Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget af den gennemkørende trafik, som vist på kortene på s. 2 og s. 3. Derudover er Hold-an Vej på strækningen mellem Ballerup Byvej og Ballerup Boulevard/ Ågerupvej særdeles trafikeret, og den udgør en trafikal barriere mellem byområderne på hver sin side af vejen. På denne strækning er vejen 4-sporet med en stor midterrabat, som gør det vanskeligt at krydse udenfor de signalregulerede kryds. Vejen er stort set facadeløs. Ballerup Boulevard har også en stor trafikmængde, mens trafikken på Ågerupvej er forsøgt begrænset ved at forbyde gennemkørende tung trafik, ligesom det ikke er tilladt at svinge til højre fra Ågerupvej ind i Vestbuen og omvendt at svinge til højre fra Vestbuen ind på Ågerupvej. Kortet på s. 3 viser, hvorledes konkurrenceområdet er afgrænset i den trafikmodel, som stilles til rådighed. Trafikmodellen er nærmere beskrevet i bilag 14. Kortet viser også, hvorledes de store trafikmængder fordeler sig i forhold til tællinger gennemført de seneste 5 år. Veje uden tællinger er alle lokalveje med begrænset trafik. Ballerup Kommune har udarbejdet Vej- og Trafiksikkerhedsplan 2008-2012 (http://www.ballerup.dk/get/51348.html). På baggrund af uheldsanalyser, borgerhenvendelser, skolevejsanalyser, trafiktællinger m.m., udpeger planen strækninger og kryds i kommunen, som skal have fokus i det løbende trafiksikkerhedsarbejde. Der er udpeget 25 projekter, som har højeste prioritet. I bymidten er der to projekter: 1. Muligheden for at reducere hastigheden og øge trygheden på Præstevænget og Bydammen. 2. Sikre en bedre afmærkning af fodgængerfeltet, hvor Centrumgaden (gågaden) krydser Linde Allé. Ballerup Byvej er præget af trængsel i myldretiderne, og det betyder, dels at der er mange, der kommer fra nord ad Skovvej og fra syd ad Ballerup Boulevard, som vælger at køre gennem Ballerup Bymidte ad Hold-an Vej fremfor at benytte Ballerup Byvej - Ring 4, dels at mange af Movia s busser, som kommer fra nordvest, kører ad Præstevænget Bydammen frem for at fortsætte ad Ballerup Byvej og Hold-an Vej (betjening af Rådhuset). Der kører ca. 200 busser igennem Præstevænget på et hverdagsdøgn. Det er ønsket, at al gennemkørende trafik skal afvikles på Ring 4 Ballerup Byvej Vestbuen og Sydbuen, mens afkørslen ved Ballerup Boulevard kun skal benyttes til lokal trafik til/fra bymidten. Barriereeffekten på Hold-an Vej ønskes brudt, og der er et stort ønske om at få etableret en god og sammenhængende bymidte henover Hold-an Vej. En mulighed kunne være at lukke Hold-an Vej for gennemkørende trafik, dog under hensyntagen til at Movia s busser skal kunne
komme hensigtsmæssigt til/fra Ballerup Station. Der har også været idéer om at føre en vej fra Vestbuen henover baneterrænet til Ballerup Centret/bymidten. I december 2009 vedtog Folketinget anlægsloven om etablering af Frederikssundsmotorvejen fra M4 til Frederikssund. I første omgang bygges strækningen mellem M4 og Tværvej plus motortrafikvejen Kildedalsvej (Tværvej) Frederikssundsmotorvejen, se kortet s. 3. M4-Tværvej (2. etape) forventes at åbne i 2015. Åbningen af Frederikssundsmotorvejen forventes at give en reduktion af biltrafikken på Ballerup Byvej på i størrelsesorden 40%. Den overordnede infrastruktur omkring og i bymidten
Trafikmængder på de overordnede veje omkring og i bymidten Den fremtidige Frederikssundsmotorvej omkring Ballerup 3
Cykelstinettet Konkurrenceområdet er præget af mange dobbeltrettede cykelstier, som både følger Hold-an Vej, men som også fører ind i de enkelte boligområder. Det betyder, at det er vanskeligt for udefrakommende at finde rundt på cykelstinettet. Det separate stisystem er valgt, da det trafiksikkerhedsmæssigt er bedre end krydsninger i niveau med vejene. Der er dog også cykelstier langs de største af vejene. Både Hold-an Vej og jernbanen er store barrierer, som kun kan krydses få steder. Ved stationen er det kun muligt at krydse banen ved at bruge stationsunderføringen, hvilket kræver, at cyklen skal trækkes op/ned af mange trapper. Der er et stort ønske om en bedre skiltning, og at det bliver infrastrukturen for de bløde trafikanter, som dikterer bymidtens infrastruktur. Der har f.eks. været idéer om, at etablere en mere direkte nord-syd og en østvest gående cykelrute, som krydser hinanden i bymidten, så man ikke som i dag skal kringle sig igennem. De øvrige stier skulle så koble sig på disse to hovedruter. Ballerup Kommune blev i 2009 udnævnt til Årets Cykelby (http://www.ballerup.dk/get/50668. html), og Kommunen har udarbejdet en cykelpolitik med en tilhørende handlingsplan (http:// www.ballerup.dk/get/48640.html), som viser, at der arbejdes på mange forskellige fronter for at fremme cyklismen i kommunen. Et af projekterne er at få etableret og skiltet et sammenhængende net af trafikstier sammen med nabokommunerne. Cykelstinettet. De prikkede strækninger er ønskede ruter, der p.t. ikke eksisterer 4 Stiforbindelser og over- /undergange i bymidten
Parkeringspladser i bymidten Parkering Der er hovedsageligt 3 timers parkering i Bymidten. Beboere og erhvervsdrivende, som bor eller har virksomhed inden for området mellem Bydammen, Sct. Jacobsvej, Hold-an Vej og Linde Allé, tilbydes en parkeringsordning med bilmærkater. Ordningen medfører, at bilister med mærkat i forruden af bilen lovligt kan holde ubegrænset på de to store parkeringspladser ved Super Best og Ahornsvej. Syd for banen er der to mindre pendlerparkeringspladser (67 pladser tæt på stationen og 75 p-pladser langs Baltorpvej), hvor det er muligt at holde tidsubegrænset. Parkeringspladserne er egentlig forbeholdt brugerne af Baltoppen, Kasperskolen m.m., men bruges i praksis af pendlere, som rejser videre med S-toget. Ligeledes findes der nord for banen 44 parkeringspladser langs Lindevænget, som kan anvendes som pendlerparkering. Der er i 2005 og i 2006 blevet gennemført parkeringsanalyser for hhv. bymidten og området omkring Baltoppen. Disse analyser ligger tilgængelige på Kommunens hjemmeside i højre side på http://www.ballerup.dk/get/51150.html. Analyserne konkluderer overordnet, at der er tilstrækkeligt med parkeringskapacitet i Bymidten. Der er kun sket en enkelt ændring i forhold til de beskrevne forhold i de 2 analyser, nemlig at det er blevet muligt for butiksejerne i Ballerup Centret at købe en parkeringsplads/licens til at kunne holde ubegrænset tid på taget af parkeringshuset ved Ballerup Centret. Problemet med de mange parkeringspladser er, at hovedparten er overfladeparkeringspladser, som dermed optager meget store arealer. Det er et ønske, at parkeringen ikke skal optage centrale byrum - parkeringen skal minimeres i byrummene. Kollektiv trafik Ballerup Station er et stort trafikknudepunkt for skift mellem S-tog, regional og lokalbusser. Ballerup Station ligger på Frederikssundsbanen og trafikbetjenes af S-togslinjerne C (Frederikssund-Klampenborg) og H (Frederikssund-Østerport). Det betyder, at der er 9 S-togsafgange i timen til/fra København i dagtimerne og 6 afgange i timen om aftenen og søndage, mens der er 6 S-togsafgange i timen til/fra Frederikssund i dagtimerne og 3 afgange i timen om aftenen og søndage. På en almindelig hverdag er der ca. 14.000 personer, der enten stiger af eller på S-toget på Ballerup Station. Ballerup station har en stor busterminal, der trafikbetjenes af 15 buslinjer, heraf 3 S-buslinjer, 1 kommunal gratis servicebuslinje og 1 natbuslinje. Der er på et hverdagsdøgn ca. 12.500 personer, der enten stiger af eller på busserne på Ballerup Station. Buslinjerne kan ses på http://gis. ballerup.dk/webgis/ ved at vælge By & Bolig og herunder klikke på hhv. buslinjer og busstoppesteder. 5
Der er naturligvis en del passagerer, som skifter mellem S-toget og busserne eller mellem buslinjerne. I november 2004 gennemførte det tidligere HUR en skiftemønsterundersøgelse på S- buslinjerne 400S og 500S. Undersøgelsen viser: at 43 % starter deres rejse på Ballerup Station at 22 % skifter til/fra andre buslinjer at 14 % skifter til/fra S-toget at 10 % skifter indbyrdes mellem 400S og 500S at 10 % skifter til/fra linje 350 S. Skiftemønsterundersøgelsen er lavet for de to regionale S-buslinjer. Det må derfor formodes, at der på de lokale buslinjer vil være en højere andel af passagerer, der skifter mellem S-toget og busserne formentlig er fordelingen, at ca. 50% starter rejsen på Ballerup St., 25% skifter fra andre busser og 25% fra S-toget. Med denne fordeling svarer det til ca. 20.000 daglige brugere af Ballerup St., som er relateret til busserne og S-toget. Den eksisterende placering af busterminalen er optimal for brugerne af den kollektive trafik og borgerne. Den nære placering i forhold til S-banen sikrer korte og stort set tørskoede skift mellem S-toget og busserne. Der er en høj tilgængelighed, og såfremt nærheden til bymidten og Ballerup Centret bliver udnyttet bedre, er der et stort kundepotentiale i busterminalens mange brugere. Movia vurderer, at udformningen af den eksisterende busterminal sikrer en fleksibel og hurtig afvikling af busserne, også i myldretiderne, hvor der er op til 60 busafgange pr. time. Den overskydende kapacitet, der i dag eksisterer på terminalen, bruges i forbindelse med opstilling af busser med kortere eller længere ophold. En evt. ombygning af terminalen til en kompakt terminal vil kunne indskrænke det areal, som busserne i dag bruger til betjening af kunder. Til gengæld kræver denne løsning et areal tæt på til parkering af busser og pausefaciliteter til chaufførerne. Et valg af en kompakt terminal vil ikke reducere det samlede arealbehov, og samtidig kræver løsningen mere tid, da busserne skal køre mellem busterminalen og parkeringsområdet, hvilket alt andet lige vil resultere i en dyrere løsning. Adgangen til busterminalen for busserne sker fra henholdsvis Linde Allé (primært busser fra/ mod syd) og Bydammen (primært busser fra/mod nord). Der har været beboerklager over de mange busser, der kører gennem Bydammen, hvorfor det kun er busser i rute, der må køre på Bydammen. Til gengæld er de 2 adgangsveje med til at sikre en hurtig og effektiv betjening af busterminalen og stationen. Det er et stort ønske, bl.a. fra de svagtseende og gangbesværede om at forbedre adgangsforholdene til stationen og busterminalen. Bl.a. når man kommer fra Baltorpvej ved at etablere elevator på begge sider af banen, enten i forbindelse med tunnelunderføringen eller som en gangbro. P.t. er det muligt i Ballerup centrets åbningstid at gå gennem centeret og anvende centrets elevator direkte ned på perronerne eller til busterminalen. Udenfor centrets åbningstid er man nødt til at gå en stor omvej ad Baltorpvej Hold-an Vej Centrumgaden for at benytte elevatoren fra Centrumgaden ned på perronerne eller at fortsætte videre til busterminalen ad Centrumgaden. På Ballerup Station er der etableret aflåst cykelparkering for enden af biblioteket et sted, som virker lidt utrygt. På den modsatte side af busterminalen er der også etableret cykelparkering, men området er kedeligt, og mange føler det utrygt pga. affald, hærværk på cykler m.m. Ballerup station var i 2009 udpeget som fokusstation, hvilket betyder, at DSB vil forsøge at skabe bedre forhold for S-togspassagerne ved at sikre gode cykelparkeringsforhold og skabe mere liv på stationen m.h.p. at skabe mere tryghed. Derfor bliver der i foråret 2010 foretaget en generel renovering af cykelparkeringen. Samtidig øges antallet af cykelparkeringspladser fra 1.129 pladser til 1.583 pladser, heraf bliver yderligere 144 pladser overdækket. Det betyder, at der fremover vil være endnu flere overdækkede og aflåste cykelparkeringspladser, som især er tiltænkt pendlerne. Der er som beskrevet ovenfor meget begrænsede muligheder for pendlerparkering af biler ved stationen, idet man ønsker at pendlerne primært skal komme til stationen på cykel eller med bussen. 6