Nr. 01 Februar Årgang 03 2004 FOKUS PÅ DE FRIE KOSTSKOLER
LIV OG VÆRDI I UNGES LÆRING Lise Nørgaard beskriver i sin selvbiografiske roman, Kun en pige, husholdningsskolen som et sted, hvor unge kvinder bliver anbragt, så de kan henslæbe tiden med at mishandle døde torsk i stedet for at lave noget interessant, inden de bliver gift. Men hverken husholdningsskolerne eller de andre frie kostskoleformer er, hvad de var engang. Efterskolerne skyder op over hele landet og har ikke længere ry for at være et sted, hvor man kan fjernanbringe sine uvorne unger. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne vælges af flere og flere unge, som vil fordybe sig fagligt og lære om sund mad og gode vaner, inden de skal videre i livet. Og højskolerne ja de har været inde i en rivende og mangesporet udvikling og er et helt kapitel for sig. Nogle højskoler har ligefrem afskrevet det Grundtvig-Koldske værdigrundlag og valgt andre oplysningsidealer som fundament for deres virke. Men selv om de frie kostskoler har formået at forny sig og følge med tiden og de unge, er de ligesom den øvrige folkeoplysning jævnligt ofre for mistænkeliggørelse i offentligheden. Hvad skal det til, at de unge morer sig, mens de lærer noget? De spilder garanteret deres tid. Men nej, det gør de faktisk ikke. Grænserne mellem fritid og arbejde bliver mere og mere udflydende, og på arbejdsmarkedet efterspørger man generalister og folk, som kan andet end grundbog i økonomisk teori forfra og bagfra. Projektarbejde og andre fleksible arbejdsformer kræver kompetencer, som de unge ikke nødvendigvis får ved at gennemføre grundskole, gymnasial og derpå videregående uddannelse på kortest mulig tid. Arbejdsmarkedet og samfundet som helhed stiller stadigt højere krav om faglig og personlig fleksibilitet og evne til at udvikle sig. Og alle undersøgelser peger på, at det netop er de sider, de unge udvikler, når de afslutter grundskolen med et år eller to på efterskole eller bruger tid undervejs til et ophold på højskole eller på en husholdnings- eller håndarbejdsskole. De frie kostskoler tilbyder de unge et værdifuldt rum for lystbetonet læring og tid til at overveje, hvad de er gode til, og hvordan de bedst kan bruge det. Når de unge forlader skolen og overvejer, om de skal fortsætte med at uddanne sig eller tage et arbejde, afhænger meget af hvilke oplevelser, de har haft med at lære. Hvis man altid har været dygtig i skolen, er det oplagt at læse videre. Men hvis man aldrig har haft succesoplevelser i skolen eller følt, at undervisningen handlede om noget interessant, er risikoen, for at man falder ud af uddannelsessystemet, meget stor. På de frie kostskoler foregår læringen i et rum, hvor fagligheden kombineres med muligheden for at dyrke sine interesser og sit sociale liv. Og den måde at lære på appellerer naturligvis til de unge, for hvem livet uden for skolen ellers er betydelig vigtigere end indenfor. De frie kostskoler giver desuden de unge mulighed for at afprøve deres identitet i et nyt miljø, hvor de ikke er underlagt forventninger hos venner, lærere og familie, der har kendt dem hele deres liv, eller i det mindste siden de startede i første klasse som syvårige. Og vigtigst af alt; det er næsten altid de unge selv, som beslutter at tage på efterskole, på højskole eller på husholdnings- eller håndarbejdsskole. Det er rigtigt, at et ophold på en efterskole kan betyde, at den unge bruger længere tid end normalt på at få sin afgangseksamen. Og selvfølgelig betyder et højskoleophold før eller under et videregående uddannelsesforløb, at det tager længere tid, før samfundet har færdiguddannede sygeplejersker og juridiske kandidater. Men det er en kendsgerning, at de unge, som går på de frie kostskoler kommer ud på den anden side med positive oplevelser med at lære og ofte med bedre resultater, end de ellers ville have fået. De har desuden haft bedre muligheder end andre unge for at afprøve sig selv og finde ud af, hvad de interesserer sig for, og hvad de er gode til. Og det kan de bruge i deres liv uanset om de vælger at fortsætte med en uddannelse eller ej. For det er med livet, som det er med læring nogle ting kræver lidt mere tid til omtanke end regnestykket 2 + 2 = 4. Side 2
INDHOLD Forsidetegning Claus Bigum Fokus på Folkeoplysning er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39E, 2. tv. 1610 København V www.dfs.dk Redaktion: Formand Eva Møller (ansv.) Informationskonsulent Marie Clemmesen, redaktør Freelancejournalist Hans Stavnsager Sekretariatsleder Christel Schaldemose Henvendelse til redaktionen: Tlf. 33 15 14 66 E-mail: mc@dfs.dk DFS s politik er udtrykt i lederen og artikler, hvor det er direkte angivet. Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis DFS s synspunkter. Eftertryk og citat af artikler er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet 9. januar 2004. Fokus på Folkeoplysning udkommer seks gange om året. Nr. 2, årg. 3 udkommer 5. april 2004. Deadline er 10. marts 2004. Oplag 3.000 stk. ISSN nr. 1602-9040 Grafik og layout Lund & Mus, tlf.: 7552 0608 Side 4 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Gamle dyder på mode Man behøver ikke kunne lave rullepølse eller sy sit tøj selv. De unge har andre motiver, når de tager på husholdningseller håndarbejdsskole i dag. Når det frie valg bliver et problem Sophus Bang Nielsen forklarer, hvorfor det er en god idé at bevare det tiende og elvte klassetrin på efterskolerne Nyt højskoleudvalg Undervisningsministeren har nedsat et højskoleudvalg, som skal nytænke højskolens rolle i det danske samfund Selvstarterne På Bøgevangskolen lærer unge med indlæringsvanskeligheder en masse om at klare sig selv fra indkøb og rengøring til at skabe sociale kontakter Lyst til at lære mere Anita blev mobbet i mange år, men på husholdningsskolen har hun fået både venner og selvtillid Et styrket FOF Inge Vinther fortæller, hvorfor FOF valgte at bruge eksterne konsulenter, da organisationen indså, at det gik den gale vej Skal, skal ikke Et af tidens brændende spørgsmål er, om højskolerne i fremtiden skal kunne tilbyde formelt kompetencegivende undervisning Projekt Spøgelsesstuderende Thestrup og Odder Højskoler har indledt et samarbejde med Århus Universitet, som skal hjælpe studerende, der helt har tabt tråden i studierne Værdier eller bragesnak Hans Stavnsager har talt med de to grundlæggere af en ny efterskole for at høre, hvilke overvejelser de havde gjort sig på forhånd 05 OKTOBER 2003 Side 3
GAMLE DYDER PÅ MODE AF ANNETTE FRUERGAARD GRANDT HORISONT Fastfood og brug og smid væk -kulturen betyder, at huslige og håndarbejdsmæssige færdigheder ikke længere er en livsnødvendighed. Men unge synes, Engang boede der kun kvinder på en husholdningsskole. De lærte at partere grise, de kunne hurtigt røre en marmorkage sammen, og de lavede deres egne pølser. De syede kjoler, strikkede trøjer og reparerede sokker. Alt sammen nyttig kunnen, som de fik brug for, når de som gifte koner skulle stå for familiens husholdning. Det var dengang, mændene tjente pengene, og det gjaldt om at få husholdningspengene til at strække. I dag ser man også drenge blandt eleverne på landets 18 husholdnings- og håndarbejdsskoler, og motivet for at komme der er ikke i samme grad nødvendighed. Nytten er forsvundet. Man kan få 10 par sokker for 20 kroner. Tøj er billigt. Du kan godt klare dig uden at kunne lave noget selv, forklarer Dorte Bondo, der er forstander på Designskolen i Nykøbing Falster og formand for Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne. Eleverne kommer ikke længere af nødvendighed, men af lyst. De vil gerne fordybe sig i deres interesse, blive klogere på sig selv og være sammen med andre unge i et forpligtende fællesskab, siger Dorte Bondo. at det både er sjovt og nyttigt at lave mad og designe sit eget tøj. Og for nogen er det nødvendigt at lære. BRUG FOR FORDYBELSE Efter et dyk i 1990-erne oplever husholdnings- og håndarbejdsskolerne igen stigende interesse. Det skyldes blandt andet, at mange unge er interesserede i en sund livsstil, mener Dorte Bondo. De unge vil gerne leve sundt, og de har fundet ud af, at pizza ikke er så sundt som først antaget, så de vil gerne lære at lave sund og spændende mad, siger hun. Det har de ikke med sig hjemmefra. Begge forældrene har været udearbejdende, og alt for ofte har det store og flotte køkken ikke duftet særlig meget af mad. Efter at deres mødre gjorde oprør mod køkkenarbejdet, er det igen blevet legalt at mestre et rart hjem. Det er en naturlig cyklus. De unge vil ikke være AMLE hjemmegående, men de vil gerne have hyggen ved at lave mad, opleve duften. Der er en sidegevinst, når man laver sin egen mad, siger hun. Side 4
F A K T A Foto: Fotogruppen Fokus De unge i dag er vokset op i et globalt samfund, hvor den enkelte nemt forsvinder i mængden. Det er også en verden, der er hurtig og bombarderer alle sanser på samme tid. De unge mestrer således at arbejde ved en computer samtidig med, at de chatter med kammeraterne, snakker i telefon og ser video. Når alting går så stærkt, har de også brug for fordybelse. Håndarbejde, for eksempel at strikke, kan være en nutidig form for meditation, hvor man også kan være social, vurderer Dorte Bondo, og fortæller, at strikkecafeer skyder op i storbyerne og på husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Sorø Husholdningsskole blev som den første indviet i 1895. Igennem tiden har antallet af skoler svinget meget. Siden 1996 har der været 18 skoler fordelt i hele landet. I 1940-erne og 50-erne var eleverne fortrinsvist døtre af gårdejere og handlende. I dag kommer de fra alle lag. De kommer, hvis de er interesserede i mad eller håndarbejde. Og især efter at vi er begyndt at tilbyde 10. klasse, modtager vi elever fra alle samfundslag. Geografisk dækker vi også hele landet, siger Connie Christoffersen, sekretariatsleder for Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne. Elevtallet har gennem tiderne svinget meget. Vores elever vælger efter interesse og tendenser i tiden. I en periode i 1980-erne og 90-erne var det trendy at designe, så da var der stor interesse for håndarbejdsskolerne, mens der ikke var så stor efterspørgsel på husholdningsskolerne. Nu kan man jo næsten ikke tænde fjernsynet uden at se en ung kok med strithår, så nu er det igen trendy at lave mad. Det smitter af på husholdningsskolerne, siger Connie Christoffersen, Læs mere om skolerne på www.hus-haand.dk Mad med muligheder og Design, mode og tegning. Kerneydelsen på husholdnings- og håndarbejdsskolernes er den samme, som den altid har været, nemlig husholdning og tekstilfag. Men det traditionelle kan kombineres efter interesse og behov: 10. klasse, Idræt, sundhed og friluftsliv, Vægt og velvære, Børn og pædagogik, Botræning og Integration. Undervisningen foregår med øje på den enkeltes behov. I 1920 lærte eleverne at partere en kylling på samme måde på samme tid, nærmest i takt. I dag har vi meget øje på den enkelte elevs kompetencer, vi underviser i mindre hold og vi giver flere valgmuligheder. Hvilken grøntsag vil du vælge? Skal den være økologisk? Vi giver eleverne mulighed for at få nogle holdninger til et godt liv, siger Dorte Bondo. ENERGI TIL STUDIERNE Flere skoler mikser unge med studentereksamen med unge med boglige vanskeligheder. Det er et flot eksempel på det rummelige arbejdsmarked. Eleverne oplever, at alle er stærke på nogle områder. Det kan være, at en elev, der har svært ved at læse, altid er meget positiv eller altid er parat til at hjælpe, siger Dorte Bondo. Andre skoler samler en bestemt målgruppe, for eksempel unge med særlige behov. De arbejder meget målrettet med de kompetencer, der er vigtige, for at netop deres elever kan klare sig i samfundet, siger hun. Alle unge burde have tre måneders obligatorisk ophold på en husholdningsskole, en slags tvungen værnepligt, mener Dorte Bondo: De ville lære, hvad der skal til for at leve sundt. Det ville betyde, at de ville få ordentlig mad, så de kunne være fyldt med energi til at studere. På længere sigt ville det desuden spare samfundet for masser af udgifter til livsstilssygdomme. 01 FEBRUAR 2004 Side 5
NÅR DET FRIE VALG BLIVER ET PROBLEM AF SOPHUS BANG NIELSEN SEKRETARIATSLEDER I EFTERSKOLERNES SEKRETARIAT I 70erne og starten af 80erne var det at tage på efterskole snarere et fravalg end et valg. Nu vælger et stadigt stigende antal unge bevidst efterskolens særlige kvaliteter til som en del af et livsprojekt. Det handler ikke om at slippe væk fra skolen, men om at blive rustet til livet. Der var en gang for ikke så længe siden, hvor vi danske med stolthed fremhævede Danmark som et land med reel (økonomisk og tilbudsmæssig) uddannelsesmæssig frihed for alle, med folkehøjskoler med stor betydning for det danske borger-dannelsesprojekt og med stort eksport-potentiale til nye demokratier. Man satsede på voksenuddannelse og folkeoplysning på en måde og i et omfang, som andre lande kunne tage ved lære af. For øjeblikket virker det nærmest som om, det er en belastning, at vi på disse felter har tilbud, som er enestående. Jeg skal ikke her forsøge mig med en analyse af forklaringerne på denne tilstand. Jeg vil nøjes med at konstatere, at specielt nogle politikere og embedsmænd betragter det som en unødvendig luksus, at vi giver unge og forældre frit valg af uddannelsestilbud, som man ikke har tilsvarende i andre lande. 10. klasse på efterskolen er et godt eksempel på et enestående tilbud, som ikke kendes tilsvarende fra andre lande og 10. klasse på efterskolen, som vi kender det i disse år, er et truet tilbud. VÆKST OG KRISETEGN I takt med at færre afslutter grundskolen med 10. klasse, er efterskolens samlede andel af 10. klasseeleverne steget, så ca. 40 procent af alle 10. klasseelever i dag er elever på en efterskole. Det bemærkelsesværdige i dette forløb er, at væksten i efterskolen er kommet samtidig med, at elevårgangene i folkeskolen i 90erne har været meget små. Nu, hvor årgangene igen bliver store, sker der både det, at de eksisterende efterskoler bliver større, og at en række nye efterskoleinitiativer er på vej. Samtidig bliver årsskiftet 2004 dog også det tidspunkt i nyere tid, hvor der har været flest ledige pladser både på det igangværende skoleår og relativt færrest fyldte senge til det kommende skoleår. Der er ikke nogen entydig forklaring på de ledige senge til næste skoleår, men usikkerheden omkring 10. klasse og høj egenbetaling spiller givetvis en afgørende rolle. LIVET KOM BAG PÅ ÉN De fik livet til at komme bag på én... det kunne kun lade sig gøre, fordi vi var sammen 24 timer i døgnet Dette citat fra en tidligere efterskoleelev interviewet i Ulla Ambrosius Madsens Efterskolens betydning giver en god del af forklaringen på, hvorfor efterskolen har været et relevant svar på 80erne og 90ernes unges søgebevægelser, og hvad der er det særlige ved kostskolemiljøet. Madsen beskriver, hvorledes de unge på efterskolen får mulighed for at indtage positioner, der er nye og anderledes, og at de dermed skifter orienteringer i deres sociale og kulturelle virkelighed. Hun betegner dette som en livsvending, der er med til at placere de senmoderne unge i nye livskraftige netværk. Efterskolen bliver dermed for de unge et svar i tiden på opløsnings- og risikotendenser i familien, arbejdet, det nære og globale samfund og i værdigrundlaget. I 70erne og starten af 80erne var det at komme på efterskole ofte et fravalg. I 80erne bliver valget et tilvalg, men det typiske er, at man vælger efterskolen for at prøve noget nyt. I 90erne bliver valget en del af et livsprojekt, hvor de unge ofte på forhånd har gjort sig klare forestillinger om, hvad udbyttet vil blive. Uanset forhåndsforventninger er det imidlertid typisk, at såvel de unge som deres forældre i alle disse tre tidsperioder fremhæver det almen- og personlighedsdannende udbytte som den afgørende kvalitet ved efterskoleopholdet. Dette er i høj grad en effekt af mødet med unge fra andre geografiske og sociale miljøer og med lærerkræfter, hvis liv og livssituation i udpræget grad er funderet i kostskolemiljøet. Side 6
HVORNÅR ER MAN PARAT? Hovedparten af efterskolernes elever er så personligt og fagligt modne, at de kunne have påbegyndt en gymnasial uddannelse efter 9. klasse uden at tage et ekstra år i 10. klasse på efterskole. Sådan konkluderer PLS Rambøll i deres evaluering for Undervisningsministeriet af 10. klasse. Konklusionen drages på basis af interviews med elever og lærere i april maj 2003. Men det er et alvorligt metodisk problem, at man således ved afslutningen af skoleåret konkluderer, hvad der karakteriserede eleverne ved skoleårets begyndelse. Der er en stor metodisk risiko for, at elevernes svar fortæller mere om udbyttet af 10. klasse end om elevernes forudsætninger ved starten af året, Det bliver på den baggrund særdeles betænkeligt, når man fra politisk hold bruger denne konklusion til at foreslå 10. klasse omlagt til et tilbud, der retter sig mod de ikke-målrettede / de uafklarede. Efterskoleforeningen valgte ved afslutningen af sidste skoleår at uddele et spørgeskema til forældrene om deres vurdering af udbyttet af efterskoleopholdet. I lighed med de svar, eleverne havde givet PLS Rambøll, fremhævede forældrene helt overvejende det almen- og personlighedsdannende udbytte. Ingen af de forældre, der svarede, gav udtryk for tvivl om nytten af, at deres barn havde taget 10. klasse med. Tværtimod dominerede udsagn om, at de unge nu både var rustet til livet; at de var afklarede om valg af og parate til at gå i gang med ungdomsuddannelse, samt at forholdet mellem de unge og deres familie var blevet bedre. Der er ikke tvivl om, at mange af efterskolernes 10. klasseelever kunne være gået direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse. De er lige så godt fagligt rustede som de elever fra folkeskolen, der vælger F A K T A De første efterskoler blev oprettet for mere end 150 år siden Der går knap 23.000 elever på landets 246 efterskoler 60 procent af alle efterskoleelever går på 10. eller 11. årgang. 32 procent går på 9. årgang, og 8 procent går på 8. årgang. Den mindste efterskole har 28 elever og den største efterskole har 375. 51 procent af efterskoleeleverne er piger og 49 procent er drenge. Når eleverne forlader efterskolen vælger 57 procent en gymnasial uddannelse og 30 procent vælger en erhvervsuddannelse. Kilde: Efterskolen. den lige vej. Til gengæld er der heller ikke tvivl om, at det ekstra år på efterskolen ikke blot modner de unge med endnu et år. Nej, det afgørende er, at kostskolesamværet for mange betyder et kvantespring udviklingsmæssigt. De oplever, hvad det vil sige at skulle klare sig selv at her hjælper ingen kære mor. Så det kan ikke undre, at forældrene efterfølgende siger, at nok var efterskoleopholdet dyrt, men det var pengene værd. For efterskolerne har det tydeligvis været en spændende udfordring at skulle udforme et kvalificeret pædagogisk tilbud til broen mellem grunduddannelse og ungdomsuddannelse. Skolerne står nu over for en politisk ønske om, at man i højere grad målretter tilbuddet mod de undervisningspligtige. Efterskolerne kan godt imødekomme kravet. Men konsekvensen bliver let et øget fokus på fagligheden, og man vil savne de stærke unge, der kan reflektere på det almendannende tilbud. En sådan forskydning kan vise sig at blive dyrt for et samfund, hvor alt for få unge tager et længere ophold på en af landets højskoler. For hvis de heller ikke får det folkeoplysende i efterskolen, hvornår skal de så få det? Foto: Michael Daugaard 01 FEBRUAR 2004 Side 7
NYT HØJSKOLEUDVALG AF MARIE CLEMMESEN INFORMATIONSKONSULENT I DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Højskolen har gennem flere år været truet af faldende elevtal. Nu har Undervisningsministeren nedsat et udvalg, der skal nytænke højskolens rolle i det danske samfund. Højskolen, som er en vigtig del af den danske kulturarv, er havnet i en ulykkelig situation, som vil fortsætte eller forværres, hvis vi ikke har mod til at nytænke højskolens rolle i det danske samfund. Det var undervisningsminister Ulla Tørnæs ord, da hun nedsatte et udvalg, der skal drøfte højskolens placering i det danske samfund. Folkehøjskolerne har siden 1995 oplevet et markant fald i antallet af elever svarende til knap 30 procent. I samme periode er antallet af højskoler faldet med ca. 13 procent. Den negative udvikling skyldes sandsynligvis en kombination af små ungdomsårgange, konkurrence fra efterskolerne og udlandsrejser, prisen samt opfattelsen blandt nogle mennesker af skoleformen som spildtid i forhold til det kompetencegivende uddannelsessystem. Undervisningsminister Ulla Tørnæs er tidligere kommet med forslag om, at højskolerne skal tilbyde kompetencegivende uddannelse, at de skal flytte midler fra de korte til de lange kurser, og at der skal indføres en minimumssats for antallet af årselever på lange kurser. Men frem for at gennemtrumfe beslutninger om højskolens fremtid, valgte ministeren i november 2003 at nedsætte et udvalg, der skal blandt andet skal tage stilling til højskolernes rolle i forhold til det formelle uddannelsessystem og til www.dfs.dk/2069 www.dfs.dk/2069 www.dfs.dk/2069 arbejdsmarkedet. Forslagene i den fremlagte form vandt ikke genklang, hverken i højskoleverdenen eller i ministerens politiske bagland. Både fra Venstre, der er historisk knyttet til højskolebevægelsen, og fra højskolernes forening, blev ministeren mødt både med protester mod forslagene og gode og konkrete forslag til, hvordan man i stedet kunne gribe sagen ad, hvis man skulle redefinere folkehøjskolernes placering i det danske samfund. Ministeren fandt det på grund af reaktionerne nødvendigt at gå et spadestik dybere og se nærmere på mulighederne, forklarer Louis Mogensen, der er formand for Folkehøjskolernes Forening og medlem at det nye højskoleudvalg. HÅB OM KONKRETE RESULTATER Louis Mogensen er et af de 15 medlemmer af højskoleudvalget. Som formand for Folkehøjskolernes Forening er han glad for, at kombinationen af advarsler mod overilede beslutninger og konkrete forslag til udvikling har resulteret i, at ministeren har nedsat et udvalg, der skal se på højskolernes muligheder. Han håber bare, at udvalgsarbejdet denne gang vil føre til konkrete resultater. Jeg går ind i projektet med åbne øjne. Men det er ikke mere end få år siden, der sidst blev nedsat et højskoleudvalg. Dengang endte en masse pæne ord med, at højskolen kom i gang med at evaluere og med at formulere sit værdigrundlag. Det er selvfølgelig godt, men ikke nær nok. Det handler om, at vi skal have flere elever på højskolerne. Så vi håber, at vi denne gang får placeret højskolen som en selvstændig del af uddannelsessystemet og realkompetenceprojektet, så folk får øjnene op for, at et højskoleophold er et fornuftigt led i et uddannelsesforløb. Og vi håber, at vi kan komme endnu mere på banen i vejledningssammenhæng, udtaler Louis Mogensen. Mogensen havde gerne set, at højskolerne havde fået mulighed for at indstille flere af medlemmerne til udvalget. Men han mener, at der med den nuværende sammensætning af udvalget, er gode muligheder for at nå frem til nogle resultater. Læs mere om højskoleudvalget på http://www.dfs.dk/2069 Side 8
SELV- STARTERNE AF ANNETTE FRUERGAARD GRANDT HORISONT Foto: Fotogruppen Fokus Omkring syv procent af eleverne fra den danske folkeskole havner i restgruppen. Det vil sige den gruppe elever, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Deres muligheder er begrænsede. Men på Bøgevangskolen i Vejle får de et kursus i at klare sig selv Botræning står der på skemaet. Her lærer eleverne på Bøgevangskolen i Vejle at lave nemme, sunde og varierede retter. De får kursus i personlig hygiejne og lærer at klæde sig i rent tøj. De får udleveret penge, holder regnskab, køber ind og prøver at bo i lejlighed, som de selv holder ren. De 49 selvstartere, som skolen kalder eleverne, er unge med indlæringsvanskeligheder. Et eller to års ophold på Bøgevangskolen klæder dem på til at flytte hjemmefra og klare en dagligdag i egen lejlighed eller i et bofællesskab. Selvstarterne har svært ved at læse, skrive og regne. Alligevel lærer de dansk, matematik og edb på Bøgevangskolen. De bliver måske ikke dygtigere, men de må ikke glemme det, de har lært. Og der sker tit det, at når de er 18 til 20 år, som vores elever er, bliver de motiverede for at lære mere, siger Ole Bitsch, der er forstander på skolen. I samfundsfag lærer eleverne om deres pligter og rettigheder i samfundet, i boligfag hører de om, at de skal betale tv-licens og tegne forsikringer, når de flytter hjemmefra, og i familiefag lærer de at beskytte sig mod graviditet, de snakker børneopdragelse og meget mere. En del af vores unge kommer fra ressoursesvage familier, så de har ikke nogen, der fortæller dem disse ting, siger Ole Bitch. LÆRER SOCIAL KONTAKT Selvstarterne kommer alle sammen fra specialklasser. Det betyder, at de er blevet kørt i taxa eller bus i skole og har ofte boet langt fra klassekammeraterne. Mange af dem har været isolerede og ensomme. Her på skolen dumper de ind i et fællesskab, fortæller Ole Bitsch. Det skal de også lære. De er ikke vant til at skabe sociale kontakter. Så de skal lære, hvordan de kommer i kontakt med andre, at de ikke bare kan læne sig tilbage og regne med, at nogen kontakter dem, at de er nødt til at gøre noget selv. Det hjælper vi dem med, siger han. Bøgevangskolen er fra 1944 og hed tidligere Vejle Husholdningsskole. I mange år var den en almindelig husholdningsskole med normalt fungerende unge og en mindre gruppe sent udviklede elever. Men fra 1997 har skolen udelukkende haft unge med særlige behov. Det var nedgangstider for skoleformen, så vi valgte at satse på én vare på hylderne, og det har været en succes. Siden 1998 har skolen haft fuldt hus, fortæller Ole Bitsch. Der er nemlig ikke mange muligheder for denne gruppe af unge. De bliver svigtet. Der mangler kvalificerede tilbud. Kommunerne etablerer spredte tilbud af svingende kvalitet. Og mange kommuner skærer ned på anbringelserne, så en dels af denne gruppe unge ender på kontanthjælp, siger han. Selvstarterne kan være på skolen i et eller to år. Bagefter er de nået et skridt i den rigtige retning. De er mere parate til at klare sig selv i fritidsdelen af deres liv. Med hensyn til arbejde bliver de i bedste fald social- og sundhedshjælpere, cafeteriaassistenter eller lignende, siger han. 01 FEBRUAR 2004 Side 9
ANITA ET STYRKET FOF AF ANNETTE F. GRANDT HORISONT AF INGE VINTHER DIREKTØR I FOF Anita er blevet mobbet i mange år. Men på Bøgevangskolen har hun fået FOF har sat gang i en større udviklingsproces og har brugt eksterne konsulenter til at hjælpe med opgaven. venner og meget mere selvtillid. Anita er på madholdet og står for desserten. På to en halv time skal hun nå at lave islagkage til 50 personer. Det er hårdt, når man skal gange det hele op, men det går, siger den 18- årige Anita. Lige som de andre elever på Bøgevangskolen har Anita boglige vanskeligheder. Så når hun skal lære en ny opskrift, gennemgår læreren den først og hjælper med at gange mængderne ud. En god cirkel Ud over problemerne med at læse, skrive og regne er Anita også blevet mobbet. Jeg er blevet kaldt fed og grim. Når man får det at vide, hver gang man er i skole, begynder man at tro på det, siger hun. På Bøgevangskolen er Anita kommet ud af den onde cirkel og ind i en god. Jeg har fået mere selvtillid og er blevet mere selvsikker. Det giver mig lyst til at lære mere, siger den lyshårede pige med et genert smil. Hun fortæller, at det også går fremad med dansk og matematik. Om aftenen tager hun ekstra timer, for hun vil gerne blive bedre. Når man bliver mor en gang, er det rart at kunne hjælpe sine børn, siger hun. Folkeoplysningen er kommet for at blive, og FOF er kommet for at blive. Sådan sagde vi til os selv, efter at chokket over nedskæringerne i 2002 havde lagt sig lidt, og handlingslammelsen havde fortaget sig. Vi besluttede, at dommedagsprofetierne, som der var mange af på det tidspunkt, ikke skulle blive til en selvopfyldende profeti. I stedet for at sætte os over i et hjørne og surmule, valgte FOF en proaktiv strategi. Vi var nemlig overbeviste om, at danskerne, på trods af prisstigningerne, stadigvæk ville strømme til folkeoplysning, hvis tilbuddene var attraktive nok. For FOF skulle det således handle om at udvikle organisationen og tilbuddene, så vi hele tiden ville være klar til at imødekomme deltagernes krav og forventninger. En enig hovedbestyrelse besluttede at bruge eksterne konsulenter til at hjælpe os med at løse opgaven. Selvfølgelig kunne FOF have valgt at holde det inden for egne rækker, men vi mente, at det var en god idé at bruge et konsulentbureau. Opgaven handlede nemlig ikke kun om at kigge ind i krystalkuglen, men også om at analysere FOF s styrker og svagheder, herunder hvilke ændringer man burde foretage i organisationen for at imødekomme fremtidens krav. BESLUTNINGER Det var imidlertid også vigtigt at få slået fast i hele organisationen, at det ikke var konsulentbureauet, som skulle ind og tage beslutninger for FOF. Deres opgave var at analysere problemstillingerne og komme med bud på, hvad FOF kunne gøre. Alle beslutninger skulle selvfølgelig fortsat tages i FOF s demokratiske organer. Efter at have sonderet markedet faldt valget på PLS- Rambøll, som også havde erfaring i at arbejde med værdibaserede organisationer. Samarbejdet med PLS-Rambøll begyndte i april 2002 og løb frem til, at de afleverede en rapport om strategi for forretningsudvikling i august 2003. I løbet af de knap halvandet Side 10
år, samarbejdet varede, afleverede de flere delrapporter, bl.a. om landsorganisationen og deltog også i flere udviklingsopgaver. Det var en positiv oplevelse for FOF at samarbejde med PLS-Rambøll. De kom med friske øjne og havde en stor værktøjskasse med en lang række brugbare analyseredskaber og metoder. Der var måske nogle FOF ere, som i starten havde lidt svært ved at acceptere deres sprogbrug, som jo er hentet fra handelshøjskolen og ikke fra folkeoplysningen, men generelt blev de godt modtaget i organisationen. Alle FOF ere var nemlig klar over, at det var nødvendigt at handle for at sikre FOF s fremtid. FOKUS Brugen af eksterne konsulenter var også med til at sikre, at hele organisationen hele tiden holdt fokus på processen. Der var ikke tid og plads til svinkeærinder, fordi der hele tiden var nogle tidsfrister, som både vi og PLS-Rambøll skulle overholde. Det forpligter at arbejde med et konsulentbureau. PLS-Rambølls arbejde har medvirket til at sætte fart på den udviklingsproces, som allerede var startet i FOF. Det har givet os en viden, som har været et godt udgangspunkt for at træffe nogle konkrete beslutninger og for en diskussion mellem FOF ere om, hvor vi er på vej hen. fra 16 til 11, og at vi er gået fra at have generalister ansat til at lægge mere vægt på specifik faglig viden, f.eks. inden for jura, økonomi og kommunikation. I forbindelse med nedlæggelse af regionsstrukturen nedlagde FOF også regionskonsulentfunktionen. Landsorganisationens medarbejdere har således alle arbejdssted i København. Det giver en megen rejseaktivitet, men til gengæld en billigere og mere effektiv organisation. GODT GRUNDLAG Processen er langt fra afsluttet, men vi har fået et godt grundlag til at komme videre på, og vi har fået bekræftet, at det er nødvendigt at handle, hvis FOF skal fortsætte som selvstændigt oplysningsforbund. PLS-Rambøll konkluderede også, at der vil være et stort behov for folkeoplysning i fremtidens Danmark. For FOF handler det således om at udvikle kerneforretningen, dvs. folkeoplysningen i dens mange former, og ikke opfinde nye forretningsområder. Dette er en konklusion, som alle i FOF er helt enige i, og som medvirker til at styrke vores selvtillid og vores tro på, at FOF kan komme styrket ud af de problemstillinger, som vi arbejder med i øjeblikket. Nogle gange har vi også blot fået bekræftet, hvad vi mente at vide i forvejen, men det er nu heller ikke så dårligt, at få sådanne antagelser undersøgt nærmere og bekræftet. Fundamentet for det videre arbejdet er dermed blevet sikrere, og risikoen for fejlinvesteringer er blevet begrænset. Af konkrete beslutninger kan nævnes, at FOF har besluttet at nedlægge sin regionsstruktur og i stedet satse for at oprette netværk på kryds og tværs. FOF s blad Folk og Fritid udkommer heller ikke mere. Der vil derimod blive udsendt eksterne elektroniske nyhedsbreve, som alle interesserede kan abonnere på ved at tilmelde sig på www.fof.dk, under Nyheder. FOF s landsorganisation og vores opgaver har også gennemgået store forandringer. De to væsentligste forandringer er, at medarbejderstaben er reduceret 01 FEBRUAR 2004 Side 11
SKAL, SKAL, SKAL, SKAL, SKAL SKAL IKKE IKKE SKAL, SKAL, SKAL SKAL IKKE IKKE SKAL, SKAL SKAL IKKE IKKE SKAL IKKE AF MARIE CLEMMESEN INFORMATIONSKONSULENT I DFS Vil formelt kompetencegivende undervisning kunne sikre højskolerne i fremtiden, eller vil udviklingen betyde en langsom og smertefuld død for skoleformen. Det er et af tidens brændende spørgsmål. Undervisningsminister Ulla Tørnæs mener, at en af metoderne til at sikre højskolernes fremtid er, at de tilbyder eleverne formelt kompetencegivende undervisning. Hun har flere gange talt for tanken og har nu bedt medlemmerne af det nye højskoleudvalg om at komme med forslag til, hvordan højskolerne kan medvirke til elevernes uformelle og formelle uddannelse, f.eks. ved at tilbyde formelt kompetencegivende undervisning. KAL, SKAL IK Højskolefolkene kan ikke blive enige om en holdning til spørgsmålet. Nogle synes, det er en glimrende idé, mens andre mener, at højskolen svigter sit formål og sine værdier totalt, hvis den ophører med at være en eksamensfri skoleform. Højskoleudvalget skal fremlægge sine anbefalinger ved udgangen af 2004. Spørgsmålet er bare, om medlemmerne kan nå til enighed om, hvad de vil anbefale hvad vil tjene højskolerne og samfundet bedst? Vi har talt med tre af udvalgets medlemmer for at høre deres umiddelbare mening. NATURVIDENSKABENS COME-BACK Jeg mener, at højskolerne skyder sig selv i foden, hvis de indfører eksamensfag. I stedet bør de fokusere på det, de er gode til nemlig at give deltagerne et frikvarter, hvor de ud over at få noget almendannende har mulighed for at prøve noget nyt, dyrke det sociale liv og få tid og mulighed for at tænke sig om uden for de vante ramme. Hvis man mangler lidt matematik for at komme ind på psykologi, synes jeg, at man skal lave en aftale med den lokale VUC. Højskolen skal ikke være et museum, men den skal heller ikke erstatte elementer af de videregående uddannelser. Hvis højskolen bliver eksamensskole, hvad skal vi så med den? spørger Jakob Lange, der er kontorchef i Københavns Universitets Studievejledning. Lange mener dog ikke, at højskolen bare kan læne sig tilbage og hvile på fortidens laurbær. Han foreslår blandt andet, at naturvidenskaben får mere plads på højskolerne, der i dag er præget af kreative, humanistiske og samfundsmæssige fag. Hvis højskolen skal fornys, skal naturvidenskaben ind, f.eks. inspireret af Eksperimentariet og Planetariet. Vi skal bruge højskolen til at vække naturen. Natur og Ungdoms medlemstal tyder jo i hvert fald på, at der trods det, man hører, er mange unge, som kunne være interesserede i ophold på en højskole, som er mere naturvidenskabelig. Morten Albæk, som er chefkonsulent i værdibaseret kommunikation i Danske Bank, er enig med Jakob Lange i, at højskolerne skal holde sig fra at tilbyde formelt kompentencegivende undervisning: Hvis der indføres eksamen, ender højskolen i bedste fald som et andenklasses åbent universitet og i værste fald som en mellemlang videregående uddannelse minus 90 procent. Højskolerne skal give kompetencer, men ikke nødvendigvis i form af karakterer eller point. Albæk vurderer, at højskolen allerede nu har masser at tilbyde de unge, men at Grundtvig og Kold må træde lidt i baggrunden, hvis højskolen også om ti eller femten år skal eksistere som kulturinstitution for dannelse af de unge og samfundet: Højskolen ligger, som den har redt. Der er ikke noget galt i, at højskolernes værdigrundlag bygger på Grundtvigs og Kolds tanker, men det sælger ikke, hvis man vil have fat i unge på 18 eller 20 år. Højskolen skal brande sig selv på det, den kan tilbyde de unge, ikke at den er traditionsrig og kulturbærende. Højskolen kan udvikle de kompetencer, de unge har brug for, og som samfundet efterspørger i højere og Side 12
PROJEKT SPØGELSESSTUDERENDE AF MARIE CLEMMESEN INFORMATIONSKONSULENT Højskolerne skyder sig selv i foden, hvis de indfører eksamensfag, mener Jacob Lange. Thestrup og Odder Højskole har i samarbejde med Århus Universitet startet et forsøgsprojekt, som skal hjælpe nogle af de mange studerende, der er gået fuldstændig i stå og trænger til højere grad: empati, samarbejdsevner og alt det andet, som i det formelle uddannelsessystem kan have temmelig trange kår. SIGNAL KAN BLIVE SUCCES Ifølge Albæk er Højskoleforeningen inde på noget af det rigtige med sin nye kommunikationsstrategi, hvor højskolen sælger sig selv under sloganet Vi danner din succes. Sloganet signalerer, at højskolen kan være et centralt fundament for at lykkes på arbejdet, i uddannelsen og privat, udtaler chefkonsulenten i værdibaseret kommunikation. Det tredje udvalgsmedlem, vi talte med, ville ikke fortælle, om hun mener, at højskolen skal kunne tilbyde formelt kompetencegivende undervisning eller ej. KE Jeg mener, at det bedste udgangspunkt for et konstruktivt resultat er åben dialog. Det, det handler om, er at sikre, at højskolen får en fremtid som en oplysnings- og udviklingsorienteret skoleform. Jeg har ingen hellige køer, men går ind i arbejdet med åbent sind og med en anerkendelse af højskolens rolle som en vigtig kulturbærende institution, udtaler Margit Kristiansen, der er direktør i CVU Fyn. hjælp for at komme videre. Undervisningsministeren har påbudt universiteterne at gøre noget ved de utrolig mange studerende, der er gået i stå under studieforløbet, og som ikke har taget nogen eksamener på deres studier i tre år eller mere. Derfor har Thestrup og Odder Højskole meldt sig på banen med et forsøgsprojekt, hvor de tilbyder spøgelsesstuderende at gå på højskole for et beløb, der kun lige dækker kosten. Formålet med forsøget er at vise, at der her er en opgave, højskolen kan løse for samfundet. Både Thestrup og Odder har gode erfaringer med at give studerende de værktøjer og det rum til selverkendelse, som de har brug for at kunne fortsætte. Vi har masser af eksempler på studerende, der blev afklarede af at gå på højskole. Her fik de netværk, der bragte dem videre i uddannelsessystemet, og som de kunne bruge til at holde fast i de beslutninger, de tog på højskolen. Nu vil vi vise, at højskolerne også kan gøre noget for de grupper af studerende, som ikke selv har overskuddet til at søge på højskole, fortæller Peter Winther Larsen, som er forstander på Odder Højskole. Thestrup Højskole har i øjeblikket omkring 15 elever, der er på orlov på universitetet. Disse elever har selv haft overskud til at tage beslutningen om at tage på højskole, inden de vender tilbage til studierne og får taget de eksamener, de mangler, eller får skrevet konklusionen på specialet. Men gruppen af spøgelsesstuderende skal have et mere direkte tilbud, og det tilbud vil Thestrup og Odder give dem gennem studievejledningen på Århus Universitet. Peter Winther Larsen mener, at Odder og Thestrup allerede i efteråret 2004 vil kunne påvise, at højskolen kan være med til at trække spøgelsesstuderende op af graven og tilbage til de levendes verden. 01 FEBRUAR 2004 Side 13
VÆRDIER ELLER BRAGESNAK AF HANS STAVNSAGER FREELANCEJOURNALIST Efterskolerne har succes i disse år, og rundt om i landet skyder nye skoler op. Men før man søsætter en ny skole, skal man gøre sig nogle overvejelser, for eksempel om hvilke værdier skolen skal bygge på. Niels Brunse er i dag den ene af forstanderne på Faaborgegnens Efterskole, der for første gang slog dørene op for 90 elever i august 2003. Niels havde i flere år camperet på Horneland nær Faaborg og havde derfor tit kørt forbi plejehjemmet i udkanten af Horne. Da han hørte, at plejehjemmet skulle lukke, fik han en idé: Der skulle være efterskole i lokalerne. Først solgte han ideen til kollegaen Michael Thagaard, som i dag udgør den anden halvdel af forstanderduoen på stedet. Sammen gav partnerne sig i kast med planlægning af det praktiske som bygninger, rekruttering og ikke mindst økonomi. Men det væsentligste var, hvad alle de ydre rammer skal bruges til. At lave skole handler om at ville noget, som Michael Thagaard udtrykker det. Man kan ikke lave en efterskole uden at have noget på hjerte. Det handler om at give eleverne et engageret med- og modspil, som kan være med til at danne deres meninger. Det har været vigtigt for os at møde eleverne med et budskab om, at vi altså vil noget. ALDRIG SIG SELV NOK Fra starten var vi meget enige om, at vi ville lave en Grundtvig-Koldsk efterskole, forklarer Niels Brunse, der føjer til, at de også meget tidligt i processen blev enige om at fokusere på gruppen af fysisk handicappede elever. Både fordi bygningerne var velegnede til det, men også fordi det sender et signal om ligeværdighed og respekt for forskellighed. Michael Thagaard uddyber: Når Grundtvig siger, at det er legitimt at kunne sige jeg, før man siger vi, så handler det for os om at opdrage eleverne til at kunne finde sig selv men vel at mærke i fællesskab med andre. Det forpligtende fællesskab handler for os om, at det er fint at være sig selv, men at man aldrig må være sig selv nok. Side 14
De to forstandere er enige om, at værdigrundlaget både bliver brug og er synligt i hverdagen. I hverdagen er værdigrundlaget måske mest synligt i vores fælles morgensang, hvor vi også beder Fadervor for at slå fast, at vi er rundet af det kristne livsgrundlag, beretter Michael Thagaard. Bagefter har vi en fortælletime, så vi starter dagen sammen. Derudover havde Grundtvig og Kold allerede i deres tid tanker om demokrati og elevindflydelse. Et godt citat fra Kold er, at det man klistrer på, det regner af. Det betyder, at man er nødt til at inddrage eleverne i beslutningsprocesserne. Eleverne er med til at forme hverdagen, supplerer Niels Brunse. Det er klart, at når man flytter godt 100 mennesker sammen, så opstår der ind imellem nogle spørgsmål om adfærd. Det er noget andet at skulle fungere sammen med mange mennesker end at være hjemme. Vores hovedregel her på skolen er, at alle skal behandle hinanden ordentligt. Det lyder måske lidt klichéagtigt og overfladisk, for selvfølgelig skal man det, men virkeligheden er jo ikke altid sådan. I det hele taget er det vigtigt for Brunse og Thagaard at slå fast, at værdigrundlaget ikke kun er nogle ord på et stykke papir, men at det er et redskab, som man bruger i skolens hverdag. Man kan godt leve et stykke tid af bragesnak, men det bliver hurtigt til luft, slår Niels Brunse fast. Michael Thagaard nikker og tilføjer: Når vi siger, at alle skal behandle hinanden ordentligt, så handler det selvfølgelig om, hvordan eleverne behandler hinanden. Men det handler også om, hvordan vi behandler eleverne, og hvordan vi voksne behandler hinanden indbyrdes. Det er vigtigt, at der ikke er forskel mellem det, man siger, og det man gør. FOLKEOPLYSNINGENS ROLLE I samtalen om værdigrundlag og ideen bag de Grundtvig-Koldske skoler falder det også naturligt at spørge til folkeoplysningens rolle i skolens hverdag. Umiddelbart er det dog et område, som ikke fylder meget. Begrebet folkeoplysning betyder ikke noget for vores hverdag på en måde, så vi konkret kan gå ind og pege på det, forklarer Niels Brunse. Men det betyder ikke, at vi ikke er opmærksomme på folkeoplysningsbegrebet, understreger Michael Thagaard. Kun at kræfterne bliver i øjeblikket brugt på at skabe livet for eleverne lige nu og her. Det andet kommer det ved vi. For det ligger også os på sinde. Men efterhånden som forstanderne får talt hinanden varme, kommer folkeoplysningens vilkår og fremtid alligevel på bordet. Man er nødt til også at kunne forstå sig selv og sit liv på det nære plan, når verden bliver større, kommer det således fra Niels Brunse. Og selv om folkeoplysningen måske i øjeblikket har svære kår, så kan man sagtens forestille sig, at den på den baggrund vil få en renæssance. Det tror jeg. I det hele taget tror jeg på, at selv om vi lever i en tid, hvor man mange steder er sig selv nok, hvor der er meget fokus på det enkelte individ, og hvor fællesskaberne har det svært, så vil det på et tidspunkt vende igen. Billedligt talt tror jeg, at man vil gå fra singlesculler til folkebåd igen. Jeg er sikker på, at man vil finde ud af, at værdierne ligger i at gøre noget sammen, lyder slutreplikken fra Niels Brunse. Og den anden halvdel af forstanderduoen, Michael Thagaard, kobler den tanke til efterskolens verden: Efterskolen skal tage ansvar ikke bare for sit eget snævre fællesskab men også for fællesskabet i samfundet som helhed. Hvis vi har elever her, der får glæde og en stor oplevelse ud af at være i et fællesskab, så har det en afsmittende virkning. Nogle af dem bliver formet og lærer noget om det at give og få i et fællesskab, som kan få stor betydning for deres fremtidige liv. Det kan godt være, at de ikke selv synes, at folkeoplysningen fylder så meget i hverdagen på en af landets yngste efterskoler. Men det ligner nu til forveksling folkeoplysning i hverdagsforklædning, der finder sted i det gamle plejehjem. 01 FEBRUAR 2004 Side 15
KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE PUBLIKATION Vejledningsreformen kort fortalt Undervisningsministeriet, oktober 2003. 10 s. Gratis. (ISBN 87-603-2327-2) Du kan se pjecen på www.uvm.dk/vejl/pjece.htm eller få den tilsendt ved at henvende dig til telefon 33 92 52 20, fax 33 92 52 19 eller e-mail forlag@uvm.dk BEKENDTGØRELSE Folkeuniversitetet Bekendtgørelse om Folkeuniversitetet Bekendtgørelse nr. 907 af 13. november 2003, Undervisningsministeriet. Lovtidende A 2003 side 6084. Kan købes hos boghandlere eller ses på bibliotekerne. Gratis og effektiv annoncering af jobs Har du behov for en hurtig og effektiv annoncering efter nye medarbejdere, kan du benytte Landsforbundet af Voksen og Ungdomsundervisere LVUs hjemmeside. Det er gratis at annoncere, og derfor er hjemmesiden velegnet uanset hvilken type stilling, du skal have besat. Det gælder vikariater, faste stillinger mv. Se www.lvu.dk/job POSTBESØRGET Nyheder BLAD om folkeoplysning På www.dfs.dk kan du læse nyheder om, hvad der sker i Dansk Folkeoplysnings Samråd, i vore mange medlemsorganisationer og i samfundet omkring os. Du kan også downloade gamle numre af Fokus på Folkeoplysning og tilmelde dig Netavisen, så du fremover modtager nyhederne i din mailboks. Netavisen bringer nyheder om politik og lovgivning på det folkeoplysende område, navnestof, kultur og debat, konferencer o.a. Hvis du har selv har en nyhed, som, du tror, vil interessere andre, er du meget velkommen til at kontakte informationskonsulent Marie Clemmesen på 33 15 14 66 eller mc@dfs.dk NY KONSULENT I DFS Den første februar tiltrådte Flemming Gjedde som ny konsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Flemming Gjedde kommer fra en stilling som rektor for Folkeuniversitetet i Aalborg. Han er uddannet historiker og har 25 års erfaring indenfor folkeoplysningen. I Samrådet skal Flemming blandt andet fungere som tovholder for projekter indenfor de prioriterede indsatsområder, stå for medlemsaktiviteter, rådgivning af medlemsorganisationerne og sekretariatsbetjening af internationalt udvalg herunder formidling af viden om internationale puljer, studieture og det nordiske samarbejde. Flemming glæder sig særligt til opgaverne omkring Samrådets internationale arbejde. Han har rejst som rejseleder og har arrangeret mange studierejser. Han har også deltaget i studieture i de nordiske lande, Baltikum, Tyskland, Slovenien og Rumænien. Og i en periode arrangerede og afholdt han krydstogter med gamle sejlskibe i samarbejde med danske museer og Danmarks Turistråd. Men Flemming har mange andre erfaringer og kvalifikationer at trække på, så i Samrådet ser vi frem til et godt samarbejde. Side 16