IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Relaterede dokumenter
ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR UNGE. Aalborg Kommune November 2017

[Indsæt billede fra image Shopperen] RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE OG ANBEFALINGER TIL DEN FAG- LIGE STYRING PÅ SOCIALOMRÅDET FOR VOKSNE

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Køge Kommune. Rapport vedrørende observation af visitationsmøde. Juni

Administrativ opfølgning på handleplan på Servicelovens voksenområde. Samlet forventet besparelse kr.

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet

Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde

RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Voksenudredningsmetoden.

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Lov om social service 107

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Notat til Børne- og Skoleudvalget

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

RAPPORT VEDRØRENDE GEN- NEMGANG AF 100 SAGER PÅ DET SPECIALISEREDE BØRNE- OMRÅDE

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Introduktion til redskaber

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Lov om social service 103

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Handleplan for børnefamilieområdet. Marts 2019

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune

RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE OG ANBEFALINGER TIL DEN FAG- LIGE STYRING PÅ SOCIALOMRÅDET FOR BØRN

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Indsats- og Anbringelsespolitik

Godkendelse af videreudvikling af tilbudsviften i Center for børn, Unge og Familier

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Kvalitetsstandard 85

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Proces- og handleplan for ajourføring og genopretning af sager på det specialiserede socialområde. Maj 2014.

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

STYREGRUPPEMØDE: ANALYSE AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Socialafdelingen. Familieplejen og Visitationen

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Uddannelse og beskæftigelse

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet

Standarder for sagsbehandlingen

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Kvalitetsstandard mellem BUR og Sundhed og Handicap

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Overgang fra barn til voksen. På tværs i Furesø Kommune

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Glostrup Kommune 2013

Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Standarder for sagsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Driftsaftale Socialområdet

I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.

Børn og Families Strategiplan

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Informationsmøde Marts 2011

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

Socialtilsyn Hovedstaden Årsrapport 2014 og status på 2015

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Transkript:

IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017

DAGSORDEN Hvad har BDO undersøgt? Hvordan har vi gjort det? Resultaterne Opmærksomhedspunkter

HVAD HAR VI UNDERSØGT Om Udviklingsstrategien for Børn, Unge og Familier og Handleplanen for Voksenområdet er implementeret i praksis og om der er fremadrettede opmærksomhedspunkter, som kan understøtte det videre udviklingsarbejde på området. Analysen har til formål: 1. At understøtte det igangværende arbejde med at implementere Udviklingsstrategien for Børn, Unge og Familier og Handleplanen for Voksenområdet, så den forventede reducering i antal anbringelser indfries i 2017 og 2018, og den forventede økonomiske gevinst realiseres. 2. At understøtte, at der fortsat udvikles alternative effektive tilgange og indsatser. 3. At understøtte en harmonisering af serviceniveauet for henholdsvis unge- og voksenområdet. 4. At understøtte en smidig overgang for borgeren fra børne- til voksenområdet.

HVORDAN HAR VI GJORT DET Gennemgået 50 anbringelses- eller botilbudssager. Sagerne er gennemgået ud fra et socialfagligt perspektiv med henblik på at afdække, om der er relevant sammenhæng mellem den unges behov for støtte og den støtte, der leveres med udgangspunkt i Udviklingsstrategien og Handleplanen - IKKE et revisionsperspektiv. Dialog med rådgiverne og deres ledere samt styregruppen

HVORDAN HAR VI GJORT DET Model for sagsgennemgangen som undersøger om strategierne udmøntes i praksis Om der er en inddragende og samskabende tilgang til det kommunale velfærdsområde Om der anvendes mindst indgribende indsatser Om der er fokus på muligheder og ressourcerne hos den unge udviklingspotentiale Om der er en vurdering af ressourcer i netværket Om der tilstræbes korterevarende anbringelser og botilbud Om der er økonomiske og faglige overvejelser over tilbudstyper Afsluttende vurdering - i hver enkelt sag Om der arbejdes systematisk i henhold til Udviklingsstrategien for børn, unge og familier og / eller Voksenområdets handleplan Om sagen samlet set er på rette vej i forhold til strategierne

RESULTATERNE Kompetent myndighedsudøvelse, kendetegnet ved systematik og høj grad af kontinuitet i sagerne samt rettidige handlinger Tydeligt at strategierne udmøntes i en stor del af sagerne (39 ud af 50) og herudover i mange handlinger i de enkelte sager Meget høj grad af kontinuitet i sagsbehandlingen i de enkelte sager og det vil sige, at de unge følges tæt og at det med relevante intervaller vurderes, om den igangsatte indsats stadig er den mest hensigtsmæssige God systematik i de fleste sager blandt andet med hensyn til at lave indstillinger, opstille mål for indsatserne samt sikre rettidig opfølgning

RESULTATERNE Målgrupperne er indenfor rammen Mange sager omhandler meget komplekse problemstillinger, funktionsnedsættelser og udsat familiebaggrund. Der er ingen af de 50 sager, hvor BDO har vurderet, at Aalborg Kommune har ydet en indsats, som ikke i den enkelte sag var nødvendig på handlingstidspunktet. Der er kun en enkelt undtagelse, hvor en socialfaglig vurdering eventuelt kunne have godtgjort, at anbringelsesgrundlaget forsat er tilstede.

RESULTATERNE Relevant og aktuelt oplysningsgrundlag og vurdering af indsatsbehovet Sagerne er meget fint oplyst med aktuelle statusnotater, udredninger og mødereferater. Der er ingen sager, hvor BDO har vurderet, at oplysningsgrundlaget for en indsats var for uklart. De unge er inddraget og bidrager til sagens aktuelle sagsbehandlingsgrundlag. Generelt meget relevante socialfaglige vurderinger i sagerne, som danner basis for valg af indsats og opfølgning. For unge i botilbud/anbragte har der været tilstrækkeligt grundlag for anbringelsen/tildeling af botilbud ved sidste indstilling, men i et par af sagerne, kan der strammes op på opfølgningen med henblik på vurdering af, hvordan indsatsen aktuelt bidrager til målopfyldelse.

RESULTATERNE Nedtrapning af indsatsen Generet er der meget høj grad af fokus på kontinuerligt at vurdere og tale med den unge om mulighederne for nedtrapning af indsatsen. Mange sager, hvor en nedtrapning aktuelt er udmøntet Mange sager, hvor der er lavet en plan for nedtrapning I 18 af de 50 sager er det ikke realistisk, at der på tidspunktet for sagsgennemgangen kan trappes ned i indsatsen begrundet i De unge har omfattende og komplekse problemstillinger på tidspunktet for sidste opfølgning Ankestyrelsen har truffet beslutning om, at Aalborg Kommune skulle tvangsfjerne eller opretholde indsatsen Behandlingsdom Generelt er der også fokus på meget små skridt i retning af nedtrapning, selv om indsatsen ikke som sådan kan nedtrappes.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Den unges ressourcer BDO ser, at der er fokus på den unges egne ressourcer i mange sager. Det er dog ikke systematisk, hvordan dette afdækkes eller beskrives. I dialogen med afdelingen gives der udtryk for At der generelt i praksis er stor fokus på den unges egne ressourcer, men det dokumenteres ikke systematisk i indstillinger og i visitationsfora. Genkendelighed i forhold til, at der i indstillinger mest fokuseres på den unges udækkede behov og nedsatte funktionsevne, for at sikre at den unge tildeles relevant støtte i relevant omfang. Det har ikke været praksis i det ene team at beskrive ressourcerne i indstillinger, men når der følges op, er det oplevelsen, at der tales meget om den unges ressourcer og hvad den unge kan opnå. At statusnotater i langt højere grad kan skærpe opmærksomheden og tydeliggøre den unges ressourcer. BDO vurderer, at der her er et udviklingspunkt i forhold til systematisk og metodisk at afdække den unges ressourcer og i forlængelse heraf sikre, at disse bringes så godt som muligt i spil både ved sagens oplysning, indstilling og opfølgning. BDO vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der etableres en fælles tilgang, som går på tværs af børne- og voksenområdet.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Ressourcer i netværket Det er generelt svært at se, om der er tilstrækkeligt fokus på ressourcer i netværket; særligt i botilbudssagerne. Der er ingen fælles systematik i afdækningen eller beskrivelse af eventuelle ressourcer i netværket. Mange meget ressourcesvage familier og det er hovedsaligt forældre, der sættes fokus på I dialogen med afdelingen gives der udtryk for Genkendelighed i forhold til manglende systematik og dokumentation af afdækning af netværkets ressourcer. Genkendelighed i forhold til om, at man i forbindelse med opfølgninger, ikke i samme omfang har opmærksomheden henledt på, om netværket kan gentænkes eller om der er opstået nyt netværk. Rådgiverne på voksenhandicapområdet giver udtryk for, at man for nogle unge oplever, at netværket er tyndslidt. BDO vurderer, at der er et generelt behov for tydeliggørelse af systematik overvejelser om netværksmuligheder, så det bliver tydeligt hele vejen rundt, at der indtænkes og gentænkes muligheder for inddragelse af netværk i alle sagsbehandlingsprocesserne.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Nedtrapningsplaner Det fremgår tydeligt, at der i sagsbehandlingen er opmærksomhed på, at indsatsniveauet om muligt helst skal være for nedadgående og i flere af de fremsendte sager, er der netop sket en nedtrapning af indsatsen eller lagt en plan herfor, som ses på forskellig måde i sagerne. Der ses ikke en egentlig systematik for, hvordan denne del af udviklingsstrategierne skal dokumenteres. I dialogen med afdelingen genkendes det, at der ikke er fælles systematik, i forhold til at sikre konstant opmærksomhed på nedtrapning af en indsats Samt at det ville være nemmere at italesætte nedrapningsplaner, hvis der også er reelle nedtrapningsmuligheder. Ungeområdet savner flere overgangsboliger i udslusningsfasen efter 107 og der opleves lang ventetid på de boliger, der allerede findes. Der efterlyses boliger, der ikke kun er til autisme/adhd-området, men også henvender sig til borgere med misbrug. BDO vurderer, at selv om der i sagerne kan spores opmærksomhed på nedtrapning, vil dette fokus kunne skærpes endnu mere, såfremt der blev indarbejdet en systematik, som blev anvendt i de forskellige sagsbehandlingsfaser.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Overgangen fra barn til voksen Det er generelt ikke tydeligt dokumenteret i sagerne, hvordan der samarbejdes om overgangen fra barn til voksen, men generelt er der et sagsbehandlingsmæssigt fokus på sammenhængen mellem anbringelse /botilbud og uddannelse. I dialogen med afdelingen er der enighed om, at overgangen fra ung til voksen ikke fungerer tilstrækkelig hensigtsmæssigt, om end det er blevet bedre gennem den senere tid. Mange oplever et godt samarbejde, men får det ikke tilstrækkeligt dokumenteret i sagerne. Der opleves uklarhed om roller og ansvar, ligesom forskellen i serviceniveauer fra børne til voksenområdet kan opleves som en barriere for en smidigt sagsbehandling. Samtidig er der heller ikke tilstrækkelig opmærksomhed på de muligheder, der også viser sig på voksenområdet for eksempel tilbud i Jobcenter og i uddannelsesregi. BDO vurderer, at der er behov for brush-up i forhold til tydeliggørelse af roller og ansvar mellem børn- og voksenområdet samt beslutning om et nyt tiltag, der sikrer, at der systematisk afholdes arbejdsmøder forud for mødet med forældrene, med henblik på at sikre et konstruktivt møde med familien efterfølgende.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Statusnotater Generelt er der aktuelle statusnotater fra anbringelsesstederne og botilbuddene, men der er dog ingen fælles systematik i forhold til, hvordan myndighed beder tilbuddene udfærdige statusnotater De fleste statusnotater er relateret i et eller andet omfang til de indsatsmål myndigheden har opstillet, men det kniber med at relatere indsatsmålene til et tidsperspektiv og til at forholde sig til den unges udviklingspotentiale indenfor de enkelte indsatsmål. Der ses ikke en systematik i forhold til hvilke krav og forventninger, der stilles til plejefamilierne i forhold til at levere statusnotater. Generelt er der enighed om et ønske om bedre kvalitet i statusnotaterne så rådgiverne modtager bedre og mere fokuserede statusnotater, som kan gå direkte ind i sagsbehandlingen og understøtte tydeliggørelse af den unges udvikling eller eventuelt mangel på samme. BDO vurderer, at der er behov for en ledelsesmæssig understøttelse af, at både interne og eksterne anbringelsessteder og botilbud leverer mere fokuserede statusnotater, som i flere perspektiver øger kvaliteten af sagsbehandlingen.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Fokus på målopnåelse Generelt er det positivt, at der i alle sager er opstillet mål ved etableringen af anbringelsen / botilbud. Men vi savner, at myndighedsområdet anvender et redskab, hvor det tydeliggøres, at der er sket udvikling indenfor konkrete områder i løbet af anbringelsen. I dialogen med afdelingen gives der udtryk for Enighed om, at der her er et udviklingspunkt for rådgiverne i at sætte mere operationelle mål og i forlængelse heraf også et udviklingspunkt i forhold til at påtage sig myndighedsrollen I dialogen fremhæves det interne døgntilbud Bøgen, som anvender en skabelon, hvoraf det tydeligt fremgår hvilken udvikling indsatsen bidrager til ud fra de mål, der er opstillet af myndigheden. BDO vurderer, at der kan komme mere fokus på dels at udarbejde operationelle mål for en indsats og dels på at sikre myndighedsrollen i opfølgningen, således at det sikres, at anbringelsesstederne / botilbuddene arbejder med udgangspunkt i de opstillede mål.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Økonomi i sagerne Jf. servicelovens 1 skal beslutninger træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn og derfor vil det være helt relevant, at begge typer oplysninger fremgår af indstillingsgrundlaget og i mange sager også i forbindelse med opfølgningerne. Generelt er det svært at se, at der er økonomifokus i sagsbehandlingen I mange sager er der oplysning om takster og de unges egenbetaling, men der er ingen systematik i forhold til om de økonomiske oplysninger fremgår ved indstillinger eller opfølgninger eller slet ikke fremgår

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Økonomi i sagerne fortsat. I dialogen med afdelingen gives der udtryk for At der er forholdsvis skarp adskillelse af økonomi og faglighed i den daglige sagsbehandling At der ikke findes en egentlig retningslinje om arbejdsgange og forhandling af priser mm. Rådgiverne skal ikke i indstillinger til visitationsudvalget beskrive den økonomiske side af sagen. I relation til aflønning af plejefamilier er Familieplejeteamet aktuelt i gang med at gennemgå alle kontrakter og vederlagsfastsættelser. I dialogen giver BDO udtryk for at have set et par sager, hvor aflønningen af plejefamilier umiddelbart vurderedes at være relativt høj og afdelingen giver der udtryk for, at dette kan skyldes At Familieplejeteamet endnu ikke er færdig med at gennemgå alle familieplejesager. At det kan være svært at nedbringe aflønningsniveauet i visse typer plejefamilier. BDO vurderer på baggrund af dialogen med afdelingen, at der aktuelt er høj grad af fokus på at tilpasse den økonomiske styring og den faglige styring overordnet set i sagerne, men det vil være hensigtsmæssigt at systematisere, hvordan der skabes sammenhæng mellem den faglige og den økonomiske styring af sagerne.

OPSAMLING Gennem samarbejdet med styregruppen og i dialogmøderne med rådgiverne og deres ledere, får BDO indtryk af en samlet set meget veldrevet afdeling med de rette faglige kompetencer. BDO får også et umiddelbart indtryk af god ledelsesmæssig styring og organisering af området samt godt fagligt engagement og udvikling. Strategierne for begge områder ses tydeligt i den faglige styring af sagerne og BDO vurderer, at implementeringen er rigtig godt på vej i sagerne, idet der ses resultater heraf i 39 sager og i mange af de øvrige sager, er der god opmærksomhed på nedbringelse af indsatserne. Herunder også det in mente, at der er 18 så komplekse og omfattende problemstillinger hos nogle af de unge, at en nedtrapning ikke vurderes at være realiserbar i umiddelbar fremtid. Implementering af strategierne kan også, udvikles på en række områder med henblik på i endnu højere grad at understøtter Udviklingsstrategien for børn, unge og familier og Handleplanen for servicelovens voksenområde. Opmærksomhedspunkterne i denne sammenhæng handler først og fremmest om udvikling af systematik indenfor konkrete udviklingsområder samt sikring af dokumentation for de mellemliggende socialfaglige vurderinger, der er gjort i sagerne.