Dansk Blåkvæg Nyhedsbrev 28 Tag nyhedsbrevet med til årsmødet. I AVLERTIMEN ser vi på nogle af tabellerne I dette nummer: BLÅs ledelse 2 Status kejsersnit 2 Krydsningsindeks 3 Vej dine kalve 4 Årsmøde 2015 5 Dagsorden gener. 6 Hos Cogent 7 Vinterfrakker 11 Mælk ud. opdræt 12 Insemineringstyre 13 Dyrskuer 2015 21 Krydsningsdata 22 Individprøve 2015 23 Medlemmer 23 Stemningsbilleder 25 Insemin. statistik 26 Otte 6 ere 26 Årsmøde og generalforsamling Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj 2015 Dansk Blåkvæg Danish Blues Forår i Blåkvægs tegn Det helt rigtige forårsvejr lader stadig vente på sig her i Nordvestjylland. Vi savner 2cifferede temperaturer. Derfor er græsset ikke groet ret meget, men når der kommer gang i det, skal vi til en af vores højtidsdage, nemlig udbinding af vores dyr (for os der har dem på stald hele vinteren). Jeg taler ikke kun på egne vegne. Forleden dag besøgte næsten en kvart million mennesker en række gårde for at se øko-køerne blive lukket på græs. Vores Årsmøde står lige for døren. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag med vores Avlertime, den ordinære generalforsamling, men ikke mindst et rigtigt hyggeligt samvær og lidt godt mad. I år er det sådan, at dem, der ikke går så meget op i det faglige har mulighed for en tur på Hjerl Hede der er fri adgang, mens vi holder avlertime og generalforsamling. Jeg håbr at se mnage af vores medlemmer til vort Årsmøde. Salg af blåkvægssæd til krydsningsproduktion fortsætter med at sætte nye rekorder. Pr. 1. april 2015 er der de seneste 12 måneder solgt over 66.000 strå. Med det store sædsalg er der oplagt at tappe flere danske tyre. I år har vi planlagt at tappe seks tyre (en afprøvet tyr + fem ungtyre). Sideløbende køber vi sæd af en del udenlandske ungtyre, og det skulle gerne øge vores muligheder for at finde de næste toptyre til krydsningsbrug. Men sammen med det store sædsalg har Vikings konkurrenter også sat mere fokus på at sælge blåkvægssæd. Den hårde konkurrence presser sædpriserne. I fremtiden skal vi nok indrette os efter en mindre avance på salg af sæd. Inden længe starter årets dyrskuesæson. Jeg håber, vores medlemmer bakker op om de lokale dyrskuer. Det er en helt unik mulighed for god reklame for vores race og en oplagt lejlighed til at komme i snak med andre om Blåkvæg og ad den vej få aflivet nogle af de myter, der fortsat er om kælvningerne. Vi er i bestyrelsen altid klar til at komme med gode råd om det at udstille. Vi i bestyrelsen bestræber os på at møde op på de skuer, hvor der udstilles Blå dyr. Til Landsskuet håber vi på rigtig god opbakning med dyr i år. Sidste år havde vi en rigtig god udstilling, men vi håber på endnu flere dyr i år. Det er nogle rigtig hyggelige dage med en masse socialt samvær. De sidste par år har vi haft fællesspisning fredag aften, hvor både udstillere og medlemmer, der besøgte skuet den dag, deltog. Vi gentager naturligvis den gode tradition i år, og vi håber, at medlemmer, som ikke udstiller, overvejer at besøge Landsskuet fredag og deltage i det fælles samvær fredag aften. Blåkvæg Danmark betaler også i år omkostninger for tilmelding og transportomkostninger til og fra skuet for de Blå dyr. Fremtiden for Dansk Blåkvæg står og falder fortsat med, at vi har styr på frekvensen af kejsersnit. Derfor, og det gælder ALLE: Vær sikker på, at de drægtige køer har det rette ("beskedne") huld og er i god kondition til at kælve. Bestyrelsen har startet en snak om, i hvilken retning, vi skal udvikle Dansk Blåkvæg. Hvad er din holdning? Det er et vigtigt emne, som vi bliver nødt til at forholde os til, og det kommer nok til at fylde del i den nærmeste fremtid. Med det vil jeg ønske alle et fortsat godt forår og en god sommer. Forhåbentligt ses vi til Årsmødet og på sommerens dyrskuer. Tilmeld dig hos Holger Bolvig 4046 6568 Udgiver: Blåkvæg Danmark Redaktør: Mogens Stendal Blåkvæg Danmarks nye hjemmeside er nu lavet. Vi skal i gang med at lægge tekst ind!
Procent Side 2 Bestyrelse mm. i Blåkvæg Danmark pr. april 2015 Bestyrelse Navn Telefon E-mail Formand Lars Thede 2284 3977 ltede@live.dk Næstformand Per Glerup 2763 1953 pglerup@hotmail.com Bestyrelsesmedlem Niels-Christian Thomsen 7178 8939 karenborupth@gmail.com Bestyrelsesmedlem Thomas Routh 2172 4115 forpagteren@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem Kent Falk 2255 0065 kentfalk72@gmail.com Suppleant (tilforordnet) Daniel Emil Bjerregaard 4075 5895 marialaue@mail.dk Kasserer Mathias Thede 2889 8517 mathiasthede@gmail.com Sekretær Holger Bolvig Nielsen 4046 6568 bolvig.nielsen@email.dk Redaktør og rådgiver Mogens Stendal 2171 7750 sasso@post5.tele.dk Status for kejsersnit på renracede Blå køer Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk Kælvningsforløb, 1996-2015 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1995 2000 2005 2010 2015 2020 År % lette % vanskelige % kejsersnit I 2005 tog vi skeen i den anden hånd og målrettede indsatsen mod færre kejsersnit hos Blåkvæg. Det var det år, vi indførte forbuddet mod løbning eller inseminering af Blå kvier med en Blå tyr. Det hjalp, og det er med stor tilfredshed, bestyrelsen konstaterer, at det kun er undtagelsesvist, at en Blå kvie skal have en ren Blå kalv! De seneste syv år har frekvensen af kejsersnit uden afbrydelse ligget under Justitsministeriets, Det dyreetiske Råds samt landboorganisationernes krav fra 1998 om højest 10 procent kejsersnit. Men med de få kælvninger om året (godt 100 Blå hundyr, der kælver) skal der ikke meget til, før statistikken går den gale vej! Vi skal hele tiden og til enhver tid have stort fokus på kælvningsforløbet hos vore renracede kvier og køer. De bedste, gode og effektive råd er fortsat: 1. Lad være at foretage forebyggende kejsersnit 2. Kælvedyr skal være i moderat foderstand 3. Undgå lange kælvningsintervaller 4. Giv kælvedyr mulighed for god motion 5. Anvend insemineringstyre/foldtyre med højt avlsværdital for Fødsel eller tyre med X-indekser og mange levendefødte kalve samt gode tal for kælvningsforløb.
Dansk Blåkvæg I Vision og Mission for Blåkvæg Danmark har bestyrelsen fastsat pejlemærker for det fremadrettede arbejde med Dansk Blåkvæg. Vision Mindst 75 procent af kødkvægssæd, anvendt til inseminering af malkekøer i Danmark, skal inden udgangen af 2015 være sæd af blåkvægstyre. Mission Blåkvæg Danmark vil skaffe den genetisk bedste og samtidigt den billigst mulige sæd af danske og udenlandske blåkvægstyre til brug for såvel krydsning på malkekøer som til renavl. Formålet er at sikre mælke- og slagtekalveproducenter den bedste økonomi ved produktion af slagtekalve samt at udvikle den danske bestand af Blåkvæg til en effektiv, økonomisk race med vægt på fortsat lettere kælvninger af såvel krydsnings- som renracede kalve. Krydsningsindekser (X-indekser) for kødkvægstyre Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk SEGES i Skejby beregner X-indekser to gange om året, i maj og i november. Det er sket siden november 2013. SEGES har defineret nogle krav for at en races tyre kan få beregnet S-indekser, og for at den enkelte tyr af disse racer får offentliggjort X-indekser. En races tyre kan få X-indekser, når: Mindst 10 tyre har mindst 20 stk. født afkom i mindst tre besætninger og mindst fem slagtede kalve. Tyre, der opfylder disse krav, udgør racens base Hver tyr skal have mindst 100 stk. født afkom i mindst 10 besætninger samt mindst 25 stk. slagtet afkom fra mindst 10 besætninger Ved at korrigere racens base for raceforskelle, kan tyrene sammenlignes på tværs af racer (dette er i modsætning til de generelle avlsværdital, hvor dyrene kun kan sammenlignes inden for racen). Information for den enkelte kalve bliver korrigeret til en standardkalv, hvilket er en tyrekalv med en Holstein mor og slagtet ved en alder af 365 dage. I beregningerne indgår krydsningsafkom med Blå, Limousine eller Simmental far og en Holstein- eller Jerseyko som mor. Kun afkom fra malkekøernes 2. eller senere kælvning indgår. Resultaterne for afkom efter den enkelte tyr er i første omgang blevet udtrykt i økonomiske værdier eller andre enheder, der i første omgang kan gøre det lidt vanskeligt at tolke resultaterne. Vi har imidlertid opfordret SEGES til at udtrykke resultaterne med et gennemsnit på 100 for den enkelte egenskab med en såkaldt standardiseret spredning på 10 enheder. Dette er præcist på den måde, de velkendte avlsværdital bliver præsenteret, og som de fleste er fortrolige med. Herved kan resultaterne for X-indekserne nemt forstås af alle.
Side 4 HUSK at veje alle dine kalve Af " Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk Mælkeproducenter deltager i ydelseskontrollen og får derved sikre oplysninger om den enkelte ko præstationer. Uden en høj, stabil mælkeydelse gennem hele laktationen har en malkeko ingen fremtid i besætningen. En ammeko skal også kunne malke. Koens evne til at give mælk måler vi ved at se på kalvens tilvækst, i det vi registrerer kalvens vægt ved fødsel, 200 dage og 365 dage. De lovpligtige er: 1. Ind og udgang i besætningen 2. Fødselsdato samt kalvens CKR-dyrenummer 3. Kalvens køn og mor. De frivillige er: 1. Kælvningsforløb 2. Kalvens tilstand 3. Kalvens størrelse 4. Kalvens vægt. Vægt ved fødsel sker på selve dagen og er nem at foretage, når du alligevel har fat kalven for at sætte øremærker i. Med hensyn til vejning ved 200 dage og 365 dage er Edb-programmerne for kødkvæg lavet sådan, at du har en margin på 60 dage til hver side til at foretage den aktuelle vejning. Programmet korrigerer så automatisk vægten til 200 eller 365 dages vægten. Men den registrerede vægt bliver naturligvis mere korrekt, jo tættere vejningen sker på dagen for 200 eller 365 dages alderen. Blåkvæg Danmark vil meget, meget gerne, at alle også bidrager med de frivillige registreringer i forbindelse med en fødsel. I figuren kan du blandt andet se, på hvilke delindekser, at vejetallene får indflydelse. Figuren viser også, hvilke andre vigtige registreringer, der bidrager til beregning af avlsværditallene. Jo flere registreringer, des sikrere avlsværdital. Des bedre kan vi alle gennemføre avlsarbejdet. Forældreskabsbestemmelse af tyren Forlang altid en bekræftet forældreskabsbestemmelse ved køb af tyr måske også af hundyr!. Og få den lavet, hvis du bruger en af dine egne tyre. Tjek, inden du bruger tyren, at den har en 3-leddet stamtavle. Nogle registreringer er lovpligtige, nogle er frivillige. Hvis kalven ikke er et resultat af en inseminering, er det vigtigt, at du får registreret start og slut på løbeperioden, hvor den foldtyr har gået sammen med de aktuelle hundyr. Så kommer faderen automatisk på stamtavlen fra kalvens fødsel..
Side 5 Årsmøde og generalforsamling 2015 Bestyrelsen for Blåkvæg Danmark har hermed fornøjelsen at invitere alle medlemmer til årsmøde og til ordinær generalforsamling Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj 2015 i Vestjylland (syd for Holstebro). Dagens program ser sådan ud: Klokken 1030 Klokken 1130 Klokken 1230 Brunch i Restaurant Skyttegården, Hjerl Hede, Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup Avlertime i Restaurant Skyttegården. Ledsagere og andre kan besøge Hjerl Hede Ordinær generalforsamling i Blåkvæg Danmark i Restaurant Skyttegården, efterfulgt af let forfriskning Besætningsbesøg hos Henrik Jeppesen, Hoager, og Thomas Routh Jakobsen (medlem af bestyrelsen) Klokken 1800 Bedriftsbesøg hos Jesper Hedegaard, Borbjerg ved Holstebro. Cirka 300 fedekalve på stald, heraf en del krydsninger mellem Blåkvæg og Holstein Middag på Restaurant Skyttegården. Blåkvæg Danmark er vært Klokken 1930 (senest) Årsmødet 2015 er forbi. Skyttegården. Stuehuset er bygget omkring 1800-tallet. Laden er fra ca. 1850, og udhuset er fra slutningen af 1700-tallet. Gården er med sine hvide striber, der adskiller bindingsværket fra de gulkalkede mure, typisk for egnen. På laden ses en såkaldt stokmølle, der stammer fra Hulsig. Møllen har trukket på gårdens kværn og hakkelsemaskine. Herregårdsskyttens væsentligste opgave bestod i vildtpleje på godsets jorder samt at levere det fornødne vildt til godsets husholdning. I bynære skove havde skovens personale ofte en bifortjeneste ved at drive taktørsted, hvor folk kunne spise den medbragte mad og købe kogende vand til kaffen. Skyttegården blev opført på Hjerl Hede til åbningen af Skovmuseet i 1964. Bygningerne er nu indrettet til restaurant.
Side 6 Ordinær generalforsamling 2015 Bestyrelsen for Blåkvæg Danmark har hermed fornøjelsen at indkalde til foreningens ordinære generalforsamling 2015 Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj 2015 klokken 1230 i Restaurant Skyttegården, Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup Dagsorden: 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning fra bestyrelsen og eventuelt beretning fra nedsatte udvalg til godkendelse 3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingenter for det kommende år 5. Indkomne forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg er: Per Glerup, Thomas Routh og Niels-Christian Thomsen 7. Valg for 1 år af en suppleant til bestyrelsen På valg er: Emil Bjerregaard (modtager ikke genvalg) 8. Valg for 1 år af to folkevalgte revisorer og 1 folkevalgt revisorsuppleant På valg som revisorer er: Ole Amstrup og Poul B. Sørensen På valg som revisorsuppleant er: Holger Bolvig Nielsen 9. Eventuelt. På bestyrelsens vegne Tilmelding til Årsmøde 2015 Tilmeld dig årsmødet 2015, herunder den ordinære generalforsamling Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj hos Blåkvæg Danmarks sekretær, Holger Bolvig Nielsen: Det reviderede regnskab 2014 udleveres på generalforsamlingen. Ønsker du regnskabet tilsendt inden generalforsamlingen, kan du rekvirere det hos Mogens Stendal tlf. 2171 7750 eller e-mail: sasso@post5.tele.dk På telefon 4046 6568 E-mail: bolvig.nielsen@email.dk
Side 7 Lynvisit hos britiske samarbejdspartnere Af Mogens Stendal, avlsrådgiver, e-mail: sasso@post5.tele.dk Med det stadig stigende forbrug af Blå sæd til malkekøer er Blåkvæg Danmark glad for det gode samarbejde, vi har fået med blandt andet to britiske kvægavlsforeninger, Cogent Breeding Ldt. og Norbreck Genetics, hvor vi efterhånden køber megen Blå sæd. Som avlsrådgiver for Blåkvæg Danmark havde de to foreninger inviteret mig til England for understøtte vores samarbejde. Det blev til et hurtigt besøg over tre dage i februar 2015. Hos Cogent skulle jeg møde to af deres kødkvægseksperter, Tom Peters og Boomer Birch. Jeg havde mødt Boomer på Landsskuet 2014, hvor han bedømte Highland Cattle og Hereford. Det var her, Cogent og Blåkvæg Danmark første gang talte om at samarbejde. Siden har vi købt en del sæd hos Cogent og det ser ud til at skulle fortsætte. Jeg så en video, der fint fortalte om firmaet Cogent og gav et godt indtryk af deres avlsarbejde med såvel malkekvæg, primært Holstein, og kødkvæg. Via et besøgsrum på 1. sal havde vi et fint overblik over springrummet, hvor tyrene sprang og afgav deres sæd. Her fra havde vi også en fin udsigt over en af tyrestaldene. Tyrene gik i store enkeltbokse, og til hver enkelt tyr var der én bestemt oppasser. Tyr og mand udgjorde et team, hvor de to opbyggede en tæt tillid. Det var altid den pågældende person, der håndterede tyren undtagen, når der skulle foregå noget mindre behageligt. Det kunne være en indsprøjtning eller en gang klovbeskæring. Ved den slags var den personlige oppasser aldrig i nærheden tyren skulle for alt i verden ikke kunne kæde en mindre god oplevelse sammen med den personlige oppasser!! Cogent har i dag omkring 250 tyre, hvor af 74 er af 16 forskellige kødkvægsracer. British Blues udgør den største andel med 24 tyre Jeg landede i Manchester lufthavn en tirsdag aften ved fyraftentide. Tom Peters havde sagt, han ville hente mig i lufthavnen. Og han holdt ord! Flyet fra Billund landede til tiden. Jeg var lige kommet gennem paskontrollen, da en bestemt lyd fra min mobil fortalte mig, at der netop var kommet en SMS. Jeg tænkte det nok: En SMS fra Tom Peters, der skrev, at han stod i ankomsthallen og ventede på mig. Jeg skrev så: Jeg står også i ankomsthallen trykkede på Send og kiggede op. Jeg stirrede lige ind i dette logo: Logo et sad på en vindjakke i brysthøjde. En ung mand havde vindjakken på. Det var Tom Peters! Så kørte vi ellers sydpå for at overnatte i byen Chester, der ligger i nærheden af Cogents nuværende hovedkvarter. Her havde Tom planlagt, at vi skulle starte det faglige program, som han havde forberedt for de næste 1½ døgn. Cogent stor privat kvægavlsforening I området bor Hertugen af Winchester, som ejer temmelig meget jord, og som har haft malkekvæg i mange år. Midt i 90 erne mente hertugen, at der var behov for at sætte mere skub på avlsarbejdet, så han startede sin egen kvægavlsforening i 1995, Cogent. Hos Cogent har man altid været meget målrettede, og virksomheden udviklede sig med gode resultater og er i dag førende i England. I 1999 begyndte Cogent at producere kønssorteret sæd og er i dag førende på verdensplan. Af kendte veterinære årsager kan det nu om dage ikke lade sige gøre for besøgende at komme i staldene på en tyrestation. Sådan er det naturligvis også på Cogent. Detaljer er vigtige Tyrenes foder, strøelse og så videre var gennemtænkt, og der var ikke noget, der forekom tilfældigt. Olivenolie er godt for sædkvaliteten. Tyrene fodres med kraftfoder og byghalm, men strøelsen er canola-halm (raps). Når først man har styr på de større ting, er det i detaljerne, man finder de forskelle, der gør det primære resultat endnu bedre. Hos Cogent drejer det sig ikke kun om en stor sædproduktion, men også sæd af højest mulige kvalitet. Vi var en tur gennem deres sædlaboratorium, og laboratoriechef Marcus Ablanque viste rundt og forklarede. Han var enig i, at man i deres laboratorium i det store og hele behandlede sæden på tilsvarende måde som hos Viking- Genetics; men også kun i det store og hele! Det er fortsat detaljerne, der tæller! I laboratoriet var man ved at demontere en række store maskiner. Det var maskinerne til kønssortering, der skulle skiftes ud til nye og mere avanceret udstyr. Tilbage i 90 erne havde VikingGenetics to danske jerseytyre, DJ Impuls og DJ Zuma, stående hos Cogent i en årrække for udelukkende at producere kønssorteret sæd. Det var inden, VikingGenetics fik eget udstyr til kønssortering. De to tyre var blandt verdens absolut bedste jerseytyre, så alle lande råbte på kønssorteret sæd også danske jerseyavlere. Laboratoriet opsamler sæd 365 dage om året og kører 24 timer i døgnet, Cogent har ansat otte inseminører, men sælger ellers hovedparten af sæd direkte til den enkelte landmand. Afprøvning af Blå tyre Cogent anvender 1.000 strå, som sælges til 250 mælkeproducenter, som hver køber 25 strå á 40 kroner. Når kalvene bliver født sender Cogent et skema, som landmanden udfylder om oplysning om kælvningsforløb og om kalven, se øverst næste side.
Side 8 For hvert udfyldt og returneret skema får landmanden to gratis strå. På grundlag af 150 opgjorte skemaer betegnes tyren som afprøvet. Jeg forklarede Tom Peters og Boomer Birch det nye, danske system med krydsningsindekser. Begge så klart fordelen og sikkerheden i det danske system, og de ser frem til det tidspunkt, hvor deres første tyre får krydsningsindekser i Danmark. Jeg er sikker på, at Cogent vil bruge de danske indekser til at udvælge toptyre og til at markedsføre dem over for britiske mælkeproducenter. Fra venstre: Tom Peters, Graham Brindlee, Boomer Birch Besøg hos mælkeproducenter og Blå avlere Da jeg i 2011 var til internationalt Blå konference i Wales, besøgte vi blandt andet den meget kendte Blå avler, Graham Brindley, der ejer den berømte Bringlee-besætning. Besætningen er især kendt for den berømte avlsko, Bringlee Sandy, som vi i Danmark især kender for dens søn Bringlee Carlos. Sandy er skyllet masser af gange og har i dag 110 stk. registreret afkom i England. 110 stk.!!! Jeg var naturligvis fyr-og-flamme, da jeg hørte, at første stop var Bringlee-besætningen. Men meget har ændret sig siden 2011. Antallet af Blå dyr i England er gået en hel del tilbage på grund af den økonomiske situation i oksekødsektoren, og derfor havde Graham Brindlee reduceret sin store Blå besætning til 10-12 køer. I 2011 havde han 50-60 Blå køer. Nu malkede han 130 Holsteinkøer, som alle blev insemineret med Blå, idet han ikke havde noget opdræt af Holstein, men indkøbte kælvekvier til at erstatte de køer, der blev udsat. Alle kælvninger foregik om vinteren og kælvningssæsonen var startet, men Graham forventede 100 kælvninger inden for de kommende seks uger!! Men hvad med gamle Sandy?? Koen var jo født tilbage i år 2000, så hun ville nu være 15 år gammel, hvis ellers? Jo, Sandy var her skam endnu. Hun gik sammen med en flok Holstein-køer, og vi fandt hende i en løbegård på cement med smadder/møg, der nåede otte til ti centimer op på mine plastovertræksstøvler. Tom og Boomer valgte at blive på det tørre uden for løbegården, men jeg måtte bare helt tæt på den gamle dame! Bringlee Sandy er måske den meste berømte Blå ko i hele verden, og belgierne har da også købt en af hendes sønner, Bringlee Blackstar, og tappet masser af sæd af den. Tyren har pæne afprøvningsresultater i Belgien. Sandy var nu præget af sin høje alder. Det er flere år siden hun har kælvet. Og hun bliver heller ikke skyllet længere. Hun nyder sit otium. Men den sorte dame havde størrelsen og længden. Det var bestemt en stor oplevelse at se hende endnu en gang. Bringlee Sandy har 110 registrerede sønner og døtre i England. Foto fra 2011, hvor hun var 11 år gammel
Side 9 kroner. Fra fastlandet kunne man få dem leveret til 15-16.000 kroner. Umiddelbart så denne praksis ud til at fungere udmærket, men jeg forstår godt, at englænderne ind imellem har problemer med at styre smitsomme sygdomme! Endnu en gammel kending i Graymarbesætningen På Royal Welsh Show 2011 det britiske landsskue oplevede vi et fantastisk British Blue skue. Supreme Champion skuets bedste British Blue blev den dengang to år gamle, sorte kvie Graymar Electra, hvis mormor er Bringlee Sandy. Sæsonens første Blå krydningskalve hos Graham Brindley Typisk for Blå krydsninger:, at Tom og Boomer kunne ikke være i fred Graham Brindley solgte alle krydsningskalvene på det lokale marked, når kalvene var tre-fire uger gamle. Han fik cirka 3.500 kroner for tyrekalve og cirka 2.900 kroner for kvierne. En ganske god forretning, skulle man mene! Da Tom lavede programmet for mit besøg, vidste han ikke jeg havde været til Royal Welsh Show for 3½ år siden. Men på programmet var et besøg i Graymar-besætningen. Vi så en masse gode køer, blandt andet mødrene til tyrene Graymar Galaxy og Graymar Iceman, som vi har/får sæd af i Danmark. Lige over middag gjorde vi holdt på et marked, Drayton Market. Der var godt nok gang i den. Interessant at se! Masser af publikum og masser af kreaturer. De fleste mennesker kom ikke for at handle men for at få den onsdagens store oplevelse med et fad øl og en bid mad, og ellers en sludder med gode venner. Det bliver godt nok svært at lukke det sidste marked i England!! Dyrene blev solgt på auktion. Der var ikke afsat megen tid til at sælge det enkelt dyr. Men det hele var godt og effektivt tilrettelagt. Der var folk til at få dyrene ind og ud. På en digital skærm kunne publikum se alle tilgængelige data på dyret under hammeren: Identifikation, race, opdrætter, alder, vægt, TB-status med mere Men jeg havde ondt af kalvene! De var læsset tidlig morgen, drevet ind i en boks sammen med lidelsesfæller de aldrig havde set før. Modtagelig for alverdens smitte, læsset på en anden lastbil og kørt et eller andet sted hen. Graymar Electra, Royal Welsh Show 2011 Jeg vidste jo, at Electra skulle være her. Jeg var sikker på, jeg kunne genkende hende, så til sidst måtte jeg spørge ejeren, hvor han gemte den flotte ko. Nåh, men hun var slet ikke her. Hun var i en anden stald tre-fire kilometer væk. Og jo, hvis jeg absolut gerne ville, så kunne vi da godt køre derhen! På læseren virker det måske lidt nostalgisk, når jeg igen må indrømme, at det var en rigtig god oplevelse at gense dette pragtfulde dyr. Det er ellers ikke den type af Blåkvæg, vi interesserer os for til krydsning på malkekøer. Men man må vel godt have lov at begejstres lidt over et så perfekt dyr med en sådan karisma udstråling, ikke sandt? Electra er skyllet flere gange. Der er registreret 14 stk. afkom i England. Embryoner fra Electra koster 5-7.000 kroner stykket. Der er indtil nu produceret 40 embryoner. Jo, der er penge i gode avlsdyr. Fra Drayton Market velorganiseret, men stakkels kalve! De fleste mælkeproducenter, vi besøgte, inseminerede stort set 100 procent med Blå. Disse mælkeproducenter indkøbte som regel unge nykælvere. Oftest fra Holland eller Tyskland, da prisen på nykælvere og kælvedyr var blevet for høj i England, hvor prisen typisk var 20.000 En søn af Electra og med den belgiske tyr, Baron som far, er solgt til Belgien for 100.000 kroner! Electra er nu 5½ år gammel og har selv kælvet én gang, hvor kalvens far var Waguy. Efter to kommende skylninger er det meningen, Electra skal kælve igen. Ejeren, Mathew Jones, fortalte, at koen vejede 1.100 kg, og det skal nok passe det er vist mere end godt er (?)
Side 10 Norbreck Genetics Efter interessante besøg med Cogent-folkene hos mælkeproducenter og Blå avlere tog Philip Halhead fra Norbreck Genetics over. Vi havde flere interessante besøg hos mælkeproducenter og Blå avlere. Jeg besøgte også Norbreck Farm, hvor Philip Halhead bor, og hvor han har sin 300 ko store Holsteinbesætning samt spændende individer af såvel Holstein-kvier til skylning som dyr af nogle af kødkvægsracerne. Således gik der en håndfuld 1½ års Blå tyre, klar til salg. Graymar Electra i dag, 5½ år gammel, 1.100 kg Boomer Birch og hans familie er i øvrigt kendte avlere af British Blues, og han har tillagt adskillige dyr, der i sær på dyrskuer har gjort det godt. For et par år siden fik han fingrene i et par Electra-embryoner i forbindelse med nogle økonomiske transaktioner. I august 2014 blev Boomer Jadore født datter af Electra. Boomer har netop solgt Jadore, i øvrigt til en af de avlere, vi besøgte på turen. Pris 100.000 kroner. Jadore skal udstilles i 2015 og eller indgå i et ET-program hos den nye ejer. Norbreck Genetics er stort set et enmands firma, hvor Philip Halhead gør alt, bortset fra det deciderede skrivebordsarbejde. Norbreck har p.t. en halv snes Blå tyre samt tyre af Holstein og andre kødkvægsracer. Disse tyre er permanent opstaldet hos UK Sires, som mod betaling fodrer, passer og producerer sæd. For øjeblikket er blandt andet Chalky White og Edward hos UK Sires for at producere alt det sæd, de kan klare. Disse to tyre er populære i Danmark og i England. På besøg i udkants-england Ude på landet er alle veje smalle og bugtede!! Der er ikke mange lige strækninger over 100 meter! Uden for lov-og -ret er vejene også hullede. Sådan et sted tog Philip Halhead mig hen, da vi skulle besøge Greystone-besætningen, der ligger oppe i højlandet. Jorden er ikke mager, så der skal et stort areal til for at kunne brødføde dyrene. Greystone ejes af brødrene Coates, der er ungkarle og bor på den afsides beliggende gård sammen med deres efterhånden aldrende forældre. Der er en enkelt ejendom lidt længere ude ; men det er ikke hver dag, de ser naboer eller andre mennesker. Men her som alle andre steder, jeg besøgte blev vi modtaget med stor, stor gæstfrihed. Greystone er kendt for at avle efter lette kælvninger. Det er angiveligt lykkedes for dem, men en medvirkende årsag til kælvninger uden kejsersnit er givetvis den tydeligt restriktive fodring, de praktiserer. Køerne havde ikke megen sul på kroppen, og alt andet lige, giver det lettere kælvning. Det kan være vanskeligt at vurdere dyrenes kvalitet mht. til muskulatur og kødsætning. Boomer Jadore Den typiske Blå besætning (som jeg så) Jeg besøgte 1½ håndfuld Blå avlere. Nogle havde kun Blå avlsdyr, mens andre havde en Blå kernebesætning samt ofte en større besætning af ammekøer, som typisk var krydsninger eller af en anden race end Blå. Ejerne var dedikerede avlere, nogle udstillede meget på dyrskuer, men alle ville de gerne snakke avl og Blå køer! Gårdene bestod af gamle, små, ofte næsten faldefærdige bygninger, der ikke var nemme og hensigtsmæssige at arbejde i. Selv om besætningerne var små, var dyrene ofte placeret i flere, små bygninger, placeret rundt om på matriklen. Arbejdskrævende!! I dagens anledning havde alle strøet dyrene med frisk halm, men det var tydeligt, at det ikke skete hver dag! Fra Greystone-besætningen Hovedpunkter fra studieturen Dedikerede, gæstfrie Blå avlere Blå dyr af den kvalitet, vi ønsker Effektive mælkeproducenter, der krydser med Blå Blå krydsningskalve var den største oplevelse, se artikel side 17.
Side 11 Vinterfrakker klæ r små kalve Af Mogens Stendal, avlsrådgiver, e-mail: sasso@post5.tele.dk En vinterfrakke til småkalve i deres første seks leveuger giver ikke alene bedre dyrevelfærd, når de opstaldes under kolde forhold, men også en højere tilvækst og samtidigt et lavere foderforbrug. Det viser en undersøgelse fra praksis, udført af forskere på det engelske universitet, Harper Adams University. Undersøgelsen er omtalt i det engelske landbrugsmagasin, Farmers Weekly. Alle, der holder godt øje med udegående dyr i koldt vejr eller dyr i luftige stalde ved lave temperaturer, lægger mærke til, at foderforbruget er større, når vejret er koldt. I koldt vejr har dyrene brug for ekstra energi for at holde varmen. Kalve har det fint ned til cirka +10o C, men ved temperaturer derunder skal de bruge ekstra energi for at holde varmen. Ekstra energi betyder ekstra foder, som igen betyder større udgifter og dermed en mindre rentabel kvægproduktion. Dette at småkalve udsættes for lave temperaturer, tæller just ikke på plus-siden, når talen falder på dyrevelfærd I februar 2015 besøgte jeg Cogent Breeding Ltd. Og Norbreck Genetics i England. Det er de to kvægavlsforeninger, som Blåkvæg Danmark samarbejder med ved import af Blå sæd til krydsning på danske malkekøer. I flere malkekvægsbesætninger med Holstein Frisian blev småkalvene iført en frakke indtil fravænning, det vil sige til cirka 6 ugers alderen. Kalvene indgik i undersøgelsen, indtil de var 12 uger gamle. Resultaterne var imponerende: Kalve med frakke voksede i perioden 5,3 kg mere end kalve uden frakke Blå X Holstein krydsningskalve med frakke. Prisen pr. frakke er cirka 300 kroner Kalvene med frakke åd mindre foder, så foderudgifterne var cirka 30 kroner mindre, eller en besparelse i foderudgifterne på cirka 1,30 kroner pr. kg tilvækst Resultater af måling af kalvenes brystomfang antyder, at vommen var bedre udviklet hos kalve med frakker. Undersøgelserne blev gennemført forrige vinter, hvor klimaet var relativt mildt. Forskerne vurderer et endnu større udslag til fordel for frakkerne, hvis det havde været en hård vinter. Normalt har kvægbrugerne brugt frakker til for tidligt fødte kalve eller kalve, der blev syge. Men denne undersøgelse viser, at det betaler sig at give alle kalve frakke på om vinteren. I artiklen i Farmers Weekly havde journalisten talt med en kødkvægsavler med Angus, Paul Westaway. Han siger, at brugen af frakker til de nyfødte kalve har forbedret kalvesundheden radikalt og reduceret hans forbrug af antibiotika. Paul Westaway begyndte at bruge kalvefrakker sidste efterår. Han fortæller, at de nyfødte kalve får frakker på, når de er tørre, det vil sige efter seks-syv timer, samtidig med, at de får navlen sprayet med jod. Kalvene beholder frakken på i 8-10 dage, hvorefter den bliver vasket og en anden nyfødt kalv overtager den. Resultaterne har været fantastiske, siger Paul Westaway: Kalvene er sundere, de vokser hurtigere, og vi har ikke sprøjtet en eneste kalv for lungebetændelse. Han er så tilfreds med resultaterne, at han også vil bruge frakkerne til forårsfødte kalve, da der i den periode kan forekomme frost. Det er bare så let at give kalvene frakke på! Afhængig af fabrikat koster en frakke mellem 225 og 360 kroner