Health Cde arbejdes der med en inkubatinstid på 21 dage. Fugle med respiratinsvejssymptmer udskiller virus via aersler i udåndingsluften g via sekreter fra næse, svælg g luftrør. Smitten kan endvidere verføres via fæces, inficeret fder g drikkevand, ligesm luftbåren smitte er påvist. Ikkedesinficerede rugeæg udgør en høj smitterisik. Passiv smitteverførsel via mennesker, fder g fdersække samt redskaber g maskiner m.v. er gså vigtige smitteveje. Smitten kan spredes meget hurtigt, specielt i den intensive fjerkræprduktin. 6

KLINISKE SYMPTOMER Ved smitte med en højvirulent virusstamme kan der ses pludselige dødsfald blandt fjerkræet uden frudgående sygdmstegn. Typiske sygdmstegn vil være nedstemthed, grøn-gullig diarré, ødemer specielt i hvedet, åndedrætsbesvær, mørkfarvning af kammen g CNS-symptmer med lammelser eller abnrme stillinger bl.a. hveddrejning. Dødeligheden i flkken er ftest meget høj g kan være p til 100 %. DIFFERENTIALDIAGNOSER Følgende differentialdiagnser skal tages i betragtning: Højpatgen aviær influenza Infektiøs laryngtracheitis Fjerkræklera Ornitse Infektiøs brnchitis Fjerkrækpper Mycplasmse Aspergillse DIAGNOSTISKE FORHOLD Diagnstikken baseres dels på PCR, dels på islatin af virus i embrynerede SPF hønseæg. Islerede virusstammer identificeres g karakteriseres bl.a. ved serlgisk identifikatin, PCR teknikker g bestemmelse af intracerebralt patgenicitetsindex (ICPI) i daggamle kyllinger. Serlgisk undersøgelse fr antistffer md NDV er af begrænset værdi, idet der vaccineres imd infektinen i fjerkræ. 7

2. PERSONBESKYTTELSE Newcastle disease er ikke en znse. Der er på denne baggrund ikke behv fr særlig persnbeskyttelse. 8

3. EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemilgiske undersøgelse skal afdække den kliniske situatin i besætningen, samt det hidtidige sygdmsfrløb. I den frbindelse skal det skønnede tidspunkt fr smitteintrduktin i besætningen fastlægges, g alle kntakter til besætningen mindst 21 dage frud fr det skønnede smittetidspunkt skal gennemgås med henblik på at afklare, hvrledes besætningen er blevet smittet (dyr, dyretransprter, materiel, persner, beliggenhed, m.v.). Endvidere skal alle kntakter fra besætningen gennemgås med henblik på at afklare hvilke andre husdyrbrug (indenlands g udenlands), der kan være blevet smittet. Spørgeskema til brug fr den epidemilgiske undersøgelse fr hhv. erhvervsbesætninger g hbbybesætninger findes i bilag 3. 9

4. SMITTE MED NEWCASTLE DISEASE I EN BESÆTNING Knstateres en besætning smittet med Newcastle disease skal besætningen takseres, aflives g brtskaffes, g husdyrbruget skal rengøres g desinficeres. Besætningen skal frtsat være under ffentligt tilsyn, men nu på grund af knstateret smitte med Newcastle disease. Besætningen skal skriftligt have påbudt aflivning af dyrene. Alt fjerkræ g andre fugle i fangenskab i den smittede besætning skal aflives hurtigst muligt. Selvdødt eller aflivet fjerkræ samt æg skal destrueres. Alt der ptentielt er kntamineret skal enten destrueres eller rengøres g desinficeres. Dette mfatter både fder, husdyrgødning, bygninger, udearealer, søer/damme/bassiner, køretøjer g andet udstyr. Fjerkræ, fjerkrækød, rugeæg eller knsumæg, sm er fjernet fra den smittede besætning inden fr sygdmmens frmdede inkubatinstid, pspres hvis muligt g destrueres. Fjerkræ, sm allerede er klækket af rugeæg inden fr inkubatinstiden, sættes under ffentligt tilsyn. Der fretages en epidemilgisk udredning. UNDTAGELSE FOR AFLIVNING I tilfælde hvr: Det pågældende ND-virus påvises af have et ICPI (intracerebralt patgenitetsindeks) på mere end 0,7 men mindre end 1,2, g det pågældende ND-virus er isleret fra en fjerkræflk, sm ikke viser kliniske tegn på Newcastle disease, g der på et EU-referencelabratrium er påvist, at det pågældende ND-virus stammer fra en svækket, levende Newcastle disease vaccine, kan Fødevarestyrelsen undlade at aflive, destruere, rengøre g desinficere, på betingelse af, at: den pågældende besætning sættes under ffentligt tilsyn i 30 dage, med betingelser fr ptælling i besætningen, indelukning, fraførelser g pstilling af støvlebade, intet fjerkræ frlader husdyrbruget, undtagen fr at blive ført direkte til et slagteri, sm er udpeget af Veterinærenheden, g fjerkræ, der slagtes på udpeget slagteri, pbevares g slagtes adskilt fra andet fjerkræ, samt at kødet herfra mærkes med et særligt sundhedsmærke. NB. Ovenstående bestemmelser, ift. undtagelse fr aflivning, frventes at blive taget p til frnyet vervejelse sm følge af udviklingen i den videnskabelige frskning med henblik på at fastsætte harmniserede regler fr anvendelsen af vacciner md Newcastle disease i EU. 10

UNDTAGELSER FOR AFLIVNING VED UDBRUD AF NEWCASTLE DISEASE I BESÆTNINGER MED INDIVIDUELLE PRODUKTIONSENHEDER Hvis der knstateres Newcastle disease i en besætning, der består af flere individuelle prduktinsenheder, kan der dispenseres fra aflivning g destruktin af de individuelle enheder, hvr der ikke er mistanke m Newcastle disease, på følgende betingelser: Sagen er drøftet g accepteret i Den Stående Veterinære Kmite (EU-Kmmissinen). Embedsdyrlægen har bekræftet at arbejdsgangen på det pågældende husdyrbrug er således, at de individuelle enheder er fuldstændigt adskilt fra hinanden, både hvad angår anbringelse, pasning g fdring, således at virus ikke kan spredes fra den ene enhed til den anden. At det på baggrund af en risikvurdering kan knkluderes, at dispensatinen ikke bringer indsatsen fr at bekæmpe sygdmmen i fare. 11

5. PRØVEUDTAGNING VED AFLIVNING UDTAGNING AF SUPPLERENDE PRØVER VED AFLIVNING AF FJERKRÆ/FUGLE I UDBRUDSBESÆTNINGEN Der er ikke krav m udtagning af supplerende prøver i besætningen efter bekræftelse af et udbrud. 12

6. ANDRE DYR I HUSDYRBRUGET Kun fugle kan blive smittet med Newcastle disease. Udbrud af Newcastle disease i et husdyrbrug vil derfr ikke have ngen betydning fr andre dyrearter i husdyrbruget. 13

7. SPECIELLE FORHOLD VED RENGØRING OG DESINFEKTION Der er ikke specielle frhld ved rengøring g desinfektin udver det, der findes i Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvrlige husdyrsygdmme. 14

8. ZONER ETABLERING AF ZONER Ved udbrud af Newcastle disease pretter Fødevarestyrelsen følgende zner mkring udbruddet: 1. Beskyttelseszne med en radius på mindst 3 km 2. Overvågningszne med en radius på mindst 10 km. Allerede ved begrundet mistanke m udbrud af Newcastle disease hs fjerkræ kan znerne prettes. Ved udbrud af Newcastle disease kan Fødevarestyrelsen prette en nødvaccinatinszne. Se kapitel m Nødvaccinatin. FORANSTALTNINGER I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONER OPTÆLLING AF HUSDYRBRUG Ved hjælp af udtræk fra GIS g CHR udarbejdes lister ver alle erhvervsdrivende fjerkræhusdyrbrug i beskyttelses- g vervågningsznerne. Dyresundhed udsteder en bekendtgørelse, sm påbyder ejere af hbbyfjerkræhld at lade dette registrere, hvis fjerkræhldet ligger i en zne. FORANSTALTNINGER PÅ HUSDYRBRUG I BESKYTTELSESZONEN Husdyrbrug i beskyttelsesznen skal gennemføre følgende franstaltninger: Fjerkræ skal lukkes inden døre i bygninger på husdyrbrugene. Hvis det af hensyn til fjerkræets velfærd eller af praktiske årsager ikke er muligt at hlde fjerkræet lukket inde i bygninger, skal de hldes på husdyrbruget, så de ikke kmmer i kntakt med fjerkræ på andre husdyrbrug, g så kntakten til vilde fugle begrænses. Fjerkræ g andre fugle i fangenskab må ikke kmme ind på eller frlade husdyrbruget uden Veterinærenhedens tilladelse. Fjerkrækød g æg må ikke fjernes fra husdyrbruget uden Veterinærenhedens tilladelse. Brugt strøelse g gødning må ikke fjernes fra husdyrbruget uden Veterinærenhedens tilladelse. Enhver ændring i sygelighed g dødelighed, samt prduktinsnedgang skal indberettes til Veterinærenheden. Der skal iværksættes relevante smittebeskyttende franstaltninger fr persner, der skal ind på eller frlader husdyrbruget. Ejeren skal føre ptegnelser ver besøgende på husdyrbruget. Køretøjer, der har adgang til husdyrbruget, g sm ptentielt kan være kntamineret, skal desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning. 15

FORANSTALTNINGER PÅ HUSDYRBRUG I OVERVÅGNINGSZONEN Fjerkræ g andre fugle i fangenskab må ikke kmme ind på eller frlade husdyrbruget uden Veterinærenhedens tilladelse. Fjerkrækød g æg må ikke fjernes fra husdyrbruget uden Veterinærenhedens tilladelse. Brugt strøelse g gødning må ikke fjernes fra husdyrbruget uden Veterinærenhedens tilladelse. Enhver ændring i sygelighed g dødelighed, samt prduktinsnedgang skal indberettes til Veterinærenheden. Der skal iværksættes relevante smittebeskyttende franstaltninger fr persner, der skal ind på eller frlader husdyrbruget. Ejeren skal føre ptegnelser ver besøgende på husdyrbruget. Køretøjer, der har adgang til husdyrbruget, g sm ptentielt kan være kntamineret, skal desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning. FLYTTERESTRIKTIONER I ZONERNE Der indføres restriktiner fr flytning af fjerkræ, fugle g fjerkræprdukter i znerne, så det bliver muligt at spre enhver flytning, der kan medføre en spredning af ND-virus. Flytninger kan kun ske efter tilladelse af Veterinærenheden, g på særlige betingelser. Se kapitel m Flytterestriktiner. FOREBYGGENDE SLAGTNING OG AFLIVNING Fødevarestyrelsen kan, på baggrund af den epidemilgiske situatin, beslutte, at der skal iværksættes frebyggende slagtning g aflivning af fjerkræ i beskyttelses- g vervågningsznerne, eventuelt på særlige risikhusdyrbrug. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONEN Beskyttelsesznen kan tidligst phæves 21 dage efter afslutning g gdkendelse af den indledende rengøring g desinfektin på det smittede husdyrbrug. Ligeledes skal screeningen af husdyrbrug i beskyttelsesznen være gennemført. Når beskyttelsesznen phæves, indgår den i vervågningsznen med de restriktiner g franstaltninger, der gælder dér. OPHÆVELSE AF OVERVÅGNINGSZONEN Overvågningsznen kan tidligst phæves 30 dage efter afslutning g gdkendelse af den indledende rengøring g desinfektin på det smittede husdyrbrug. 16

9. SCREENING SCREENING I BESKYTTELSESZONEN ERHVERVSDRIVENDE BESÆTNINGER Efter prettelse af znen skal alle erhvervsdrivende fjerkræhusdyrbrug i znen hurtigst muligst besøges af en embedsdyrlæge, med henblik på en klinisk inspektin (g m nødvendigt prøveudtagning) i alle prduktinsenheder, med kntrl af registre ver prduktin g dødelighed g dermed evaluering af besætningens sundhedstilstand. HOBBYBESÆTNINGER Alle hbbyfjerkræbesætninger i beskyttelsesznen skal sm minimum kntaktes af en embedsdyrlæge, inden znen kan phæves. Hvis der ved denne kntakt indhentes plysninger m, at der er ændringer i besætningens sundhedstilstand, der ikke med sikkerhed kan tilskrives en kendt årsag, skal besætningen besøges med henblik på en klinisk inspektin (g m nødvendigt prøveudtagning) g en evaluering af sundhedstilstanden. 17

10. FLYTTERESTRIKTIONER FLYTTERESTRIKTIONER I BESKYTTELSESZONEN: Fjerkræ må ikke transprteres i znen, undtagen i transit ad hvedfærdselsåre. Fjerkræ g rugeæg må ikke frlade det husdyrbrug, hvr det/de befinder sig. Veterinærenheden kan dg, på betingelse af, at transprten fregår direkte g under ffentlig kntrl, at der frinden transprten er fretaget en sundhedsundersøgelse på husdyrbruget, g at de anvendte køretøjer desinficeres før g efter brug, give tilladelse til følgende transprter: Fjerkræ til mgående slagtning på et slagteri, sm helst skal ligge i beskyttelsesznen, eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, til et andet slagteri, sm Fødevarestyrelsen har udpeget uden fr beskyttelsesznen. Kødet fra dette fjerkræ skal frsynes med det særlige sundhedsmærke, der er mhandlet i bekendtgørelse m dyresundhedsbestemmelser fr behandling g markedsføring af animalske fødevarer. Daggamle kyllinger eller hønniker til et husdyrbrug i vervågningsznen, hvr der ikke findes nget andet fjerkræ. Mdtagerhusdyrbruget sættes under ffentligt tilsyn. Rugeæg til et rugeri, sm er udpeget af Fødevarestyrelsen, idet æggene g emballagen skal desinficeres før afsendelsen. Brugt strøelse g gødning må ikke fjernes fra znen uden tilladelse. Frbud md dyrskuer, markeder, udstillinger g andre samling af fjerkræ eller andre fugle. FLYTTERESTRIKTIONER I OVERVÅGNINGSZONEN Fjerkræ må ikke frlade vervågningsznen i de første 15 dage, medmindre det sendes direkte til et slagteri, sm Fødevarestyrelsen har udpeget. Kødet fra dette fjerkræ skal frsynes med det særlige sundhedsmærke, der er mhandlet i bekendtgørelse m dyresundhedsbestemmelser fr behandling g markedsføring af animalske fødevarer. Rugeæg må ikke bringes ud af vervågningsznen, medmindre de bringes til rugerier, der er udpeget af Fødevarestyrelsen. Æggene g emballagen skal desinficeres før afsendelsen. Brugt strøelse g fjerkrægødning må ikke bringes ud af znen. Frbud md skuer, markeder, udstillinger g anden samling af fjerkræ eller andre fugle. Frbud md transprt af fjerkræ brtset fra transit ad hvedfærdselsårer. FLYTTERESTRIKTIONER I NØDVACCINATIONSZONER Fr flytterestriktiner i nødvaccinatinszner, se kapitel m Nødvaccinatin. 18

11. GENINDSÆTTELSE AF DYR GENINDSÆTTELSE PÅ SMITTEDE HUSDYRBRUG Der kan tidligst genindsættes fjerkræ på et smittet husdyrbrug 21 dage efter, at den endelige rengøring g desinfektin er afsluttet g gdkendt af Veterinærenheden. 19

12. UDBRUD PÅ SLAGTERIER, GRÆNSEKONTROLSTEDER OG TRANSPORTMIDLER UDBRUD PÅ SLAGTERI Der stppes fr tilførsel af flere dyr, g hele situatinen fryses. Dyr, sm allerede befinder sig på slagteriet, skal slagtes. Kød, prdukter g animalske biprdukter fra den smittede besætning brtskaffes ved frarbejdning på et gdkendt frarbejdningsanlæg. Slagtekrppe, prdukter heraf, animalske biprdukter, der kan være inficeret eller kntamineret, spres, trækkes tilbage g underkastes frarbejdning på et gdkendt frarbejdningsanlæg. Er adskillelse mellem kød fra smittet fjerkræ g kød fra ikke smittet fjerkræ ikke muligt, skal hele den relevante prduktinsmængde trækkes tilbage/underkastes frarbejdning. Eksprt af fjerkrækød til andre EU-lande eller tredjelande skal øjeblikkelig stppes, g fjerkrækød, der evt. er afsendt skal trækkes tilbage. Der må ikke underskrives eksprtcertifikater. Ved tilbagetrækning kntakt Fødevareberedskabsenheden. Se evt. gså Tilbagetrækningsvejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Bygninger, udstyr, køretøjer m.v. rengøres g desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning. Tidsfrløbet afhænger af graden af kntaminering samt valg af metde til rengøring g desinfektin. Veterinærenhedens skal gdkende rengøringen g desinfektinen. Slagtningen kan tidligst genptages 24 timer efter gdkendt rengøring g desinfektin. UDBRUD PÅ ET TRANSPORTMIDDEL Hvis det bekræftes, at fjerkræet på transprtmidlet, eller deres prindelsesbesætning, er smittet med Newcastle disease, skal de straks aflives g brtskaffes ved frarbejdning på et gdkendt frarbejdningsanlæg. Transprtmidlet rengøres g desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning. Tidsfrløbet afhænger af graden af kntaminering samt valg af metde til rengøring g desinfektin. Veterinærenheden skal gdkende rengøringen g desinfektinen. Transprtmidlet kan tidligst genptage transprt af fjerkræ g fugle 48 timer efter gdkendt rengøring g desinfektin. UDBRUD PÅ ET GRÆNSEKONTROLSTED Hvis det bekræftes, at fjerkræet på grænsekntrlstedet eller deres prindelsesbesætning er smittet med Newcastle disease, skal de straks aflives g brtskaffes til destruktin. 20

Grænsekntrlstedet rengøres g desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning. Tidsfrløbet afhænger af graden af kntaminering samt valg af metde til rengøring g desinfektin. Veterinærenheden skal gdkende rengøringen g desinfektinen. Der må ikke føres fugle ind ver grænsekntrlstedet, før der er gået mindst 48 timer efter, Veterinærenheden har gdkendt rengøring g desinfektin. 21

13. NEWCASTLE DISEASE HOS ANDRE FUGLE I FANGENSKAB OG PMV-1 HOS DUER Knstateres paramyxvirus-1 skal alle duerne eller fuglene aflives efter Veterinærenhedens anvisning. Æg samt selvdøde g aflivede duer g fjerkræ skal brtskaffes ved frarbejdning på et gdkendt frarbejdningsanlæg efter Veterinærenhedens anvisning. Fjerkræ, fjerkrækød eller æg, sm er fjernet fra den smittede besætning inden fr sygdmmens frmdede inkubatinstid, skal destrueres efter Veterinærenhedens anvisning. Der skal gennemføres en epidemilgisk undersøgelse. I særlige tilfælde kan Fødevarestyrelsen undlade aflivning g destruktin af duer eller fuglene smittet med paramyxvirus-1, hvis, at det på baggrund af en risikvurdering kan knkluderes, at dispensatinen ikke bringer indsatsen fr at bekæmpe sygdmmen i fare. Påbud m aflivning erstattes af et frbud md, at duerne eller fuglene frlader dueslaget eller husdyrbruget i mindst 60 dage efter, at de kliniske tegn på Newcastle disease er frsvundet. Alle materialer g affald, der kan være inficeret, behandles eller destrueres, således at det sikres, at alt frekmmende paramyxvirus g alt affald, der har hbet sig p i periden på 60 dage, destrueres. RENGØRING OG DESINFEKTION Når de smittede duer eller fugle er aflivet, skal: alle rum, hvri duerne eller fuglene har phldt sig, samt inventar, sm har været i kntakt med duerne eller fuglene, rengøres eller desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning, g husdyrgødning g andet kntamineret materiale fra husdyrbruget skal depneres, nedgraves eller på anden måde behandles efter Veterinærenhedens anvisning. GENINDSÆTTELSE AF DUER ELLER FUGLE Genindsættelse kan tidligst ske 21 dage efter, at Veterinærenheden har gdkendt den anviste rengøring g desinfektin. 22

14. NØDVACCINATION Ved udbrud af Newcastle disease kan Fødevarestyrelsen prette en nødvaccinatinszne, inden fr hvilken de ansvarlige fr fjerkræbesætninger g fr hld af andre fugle skal lade fretage vaccinatin af disse. Det er ikke tilladt at fretage vaccinatin i besætninger, der er under mistanke fr Newcastle disease. Da der j fretages bligatrisk vaccinatin i stre dele af den erhvervsmæssige prduktin af fjerkræ, vil vaccinatin typisk kunne påbydes af: Slagtekyllinger, der hldes inde, idet disse ikke vaccineres rutinemæssigt. Kyllinger, der ikke er påbegyndt vaccinatin endnu. Vksent g allerede vaccineret fjerkræ, der nærmer sig tidspunktet fr årlig revaccinatin. Uvaccineret pdrættet fjervildt. Uvaccineret hbby-, racefjerkræ g duer. Fødevarestyrelsen kan fritage visse fjerkræflkke af særlig videnskabelig værdi fr systematisk vaccinatin på betingelse af, at der træffes andre bisikkerhedsmæssige franstaltninger, g at de pågældende fjerkræflkke underkastes peridisk serlgisk kntrl fr paramyxivirus-1. Så længe nødvaccinatin fregår, g i en peride på 3 måneder efter, at nødvaccinatinen er gennemført, kan fjerkræ g æg ikke føres ud af vaccinatinsznen. Veterinærenheden kan dg give tilladelse til følgende flytninger: Daggamle kyllinger, der sendes til et andet husdyrbrug, hvr de vaccineres. Fjerkræ, der har været vaccineret i mere end 21 dage, g sm sendes direkte til et slagteri. Rugeæg, der stammer fra avlsfjerkræ, sm er vaccineret mere end 21 dage frinden æglægning. Emballage skal desinficeres inden afsendelse. Periden på de 3 måneder efter gennemført vaccinatin kan frlænges med 3 måneder af gangen, hvis det skønnes nødvendigt. 23

15. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER SAMT EKSTERNE PARTER Det centrale krisecenter sikrer indledningsvist kntakt til de eksterne parter g eventuelle andre myndigheder. 24

16. EKSPERTGRUPPE Der er nedsat en natinal ekspertgruppe fr Newcastle disease. Gruppen medlemmer er: Frmand fr ekspertgruppen Lars E. Larsen, DTU Veterinærinstituttet. Udpeget af Fødevarestyrelsen Tlf. nr.: 4099 8434 E-mail: lael@vet.dtu.dk Ole Rland Therkildsen, Institut fr Biscience, Sektin fr Faunaøklgi, Aarhus Universitet. Udpeget af Fødevarestyrelsen Tlf. nr.: 4020 3227 E-mail: th@bis.au.dk Susanne Kabell. Udpeget af Den Danske Dyrlægefrening Tlf. nr.: 2282 8004 E-mail: sk@pultryvet.dk Peter Jhannsen. Udpeget af Landbrug g Fødevarer Tlf. nr.: 2334 1058 E-mail: peterjhannsen@pc.dk Mie Nielsen Blm. Udpeget af Landbrug g Fødevarer Tlf. nr.: 2334 6566 E-mail: mnb@lf.dk Jens Ott Rasmussen. Udpeget af Øklgisk Landsfrening E-mail: stengaarden@s.dk 25

BILAG 1 LOVGIVNING LOVGIVNING I FORHOLD TIL UDBRUD AF NEWCASTLE DISEASE: DANSK Bekendtgørelse m bekæmpelse af Newcastle disease. Bekendtgørelse m dyresundhedsbestemmelser fr behandling g markedsføring af animalske fødevarer. EU-LOVGIVNING Rådets direktiv 1992/66/EØF af 14. juli 1992 m fællesskabsfranstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease Rådets direktiv 2002/99 af 16. december 2002 m dyresundhedsbestemmelser fr prduktin, tilvirkning, distributin g indførsel af animalske prdukter til knsum 26

BILAG 2 INFORMATIONSMATERIALE Infrmatin m Newcastle disease kan blandt andet læses på følgende sider: Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.fvst.dk. DTU Veterinærinstituttets hjemmeside, www.vet.dtu.dk. 27

BILAG 3 SPØRGESKEMA FOR DEN EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSE SPØRGESKEMA FOR DEN EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSE TIL BRUG VED ERHVERVSBESÆTNINGER 1. Basisplysninger Husdyrbrugets adresse g CHR-nr.: Besætningstype: Vælg fra listen Ved flere besætningstyper påføres de her: Fjerkræart Høns Antal: Alder: Kalkuner Antal: Alder: Tamænder Antal: Alder: Gæs Antal: Alder: Fjervildt Antal: Alder: Gråænder Antal: Alder: Fasaner Antal: Alder: Agerhøns Antal: Alder: Rødhøns Antal: Alder: Stenhøns Antal: Alder: Strudsefugle Antal: Alder: Duer Antal: Alder: Andet Har besætningsejeren andre husdyrbrug: Ja Nej Hvis ja: CHR-nr.: Navn g adresse: 28

Dyreart: 2. Embedsdyrlægens undersøgelse OBS! Angrebne dyrs placering indtegnes på skitse/luftft ver ejendmmen Dat: Tidspunkt: Antal angrebne dyr g art: Mrtalitet i %: Mrbiditet i %: Symptmer: Øget dødelighed Nedsat fderindtag Nedsat drikkelyst Nedsat ægprduktin Æg med tynd skal Åndedrætsbesvær Tåreflåd Næseflåd Hævede bihuler Diarré Pjusket fjerdragt Depressin Cyanse i kam/hagelapper Ødem i kam/hagelapper Blødninger i huden Ataksi Trticllis Andre luftvejssymptmer (uddyb): Andre neurlgiske tegn (uddyb): Andre symptmer: Er dyrene behandlet af en dyrlæge: Ja Nej Hvis ja, af hvem, hvrnår g md hvad: Er dyrene vaccineret md Newcastle disease: Ja Nej. Hvis ja, uddyb (hvrnår, hvilke vacciner): 29

Er der et register (ptegnelser) ver prduktin g sundhedstilstand: Ja Nej Hvis ja, udfyld Bilag 1 til gennemgang af besætningens register fr periden fra 1 uge før start på kliniske symptmer til dags dat. 3. Ejers plysninger m sygdmmen Tidspunkt fr første symptmer: Andre bemærkninger: 4. Oplysninger m ejendmmen Ejendmmens beliggenhed Fladt Bakketp Nær skv Nær vandløb Nær sø Nær strand Andet Afstand til nærmeste skv/sø eller lignende: Passerer veje til/fra tæt frbi ejendmmen: Er fjerkræet udgående: Ja Nej Er der mulighed fr kntakt med vilde fugle: Ja Nej Ventilatinsfrhld 30

1. Lukket stald med autmatisk ventilatin 2. Delvist åben stald (åbne vinduer) 3. Helt åben stald (vilde fugle kan kmme ind) 4. Andet Gødningspbevaring Beskrivelse af pbevaringsfrm: Er der mulighed fr verløb fra mødding til vandløb, vej eller lign.: Ja Nej Hvis ja, hvilken: Transprteres gødningen? Hvis ja af hvem? Udbringes gødningen? Hvis ja hvr? 5. Vand g fdring Beskriv vandfrsyning: Anfør hvilket fder, der er givet de sidste 21 dage til det syge fjerkræ: Finder fdring med affald sted på ejendmmen: Ja Nej 31

6. Andre besætninger Nærmeste nab med fjerkræ (navn, adresse g afstand): Besætninger med fjerkræ indenfr 200 m (navn g adresse): Hvis smmerhusmråde/campingpladser g lign. findes i nærheden angives afstand g art: 7. Kntakt til / fra besætningen de sidste 21 dage frud fr første sygdmstegn Ved flere frskellige besøg udfyld bilag 2, 3 eller 4 A. Indkøb af fjerkræ (bilag 2): Dyrenes art g antal: Oprindelsesbesætning: Evt. handelsmands navn g adresse g tlf. nr.: Er der indkøbt fjerkræ blandt de syge: Ja Nej hvis ja, hvrfra (navn, adresse g tlf. nr.): 32

B. Salg af fjerkræ (bilag 2) 1. Til levebrug: Art, antal, dat: Mdtager (navn, adresse g tlf. nr.): Evt. handelsmand (navn, adresse g tlf. nr.): 2. Til slagtning: Art, antal, dat: Slagteri (navn, adresse g tlf. nr.): Evt. lev. nr. : Via marked (navn): Vgnmand/handelsmand (navn, adresse g tlf. nr.): Har der været tilbagemeldinger fra slagteriet på de seneste slagtninger?: 3. Fjernet af anden grund: Art, antal, dat: Mdtagersted (navn, adresse g tlf. nr.): 4. Afhentning af dødt fjerkræ Dat: Mdtagersted (navn, adresse g tlf. nr.): OBS!! Transprtvgnens placering ved afhentning indtegnes på skitsen ver 33

ejendmmen på sidste side. C. Animalske prdukter ( bilag 2 ) Levering af æg: Hvr fte: Dat fr sidste levering: Ejendmmens æg leveres til (navn, adresse g tlf. nr.): Har chaufføren været i stalden: Ja Nej Er der slgt æg til privatfrbrug (stalddørssalg): Ja Nej OBS!! Ægbilens placering indtegnes på skitsen ver ejendmmen på sidste side. D. Fder, strøelse, køb g salg (bilag 3) Dat fr køb/salg samt leverandør/mdtager af (navn, adresse g tlf. nr.) Fder: Dat: Leverandør: Mdtager: Strøelse: Dat: Leverandør: 34

Mdtager: Andet: Hvilket: Dat: Leverandør: Mdtager: E. Maskiner (herunder fdervgne) m.v. (bilag 3) Maskiner købt/lånt af: Dat Navn g adresse: Maskinens art: Maskiner slgt/udlånt af: Dat Navn g adresse: Maskinens art: Maskiner slgt / udlånt til: Dat Navn g adresse: Maskinens art: Gødning spredt af maskinstatin (navn, adresse g tlf. nr.): Drives der maskinstatin fra ejendmmen: Ja Nej Hvis ja, hvilken frm? F. Persner sm har aflagt besøg på ejendmmen (bilag 4) 35

1. Dyrlæge Navn, adresse g tlf. nr.: Dat fr besøg: Årsag: 2. Transprtvgn fra slagteri / ægpakkeri Dat fr besøg: Slagteriets / ægpakkeriets navn g adresse: 3. Knsulent, tekniker m.m. Navn(e) på besøgende: Dat fr besøg: Årsag: 4. Mntør, smed, elektriker m.m. Navn(e) på besøgende: Dat fr besøg: Har vedkmmende haft kntakt med ejendmmens fjerkræ? Ja Nej 36

5. Handelsmænd sm ikke er mfattet af A g B. Navn(e) på besøgende: Dat fr besøg: Har vedkmmende haft kntakt med ejendmmens fjerkræ? Ja Nej 6. Øvrige besøgende, herunder udenlandske gæster, interessegrupper, m.m. Navn(e) på besøgende: Dat fr besøg: Har de haft kntakt med ejendmmens fjerkræ indenfr de sidste 21 dage? Ja Nej G. Frhld vedrørende ejendmmens bebere/ansatte (bilag 4) Har ejer/ansatte haft kntakt til andre fjerkræbesætninger: Ja Nej Hvis ja, navn g adresse på kntakten: Har familiemedlemmer, lejere mfl. arbejde udenfr ejendmmen, hvr direkte/indirekte kntakt til fjerkræ er mulig (andre gårde, slagteri, prydfjerkræ eller lignende): Ja Nej Hvis ja, navn g adresse på kntakten: Har ngle af ejendmmens bebere eller ansatte været udenlands? Ja Nej 37

8. Frhld vedrørende andre dyr Stuefugl (e) antal: Har ngle af vennævnte været på udstilling, til knkurrence eller andre samlinger Indenfr de sidste 21 dage? Ja Nej, Hvis ja, hvilket? Hund(e) antal: Tamkat(te) antal: Kmmer kattene i stalden/hønsegården? Ja Nej Vildkatte, anslået antal: Fdres de? Ja Nej Hvis ja, hvr? Mus, frekmst: Ja Nej Rtter, frekmst: Ja Nej Bekæmpes der rtter g mus: Ja Nej Fluer, frekmst: Ja Nej Måger, frekmst: Ja Nej Krager, frekmst: Ja Nej Råger, frekmst: Ja Nej Er der vilde fugle på ejendmmen? Art: Frekmst, anslået antal: Hvr tæt på ejendmmen: Hvr fte: 38

SKITSE OVER EJENDOMMEN: Følgende indtegnes: ventilatinsåbninger (herunder ituslåede/åbne vinduer), møddingsplads/ajlebehlder/gyllebehlder, angrebne dyr, slagteribil, æggebil, pbevaringsfacilitet fr døde dyr g lignende. Staldbygningernes rumfang angives. 39

BILAG 1 TIL GENNEMGANG AF BESÆTNINGEN Fr periden fra 1 uge før start på de kliniske symptmer til dags dat. Dat Antal døde Antal æg Fderfrbrug NORM/NEDSAT Vandfrbrug NORM/NEDSAT Bemærkninger: 40

BILAG 2 KONTAKTSKEMA (DYR, ÆG) (A) Indkøb af fjerkræ, (B) Salg til levebrug, (C) Salg til slagtning, (D) Fjernet af anden årsag, (E) Levering af æg Dat fr kntakt Type af kntakt (A-E) Transprtørens navn, adresse g tlf.nr. Mdtagersted: Navn, adresse g tlf. nr. Antal dyr Dyreart Bemærkninger 41

BILAG 3 KONTAKTSKEMA (FODER, MASKINER) (A) Køb af maskiner, (B) Lån af maskiner, (C) Maskiner slgt, (D) Maskiner udlånt, (E) Fderkøb, (F) Fdersalg, (G) Strøelseskøb (H) Strøelsessalg Dat fr kntakt Type af kntakt (A-H) Kntaktens navn, adresse g tlf.nr. Transprtmiddel Bemærkninger 42

BILAG 4 KONTAKTSKEMA (PERSONER) (A) Dyrlæge, (B) Transprtvgn fra slagteri / ægpakkeri, (C) Knsulent, tekniker m.fl., (D) Mntør, smed, elektriker m.fl., (E) Andre handelsmænd end i kntaktskema 1, (F) Bebere / ansatte, (G) Øvrige besøgende (evt. udenlandske gæster) Dat fr kntakt Type af kntakt (A-G) Kntaktens navn, adresse g tlf.nr. Har persnen været i kntakt med ejendmmens fjerkræ? Bemærkninger 43

SPØRGESKEMA FOR DEN EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSE TIL BRUG VED HOBBYBESÆTNINGER 1. Basisplysninger Husdyrbrugets adresse g CHR-nr.: Fjerkræart Høns antal: alder: Kalkuner antal: alder: Tamænder antal: alder: Gæs antal: alder: Fjervildt antal: alder: Gråænder antal: alder: Fasaner antal: alder: Agerhøns antal: alder: Rødhøns antal: alder: Stenhøns antal: alder: Strudsefugle antal: alder: Duer antal: alder: Andet: antal: alder: Er der svin på ejendmmen: Ja Er der mink på ejendmmen: Ja Nej Nej Har besætningsejeren andre husdyrbrug: Ja Nej, Hvis ja: CHR-nr.: Navn g adresse: Dyreart: 44

2. Embedsdyrlægens undersøgelse Dat: Tidspunkt: Antal angrebne dyr g art: Mrtalitet i %: Mrbiditet i %: Symptmer Øget dødelighed Nedsat fderindtag Nedsat drikkelyst Nedsat ægprduktin Æg med tynd skal Åndedrætsbesvær Tåreflåd Næseflåd Hævede bihuler Diarré Pjusket fjerdragt Depressin Cyanse i kam/hagelapper Ødem i kam/hagelapper Blødninger i huden Ataksi Trticllis Andre luftvejssymptmer (uddyb): Andre neurlgiske tegn (uddyb): Andre symptmer Er dyrene behandlet af en dyrlæge: Ja Nej Hvis ja, af hvem, hvrnår g md hvad: Er dyrene vaccineret md Newcastle disease: Ja Nej Udfyld bilag 1 til gennemgang af besætningen fr periden fra 1 uge før start på de kliniske symptmer til dags dat. 45

3. Ejers plysninger m sygdmmen Tidspunkt fr første symptmer: Andre relevante plysninger: 4. Oplysninger m ejendmmen Ejendmmens beliggenhed: Fladt Bakketp Nær skv Nær vandløb Nær sø Nær strand Andet Afstand til nærmeste skv/sø eller lignende: Passerer veje til/fra tæt frbi ejendmmen: Er fjerkræet udegående: Ja Nej Er der mulighed fr kntakt med vilde fugle: Ja Nej Er der verdækket løbegård: Ja Nej Er fderet verdækket: Ja Nej 46

5. Frhld vedrørende ejendmmens bebere Har ejer besøgt andre med fjerkræ inden fr de sidste 21 dage: Ja Nej Hvis ja, hvem, hvrnår samt navn g adresse på persner: Har ejer haft besøg af andre fjerkræejere inden fr de sidste 21 dage: Ja Hvis ja, hvem, hvrnår samt navn g adresse på persner: Nej Har ejer haft besøg af andre, der har kntakt med fjerkræ inden fr de sidste 21 dage: Ja Hvis ja, hvem, hvrnår samt navn g adresse på persner: Nej Har ejer været på udstilling, samling eller lignende inden fr de sidste 21 dage: Ja Nej Hvis ja, hvr: Har ngle af ejendmmens bebere været udenlands indenfr de sidste 30 dage? Ja Nej Hvis ja, hvr g hvrnår: 6. Frhld vedrørende andre dyr Er der vilde fugle på ejendmmen? Art: Frekmst, anslået antal: Hvr tæt på ejendmmen: 47

Hvr fte: Har din nab fjerkræ: Ja Nej 7. Handelsveje Levende dyr Køb: Salg: Æg Køb: Salg: Andet: Køb: Salg: 48

BILAG 1 TIL GENNEMGANG AF BESÆTNINGEN Fr periden fra 1 uge før start på de kliniske symptmer til dags dat. Dat Antal døde Antal æg Fderfrbrug NORM/NEDSAT Vandfrbrug NORM/NEDSAT Bemærkninger: 49