Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund

Relaterede dokumenter
Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Kommunal Vandhandleplan 2015

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan for Ærø Kommune

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Forslag til: Vandhandleplan

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Bilag til: Vandhandleplan, Frederiksberg Kommune

Kommunal vandhandleplan

VANDHANDLEPLAN

Hvordan læses en vandplan?

Status for Vandplanerne

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune

Ny vandplanlægning i Danmark

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Spildevandsplan

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Vandplanerne den videre proces

1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Vandhandleplan

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Vandplaner og vandindvinding

Vandhandleplan for Rebild Kommune

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN HVIDOVRE KOMMUNE

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Mødesagsfremstilling

Vandhandleplan Solrød Kommune

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Forslag til Vandhandleplan

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Handleplan for vandområderne i København Sammendrag

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE

Regional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx.

Natura 2000-handleplan

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

"Holbæk Kommunes Vandhandleplan"

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Vandhandleplan Aabenraa Kommune November 2012

Om planen Indhold Høring Miljøvurdering Screening af vandhandleplanen Baggrund Vandplaner udspringer af Vandrammedirektiv Tidligere vandforvaltning i

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan Forslag

FORSLAG TIL VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE

Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode

Præsentation af en vandplan

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

-Fd-L. Hillerød Kommune. Vandhandleplan

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Gribskov Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Hovedvandopland 2.3 Øresund, 1. generation vandplaner

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

FORSLAG. Vandhandleplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden.

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Forud for Hillerød Kommunes afgørelse er der foretaget høring af Miljø-, natur- og grundvandsmyndigheden.

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner ( ):

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Transkript:

Vandhandleplan 2009-2015 Hovedopland 2.3 Øresund 1

Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Fredensborg Kommune. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland. Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Redaktion vandognatur@fredensborg.dk År: 2015 Resumé: Statens Vandplan skal sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015. I vandplanen fastsattes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Nærværende vandhandleplan 2009-2015 implementerer statens vandplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund for så vidt angår de indsatser, der ligger inden for Fredensborg Kommunes geografiske afgrænsning Vandplanerne 2.3 Øresund blev første gang vedtaget den 22. december 2011, men senere underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Vandplanerne blev således kraftigt forsinket og først endeligt vedtaget i oktober 2014. Dette har selvsagt stor indflydelse på nærværende handleplan, der alene skal virke til udgangen af 2015. 2

Indhold Indledning... 5 Miljømål og indsatser i Fredensborg Kommune... 7 Beskrivelse af begrebet miljømål... 7 Indsatsprogrammet... 8 Vandløb... 8 Søer... 10 Grundvand... 11 Spildevand... 12 Kystvande... 12 Kommunens prioritering af indsatsprogrammet... 13 Forholdet til anden relevant planlægning... 13 Miljøvurdering... 17 Bilag 1... 18 Bilag 2... 19 3

Fig. 1 Geografisk udbredelse af Hovedvandopland 2.3 Øresund (kort fra statens vandplan). 4

Indledning Vandplanerne er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand inden udgangen af 2015 kan leve op til miljømålet god tilstand i EU s vandrammedirektiv. Vandplanen definerer konkrete miljømål for overfladevand og grundvand og der stilles krav til indsatser for at forbedre miljøtilstanden. Vandplanens mål skal nås dels ved generel statslig regulering, herunder ved anvendelse af generelle virkemidler, og dels ved indsatser iværksat af kommunerne Vandplanerne er en plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder også i relation til konkrete sager. Vandplanerne erstatter derved regionplanretningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandressourcerne og for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande. Fredensborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Fredensborg Kommune er omfattet af delplan 2.3 for Hovedvandopland Øresund. I alt 17 kommuner er omfattet af denne plan (Figur 1). Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011). I henhold til bekendtgørelsen skal handleplanen indeholde en beskrivelse af Fredensborg Kommunes planer for realiseringen af vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område på land og de tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet. Desuden er der i handleplanen redegjort for forholdet til den øvrige kommunale planlægning. Der henvises i øvrigt til Naturstyrelsens hjemmeside, hvor man kan se vandplanen for Hovedvandopland 2.3 på Web-Gis kort. Der er foretaget en miljøvurdering af statens vandplan jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-loven). Denne handleplan gengiver alene foranstaltninger i de statslige vandplaner og er derfor ikke miljøvurderet. Samarbejde, inddragelse og offentliggørelse Indsatserne er fastlagt i de statslige planer og kun indsatser på et vandløb (Krogerupvandløbet) er på en strækning grænsevandløb med Helsingør kommune. Kommunerne er i deres administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. Fredensborg Kommune lægger stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale vandhandleplan. Høring og offentlighedens inddragelse Fredensborg Kommune har fremlagt forslag til vandhandleplan i 8 ugers offentlig høring fra d. 3. marts til den 29. april 2015. Der er indkommet to høringssvar fra henholdsvis Naturstyrelsen og Fredensborg Vandløbslav. 5

Høringssvar fra Naturstyrelsen: Det er Naturstyrelsens opfattelse, at Fredensborg Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte udmøntning af de statslige vandplaner. Naturstyrelsen har dog følgende bemærkninger: Dato for afslutning af arbejdet med at begrænse udledningen af spildevand fra 6 overløbsbygværker skal præciseres til senest d. 30. oktober 2016. Indsatsen om genåbning af rørlagt strækning i Krogerupvandløbet skal medtages i vandhandleplanen og vises på kort. Ansøgningsprocessen skal præciseres i henhold til de tre indsatser der i første ansøgning fik afslag på midler til gennemførsel. Der mangler et kort over de områder hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme Der mangler en redegørelse for hvordan offentligheden vil blive inddraget i gennemførelsen af vandhandleplanens indsatser. Administrations bemærkninger: Naturstyrelsens høringssvar tages til efterretning og vandhandleplanen rettes til i henhold til Naturstyrelsens bemærkninger. Høringssvar fra Fredensborg Vandløbslav: Vandløbslavet har indsendt argumenter for at de udpegede indsatser på Højsagervandløbet samt Grønholt Å ikke skal gennemføres. Administrationens bemærkninger: Indsatserne i Fredensborg kommune er udpeget i den statslige vandplan. Fredensborg kommune er forpligtet i henhold til Miljømålsloven til at redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Fredensborg kommune kan derfor ikke udtage nogle af de statsligt udpegede indsatser fra vandhandleplanen. Det skal dog understreges at der bliver lavet en konsekvensvurdering før indsatserne gennemføres. Høringssvaret medfører derfor ingen ændringer i vandhandleplanen. 6

Miljømål og indsatser i Fredensborg Kommune De statslige vandplaner for planperioden 2009-2015 blev vedtaget den 22. december 2011, men senere underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Vandplanerne blev således kraftigt forsinket og først endeligt vedtaget i oktober 2014. Som følge her af er den kommunale handleplan nu forsinket, hvilket betyder, at denne plan alene vil skulle virke i 2015, inden den bliver afløst af nogle nye vandplaner for perioden 2015-2021. Fredensborg Kommune har dog siden 2011 løbende arbejdet med vandplanernes miljømål og de indsatser, der fremgår af planerne. Beskrivelse af begrebet miljømål Vandplanerne er lavet på baggrund af EU s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet opererer med forskellige økologiske kvalitetsklasser, som anvendes til at beskrive såvel vandområdernes miljømål som deres tilstand. De økologiske kvalitetsklasser afspejler graden af menneskabte afvigelser i forhold til den uforstyrrede tilstand kaldet referencetilstanden. Miljømålet omfatter foruden en økologisk også en kemisk tilstand. Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand i Danmark. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Som det fremgår af tabel 1, så svarer god tilstand til en svag afvigelse fra den naturlige tilstand. Miljømålet betragtes opfyldt når både den kemiske og den økologiske tilstand er god. Tabel 1 - definition af økologiske kvalitetsklasser. I visse vandområder kan der fastsætte mindre strenge mål end god økologisk tilstand, eller fristen for at opfylde målet kan forlænges, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Endvidere kan der fastsættes strengere miljømål, hvis tilstanden i dag allerede er bedre end god. Kunstige og stærkt modificerede vandområder er overfladevand, der som resultat af fysiske ændringer (menneskelig aktivitet), i særlig grad har ændret karakter i forhold til det naturlige. Hvis påvirkningerne har haft et omfang, der bevirker at god økologisk tilstand ikke kan opnås, målsættes området i stedet til godt økologisk potentiale. Kravene for opfyldelse af god økologisk tilstand er fastsat på baggrund af bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål (Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2009). Miljømålene for den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande er primært fastlagt gennem biologiske kvalitetselementer. Lidt forsimplet kan det sammenfattes til, at de danske miljømål og statustilstand er beskrevet ved bundlevende smådyr (smådyrsfaunaen) i vandløb, mængden af fritsvævende alger i søer samt det fysisk kemiske miljø i vandløbene. I kystvandene vurderes tilstanden på dybdeudbredelse af ålegræs og for grundvand vurderes tilstanden ud fra kvantitative og kemiske kriterier. 7

Indsatsprogrammet Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål og en opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne er der i de statslige vandplaner fastlagt et indsatsbehov for henholdsvis vandløb, søer, marine områder samt grundvand. Indsatsbehovet er opgjort teoretisk som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015. Ikke alle steder er det, som følge af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Derfor er tidsfristen for opnåelse af miljømålet i disse områder udsat til efter 2015. Indsatsprogrammet er baseret på, at der sker en regulering via den eksisterende miljølovgivning og ved gennemførelse af tidligere aftaler om handlingsplaner for vandmiljøet, der i vidt omfang indeholder grundlæggende bestemmelser og foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Der er redegjort nærmere for dette i bilag 3 til de statslige vandplaner. Vandløb Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i denne vandplan fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand dog sat til denne faunaklasse. Herved ønskes sikret, at den eksisterende tilstand ikke forringes. Figur 2- visende miljømålsatte vandløb i Fredensborg Kommune kilde Miljøgis 8

Størstedelen af vandløbene i hovedvandoplandet skal opfylde målet om god økologisk tilstand svarende til en faunaklasse 5 efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Som det ses af figur 2 ovenfor, så er de store offentlige vandløb i Fredensborg Kommune helt eller delvist omfattet af målet om god økologisk tilstand. Tillige er en nogle mindre private vandløbsstrækninger også omfattet af miljømålet (eks. Krogerupvandløbet og Kobækken). Det fremgår også af figur 2, at nogle vandløbsstrækninger er målsat med godt økologisk potentiale det er typisk strækninger, der er rørlagt, men hvor der pt. ikke er planer om en genåbning. Krogerupvandløbet Højsagervandløbet Grønholt Å Donse Å Figur 3 - Miljømålsatte vandløb, undtagelser og indsatser i Fredensborg Kommune kilde Miljøgis. Vandløb med udpegede indsatser i vandplanen er vist med navn. Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Derfor er fristen for opnåelse af miljømålet nogle steder udskudt til næste planperiode. Som det ses af figur 3 ovenfor er fristen for opnåelse af miljømålet udskudt for flere vandløb i Fredensborg Kommune. Det gælder bl.a. Usserød å, Grønholt å, Humlebækken m.fl. Overordnet set, så opfylder vandløbene i Fredensborg Kommune ikke målet om god økologisk tilstand. Dette fremgår af nedenstående tabel 2. Den dårlige vandkvalitet kan skyldes flere ting, men de typiske årsager er udledninger af urenset spildevand, dårlige fysiske forhold og ringe fald, kraftigt svingende i vandføringer pga. tilledning af uforsinket regnvand og generel mangel på vand (sommerudtørring). Kort over de offentlige vandløb i Fredensborg Kommune kan ses på bilag 1. 9

Vandløb Mål økologisk tilstand Miljømål Faunaklasse (DVFI) Nuværende tilstand 2012 Asminderødgrøften God 5 3 Bassebækken God 5 5 Bassebækkens vestlige tilløb God 5 4 Dageløkkevandløbet God 5 4 Donse å God 5 4 Grønholt å God 5 4 Holmeskovgrøften God 5 2/5 Humlebækken God 5 4 Højsagervandløbet God 5 4 Kobækken God 5 4 Krogerupvandløbet God 5 4 Langstrup å God 5 4 Nivåen God 5 4/5 Usserød å God 5 3/4 Tabel 2 - Miljøtilstanden i kommunens miljømålsatte vandløb Vandløbenes miljømål skal nås ved dels en indsats over for spildevandet (se afsnit herom) og dels ved at lave fysiske forbedringer i vandløbene. I Fredensborg Kommune er der udpeget 2 km rørlagte vandløbstrækninger, der skal åbnes i denne planperiode. To strækninger på Grønholt Å, en strækning på Højsagervandløbet og en strækning på Donse Å. Derudover er der udpeget en strækning på det private vandløb Krogerupvandløbet, på en strækning hvor det er grænsevandløb mellem Fredensborg og Helsingør kommuner. Helsingør Kommune er ansvarlig for gennemførelsen af denne indsats og den er derfor inkluderet i Helsingør Kommunes vandhandleplan. De rørlagte strækninger er markeret på figur 3, hvor vandløb med indsatskrav er vist med navn. Fredensborg Kommune har i løbet af 2014 udarbejdet skitseprojekter for åbning af vandløbene (undtagen for Krogerupvandløbet som Helsingør Kommune er ansvarlig for), som viser konkrete forslag til forløb af de åbne vandløb. Det er staten, der finansierer indsatsen med at åbne vandløb. Projektet for åbning af Donse Å fik tilsagn om midler i 2014 men pga. tidsmæssige udfordringer kunne projektet ikke gennemføres. Projektet i Grønholt å fik i 2014 afslag på tilsagn grundet prioritering af tilskudsmidler. Projektet i Højsagervandløbet fik i 2014 afslag på tilsagn grundet manglende omkostningseffektivitet. Fredensborg kommune er derfor ikke forpligtet til at genansøge om midler til projektet i Højsagervandløbet men genansøger om midler til projekterne i Donse Å og Grønholt Å i efteråret 2015. Hvis der opnås tilsagn forventes projekterne gennemført i 2016. Offentlighedens inddragelse Udarbejdelse af projekterne er sket i dialog med berørte lodsejere. Vandløbsmyndigheden udarbejder en restaureringstilladelse til projekterne og offentlighedens inddragelse ved høring m.v. er beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). Søer Miljømålet for økologisk tilstand er i denne vandplan sat ud fra klorofyl a-koncentrationen i søerne. Søerne er inddelt i en række typer og grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand afhænger af sø-typen. Grænsen er 8-12 μg/l for de dybe samt for de kalkfattige, brun og lavvandede søer og 21-25 μg/l for de kalkrige, lavvandede søer. 10

Som det ses af figur 4, så er Donse Storedam og Esrum sø omfattet af vandplanen. Esrum sø er målsat med "Høj økologisk tilstand", og Donse Storedam er målsat med "God økologisk tilstand". For Donse Storedam gælder, at tidsfristen for målopfyldelse, er udskudt, fordi de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig målopfyldelse og fordi det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at færdiggøre indsats for fjernelse af fosfor. Der skal findes en omkostningseffektiv løsning. I Esrum sø vurderes tilstanden at være opfyldt, og der er derfor ikke planlagt en indsats over for denne. Figur 4 - Miljømålsatte søer i Fredensborg Kommune kilde Miljøgis Grundvand Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand (mængde) og den kemiske tilstand (kvalitet) er god. De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper (terrestriske økosystemer) kan opfylde deres miljømål. Det kemiske miljømål vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. Der er i denne planperiode (2009-2015) ikke udpeget grundvandsområder, hvor der er konflikt mellem grundvandsindvinding og muligheden for at opnå god tilstand i tilknyttede vand- og naturområder. De lokale grundvandsforekomster inden for Fredensborg Kommunes geografiske opland er vurderet til at være i god tilstand. Der er i denne planperiode heller ikke udpeget grundvandsområder, hvor der skal ske indsats i forhold til grundvandskvaliteten. Der er i vandplanen opstillet en række retningslinjer for administration af sager, der vedrør grundvand. Som udgangspunkt bør vandindvinding ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 10-25 % medianminimum, hvor miljømålet for vandløbet er god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker dog på 11

baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag. Ændringer i strømningsretningen forårsaget af ændringer i grundvandsstanden må ikke forårsage saltvandspåvirkninger eller andre påvirkninger (f.eks. fra sulfat og nitrat) og må ikke vise en tydelig menneskeskabt tendens i strømningsretningen. Spildevand Vandplanerne forskriver flere indsatser og retningslinjer for den kommunale sagsbehandling på spildevandsområdet. Fredensborg Kommune har i sin spildevandsplan for 2011-2020 implementeret disse retningslinjer og indsatser, og der er således løbende blevet arbejdet med at indfri vandplanens mål. Spildevandsindsatsen drejer sig bl.a. om, at forbedre spildevandsrensning for ca. 280 ejendomme i spredt bebyggelse, og dels om at begrænse udledningen af spildevand fra 6 overløbsbygværker på kloaksystemet i Fredensborg. Status for indsatsen over for de ca. 280 ejendomme er, at ca. 90 ejendomme enten er blevet tilsluttet den offentlige kloak eller er på vej til at blive det. De resterende ca. 200 ejendomme har fået et påbud om at forbedre deres spildevandsrensning. Ca. 100 af disse ejendomme har pt. efterkommet påbuddet og etableret ny spildevandsrensning, mens resten forventes snarligt at etablere forbedret rensning. Se bilag 2 for et kort over placeringen af ejendommene. I forhold til at begrænse udledningen af spildevand fra 6 overløbsbygværker på kloaksystemet i Fredensborg, har Fredensborg Forsyning påbegyndt arbejdet, der forventes afsluttet senest d. 30. oktober 2016 (Figur 5). Figur 5 - Overløbsbygværker i Fredensborg Kommune, hvor vandplanen foreskriver en indsats kilde Miljøgis Kystvande Miljømålet for god økologisk tilstand i kystvande er i denne vandplan sat ud fra ålegræssets dybdegrænse. Miljømålet for kystvandene i hoveoplandet er god tilstand. Den nuværende tilstand i kystvande, der støder op til Fredensborg Kommune er ringe. Der er i indeværende vandplan ikke konkrete indsatser i Fredensborg Kommune og fristen for opnåelse af miljømålet er udskudt til en senere planperiode. 12

Kommunens prioritering af indsatsprogrammet I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011) skal handleplanen indeholde en beskrivelse af Fredensborg Kommunes prioritering af indsatserne. Indsatserne er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittene om de forskellige vandområder. Det fremgår heraf, at der er et meget begrænset antal indsatser i Fredensborg Kommune og at det for alle indsatser gælder, at der allerede er iværksat tiltag for at indfri indsatsprogrammet. Der er således ikke behov for en egentlig prioritering af indsatserne. Forholdet til anden relevant planlægning I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011) skal nærværende handleplan indeholde en beskrivelse af forholdet til den øvrige relevante planlægning. I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 6: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Varetagelse af grundvandsbeskyttelsen er med Vandplan 2.3 Øresund delvist overført fra regionplanen til vandplanen. Disse retningslinjer er sammen med supplerende retningslinjer fra vandplanen blevet indarbejdet i kommuneplanen ved revision af kommuneplanen i 2013. Sam- 13

tidig blev regionplanens retningslinjer omkring kildepladszoner erstattet af retningslinjer for hele OSD området. I forbindelse med vedtagelse af regler for næste vandplanperiode (2015-2021) skal det vurderes om vandplanerne fordrer yderligere ændringer i kommuneplan 2013. 14

Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen (figur 6). Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandforsyningsplanen, spildevandsplanen og klimatilpasningsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Vandforsyningsplanen Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Der er ingen retningslinjer for grundvandsindvinding i vandforsyningsplanen og dermed heller ikke behov for ændring af denne for at opfylde målsætninger og krav til den kommunale indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Vandforsyningsplan 2010-2016 for Fredensborg Kommune indeholder ingen vurdering af vandindvindings eventuelle påvirkning af vandløb, søer og naturområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en model, der kan redegøre for sammenhængen mellem overfladevand og grundvandsindvinding i Fredensborg Kommune. I forbindelse med, at Nordvand A/S har ansøgt om fornyelse af vandindvindingstilladelsen til Sjælsø Vandværk, bliver der udarbejdet en VVM-redegørelse for kildepladsoplandene til vandværket. For Fredensborg Kommune drejer det sig om Langstrup Kildeplads, Nivå Kildeplads og Ullerød Kildeplads. VVM-redegørelsen vil belyse og vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet, og sikre, at projektet gennemføres med størst mulig hensyntagen til miljøet/naturforholdene i oplandet til kildepladserne. VVM-redegørelsen har afventet statens vandplaner og færdiggøres i en parallel proces sammen med kommunernes vandhandleplaner. Spildevandsplanen Kommunen skal gennem spildevandsplanen gennemføre den indsats, der er angivet i vandplanernes indsatsprogrammer for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen, Indsatserne fremgår af den eksisterende spildevandsplan. Vandplan 2.3 for Øresund giver ikke Fredensborg Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterede vandforsynings- og spildevandsplaner. Klimatilpasningsplanen Det er tilkendegivet i vandplanerne, at regeringen vil arbejde aktivt for, at effekten af klimaforandringerne indarbejdes i vandplanlægningen. Dette forhold er dog ikke medtaget i denne planperiode, men forventes vurderet til næste planperiode. Fredensborg Kommune har i 2014 udarbejdet en klimatilpasningsplan for perioden 2014-2017. Eventuelle indsatser, der initieres af klimatilpasningsplanen, vil forsøge gennemført, så de understøtter vandplanerne. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. 15

Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan Der kan i mindre omfang være behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000- handleplanerne. Dette fremgår af bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Esrum Sø er indeholdt i både en Natura 2000 plan og Vandplan 2.3 Øresund. Fredensborg Kommune har i 2012 udarbejdet en Natura 2000 handleplan for Gibskov, Esrum Sø og Snævret Skov. Hverken vandhandleplanen eller Natura-2000 handleplanen foreskriver en indsats over for Esrum Sø. Der er derfor ikke behov for en kordineret indsats mellem vandhandleplanen og Natura-2000 handleplanen. 16

Miljøvurdering Der er foretaget en miljøvurdering af statens vandplan jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-loven). Denne handleplaner gengiver alene foranstaltninger i de statslige vandplaner og er derfor ikke miljøvurderet. 17

Bilag 1 Kort over de offentlige vandløb i Fredensborg Kommune 18

Bilag 2 Kort over indsatser for forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme Signaturforklaring Spildevandsrensning i det åbne land Afløbsforhold A01 - Minirenseanlæg godkendt til SOP rensekrav Rensning for organisk stof (O) A02 - Nedsivning med sivedræn Rensning for organisk stof og fosfor (OP) A03 - Nedsivning uden sivedræn Rensning for organisk stof samt nitrifikation (SO) A04 - Samletank Rensning for organisk stof, fosfor samt nitrifikation (sop) A05 - Samletank, toilet + nedsivning, gråt A11 - Pileanlæg uden udledning Kloakoplande A12 - Udledning på jordoverfladen Kloakeret område status / plan A13 - Intet afløb Andet B01 - Biologisk sandfilter Beskyttelseszone for vandboring B02 - Minirenseanlæg godkendt til SO rensekrav Vandløb (rørlagt/åben) C01 - Minirenseanlæg godkendt til OP rensekrav Søer/vandhuller D02 - Biologisk sandfilter E01 - Mekanisk med 100% udledning Jernbane E03 - Rodzoneanlæg Kommunegrænse E04 - Mekanisk + markdræn (delv. Udledning) Skov E05 - Mekanisk, toilet + markdræn E06 - Nedsivning, toilet + markdræn, gråt E07 - Nedsivning, toilet + mekanisk + markdræn, gråt E08 - Samletank, toilet + mekanisk, gråt E09 - Samletank, toilet + markdræn, gråt E16 - Urenset Ukendt afløbsforhold Kravoverholdelse Overholder rensekrav Overholder ikke rensekrav FREDENSBORG KOMMUNE NATUR & MILJØ EGEVANGEN 3B. EnviDan 2980 KOKKEDAL T E L E F O N 7256 5000. H J E M M E S I D E : W W W. F R E D E N S B O R G. D K Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Telefon 3250 7944 Telefax 3250 7945 E- MAIL : FREDENSBORG@FREDENSBORG.DK MÅL: 1:20.000 DATO: Vedtaget 30/5 2011 REV. DATO: UDFØRT AF: MAU / THS ÅBEN LAND SAGSNR:. 207 1295 SPILDEVANDSPLAN 2010-2020 - ÅBEN LAND TEGN. NR.: T.03.01

20