Valhalla 2013
I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Det rytmiske univers : Mål: Vi vil styrke børnenes fællesskabsfølelse og sociale kompetencer gennem sang og rytmik, samt skabe et miljø hvor der er plads til det enkelte barns deltagelse. Vi vil udvikle børnenes motorik og forståelse for rytmer og fagter, herunder også styrke deres fornemmelse for rum og retning via dans og rytmik, afhængig af alder. Vi vil styrke børnenes kendskab til forskellige instrumenter, sange og sanglege. Vi vil styrke børnenes glæde ved bevægelse. Vi vil styrke børnenes sproglige udvikling ved hjælp af sang. Vi vil styrke børnenes kreativitet f.eks. ved at lave instrumenter. Arbejdet med det Rytmiske univers starter op lige efter jul, og der arbejdes med temaet de første 3 måneder af året. Der arbejdes på tværs af grupperne, og med alle børn i institutionen. Fortælling 1: Jeg har planlagt en aktivitet for børn i alderen 1½-2 år. Aktiviteten går ud på, at de skal spille musik på forskellige musikinstrumenter. De 4 børn sidder på et tæppe og kigger på mig, da jeg tager 4 trommer og en lille vogn med instrumenter frem. De får hver en tromme, og jeg fortæller dem at de skal slå på trommen med hænderne for at spille på den. Jeg viser dem hvordan, for at sikre mig at de har forstået det. De går alle i gang med at tromme på trommerne. De eksperimentere med lydene, det er forskellige lyde der kommer fra trommerne afhængig af hvor de slår på trommen. Efter et stykke tid, hvor de har fået lov til at slå på trommerne og jeg kan se interessen daler, gemmer jeg trommerne væk, og finder rasle æg frem. De får 2 æg hver og begynder at rasle med dem. Jeg begynder at synge nogle sange og lave fagter til dem, børnene spiller med rasle æg til. En af børnene genkender den ene af sangene (Mester Jacob) hun kan fagterne til den og den sidste linje af sangen, som hun synger (Bim, bam bum). Til sidst får de lov at lege med alle rasle æggene.
Analyse: Første del af aktiviteten er til dels voksenstyret, men herefter åbnes der op for vognen, som indeholder en masse forskellige musikinstrumenter. Børnene får selv lov til at vælge hvilket instrument de vil spille på, dette til stor glæde og begejstring. Det er spændende for dem, selv at få lov til at eksperimentere med instrumenterne. De afprøver dem alle, og holder også øje med hvad de andre børn spiller på. I forhold til opfyldelse af vores opstillede mål, bliver børnenes fællesskabsfølelse styrket ved deres sociale samspil. De er sociale med hinanden, ved at de ser hvilke instrumenter de hver især vælger, de spiller sammen og er interesserede i hinanden. Børnenes motoriske udvikling er også i spil. De bruger kroppen til at spille på instrumenterne og til at lave fagter til sangene. Vi skal udvikle på, at kroppen kommer mere i spil, men børnene valgte selv at spille på instrumenterne siddende. Dette kan skyldes, at så små børn kan have svært ved både at have fokus på instrumenterne og være fysisk aktive. Børnenes sproglige udvikling styrkes ved at vi synger enkle korte sange, som børnene efter kort tid genkender og begynder at synge med på. Fortælling 2: 11 3-årige drenge er i gang med bevægelse til musik. De har været i gang ca. 3 minutter, da jeg støder til. Aktiviteten er voksenstyret og alle er aktive og ser glade ud. Philip råber hej og spørger, om jeg vil være med. Jeg svarer, at det vil jeg gerne lige om lidt, men at jeg først lige vil kigge lidt på.
Børnene skal nu hoppe på et ben. Philip hopper på et ben -3 hop skifter så til det andet ben, han smiler og siger henvendt til mig, at han lige går ud for at drikke vand. Aktiviteten hedder nu hoppedans på 2 ben. Philip kommer hurtigt ind på stuen igen. Går resolut hen og tager Jonas i hånden. Jonas smiler til Philip, og de danser/hopper glade videre sammen. Flere af de andre drenge kigger på Jonas og Philip, og nogle af dem begynder også at invitere andre til pardans. Pludselig står kun Jeppe lidt betuttet uden en dansepartner og den voksne spørger Jeppe, om de skal danse sammen. Jeppe smiler, tager imod den udstrakte hånd og danser nu sammen med den voksne. Analyse: Fortællingen viser hvordan musik og bevægelse giver aktive og glade børn. Den viser også, hvordan bevægelse til musik kan være kontakt skabende og hvordan børn gensidigt kan inspirere hinanden. Fortællingen viser også, hvor vigtigt det er, at den voksne er opmærksom og tager del i aktiviteten, så ingen kommer til at føle sig udenfor fællesskabet. Fortælling 3: Vi sidder i en rundkreds og synger Billi Bom. (en sang vi klapper til). Anders 2 år, der er helt ny på stuen, deltager ikke. Fie 4 år, der sidder ved siden af ham, opdager at Anders ikke er med. Hun tager ham i hænderne og klapper med hans hænder i takt til sangen. Anders smiler efter et par vers. Analyse: Et godt eksempel på hvordan sang og musik kan være med til at styrke børnenes fællesskabsfølelse og sociale kompetence. Og hvordan større børn støtter de mindre. Den 4 årige pige udviser stor social kompetence, hun har øje for at den lille dreng er usikker på situationen. Hun tager hånd om ham, og han tager imod hjælpen. Fortælling 4: Dan, Jon og John har fået en xylofon at spille på. De skiftes til at spille på den. Jeg giver dem 2 trommer, så de har et instrument hver. Nu spiller de sammen og laver små sange til. På et tidspunkt bruger de ord som tissemand i sangen, og griner sammen. Efter ca. 10 minutter overtager Mie og Louise trommerne, og de eksperimenterer med at lave lyde hvor de kradser på trommen, og slår på kanten. Nu overtager Mie xylofonen og John og Dan tager trommerne. De spiller We will rock you, og de synger højt i kor.
Analyse: De har det sjovt, de bytter instrumenter, laver spontan sang og eksperimentere med lyde og ord (endda på engelsk) og de spiller sammen. Det er tydeligt at mærke, at fællesskabsfølelsen er til stede i aktiviteten. Det næste år har vi valgt at arbejde med hverdagslivstemaet Omstrukturering i børnehaven. I Valhalla er der 3 børnehavegrupper. 1 gruppe med de største børn (dem der skal i skole næste sommer), og 2 grupper med de 3-4 årige børn. Det har vi valgt at ændre på, så der fremover vil være 3 børnehavegrupper med børn fra 3-6 år. Mål for omstruktureringen: Vi vil styrke børnenes muligheder for at danne et naturligt hierarki på grupperne. Vi vil give børnene mulighed for at danne relationer med flere børn, også dem der er yngre eller ældre. Vi ønsker gennem omstruktureringen at skabe et bedre personalesamarbejde blandt de 3 børnehavegrupper, hvor personalets ressourcer udnyttes bedre og hvor de har større mulighed for at få deres kompetencer i spil. Omstruktureringen giver mulighed for at der i børnehaven bliver flere forskelligartede aktiviteter. At de store børn udvikler større empati og lærer at tage hensyn til de mindre børn, som derigennem får mulighed for at spejle sig i og lære af de stører. Vi giver børnene større mulighed for at blive inkluderet i børnegruppen, da de har større mulighed for at danne relationer, der matcher det individuelle barn.