INDHOLD NYT SYN PÅ BØRNEBESKYTTELSE 2 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 4 - Safety and Awareness For Tweens (SAFT) - Computerspil MEDIERÅDETS BØRNEPANEL 7 - Hvilke film har børnepanelet set - Hvad kommer der ud af det VURDERINGSUDVALGETS KLASSIFICERINGER I 2001 9 - Reklamer - Film - Video (VHS) - DVD - Trailere - Danmark sammenlignet med Norge og Sverige - Revurderinger DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED 14 - Medierådets møder - Vurderingsudvalgets møder - Sekretariatet - Resultataftale - Hjemmeside - Samarbejdspartnere - Økonomiske nøgletal for 2001 1
NYT SYN PÅ BØRNEBESKYTTELSE Af formanden for Medierådet for Børn og Unge Karsten Gynther Mange medier bliver i dag digitaliseret og kan derfor distribueres over Internettet. Tidligere tiders børnebeskyttelse byggede grundlæggende sin kontrol op på muligheden for at censurere i et fysisk produkt samt muligheden for at etablere en "gatekeeper-funktion" i biografen. I netværkssamfundet er borgernes medievalg imidlertid ikke længere afhængig af tiden og stedet folk kan til enhver tid og på ethvert sted få adgang til f.eks. porno. Forudsætningen for tidligere tiders børnebeskyttelse er derfor ikke længere til stede. Spørgsmålet om hvordan Medierådet for Børn og Unge skal agere i en verden, hvor distributionen af kultur til børn pga. Internettet er fundamentalt forandret, er højt prioriteret. For øjeblikket kan der anes to forskellige løsningsmodeller på dette spørgsmål. Den ene løsningsmodel er af teknisk karakter. Ved hjælp af nye teknologiske opfindelser som filtre, der f.eks. frasorterer film, som indeholder vold eller sex, vil man fortsætte den kurs, der var udgangspunkt for den tidligere filmcensur, som byggede på forbud og censurering i stedet for oplysning og information. Den anden løsningsmodel er at udvikle et nyt syn på børnebeskyttelse, der er opdateret til de udfordringer og vilkår, som er en følge af netværkssamfundet. Det nye syn på børnebeskyttelse har som udgangspunkt den iagttagelse, at børn tilsyneladende håndterer de nye vilkår og udfordringer i netværkssamfundet langt bedre end voksne. Samtidig viser nyere medieforskning, at medierne udgør en vigtig ressource for børns tilegnelse af verden omkring dem. Endelig tyder en række undersøgelser på, at de børn, der har udviklet flest mediekompetencer i bred forstand, håndterer de nye vilkår bedst i forhold til egen social, kulturel og psykologisk udvikling. Medierådet for Børn og Unge kan anbefale denne model. Medierådet for Børn og Unges formål er i samarbejde med forældre, pædagoger, lærere og politikere at påtage sig den kæmpe opgave, det er at uddanne børn og unge til at begå sig i det 2
nye samfund, der i dag tordner frem med stormskridt. Midlerne kender vi allerede, blandt de vigtigste er: information, oplysning og kompetenceudvikling. Børn skal gøres kompetente til at navigere i netværkssamfundet, de skal lære i høj grad selv at vælge til og vælge fra. Det, jeg har lært, følger mig overalt, også når jeg tænder for computeren. Men rådets engagement i at sikre børn fremover har dog ikke ændret betydningen af at holde sig ajour. Klassificeringen af film er en særdeles vigtig kilde til og baggrundsviden for børns forståelse af film. Medierådet for Børn og Unges vurderingsudvalg vurderer hver dag film og videoer m.m. med henblik på at oplyse om, hvad der kan være skræmmende for børn. Medierådet for Børn og Unges vurderinger er dagligt tilgængelige for offentligheden. I avisernes oversigter over film fremgår det, hvilken klassificering filmen har fået, og på video og DVD ses Medierådet for Børn og Unges alderssymboler. En mere udførlig beskrivelse af begrundelsen for vurderingen samt et handlingsreferat, finder du på rådets hjemmeside www.medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge arbejder således dagligt med problemstillinger, som dels medvirker til at forøge censorernes viden om, hvad børn ser og kan tåle at se, og dels vejleder forældrene i deres dagligdag, således at de ud fra disse vurderinger selv kan skønne, om deres børn er modne til at se en film. Det er Medierådet for Børn og Unges opgave sammen med børneeksperter, forskere, brugere og professionelle fra industrien at udvikle kriterierne for vurdering af film m.m., at vejlede og informere offentligheden, at udvikle børns mediekompetence, samt at bistå kulturministeren hvad angår computerspil og generelt mht. medier og børn. 3
INTERNATIONALT SAMARBEJDE SAFETY AND AWARENESS FOR TWEENS (SAFT) Medierådet for Børn og Unge har sammen med tilsvarende institutioner fra Irland, Island, Norge og Sverige søgt tilskud under EU programmet IAP Internet Action Plan med henblik på at undersøge børns brug af Internettet. Den 28. maj 2002 blev der bevilget 1.370.000,00 Euro til projektet Safety and Awareness for Tweens kaldet SAFT. Projektet starter den 1. september 2002 og slutter den 1. maj 2004. SAFT-projektets formål er at øge kendskabet til Internettets muligheder for både børn og voksne. SAFT vil gennemføre et researchprojekt vedrørende børn og unge mht. de risici, der er forbundet med Internettet samt forældres eksisterende viden og derigennem deres informationsbehov. MÅL OG FORVENTET VIRKNING FOR SAFT o at samle information om de risici der kan være forbundet med Internettet og informationsbehovet herom o at undervise børn og teenagere i at være ansvarlige Internetbrugere o at reducere risiciene forbundet med Internettet o at gøre forældre og undervisere kompetente til at vejlede børn o at gøre Internetindustrien specielt Internetudbyderne interesserede i risici forbundet med Internettet samt øge kendskabet hertil o at formidle et generelt kendskab til Internetsikkerhed i samarbejde med andre projekter og aktionsplaner omkring Internettet Målet er at øge kendskabet til, hvordan tweens (børn og teenagere) bruger Internettet, og de potentielle risici forbundet hermed. Desuden er hensigten at øge den viden, vi har angående forældres nuværende kendskab til sikker brug af Internettet og deres fremtidige informationsbehov. Dette skal gøres ved at etablere en vidtfavnende informations- og oplysningskampagne for at nå ud til målgrupperne. 4
TILGANG, METODE OG ARBEJDSPLAN Nedenstående figur er et overblik over hovedelementerne i SAFT samt deres relation til hinanden: INFORMATION COLLECTION PROJECT MANAGEMENT, REPORTING AND EVALUATION 01.09.02 31.12.02 01.09.02 01.04.03 Work package 1 Quantitative Comparativ Study of Childrens risk behaviour Work package 2 Quantitative Comparative Study of parents knowledge and information needs National Workshops with relevant stakeholders Information on safe use of Internet developed according to project marked strategy and with similar layout as website. Create Shared Network Support function DEVELOP COORDINATION CENTRES AND SUPPORT NETWORK 01.01.03 31.12.03 Work package 3 Create Single Web Site Inkludes international workshop with project partners and relevant national and international stakeholders National coordination centers responsible for language and national content. Common web-design, layout, organizations and features Common marketing strategies Create National Awareness Nodes In cooperation with industry Canada and Media Awareness Network SAFT DEVELOP AND DISTRIBUTE SAFE USE GUIDE 01.08.03 01.11.03 Work package 4 EDUCATION PACKAGE FOR TEACHERS AND PARENTS 01.08.03 01.12.03 Work package 5 Information presented in the form deemed to be most effective based on results from research and national workshops (e.g. software, folder, mouse pad) Safe use guide distributed via national ISP organizations, trough ISP to individual Internet users. PUBLIC RELATIONS and MEDIA 01.09.02 01.04.03. Work package 6 5
COMPUTERSPIL Maj 2002 er der opnået enighed mellem dataspilbranchen og kontrolmyndighederne i EU landene og Norge om fælles mærkningsregler for computerspil. Ordningen bliver vejledende for brugerne med fælles aldersgrænser og fælles mærker ud fra ensartede kriterier. På Internettet skal der være vejledning om de enkelte spil. Aldersvurderingen bliver 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+. På spil, der klassificeres 12+, 16+ og 18+, vises desuden et piktogram med det væsentligste kriterium for vurderingen. F.eks. om det er vold eller noget andet skræmmende, der har udløst aldersgrænsen. The Interactive Software Federation Europe - forkortet ISFE - som er spiludbydernes brancheorganisation, har stået i spidsen for en arbejdsgruppe, der har kulegravet de væsentligste problemstillinger på området. Medierådet har deltaget i dette arbejde. Samtlige af de store spilproducenter - Sony, Microsoft, Nintendo og Electronic Arts - har deltaget i udredningen sammen med repræsentanter fra regerings - og kontrolmyndigheder fra Norge og EU landene. Ordningen løbes i gang, når de endelige beslutninger er truffet primo september 2002. De nye mærker og piktogrammer forventes at kunne ses allerede fra 1. januar 2003. Den danske mærkningsordning, der blev introduceret september 2001, og som har fungeret fint, vil med tiden blive afløst af dette nye system, når betingelserne for medlemskab for de danske softwareudviklere er drøftet. Det er Medierådet for Børn og Unges vurdering, at den nye ordning vil være til gavn for forbrugerne, som får bedre mulighed for at orientere sig, når der arbejdes med samme mærker og aldersangivelser på alle spil. Det er meget positivt, at der bliver mere vejledning omkring kategorierne og klassificeringerne. 6
MEDIERÅDETS BØRNEPANEL Medierådet for Børn og Unge har i efteråret 2001 oprettet et børnepanel, hvis formål det er at styrke børneperspektivet i filmcensorernes arbejde. Børnepanelet består af en 3. og en 6. klasse. Det er planen, at hvert panel to gange årligt ser film, og at børnene efterfølgende taler med censorerne, om de oplevelser, de har haft i forbindelse med at se filmene. I tråd med forskningen på børneområdet betragter Medierådet for Børn og Unge ikke børn som objekter, man kan forske i eller udtale sig på vegne af, men som individer, hvis viden man kan benytte til at få fingeren på pulsen, hvad angår det at være barn i et multimedieret samfund. Medierådet læner sig op ad det børnekulturforskningen kalder et børneperspektiv. Børneperspektivet er indskrevet i FNs børnekonvention samt i en række forskningsprojekter, hvor iagttagelse af børns vilkår i øjenhøjde tillægges en stigende værdi. Børneperspektivet inddrages bl.a. i forskningen gennem et øget fokus på kvalitative forskningsmetoder som observation og interview. Medierådets mål med projektet er at få indblik i børnenes tanker og oplevelser i forbindelse med film inden for forskellige genre og skal bruges til en løbende opkvalificering og kvalitetskontrol af vurderingsudvalgets vurderinger. På denne måde indgår vurderingsudvalget i dialog med børnene omkring, hvad der virker skræmmende, samt hvordan de oplever og forstår en film. HVILKE FILM HAR BØRNEPANELET SET 3. klassen har set Klatretøsen og Drengen og Jernkæmpen, mens 6. klassen har set Hearts in Atlantis. Klatretøsen og Drengen og Jernkæmpen er begge vurderet til at være Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. Hearts in Atlantis er vurderet Tilladt for børn over 11 år. 7
Det er hensigten, at 3. klassen udelukkende præsenteres for børnefilm, mens 6. klassen, som har børn i 11-12-års alderen, også kan præsenteres for film, som balancerer mellem 11 og 15 års grænsen. Medierådet for Børn og Unge vil være meget opmærksom på børnenes reaktioner, når de bliver udsat for 15 års film samt have indhentet forældrenes tilladelse. Der skal selvfølgelig være mulighed for at kunne sige fra. Desuden viser vurderingsudvalget ikke en 15 års film, der f.eks. er meget voldelig eller pornografisk. HVAD KOMMER DER UD AF DET Vurderingsudvalget har store forventninger til panelerne, som med stor iver har kastet sig over arbejdet. Der skal drøftes temaer som sorg, adskillelse, vold, forældreforhold samt særlige genre som tegnefilm og action. Analysearbejdet med de første film har vist, at mange af børnene er gode til at distancere sig fra det, der sker på lærredet, hvis scenerne bliver for uhyggelige. Distancen skabes f.eks. ved at holde sig for øjne/ører, ved at tale med sidemanden om, hvad der mon vil ske, eller ved at søge en beroligende hånd hos en voksen. Desuden har arbejdet med børnepanelet vist, at børnene opfatter det, der vises som mere skræmmende, end det der kun antydes dette kan bunde i, at børnene ikke altid når at opfatte alle de lidt tvetydige detaljer i filmene, og derfor ikke skræmmes så let af det, der kun antydes. Interviewene har også vist, at børn ikke har et entydigt forhold til temaet vold. I Hearts in Atlantis slår en lille dreng en stor rod med en kølle. Ved denne scene jublede især drengene og fandt ikke scenen uhyggelig, da de så episoden som retfærdig vold. 8
VURDERINGSUDVALGETS KLASSIFICERINGER I 2001 Vurderingsudvalget har i 2001 vurderet 140 film, 143 filmtrailere, 254 videoer, 16 videotrailere, 9 DVD film og 231 DVD-trailere med baggrundsmateriale. Der er ikke vurderet nogen reklamer. REKLAMER Dansk Reklamebureau oplyser, at de i 2001 har vist 120 nye reklamefilm mod 109 reklamefilm året før. Dansk Reklamebureau har fundet, at samtlige reklamer var åbenbart uskadelige, hvorfor ingen har været indsendt til Medierådets vurderingsudvalg. I slutningen af 1999 blev der indgået en aftale mellem erhvervsstyrelsen og de store bryggerier om at undgå at vise øl og spiritus reklamer til børneforestillinger. Dette er af biograferne og annoncørerne m.fl. fulgt op med egentlige børnereklame filmruller, der vises foran børnefilm. Samtidig er det også aftalt, at der ikke vises cigaretreklamer eller lign. for børn. År 2001 var det første hele år med børnereklamer til børneforestillinger. Ni reklamefilm for bl.a. McDonald's, Kellogg's, Kohberg, M&M's, Lego, Bon-Bon land, Anders And, Rumle Robots, Danpo junior blev vist. Tiltaget er en succes. Dansk Reklamebureau har ikke modtaget en eneste klage over reklamer vist i forbindelse med børnefilm i 2001. FILM ANTAL FILM & FORDELING PÅ KATEGORIER 1998-2001 Vurderingsudvalget ser ikke alle film, fordi der ikke er indsendelsespligt i Danmark. Film, der ikke indsendes, skal annonceres og mærkes som Tilladt for børn over 15 år. 9
Talmaterialet i oversigterne kan være behæftet med en smule usikkerhed, da film mv. vurderet i slutningen af året, sandsynligvis først har premiere i det efterfølgende år, samt film mv. med premiere i starten af året sandsynligvis er vurderet året før. Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt 1998 10 33 49 30 1 123 1999 26 42 27 19 2 116 2000 44 48 41 32 5 170 2001 35 44 40 21 8 148 Vurderingsudvalget vurderede i 2001 140 film ud af de 178, der havde premiere. Vurderingerne var næsten ligeligt fordelt mellem Alle, 7 år og 11 år med henholdsvis 24, 30 og 27 %. Der er færrest film, der bliver vurderet Tilladt for børn over 15 år. 2001 havde færre filmpremiere end året før. I 2001 var der 178 premiere mod 192 i 2000. Det antal film, vurderingsudvalget har vurderet, er derfor faldet. I 2001 blev der indsendt 140 film mod 165 film i 2000. Da Medierådet for Børn og Unge i 2001 har brugt mange ressourcer på at opfordre distributørerne til at indsende alle film, er det alligevel lidt skuffende, at der er 38 film, som distributørerne undlod at lade udvalget vurdere. Det tilsvarende antal film i 2000 var lavere nemlig på 27. Det skal dog oplyses, at det ikke er ulovligt ikke at indsende film, men konsekvensen er, at filmen bliver Tilladt for børn over 15 år uden en faglig vurdering. Derudover bevirker det, at Medierådet for Børn og Unge får henvendelser fra offentligheden, der ikke kan forstå, hvorfor en film har fået denne vurdering. På www.medieraadet.dk kan man fra 2002 både se de film, som Medierådet har vurderet samt de film, der ikke er vurderet. Film, der ikke er vurderet, har en bemærkning om, at filmen er Tilladt for børn over 15 år uden faglig vurdering. 10
Det er vores håb, at brugerne så lettere forstår, hvorfor en harmløs film er blevet Tilladt for børn over 15 år i stedet for at være Tilladt for alle. Positivt er dog, at der fortsat er vurderet flere film i 2001 end i 1998 og 1999. VIDEO (VHS) ANTAL VIDEO & FORDELING PÅ KATEGORIER 1998-2001 Vurderingsudvalget ser ikke alle videoer, fordi der ikke er indsendelsespligt i Danmark. Videoer, der ikke indsendes, skal mærkes som Tilladt for børn over 15 år. Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt 1998 89 57 23 15 2 186 1999 121 51 27 26 2 227 2000 134 57 29 13 4 237 2001 143 58 36 17 2 256 Der er en stigning i antal vurderede videoer i 2001 i forhold til de to foregående år. I 2001 har vurderingsudvalget haft 254 videoer mellem hænderne mod 237 året før. Langt størstedelen af disse videoer har fået klassificeringen Alle eller 7 år, tilsammen udgør de 79 % af alle afgørelser hvilket er i tråd med 2000, hvor disse udgjorde 80 %. Hovedvægten af vurderingerne fordeler sig på Alle, 7 år eller 11 år, fordi der på dette område er større praksis for ikke at indsende titler med et voldeligt indhold eller pornofilm, som branchen på forhånd vurderer til at blive Tilladt for børn over 15 år. Der blev i alt for 2001 udsendt 560 videoer, hvoraf 34 var danske og resten udenlandske. 11
DVD ANTAL DVD MATERIALE & FORDELING PÅ KATEGORIER 1998-2001 Vurderingsudvalget ser ikke alle DVD er, fordi der ikke er indsendelsespligt i Danmark. DVD er, der ikke indsendes, skal mærkes som Tilladt for børn over 15 år. Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt DVD 1998 38 35 42 12 0 127 1999 56 31 13 17 0 117 2000 97 42 26 5 0 170 2001 136 66 36 2 0 240 I DVD kategorien klassificerer vurderingsudvalget oftest trailere indeholdende baggrundsmateriale til filmene. Grunden til at hele DVD film sjældent indsendes er, at distributørerne genbruger vurderingerne fra film- eller videoafgørelserne. Hvis filmen er udkommet i samme eller mindre format, og indholdet er identisk, er det ikke nødvendigt at få dem vurderet igen. Med hensyn til DVD materialet kan vi konstatere en markant stigning i antal vurderinger. I 2001 er antallet af DVD vurderinger i alt oppe på 240 mod sidste års 170, dette er næsten en fordobling fra 1998 og 1999, hvilket afspejler DVD ens indtog i medielandskabet. Der blev i alt for 2001 udsendt 566 DVD er, hvoraf 36 var danske og resten udenlandske. TRAILERE Medierådet for Børn og Unge vurderer trailere til de film, der vises i biografen. Der er i 2001 vurderet 143 trailere. Medierådet har sammenholdt antallet af indsendte trailere med antallet af vurderede film, statistikken viser, at 32 % af de indsendte films tilhørende trailere ikke blev sendt til vurdering. En trailer, der ikke er vurderet af vurderingsudvalget, bliver Tilladt for børn over 15 år uden faglig vurdering og må kun vises i forbindelse med film, der har samme aldersgrænse altså 15 år. Men ingen af de film, trailerne skulle reklamere for, er vurderet til Tilladt for børn over 15 år 12
tværtimod viser statistikken, at filmene oftest var vurderet Tilladt for alle eller Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. Medierådet for Børn og Unge vil fremover gerne se, at alle trailere indsendes til vurderingsudvalget og vil drøfte dette forhold med Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Danske Biografer. DANMARK SAMMENLIGNET MED NORGE OG SVERIGE Generelt kan man sige, at de skandinaviske landes vurderinger ikke er særlig forskellige. Dog er der forskelle i forbindelse med erotiske scener og scener med voldelige elementer, som indgår i en kontekst, hvor humor spiller en væsentlig rolle. I modsætning til Norge og Sverige vurderes en film i Danmark aldersmæssigt lavere, hvis indholdet er skildret med udgangspunkt i humoristisk distance. Et eksempel er American Pie 2, som i Danmark får vurderingen Tilladt for alle, mens man i Sverige giver 7 år og i Norge 11 år. I vores søsterlande, specielt Norge, hæves aldersvurderingen på grund af moderate sexskildringer og sexrelaterede dialoger, hvor man i Danmark mere fæstner sig ved den humoristiske måde, de seksuelle scener mv. er skildret, og den kontekst de indgår i. Medierådet er meget interesseret i at få børns reception af erotiske billeder nærmere belyst og vil søge Kulturministeriet om midler til et forskningsprojekt herom. REVURDERINGER Der har i 2001 været klaget over to af vurderingsudvalgets afgørelser. I begge tilfælde blev afgørelsen ændret. Filmen Pearl Harbor blev ændret fra Tilladt for børn over 15 år til Tilladt for børn over 11 år, mens traileren til E.T. blev ændret fra Tilladt for børn over 11 år til Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. 13
DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED MEDIERÅDETS MØDER Medierådet for Børn og Unge har haft 6 møder i perioden 2001 til 2002. Seminarielektor, cand. pæd. Karsten Gynther blev beskikket som formand den 18. april 2001 for en periode af tre år. Andre nye medlemmer er højskolelærer, exam. pæd. i medie/informationskundskab Lars Gjerlufsen og lektor, dr. phil. Ning de Coninck-Smith, som er beskikket som rådsmedlemmer i samme periode. VURDERINGSUDVALGETS MØDER Ud over rådsmøderne har der været afholdt et antal møder i vurderingsudvalget, der består af formanden for Medierådet, rådets to børnesagkyndige medlemmer samt suppleanter. Møderne i vurderingsudvalget bruges til at koordinere vurderingsvirksomheden, diskutere praksis og forberede sager om vurderingskriterier m.m. til Medierådet. SEKRETARIATET Den daglige drift af Medierådet for Børn og Unge styres af sekretariatet, der er bemandet med to faste stillinger en sekretariatschef og en film- og IT-ansvarlig medarbejder samt evt. én til to studenter eller praktikanter. RESULTATAFTALE Drøftelser for ny resultataftale for perioden 2002 til 2004 er påbegyndt. Aftalen har måttet afvente godkendelsen af EU projektet SAFT (nævnt på de foregående sider), som skal påbegyndes den 1. september 2002 og forløber over 20 måneder. 14
HJEMMESIDE Medierådet for Børn og Unge bruger Internettet som informations- og vejledningsvirksomhed, hvor formidlingsstrategien dels er at udbrede kendskabet til siden og dels at udbrede baggrunden for Medierådets virke. Medierådet har i 2001 videreudviklet hjemmesiden, så der nu findes en brancheindgang og en publikumsindgang. Branchesiden er blevet teknologisk opdateret. Det er nu muligt elektronisk at sende en anmodning om vurdering af en film m.m. til sekretariatet. Derudover er der vejledning til korrekt mærkning af film og computerspil samt mulighed for at se censorernes vurderinger af film og videoer. Branchen har fra maj 2002 kunnet slå alle trailervurderinger op i en ny database, som er etableret ved hjælp af en bevilling fra Kulturministeriet. På publikumssiden er det bl.a. muligt at få vejledning og information omkring vurderingsudvalgets vurderinger og de symboler samt ordforklaringer, der benyttes i forbindelse med film og computerspil m.m. Formålet med opdelingen af hjemmesiden er at gøre det lettere for brugerne at målrette søgningen efter hvilke informationer, man ønsker i forhold til, om søgningen er brancherelateret eller privatrelateret. Desuden arbejder Medierådet stadig på en forbedring af hjemmesiden som et led i at udnytte den tilgængelige teknologi til at højne serviceniveauet. Medierådet håber med forbedringerne af hjemmesiden mere effektivt at kunne videreformidle den viden og de erfaringer rådet og censorerne besidder med hensyn til børns oplevelser af filmmediet til børn, forældre, lærere m.fl. Hjemmesiden ses årligt af ca. 20.000 besøgende. 15
Sekretariatet formidler løbende ca. 600 vurderinger årligt til samtlige biografer, filmudlejere, videodistributører og de største dagblade. Det er disse informationer, som offentligheden skal bruge i deres dagligdag som vejledning i det store medieudbud. SAMARBEJDSPARTNERE Medierådet har i 2001 fortsat arbejdet med at skabe tætte relationer til andre offentlige og private organisationer, institutioner og myndigheder, der arbejder med børn som målgruppe. Formålet er, at man på tværs af organisationer og fagområder kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer. Væsentlige samarbejdspartnere i år 2001/2002 har været Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Danske Biografer, Dansk Reklamefilm (RMB), Multimedieforeningen, TV 2, Medie- og Tilskudssekretariatet, Det Danske Filminstitut, Kulturrådet for Børn, Statens Biografbyrå og Voldskilddringsrådet i Sverige og Statens Filmtilsyn i Norge. ØKONOMISKE NØGLETAL FOR 2001 Det økonomiske grundlag for Medierådet for Børn og Unges arbejde er i overvejende grad den årlige finanslovsbevilling. Indtægter Finanslovsbevilling 1.700.000 Vurderingsgebyr 450.000 Driftsindtægter 80.000 Indtægter i alt 2.230.000 Udgifter Vederlag til Råd og Vurderingsudvalg 450.000 Drift af sekretariat inkl. husleje 1.400.000 Informations- og vejledningsvirksomhed 360.000 Overført til 2002 20.000 Udgifter i alt 2.230.000 16