Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.
Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper - hverdagspraksis Udviklingsveje
Hvad er autisme?
Hvilke niveauer ser vi på? BIOLOGI (gener) Specialpædagogik: Indsats og miljø tilpasset til det enkelte menneske NEUROLOGI (hjerne) PSYKOLOGI ADFÆRD Neuro psykologi Udviklings psykologi
GUF F84 en gruppe af diagnoser karakteriseret ved vanskeligheder indenfor: Social interaktion Infantil autisme Aspergers syndrom Kommunikation Atypisk autisme GUA GUU Repetitiv adfærd
Autisme spektrum forstyrrelser et spektrum af neuropsykologisk udviklings forstyrrelser: Autisme spektrum forstyrrelse Vanskeligheder i social kommunikation/ social interaktion Begrænset repititiv adfærd, interesser og aktiviteter (RRB)
Diagnoser (fordele og ulemper) Et psykiatrisk redskab til afdækning af aspekter af adfærd på et givent tidspunkt Et fælles fagsprog Handler om vanskeligheder/ mangler Fare for at se diagnose før mennesker Et øjebliksbillede (karakteristika er genkendelige over tid) Diagnoser siger ikke (nødvendigvis) noget om det enkelte menneskes behov Fokus på styrkesider/ udviklingsmuligheder? Fokus på det hele individuelle menneske
Hvis du kender én person med autisme, kender du én person med autisme Stephen Shore
Pædagogiske principper i hverdagen
Isbjerg som analyseredskab Det vi ser (1/10) Det usynlige Teorier som arbejdshypoteser (9/10) Sansemæssige bearbejdning Mentalisering (Theory of Mind) Detaljefokus svag Central kohærens Eksekutive funktioner
Principper for indsats over tid støttebehov strategier rutiner struktur udvikling
At navigere ud fra synlige visuelle informationer i omgivelserne
At navigere ud fra synlige visuelle informationer i omgivelserne
Opbygge rutiner spar mental energi
At navigere ud fra viden om Hvad der forventes af mig Når jeg skal bede en anden person om noget, er det vigtigt - først at sige personens navn - derefter at fortælle, hvad jeg ønsker. Når jeg siger personens navn, bliver hun opmærksom på mig, - hun lægger mærke til mig, - og lytter til mig. Jeg kan sige: Birgit, jeg vil gerne have
H er Principper for intervention- har barnet den mening vi alle søger? Hvorfor skal vi lave det? Hvad laver vi? Hvornår laver vi det? Hvor laver vi det? Hvem laver vi det med? Hvordan laver vi det? Hvornår er vi færdige? Hvad skal vi så? Mening Indhold Tidspunkt Placering Voksen/elever Metode Perspektiv Overblik
Omstrukturering af tænkningen
Selvregistrering
Overblik Redskab til selvregistrering, som på en konkret måde giver mulighed for at danne sig et overblik over sociale relationer Klasse kammerater Far Bror morfar Mor Søster Lasse fra fodbold KAT-kassen, Callesen et al
Sproglige udtryk Abstrakt Begribeligt 3 - snart 2 mellem 5 15 min. 8 10 min. Tid: Vi forventer at det vil tage. Cirka.. Lille stykke tid. Snart Se tiden an.. Konkret, håndgribeligt 1 time-timer æggeur digitalt ur når pokemón filmen er slut. 21
Udviklingsveje Udvikling sker! Når vi taler om børn og unge indenfor autismespekteret ser vi ofte at udvikling tager nogle særlige veje, særlige rytmer og en anderledes hjernemodning.
Hvad skaber udvikling? Barnets udvikling sker i samspillet mellem biologi (arv) og miljø. Miljøet påvirker barnet barnet påvirker miljøet. Gode miljøet, der tager hensyn til det enkelte barns udviklingsniveau, behov, læringsstile og usynlige forudsætninger, optimerer udvikling. 23
Hvad er godt at kunne i samarbejdet med børnene og de unge med ASF? At vi besidder en stor værktøjskasse At vi kan udvise empati og sætte os i andres sted Tydelighed Tålmodighed Beslutsomhed Ærlighed Nysgerrighed og engagement skabe gode stemninger. Og psykisk robusthed!!!