Udover ovenstående tager det nationale arbejde afsæt i følgende prioriteter:

Relaterede dokumenter
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CISUs STRATEGI

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

International Aid Services Danmark

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF

Et kærligt hjem til alle børn

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

HK HANDELs målprogram

Kompetencestrategi

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

BO-VESTs Frivillighedspolitik

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FC Storstrømmen Overbygning af Vordingborg kommunes fodbold klubber samt placering af Talentcenter T+ i Vordingborg kommune.

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Viva Danmark. Strategi

Året Indledning

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til 2

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Skabelon for handlingsplan 2012

Udarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med inspiration fra Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til implementering, McLean 2011:

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

Indhold. Dagtilbudspolitik

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2022

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

S T R AT E G I

Glostrup Kommunes Handicappolitik

International strategi for Det Danske Spejderkorps

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

Greve Kommunes skolepolitik

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Retur til index. Handicappolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Idræts- og fritidspolitik

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Foreningens fremtid Fremtidens forening

Forandringsteori for Frivilligcentre

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Handicappede i foreningslivet

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Transkript:

1

Baggrund Caritas Danmarks (herefter Caritas) nationale arbejde er relativt nyt. En opfordring fra Biskop Czeslaw og efterfølgende drøftelser i bestyrelsen førte til, at det nationale arbejde blev påbegyndt i 2011. Arbejdet har hidtil haft en eksperimenterende karakter men er nu på vej ind i en fase, hvor de ældste pilotprojekter konsolideres, mens nye fortsat kommer til. Det er vigtigt at understrege, at der ud over Caritas også er og altid har været andre aktører tilknyttet Den katolske Kirke, som yder forskellige former for hjælpearbejde. Det er Caritas hensigt at supplere eksisterende initiativer og samarbejde i det omfang, det er relevant. Det er ressourcemæssige udgangspunkt for strategien er et svagt stigende forbrug for så vidt angår personalemæssige ressourcer og i forhold til direkte økonomiske støtte fra Caritas til projekter. De frivillige ressourcer forventes at vokse betydeligt. Vision, Værdier og principper Caritas nationale arbejde tager udgangspunkt i organisationens vision: En verden præget af fred og retfærdighed, hvor det enkelte menneskes værdi anses for fundamental, og hvor familien betragtes som grundpillen i samfundet. En verden, der er baseret på fællesskab og et ansvar for fattige og udsatte, og hvor skaberværket betragtes som et fælles gode. Caritas nationale arbejde bygger på organisationens værdigrundlag, som er inspireret af Den katolske Kirkes sociallære og FN s Menneskerettighedserklæring. Udover ovenstående tager det nationale arbejde afsæt i følgende prioriteter: Forankringen i den katolske kirke Caritas tilknytning til Den katolske Kirke betyder, at det nationale arbejde udføres i et naturligt tæt samarbejde med de katolske sogne og sognemedlemmer, de katolske skoler og Danmarks Unge Katolikker samt Kirkens institutioner, ordenssamfund m.fl. Caritas ser det således som sin opgave at inspirere og understøtte menighedernes initiativer både uformelt og i mere formelle samarbejder om diakonale projekter. 2

Frivillighed Caritas vil prioritere at engagere frivillige. Frivillige tilfører arbejdet flere ressourcer og en dimension, som professionelle ansatte ikke kan give. Når mennesker i svære livssituationer møder frivillige, der bruger fritid på dem som et aktivt tilvalg, har det en værdi, som ikke kan sammenlignes med den professionelles indsats. Engagementet i en sårbar målgruppe kan endvidere øge den frivilliges forståelse for denne gruppe og gøre den frivillige til en uformel fortaler for den sårbare målgruppe. Det frivillige engagement har også stor værdi for den frivillige selv. Det at gøre noget godt for andre, kan have en positiv effekt på den frivilliges egen livssituation. Involveringen af frivillige er ikke mindst vigtigt for Caritas folkelige forankring både bredt set og i forhold til tilknytningen til den Katolske Kirke. Et personligt engagement i Caritas skaber ejerskab for organisationen, og dermed kan de frivillige blive ambassadører for Caritas arbejde også udviklings- og nødhjælpsarbejdet. Ikke mindst løfter de frivillige vigtige opgaver og udgør en ressource, som er uundværlig for Caritas. Målgrupper Caritas værdiggrundlag indledes med disse ord: Evangeliet forpligter til at hjælpe mennesker i nød, uanset om de nødlidende er kristne eller ej. Hjælpen ydes altså uafhængigt af, hvem de nødstedte er, og hvad hun eller han tror på! Det betyder, at nationale aktiviteter i Caritas regi principielt er åben for alle. Caritas vil arbejde for, at aktiviteterne også i praksis er åbne for det omgivende lokalsamfund. Det lokale sogn eller ordenssamfund etc. beslutter naturligvis selv, hvilke aktiviteter, de ønsker at engagere sig i. På samme måde er det op til Caritas at afgøre, om lokale initiativer kan og skal støttes af Caritas. Målsætninger Målsætningerne for det nationale arbejde korresponderer med Caritas overordnede strategi 2013-2017. Det er dog sket en fokusering af det det strategiske delmål migranter. Der fokuseres på au pairer og flygtninge. Afsættet for det overordnede mål og delmål har være det faktum, at Den katolske Kirke i høj grad er en migrantkirke, hvilke giver nogle særlig forudsætninger for at kunne række ud til 3

Overordnet mål At forebygge og mindske sårbarheden blandt mennesker i svære livssituationer og understøtte fællesskaber i Danmark Delmål 1 At fremme katolikkers bevidsthed om og engagement i diakonalt arbejde i Danmark Delmål 2 At forbedre forholdene for Au pairer og flygtninge i Danmark Delmål 3 At understøtte familier og fællesskaber i Danmark flygtninge og au pairer. I strategiperiode vil modtagelse og integration af flygtninge i Danmark desuden være en særlig stor opgave for alle i det danske samfund. Kirkens Sociallære understrege desuden fællesskabet og ikke mindst familiens betydning. Udfordringerne på det familiemæssige område er i samfundet generelt også inden for Kirken - markante. Næsten halvdelen af alle ægteskaber i Danmark går i opløsning. Samlet set fører det til følgende målsætninger: Overordnet mål: At forebygge og mindske sårbarheden blandt mennesker i svære livssituationer og understøtte fællesskaber i Danmark. Caritas vil arbejde for at forebygge og mindske sårbarheden blandt mennesker i svære livssituationer og understøtte fællesskaber i Danmark ved at udfylde huller i den sociale indsats, hvor andre aktører ikke i forvejen har tilbud. Konkret kan det indebære at udbrede aktiviteter, som er kendt fra andre aktørers indsatser, til geografiske områder, hvor aktiviteterne ikke udbydes, og tilpasse aktiviteterne til den lokale kontekst. Det kan også indebære at udvikle nye typer af aktiviteter for en kendt målgruppe. I nærværende strategiperiode sigtes der primært mod at tilpasse og udbrede aktivitetstyper, som allerede er afprøvet af andre aktører. Au pair-indsatsen er en undtagelse fra dette, idet Caritas ser sig som en forgangsorganisation i forhold denne målgruppe. Caritas har flere års erfaring med at arbejde for og med au pairer i Danmark samt en unik kontaktflade til au pairer. Endvidere indgik Caritas i 2014 i organisationen Au Pair Network (APN), som også tæller Kirkenes 4

Integrations Tjeneste (KIT) og FOA Fag og Arbejde (FOA). På au pair-området er Caritas derfor en del af en samarbejdsorganisation, der går foran med indsatser og fungerer som videnscenter på området. Ambitionen i indeværende strategiperiode er, at kombinere lokale behov og ideer med et strategisk fokus på dels flygtninge i Danmark og dels familie og fællesskab. Caritas vil ad den vej opsamle yderligere erfaringer med og viden om disse to områder, samt flere erfaringer med at samarbejde med lokale, katolske aktører. Delmål 1: At fremme bevidsthed om og engagement i diakonalt arbejde blandt katolikker i Danmark Caritas vil fremme den karitative bevidsthed blandt katolikker i Danmark Caritas betyder kærlighed og barmhjertig. Når Caritas vil fremme den karitative bevidsthed blandt katolikker i Danmark, forstås det som bevidstheden om den enkelte og fællesskabets pligt til at hjælpe andre mennesker uden tanke på egen fortjeneste. Dette søges gjort ved dels fortalerskab i forhold Kirkens centrale organer og de lokale sogne samt ved formidling af eksempler til inspiration. Strategiske indsatsområder: a) At fremme sociallærens betydning i praksis i forhold Kirkens, sognenes og den enkeltes karitative opgave gennem eksempler på lokale diakoniprojekter og andre karitative initiativer i Kirken. b) At fremme sociallærens gennem fortalerskab Aktiviteter: Debatindlæg og artikler i både nationale og lokale katolske medier. Inspirere gennem eksempler ved at formidle eksisterende lokale diakoniprojekter i Caritas regi samt andre karitative initiativer knyttet til Kirken. Caritas-dagen og årsmøde bruges i denne sammenhæng. Retræter At fremme engagementet blandt katolikker - Lokale diakoniprojekter Diakoni betyder tjeneste og bruges i Bibelen om forskellige former for kristen tjeneste i handlinger, forkyndelse og undervisning. I Caritas bruges betegnelsen mere specifikt om kirkeligt socialt arbejde - det vil sige organiserede aktiviteter, der fremmer social forandring og udvikling for mennesker i svære livssituationer. 5

De lokale diakoniprojekter har to formål, dels at aktivere det katolske bagland i diakonalt arbejde og i Caritas, og dels derigennem at nå mennesker med behov for hjælp. Arbejdet med lokaldiakoni befinder sig i starten af strategiperioden i en overgangsfase. I de foregående år har Caritas eksperimenteret med at engagere og samarbejde med lokale sogne og afprøvet mindre projektideer. I den kommende strategiperiode sigtes mod en bevægelse fra denne eksperimenterende fase til en ny fase, hvor de lokale pilotprojekter konsolideres og bliver til mere konkrete projektkoncepter, som kan udbredes. Gennem projektkoncepterne vil Caritas bygge oven på erfaringerne, skabe sammenhæng mellem de lokale indsatser samt muligheder for synergi mellem lokale projektgrupper. Samtidig imødekommer projektkoncepterne, at det for nogle sogne og katolske grupper er uoverskueligt at tage fat på det diakonale arbejde, når der først skal gennemgås en proces, hvor egne ideer skal udvikles til konkrete og realistiske projekter. Med mere færdige projektkoncepter, som er konkret og enkelt beskrevet samt afprøvet i andre sogne, vil flere forhåbentligt have mod på at starte lokalt diakonalt arbejde. Andre sogne og grupper vil derimod gerne arbejde ud fra egne ideer. Udviklingen af projektkoncepter udelukker ikke et samarbejde om andre diakonale aktiviteter, som sogne eller grupper selv tager initiativ til dog primært inden for rammerne af strategiens målsætninger. Sogne eller andre grupper kan således engagere sig lokalt i samarbejde med Caritas enten gennem nye pilotprojekter med afsæt i den lokale idé eller ved at tilpasse de færdige projektkoncepter til den lokale kontekst. Der vil derfor pågå parallelle processer, hvor de lokale projekter befinder sig i forskellige faser i processen fra pilotprojekt til projektkoncept: Arbejdet tilføres væsentlige ressourcer og en særlig værdi gennem involvering jf. tidligere. En samarbejdsaftale fra 2016 med bennediktinderne i Vor Frue Kloster på Åsebakken giver Caritas nogle unikke muligheder på kursussiden Strategiske indsatsområder: a) Konsolidering af eksisterende pilotprojekter b) Udvikling og udbredelse af projektkoncepter c) Igangsættelse af nye pilotprojekter d) Kapacitetsopbygning af frivillige og grupper inde for Kirken. Aktiviteter: 6

Monitorering og løbende forbedring af projekterne både i forhold til selve indsatsen for målgruppen, støtten til frivillige i projektet og i forhold til organiseringen af den lokale gruppe omkring projektet. Udvikle, præsentere og rådgive om projektkoncepter og iværksættelse. Udvikling af kurser, inspirationsmøder m.v. for frivillige medarbejdere i Caritas, så de bliver rustet til at påtage sig opgaver inden for Caritas og Kirken og til at træne andre i samme, herunder inddrage mulighederne for samarbejde med søstrene i Vor Frue Kloster. Udrede samarbejdsrelationerne til baglandet, herunder sproggrupper og udpegning af sognerepræsentanter som følge af det nye katolske Danmarkskort, samt til DUK i forhold til at engagere flere frivillige. Delmål 2: At forbedre forholdene for au pairer og flygtninge i Danmark Caritas arbejde på au pair området sker gennem Au Pair Network, hvor Caritas har særligt fokus på at opbygge stærke lokale netværk. Opgaven består i at implementere projektaktiviteterne i henhold til planen herfor, som er aftalt med KIT og FOA. KIT står for monitoreringen af projektet. Med mindre der sker ændringer i samarbejdet med FOA og KIT, så vil Caritas i strategiperioden ikke selvstændigt arbejde på au pair området, bortset fra fortalervirksomhed. Forholdene for flygtninge i Danmark både de der er asylansøgere og de, der har fået opholdstilladelse har været under kraftig forandring i disse år. Den karitative indsats for konkret at forbedre forholdene for flygtningene kan gøres uafhængigt af regler m.m. Men skal de strukturer, der betinger rammebetingelserne for flygtninge ændre, så kræver det politiske ændringer. Strategiske indsatsområder: a) styrke au pairer i Danmarks position gennem juridisk og social støtte samt udbygge deres sociale netværk b) være fortaler for, at au pairer får ordentlige vilkår i Danmark med afsæt i politik-papir her om fra 2016. c) inspirere til og støtte lokalt forankrede initiativer, der sigter mod at styrke flygtninges sociale netværk og integration 7

d) være fortaler for, at flygtninge bliver mødt med medmenneskelighed og inkluderes i fællesskaber i Danmark. Aktiviteter: Aktiviteterne på au pair-området ske i regi af APN På flygtningeområdet vil aktiviteterne udfolde sig som diakoniprojekter samt træning af frivillige jf. delmål 1. Formulere et politik-papir på flygtningeområdet i forståelse med Justitia et Pax. Delmål 3: Understøtte familier og fællesskaber i Danmark PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program og er et forebyggende kursusprogram, der hjælper par til at udvikle god kommunikation og trygge relationer. Caritas afholder PREP-kurser, for at understøtte et samfund, hvor man satser på familien og fællesskaber - og ikke kun fokuserer på det enkelte individ. Caritas udbyder kurserne til en særlig lav pris for at økonomien ikke skal stå i vejen for kursusdeltagelse. Caritas gør brug af frivillige undervisere, der alle er uddannet hos Center for Familieudvikling, der udbyder uddannelsen i Danmark. Strategiske indsatsområder: a) forebygge samlivsbrud b) være fortaler for familiens og fællesskabets værdi Aktiviteter: Uddanne PREP-undervisere og vejledere. Gennemføre PREP-kurser i samarbejde med sogne og skoler. Formulere et politik-papir om familiens situation i Samfundet. Andet: Ressourcer: Caritas er til og med 2016 begunstiget af, at midler til det nationale arbejde i væsentlig grad har kunnet findes gennem udlodning fra Saxilds Fond. Dertil kommer midler fra 8

Hoffmannsmindes Fond og fra 2015 tillige fra Caritas Kollekten. Arbejdet på au pairområdet har siden 2015 været finansieret med SATS-puljemidler. Samarbejdsrelationer: Bortset fra samarbejdet med det katolske bagland og partnerne i APN, så er det begrænset, hvor mange samarbejdsrelationer Caritas har i relation til det nationale arbejde. Både i forhold til kapacitetsopbygning af frivillige samt i relation til fortalervirksomhed kan det være relevant at indgå flere samarbejdsaftaler eller opnå medlemskab af paraplyorganisationer. For så vidt angår fortalerskab bør dette overvejes i relation til Caritas Europa, der gerne ser Caritas Danmark bidrage til organisationens dokumentation af situationen i Danmark i forhold til lobbyvirksomhed, når det gælder EU (den sociale dimension, f.eks. Europa 2020, flygtninge og migration). Det kan også være relevant i forhold til implementeringen af de nye bæredygtighedsmål (2030 Målene) i Danmark. Handlingsplan: Opfølgningen på de strategiske indsats- og aktivitetsområder sker gennem en handlingsplan for det kommende år fastlagt i 4. kvartal i forbindelse med budgetlægningen. Handlingsplanen skal desuden indeholde et overordnet sigte for hele strategiperioden. 9