Dato 11. september 2014 Dokument 14/10156 Side Klage over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 om istandsættelse Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 er lovlig. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Din klage Du har klaget over følgende: at dine klienter har anmodet om vejsyn, og at kommunen har afvist dette at kommunen har indhentet oplysninger fra en vejberettiget uden at partshøre over oplysninger og derfor har truffet afgørelse udenom parterne Bemærkninger til udkast Den 29. august 2013 har du skrevet dine bemærkninger til udkastet af 1. august 2014. Efter vores opfattelse ændrer bemærkningerne ikke på afgørelsens lovlighed. Baggrund N vej er en privat fællesvej, som ligger i landzone. Vejen administreres derfor efter bestemmelserne i privatvejslovens 1 afsnit I, II og IV. Det fremgår af privatvejslovens 4. Det er N vej 96-98, der ønskes istandsat på følgende strækninger: 1. Fra den private fællesvejs tilslutning til den offentlige vej og 140 meter mod nord 2. Strækningen 180-190 meter målt fra den private fællesvejs tilslutning til den offentlige vej og mod nord 1 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011. Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 jue@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
3. Strækningen 400-475 meter målt fra den private fællesvejs tilslutning til den offentlige vej mod nord Den 27. september 2012 fik Kommunen en anmodning om afholdelse af vejsyn fra S, N vej 96. Den 23. april 2013 indkaldte Kommunen til vejsyn (annoncering på kommunens hjemmeside). Den 23. maj 2013 kl. 14 blev der afholdt vejsyn på N vej 96-98. De vejberettigede var ikke enige om vejskellets beliggenhed på strækningen, og Kommunen bad de vejberettigede afklare dette, førend der kunne træffes afgørelse i sagen. Den 3. december 2013 blev der afholdt skelforretning med en landinspektør. Den 2. maj 2014 fik Kommunen dokumentation for, at skelforretning var blevet afholdt, og at skelforretningen ikke var blevet påklaget indenfor den fastsatte frist. Den 12. maj 2014 modtager kommunen en anmodning om genoptagelse af sagen. Kommunen foretager en besigtigelse af vejen og kontakter vejejer, matr. nr. 4b og kontakter ligeledes vejejer og forespørger hvordan denne kommer frem til sit jordlod på den anden side af vejen, da denne tidligere har angivet ikke at gøre brug af vejen. Denne part erkender at passere vejen mod nord, for at komme til sit jordlod. Den 20. maj 2014 foretager Kommunen en partshøring af de vejberettigede. Af høringssvarene indgår, at det findes urimeligt, at vejens ejer, matr. nr. 4b, ikke skal inddrages i de aktuelle istandsættelsesarbejder. Den 19. juni 2014 træffer Kommunen afgørelse i sagen, hvor vejens ejer, ikke skal bidrage til den aktuelle istandsættelse, men kun til den fremtidige vedligeholdelse. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Dette fremgår privatvejslovens 87, stk. 2. Vi kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder om det er rimeligt, at en vej skal i istandsættes, hvor og hvornår, samt med hvilke materialer. Vejdirektoratet kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven 2, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen 3. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige forhold eller forhold, som ikke er reguleret i vejlovgivningen (her privatvejsloven). 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 3 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven samt vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 2
Reglerne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet Vejens stand De, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig bestemmelse, skal holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovens 13, stk. 1. Hvis der ikke findes en aftale m.v. om vedligeholdelsen, fordeler kommunen udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Det fremgår af privatvejslovens 13, stk. 2. Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse er utilstrækkelig til at sikre dette, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til vejens stand. Det fremgår af privatvejslovens 14, stk. 1. Hvis den vejberettigede gør gældende, at en af kommunalbestyrelsen tidligere fastsat udgiftsfordeling mellem de vejberettigede efter deres brug af vejen bør ændres, skal kommunalbestyrelsen tage stilling hertil, jf. 14, stk. 2 Kommunalbestyrelsen er altid berettiget til af egen drift at tage stilling til vejens stand, jf. lovens 14, stk. 3. Hvis de forpligtede efter 13 ikke sørger for, at vejen er i god og forsvarlig stand, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvordan og hvornår vejen skal istandsættes eller vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de enkelte vedligeholdelsesforpligtede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet svarende til deres andel af vedligeholdelsesbyrden. Kommunen kan også bestemme, hvordan dokumenterede udgifter ved et eventuelt vejsyn, som vejberettiget har bedt en kommune om at indkalde til, skal fordeles. Det fremgår af 15, stk. 1. Kommunen kan bestemme, på hvilken måde en privat fællesvej fremtidig skal vedligeholdes for at være i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovens 16, stk. 1. Samlet arbejde Hvis arbejdet har en sådan karakter eller omfang, at det efter kommunens opfattelse ikke er hensigtsmæssigt at lade det udføre af en eller flere som enkeltstående arbejder, kan kommunen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, jf. lovens 21, stk.1. Det fremgår af bestemmelsen i privatvejslovens 15, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de arbejder, som den sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. lovens 21, stk. 1-4, udføres billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation herfor. Det fremgår af privatvejslovens 21, stk. 5. 3
Når påbudte arbejder udføres af kommunalbestyrelsen, jf. 21, kan kommunalbestyrelsen medregne et administrationstillæg på op til 9% af udgifterne, jf. lovens 53, ligesom kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelser om afdragsvis betaling, jf. lovens 54. det fremgår af privatvejslovens 22. Vejsyn Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, om at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere fastsat byrdefordeling, skal kommunalbestyrelsen enten afholde vejsyn eller møde, jf. stk. 2-4, eller gennemføre en skriftlig procedure, jf. stk. 5. Medmindre kommunalbestyrelsen inden for de sidste 2 år har truffet beslutning om vejens istandsættelse og vedligeholdelse, skal kommunalbestyrelsen afholde vejsyn, hvis en vejberettiget anmoder herom. Det fremgår af privatvejslovens 17, stk. 1. Fordeling af arbejder Kommunalbestyrelsen fordeler de påbudte arbejder, jf. 15 og 16, eller udgifterne hertil eller aftaler eller andre privatretlige bestemmelser. Hvis der ikke foreligger sådanne aftaler m.v. fordeler kommunalbestyrelsen arbejderne og udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Det fremgår af privatvejslovens 18. Hvis der ikke foreligger aftaler eller andre privatretlige bestemmelser, skal udgifterne fordeles mellem de vejberettigede brugere i forhold til deres brug af vejen, jf. privatvejslovens 18, stk. 2. Forvaltningslovens regler om partshøring En myndighed må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parterne i sagen bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parterne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parterne ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. Pligten til at partshøre gælder dog ikke, hvis det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Det følger af lovens 19, stk. 2, nr. 1. Reglerne i forvaltningslovens 19 indebærer, at partshøring skal foretages i alle tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have en interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, med mindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det. Reglerne skal således på den ene side sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse, samt tjene det retssikkerhedsmæssige hensyn, at ingen bliver pålagt nye byrder, uden at være hørt forinden. 4
Manglende partshøring er en fejl, der i almindelighed medfører, at en afgørelse tilsidesættes som ulovlig. Det gælder dog ikke, hvis fejlen ikke har haft betydning for afgørelsens indhold. Vores vurdering Vejsyn Du klager over, at din klient har anmodet om vejsyn og at Kommunen ikke har efterkommet anmodningen om vejsyn efter at der blev afholdt skelforretning den 3. december 2013. Kommunen skal afholde vejsyn på en privat fællesvej på landet, hvis en vejberettiget anmoder herom. Det fremgår af privatvejslovens 17, stk. 1, 2. pkt. Den 27. september 2012 modtog Kommunen en begæring om vejsyn fra din klient og vejberettigede, S, N vej 96, matr. nr. 4c. Kommunen efterkom anmodningen og afholdt vejsyn den 23. maj 2013, og udsatte under vejsynet afgørelsen, indtil der var placeringen af vejudlægget var fastlagt. Den 2. maj 2014 anmodede din klient om endnu et vejsyn efter at der var afholdt skelforretning den 3. december 2013. Svar på dine bemærkninger Den 29. august 2014 skriver du i dine bemærkninger til udkastet, at ikke er truffet beslutning om vejens istandsættelse og at din klient derfor har krav på et vejsyn ved anmodningen den 2. maj 2014. Efter vores opfattelse er kommunen ikke forpligtet til at afholde endnu et vejsyn. Din klient anmoder den 27. september 2012 om et vejsyn. Den 27. september 2012 er der ikke truffet afgørelse om istandsættelse inden for de sidste 2 år. Derfor imødekommer kommunen at afholde et vejsyn den 23. maj 2013. Selve afgørelsen udsættes på vejsynet, da der er uenighed om skelgrænserne og vejudlæggets placering skal således fastslås før end der kan træffes afgørelse i sagen. Efter vores opfattelse, er der tale om en igangværende proces og vi finder ikke grundlag for at kritisere, at kommunen udsatte den endelige afgørelse, indtil der var enighed om vejens placering i marken. Den 12. maj 2014 foretager kommunen en besigtigelse af vejen for at sikre, at der ikke er sket væsentlige ændringer i vejens tilstand. Ifølge privatsvejslovens 17, stk. 1, 2 pkt., (Karnov note 47) kan kommunen bestemme, at der skal afholdes endnu et vejsyn, men er ikke forpligtet hertil. Kommunen har skønnet, at det ikke var nødvendigt at afholde endnu et vejsyn for at kunne træffe afgørelse i sagen. Processen blev afsluttet med først en parthøring af 20. maj 2014 og herefter en afgørelse truffet den 19. juni 2014. 5
Vi mener derfor ikke, at kommunen havde pligt til at afholde endnu et vejsyn på anmodningen 2. maj 2014 og vi mener derfor, at Kommunen har overholdt privatvejslovens 17 og procedurereglerne i øvrigt. Partshøring Du klager endvidere over, at kommunen har taget telefonisk kontakt til vejejeren i matr. nr. 4b, og ikke partshørt over oplysningerne, inden kommunen traf afgørelse i sagen den 19. juni 2014. Det fremgår af partshøringsbrevet af 20. maj 2014 på side 2, at kommunen har angivet, at have haft telefonisk samtale med vejejeren og at vejejeren ved samtalen har oplyst, at denne passerer den private fællesvej i ejendommens nordlige del pga. dyrkning af et markareal. Kommunen oplyser endvidere, at det areal, som vejejer passerer ikke berører de vejstrækninger, som ønskes istandsat. Da samtalen med vejejeren er indsat i høringsbrevet, mener vi, at Kommunen, har opfyldt partshøringsforpligtelsen efter forvaltningslovens 19. Partshøringssvar I partshøringssvarene fremgår det, at de øvrige vejberettigede mener, at vejejer bruger vejen og derfor skal bidrage til den aktuelle istandsættelse. Det er oplyst, at vejejer ikke bruger den del af vejen, der påtænkes istandsat. Derimod fremgår det af høringsbrevet af 20. maj 2014, som beskrevet ovenfor, at vejejer passerer den nordlige del af vejen, men at passagen (brugen) sker på den del af vejen, som ikke påtænkes istandsat. Som det fremgår af udgiftsfordelingen skal vejejer dog bidrage til den fremtidige istandsættelse. Vi mener derfor ikke, at Kommunens fordeling af bidrag for den aktuelle istandsættelse er lovlig. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen, at træffe en ny afgørelse. Erstatning Hvis en vedligeholdelsespligtig mener at være påført et tab som følge af andres ødelæggelse af vejen, må denne (som skadelidte) rejse et erstatningskrav mod den eller de, der har skadet vejen eller har ansvaret for skaderne (som skadevolder). 6
Hverken Kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til erstatningsretlige spørgsmål, jf. ovenfor. Erstatningsretlige spørgsmål må ved fortsat uenighed mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk rets almindelige regler om erstatning. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker lovligheden af denne afgørelse efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6. måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. 7