Sundhedspædagogik - viden og værdier



Relaterede dokumenter
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

Sundhedspædagogik og ledelseskompetence

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

Seminar Tandplejen Sønderborg Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: ; ,

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Sundhed mad og måltider - børn og unge

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Bedømmelseskriterier

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:

Den pædagogiske læreplan

Lærervejledning til MindTalk

Mål for GFO i Gentofte Kommune

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Trivsel, forventninger og de unge selv?

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Skolens DNA (værdigrundlag)

Den sunde arbejdsplads

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening!

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Kompetenceudvikling og samarbejde

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Projekt Robuste Ældre

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Kommunom- uddannelsen

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Transkript:

Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Hvad siger EPOS analysen? Sundhedspædagogik hvad er det? Sundhedsbegreber tre eksempler Pædagogisk kompetence en nødvendighed?

Viden og faglighed EPOS analysen: Stigende grad af tværfaglige miljøer uanset arbejdspladstype SOSU erne har brug for at være skarpe på deres fagsprog, når de samarbejder på tværs af faggrupperne Det er langt nemmere at samarbejde, når man kender sine egne faggrænser og kerne-fagområder Man skal kende sit eget ståsted/sin faglige identitet, fordi det giver tryghed til at bidrage til det tværfaglige fællesskab, og fordi det skaber et trygt grundlag for at spørge om hjælp, når man bevæger sig uden for egen faglighed (s.14)

Forebyggelse og sundhedsfremme Hvad siger analysen om FB & SF? Flere redskaber til at begrunde og argumentere for forebyggelse og sundhedsfremme både i forhold til den enkelte borger og i forhold til borgerens pårørende Brug for at: kende og kunne bruge en anerkendende tilgang. kende grænsen mellem motivation og manipulation og undlade at manipulere. kunne tilrettelægge en samtale på en pædagogisk måde og så den henvender sig til den enkelte borger (s. 25-26)

Anden kultur og anden sundhedsopfattelse Rapporten fremhæver nødvendigheden i at : Kunne møde mennesker ud fra en kulturel/interkulturel forståelse danskere, som er opvokset i en tid, som var helt anderledes end nu indvandrere og flygtninge med andre traditioner og vaner både borgere og pårørende. Der efterlyses uddannelse, som kan klæde deltagerne på med kulturel baggrundsviden og forståelse og dels helt konkret om at arbejde med kulturelle erindringskasser og kulturelle livshistorier (s. 27).

Fokus på værdier hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed er også et spørgsmål om at leve et godt liv Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundere eller bedre retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppers værdier

Sundhed - et værdibegreb i sig selv? Sundhed kommunikeres som værdi, når: sundhed markeres som noget, der er bedre end det modsatte (usundhed, sygdom, dårligdom ) sundhed foretrækkes (frem for det usunde) Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres som noget, man kan tilslutte sig!

Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle til borgere eller fra én kontekst til en anden

Værdiafklaring Individuelle værdier Sociale værdier Andres værdier Personlige (i det sociale) Alter-ego-værdier : mine værdier i andres øjne Normer, vaner, rutiner Funktioner og opgaver Faglighed, viden, professionel identitet

Hvad er sundhedspædagogik? Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhed med refleksioner over pædagogik Fx en sundhedsindsats, der bygges op omkring refleksioner over læring, forandring, kompetenceudvikling Pædagogik med sundhedsoptik Fx en pædagogisk aktivitet, der bygges op omkring viden (teorier og begreber) om sundhed og sundhedsmæssige udfordringer og målsætninger

Sundhedspædagogik Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointe: forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering kan håndteres og reflekteres pædagogisk!

Sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for læring, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, former for viden samt de værdier (både målgruppernes og de professionelles), der er på spil At sikre et forandringsgrundlag, som mennesker kan bruge i forhold til at fremme deres egen og andres sundhed

Intentionel praksis hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, han/hun arbejder med reflekterer over udbyttet, effekten eller resultatet med fokus på læring og forandring

Sundhedspædagogiske opgaver Eksempler: Afklare værdier og forskellige sundhedsopfattelser Indkredse evt. værdikonflikter, dilemmaer og ambivalenser Skabe rum for deltagelse, læring, kompetenceudvikling og forandring - i en sundhedsfremmende retning Gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske aktiviteter

Dominerende pædagogiske forestillinger A. Sundhed kan og bør reguleres udefra B. Sundhed kan kun reguleres indefra

Sundhed udefra Opfattelsen af, at det enkelte menneskes sundhed kan reguleres udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov (behaviorisme) Typisk adfærdsmodificering Mål sat af andre Problem: virker ikke!

Sundhed indefra Opfattelsen af at menneskets sundhed kan reguleres indefra: Klassisk humanistisk, reformpædagogisk opfattelse, der ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse/autonomi Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste! Problem: hvad med ekspertisens viden og værdier?

En tredje vinkel: refleksiv pædagogik Sundhed kan reguleres i et gensidigt omverdensforhold: Tese: Mennesket kan kun regulere sig selv, når det lever i en meningsfyldt omverden, der tilbyder viden og værdier, der kan stimulere, udfordrende måde Målet er ikke adfærdsændring eller selvregulering Målet er et lærende omverdensforhold = at skabe meningsfuldhed

Refleksiv pædagogisk sundhedsindsats Grundlag: værdireflekteret sundhedsbegreb, viden, åbenhed, forståelse og hensyn Mål: ikke kun effekten af indsatserne men mål på: deltagelse, mening, handling og forandring i en sundhedsfremmende retning Middel: involverende pædagogiske aktiviteter, hvor mål eller forslag til ændringer ikke er givet på forhånd!

Sundhedsfremme pædagogisk set På den ene side at støtte deltagelse i lære- og dannelsesprocesser, der fremmer vilje, evner og muligheder for at leve sundt På den anden side at sikre muligheder for leve sundt

Forebyggelse pædagogisk set På den ene side at kvalificere risikobeslutninger På den anden side at sikre brugbare sundhedsoplysninger Risikobeslutninger Brugbar sundhedsoplysning

Eksempler på sundhedsbegreber I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb III. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb

I. Bredt og positivt WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv

WHO s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning (kausallogik) Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der frit kan vælges

VI. Inuit sundhedsbegreb At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er i naturen Det gælder om at finde sin plads i naturens orden

Sundhedspædagogiske kompetencer 1. Afklaret faglighed/faglige identitet, sundhedsopfattelse, individuelle og sociale værdier (holdninger og normer) 2. Ajourført viden om sundhed, forandringsstrategier, SF & FB 3. Blik for borgerens/familiens værdier og kulturelle tilhørsforhold 4. Blik for borgernes viden og opfattelser af sundhed 5. Lyst til at arbejde involverende og pædagogisk 6. Villig til at indgå i kollegial supervision kompetenceudvikling 7. Gennemføre og evaluere sundhedsfremme og forebyggelse, hvad angår borgernes læring (forventet og realiseret) og pers. Udvikling 8. Nytænkning og idéudvikling udvikling af nye pædagogiske veje for forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af faggrupper Hertil kommer villighed ift. forandringsprocesser på arbejdspladsen og implementering af nye pædagogiske idéer/opgaveløsninger.

Baggrundslitteratur m.m. http://www.dpu.dk/site.aspx?p=5290&init=kawi - Se under publikationer