Kortlægning af vejtrafikstøj Støjreducerende tiltag

Kortlægning af vejtrafikstøj Støjreducerende tiltag

Side 2 Kortlægning af vejtrafikstøj - støjreducerende tiltag december 2011 Udgivelsesdato : 12. december 2011 Projekt : 35.6206.02 Rapport : T6.002.11 Udarbejdet af Grontmij A/S: Hans Bjergegaard og Jørgen Heiden Kontrolleret af Grontmij A/S: Peter Henningsen Godkendt af Grontmij A/S: Jørgen Heiden Redigeret af Esbjerg Kommune: Susan Schmidt Esbjerg Kommune, Vej & Park: Jane Rødgaard, Susan Schmidt og Søren Schrøder

Side 3 SAMMENFATNING Der er gennemført en kortlægning af den eksisterende vejtrafikstøj i Esbjerg Kommune. Kortlægningen omfatter de mest støjbelastede veje i kommunens byzoner og der er regnet med den trafikmængde, som kører på vejene i dag (baseret på trafiktal for år 2008). Kortlægningen viser, at der langs disse veje er 11.132 boliger, som er støjbelastet over 58 db(a), heraf er 2.660 stærkt støjbelastede boliger (over 68 db(a)). Støjbelastningen vil stige igennem de kommende år, hvis der ikke gennemføres støjbegrænsende foranstaltninger. Hvis trafikudviklingen fortsætter som hidtil, forventes antallet af støjbelastede boliger over 58 db(a) være nået op på 12.090 i år 2018, heraf 3.306 stærkt støjbelastede boliger. Dette er en forøgelse i antallet af boliger over 68 db(a) på ca. 25 %. Denne stigning betyder ikke, at 646 boliger vil opleve 10 db mere støj i år 2018. Faktisk stiger vejstøjen kun med 0,8 db indtil 2018. Stigningen i antal støjbelastede boliger over 68 db(a) skyldes, at der er mange boliger, hvor støjniveauet ændrer sig fra et niveau lige under 68 db(a) til et niveau lige over 68 db(a). De 10 veje i Esbjerg Kommune, hvor der er den største koncentration af støjbelastede boliger, er listet i nedenstående tabel. SBT er det såkaldte støjbelastningstal, som er en særlig måleenhed for trafikstøjbelastning af boliger. Et stort tal svarer til mange og/eller meget højt støjbelastede boliger. Stræknings Vej Antal støjbelastede boliger SBT/KM id over 58 db(a) over 68 db(a) 21 Strandbygade 473 334 244 54 Nørregade 230 60 189 51 Torvegade 187 72 181 20 Frodesgade 594 431 168 22 Stormgade 253 183 121 52 Nørregade 134 45 120 25 Storegade 518 342 120 58 Skolegade 368 85 118 53 Nørregade 184 103 114 82 Hjertingvej 384 151 108 Vejtrafikstøj påvirker mennesker negativt. Gener, søvnforstyrrelser, stress og problemer med indlæring er nogle af de hyppigst forekommende konsekvenser af for meget støj. Desuden viser nye undersøgelser [6], at støjen kan påvirke helbredet i form af forøget risiko for hjertekarsygdomme. Det vurderes, at 200 500 personer årligt dør pga. hjerte-kar sygdomme forårsaget af trafikstøjbelastningen. Støjens effekter har derfor nogle økonomiske konsekvenser. Vejtrafikstøjen har indflydelse på huspriserne i de støjbelastede områder, og de helbredsmæssige effekter kan medføre udgifter til lægebehandling osv. Den nuværende målsætning i Esbjerg Kommune findes i kommuneplanen, som kan findes under http://ims02.esbjergkommune.dk/website/ekpviewer/default.cfm, vælg hovedstrukturdel og sektorer. Planens hovedmål vedrørende trafikstøj er nedbringelse af antallet af stærkt støjbelastede boliger. Der er vedtaget et EU direktiv (2001/43/EF) af støjudsendelsen fra biler og dæk, men den dæmpende effekt af denne regulering vurderes til lille, og det er usikkert, om effekten når at blive gældende indenfor tidshorisonten af denne støjkortlægning. Der er derfor ikke regnet med effekten af fremtidige støjsvage biler og dæk. Der er foretaget en undersøgelse af effekt og omkostninger ved at benytte følgende virkemidler:

Side 4 Hastighedsnedsættelse Reduktion af den tunge trafik Åbne tyndlagsbelægninger Opstilling af støjskærme/etablering af støjvolde Det bemærkes, at der ikke i denne rapport er anvendt facadeisolering som virkemiddel. Det skyldes, at facadeisolering må foretages på privatarealer. Generelt anbefales det dog, at dette virkemiddel overvejes, hvor beboere føler sig generet af trafikstøj og i øvrigt hvis vinduer renoveres. For en meget beskeden merpris til en lyddæmpende termorude kan der opnås meget store reduktioner af den indendørs trafikstøjbelastning. Sådanne projekter kan eventuelt udføres som støjpartnerskaber (se f.eks. Miljøstyrelsens publikation Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune [7]) mellem boligejerne og Esbjerg kommune. De foreslåede foranstaltninger er kun vurderet for de kommunale veje. Der er en mindre procentdelen af boligerne (4%), som er trafikstøjbelastet fra statsveje. Det er i denne vurdering forudsat, at der ikke sker etablering af støjreducerende virkemidler på statsveje. Nærværende rapport er udarbejdet som et grundlag for vurdering af de støjreducerende tiltag, som Esbjerg kommune kan iværksætte for at nedbringe trafikstøjbelastningen i kommunen. Det er således ikke ved rapportens udarbejdelse besluttet hvilke virkemidler, som Esbjerg kommune vil gennemføre, samt hvor og i hvilket omfang det vil ske. Hastighedsnedsættelse Hastighedsnedsættelse kan medføre konsekvenser for fremkommeligheden. Det kan endvidere være vanskeligt at opnå hastighedsnedsættelsen i praksis, da der kan være nogen afvigelse mellem den faktiske gennemsnitshastighed og den skiltede. Diverse tiltag i form af chikaner (slalom, rumlefelter, bump mv.) kan medvirke til opnåelse af hastighedsnedsættelsen, men kan medføre uhensigtsmæssige gener for både trafikken og omgivelserne (støj). I nærværende vurdering er hastighedsnedsættelse forudsat opnået til den skiltede hastighed alene ved skiltning. Det er vurderet, at hastighedsnedsættelse er realistisk på 9 veje i kommunen. Reduktion af tung trafik Med hensyn til reduktion af tung trafik på Stormgade, skal man være opmærksom på, at den tunge trafik måske vil køre ad andre veje, og at støjen derved flyttes i stedet for at blive dæmpet. Dette betyder, at effekten af en konstant begrænsning af lastbiltrafikken bør tages med et vist forbehold.

Side 5 Tyndlagsbelægning Tyndlagsbelægningerne dæmper vejstøjen i byerne med ca. 1,5 db i forhold til traditionelle belægninger. Dette er i sig selv en ret begrænset dæmpning, når man tænker på, at en hastighedsnedsættelse kan give 2-3 db og støjskærme/støjvolde kan dæmpe vejstøjen med 8-12 db. Grunden til, at tyndlagsbelægningerne alligevel er et effektivt virkemiddel er, at de kan etableres alle steder, hvorved det opnås en stor samlet virkning. Desuden dæmpes støjen ved kilden, hvilket betyder, at støjen dæmpes ved alle boliger også på øverste etage og ved bagvedliggende boliger. Støjskærme Opstilling af støjskærme er det dyreste af de undersøgte virkemidler i forhold til den opnåede støjreduktion. Støjskærme virker kun overfor stueetage og delvist 1. sal, og antallet af steder, hvor de kan opstilles, er meget begrænset. Langs det undersøgte vejnet er der 23 delstrækninger, hvor der vurderes mulighed for at opstille en støjskærm. De samlede etableringsomkostninger til disse 23 skærmstrækninger er skønnet til 55,3 mio. kr. Støjskærmene har tilsammen en mindre støjdæmpende virkning end hastighedsnedsættelsen og kun en lidt bedre virkning end reduktionen af tung trafik på Stormgade. Støjskærmene har dog den fordel, at de yder en forholdsvis stor dæmpning for de boliger, der skærmes for. Dette bringes ofte i anvendelse i forbindelse med lavt nybyggeri, hvor der er behov for at bringe støjniveauet under grænseværdien på 58 db(a). Optimal brug af virkemidler Undersøgelsen viser, at den mest omkostningseffektive brug af de udvalgte virkemidler er at anvende hastighedsnedsættelse og reduktion af tung trafik først og dernæst udlægge tyndlagsbelægninger på de mest støjbelastede strækninger. Der bør begyndes med de ovenfor nævnte strækninger. Det er realistisk, at opnå en reduktion af antallet af stærkt støjbelastede boliger på 33 %. Det kan nås ved at nedsætte hastigheden på 9 veje og udlægge støjreducerende asfalt på alle veje i denne undersøgelse inden år 2018. De samlede omkostninger til etablering af disse virkemidler er skønnet til 53,8 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at tillægsomkostninger til etablering af åben tyndlagsbelægning har været jævnt faldende, således at den faktiske omkostning kan blive mindre. Alternativt kan tyndlagsbelægningerne begrænses til de 80 mest støjbelastede veje i kommunen i stedet for alle veje i undersøgelsen. Denne begrænsede udbredelse af tyndlagsbelægningerne vil sammen med hastighedsnedsættelsen kunne reducere antallet af støjbelastede boliger over 68 db(a) med godt 27 %. De samlede omkostninger til disse virkemidler skønnes til 12,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at de ovenstående skønnede omkostninger forudsætter, at tyndlagsbelægningerne kan udlægges i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse af belægninger. Det er kun tillægsprisen og ikke anlægsomkostningen, der indgår i vurderingerne. Det kan endvidere nævnes, at de steder, hvor den eksisterende belægning er meget slidt og evt. ujævn, vil den støjdæmpende virkning af tyndlagsbelægningen være større end forudsat i denne undersøgelse. Dette skyldes, at nedslidte belægninger støjer mere end almindelige jævne belægninger. Forskellen kan være op til 2 db. Man kan sige, at udskiftning af nedslidte belægninger kan betragtes som et virkemiddel i sig selv. Effekten af nedslidte belægninger er ikke medregnet i denne undersøgelse.

Side 6 Ovenstående støjreduktioner er alle vurderet ud fra det antal støjbelastede boliger i 2018, som forventes uden etablering af virkemidler. I forhold til 2008 niveauet vil etableringen af virkemidlerne kun sikre en beskeden forbedring. Nærværende rapport er udarbejdet med henblik på læsning via Esbjerg kommune web-hjemmeside. Støjkort mv., som er angivet i bilagsfortegnelsen, skal således åbnes digitalt, hvorved der kan zoomes ind på de enkelte områder. De i rapporten gengivne kort er kun til en overordnet oversigt.

Side 7 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 9 2 BAGGRUND 9 3 VEJENE I KORTLÆGNINGEN 10 4 SCENARIER 10 4.1 Hastighedsreduktion 2018 11 4.2 Reduktion af tung trafik 2018 13 4.3 Tyndlagsbelægninger 2018 14 4.4 Opstilling af støjskærme 2018 14 5 METODER 17 5.1 Beregningsgrundlag 17 5.2 Beregningsforudsætninger 17 5.3 Kortlægningsmetoder 18 5.4 Støjbelastningstallet, SBT 19 5.5 Virkemidlets omkostningseffektivitet 19 6 RESULTATER 20 6.1 Støjkort 21 6.2 Støjbelastning uden etablering af virkemidler 22 6.3 Virkemidlernes effekt 23 6.4 Omkostningseffektivitet 24 7 REFERENCER 28

Side 8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag A Trafikdata 3 kort Anvendte trafikdata samt oversigtskort med strækningsnumre for undersøgelsesvejnettet. Bilag B Eksisterende støjbelastning på delstrækningerne, år 2008 Resultat af beregningerne for Basis2008. Første skema er sorteret efter strækningsnummer. Det efterfølgende skema er sorteret efter støjbelastningstal, således at de mest støjbelastede strækninger står øverst. Bilag C Bilag D Bilag E Prioritering af scenarier/virkemidler Scenarierne er sorteret således, at de mest omkostningseffektive står øverst. Prioritering af delstrækningerne for hvert virkemiddel Delstrækningerne er sorteret således, at de strækninger, hvor det pågældende virkemiddel er mest omkostningseffektivt, står øverst. Støjkort over hele kommunen 3 kort Støjkort for hvert af scenarierne: - Basis 2008 - Basis 2018 - Hastighedsnedsættelse + Tyndlagsbelægning + Opstilling af støjskærme + Reduktion af tung trafik. Baseret på Basis 2018 tal. Støjkort mv., som er angivet ovenfor, er udarbejdet med henblik at blive åbnet digitalt, hvorved der kan zoomes ind på de enkelte områder.

Side 9 1 INDLEDNING Støj fra vejtrafik vil efter al sandsynlighed påkalde sig mere og mere opmærksomhed og behovet for at gøre noget ved de gener, som opstår som følge af støjen, vil derfor blive mere og mere påtrængende. Formålet med nærværende rapport er at vejtrafikstøjen i byzonerne i hele Esbjerg Kommune, at vurdere den eksisterende støjbelastning samt at give forslag til virkemidler til nedbringelse af støjen. Det er ikke ved rapportens udarbejdelse besluttet hvilke virkemidler, som Esbjerg kommune vil gennemføre, samt hvor og i hvilket omfang det vil ske. Rapporten indeholder en kortlægning af vejtrafikstøjen fra udvalgte veje, en opgørelse over antallet af støjbelastede boliger og en analyse af effekten ved at etablere støjdæmpende foranstaltninger. 2 BAGGRUND Esbjerg Kommunes Teknik- & Miljøudvalg har i 2008 vedtaget, at der skal udarbejdes en fornyet kortlægning af vejtrafikstøj. Kortlægningen afløser den kortlægning, som blev lavet 2005 for den daværende Esbjerg kommune. Kortlægning er udvidet med de særligt trafikbelastede veje i de områder, som efter kommunalreformen er omfattet af Esbjerg kommune. Endvidere er enkelte nye veje i forbindelse Esbjerg By tilføjet. I 2004 udgav Vejdirektoratet og miljøministeriet Nye veje til støjbekæmpelse i byer [1]. I forordet til denne rapport står: Formålet med dette idékatalog er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan der kan arbejdes med at reducere vejtrafikstøj i byområder. Idékataloget er tænkt som et inspirationsgrundlag og en håndbog, som kan anvendes af teknikere i kommuner og amter samt rådgivere... I november 2003 blev Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj [7] offentliggjort. Denne strategi blev 2010 evalueret [6]. I evalueringen refereres den nyeste viden om virkemidler til at nedbringe vejtrafikstøjen og, herunder analyser af de forskellige virkemidlers effekt og økonomiske konsekvenser. Nærværende rapport bygger herudover på den nyeste viden om virkemidler til dæmpning af vejtrafikstøj.

Side 10 3 VEJENE I KORTLÆGNINGEN Kortlægningen omfatter støj fra primærveje og fordelingsveje indenfor byzone. På figur 3.1 er vist et kort over Esbjerg kommune med angivelse af de veje, som er medtaget. Der er anvendt eksisterende trafiktal for 2008. Trafiktallene er vedlagt i bilag A. Figur 3.1 Kortlagte veje blå markering er statsveje, mens rød markering er kommuneveje. 4 SCENARIER Kortlægningen af vejtrafikstøj i Esbjerg Kommune er foretaget for den eksisterende situation med trafiktal for 2008 kaldet Basis2008 og en for en fremtidig situation i 2018 kaldet Basis2018. Endvidere er der kortlagt et antal fremtidige scenarier, hvor der er etableret et eller flere virkemidler til nedbringelse af støjen. I alle scenarier med virkemidler er der regnet med trafiktal for 2018.

Side 11 De undersøgte virkemidler er: Hastighedsreduktion Reduktion af tung trafik Støjreducerende vejbelægninger (finkornede åbne tyndlagsbelægninger) Opstilling af støjskærme eller etablering af støjvolde. Disse virkemidler er kun et udvalg af de eksisterende muligheder for dæmpning af vejtrafikstøj. De valgte virkemidler, er de midler, som Esbjerg Kommune enten bruger eller har brugt og vurderes, derfor at være relevante for kommunen. Det bemærkes, at der ikke i denne rapport er anvendt facadeisolering som virkemiddel. Det skyldes, at facadeisolering foretages på privatarealer. Generelt anbefales det dog, at dette virkemiddel overvejes, hvor beboere føler sig generet af trafikstøj og i øvrigt hvis vinduer renoveres. For en meget beskeden merpris til en lyddæmpende termorude kan der opnås meget store reduktioner af den indendørs trafikstøjbelastning. Sådanne projekter kan eventuelt udføres som støjpartnerskaber (se f.eks. Miljøstyrelsens publikation Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune [7]) mellem boligejerne og Esbjerg kommune. De foreslåede foranstaltninger er kun vurderet for de kommunale veje. En mindre procentdel (4 %) af boligerne er trafikstøjbelastet fra statsveje. Langs statsvejene er det forudsat, at der ikke sker etablering af støjreducerende virkemidler. Boligerne ved statsvejene er dog talt med i de forskellige opgørelser. Skærpede krav til køretøjer og støjsvage dæk forventes at give en reduktion af støjniveauet. Men denne dæmpning er dog ikke medtaget, da det er usikkert om den bliver aktuel indenfor denne undersøgelses tidshorisont. Ved kortlægningen af Basis2018 er der taget højde for trafikudviklingen. Trafiktallene er fremskrevet til år 2018 på baggrund af Vejdirektoratets normale trafikindeks, Der er anvendt en fremskrivning på i alt 20 % frem til 2018, hvilket svarer til en forøgelse af støjniveauet på 0,8 db. De kortlagte scenarier er beskrevet nedenfor. 4.1 Hastighedsreduktion 2018 I dette scenarium er der regnet med, at hastigheden reduceres på udvalgte veje. De udvalgte veje er vist på figur 4.1

Side 12 Figur 4.1 Veje med reduceret hastighed Den støjreducerende effekt ved at reducere hastigheden er vist i tabel 4.2, hvor også den nuværende samt den nye hastighed er anført. For hver strækning benyttes den aktuelle trafiksammensætning i udregningen af effekten af hastigheden (antallet af tunge køretøjer). Stræknings nr. Vejnavn Nuværende skiltede hastighed Ny hastighed Støjreduktion 1 Hjerting Strandvej 60 km/t 50 km/t 1,7 db 3 Tarp Hovedvej 60 km/t 50 km/t 1,7 db 4 Tarphagevej 60 km/t 50 km/t 1,7 db 12 Degnevej 70 km/t 50 km/t 3,0 db 13 Nordskrænten 70 km/t 50 km/t 2,8 db 17 Degnevej 70 km/t 50 km/t 3,0 db 33 Stjerneparken 60 km/t 50 km/t 1,3 db 38 Grønlandsparken 60 km/t 50 km/t 1,6 db 5 Sædding Ringvej 70 km/t 60 km/t 1,4 db Tabel 4.2 Veje med reduceret hastighed

Side 13 4.2 Reduktion af tung trafik 2018 I dette scenarium er der regnet med, at andelen af tung trafik reduceres til højst 4 procent på den viste strækning af Stormgade. Strækningen er vist på figur 4.2. Den nuværende andel af tung trafik samt den fremtidige reducerede andel fremgår af tabel 4.3. Strækningsnummeret er anført ud for den givne strækning på figur 4.2. Stræknings nr. Vejstrækning Eksisterende andel af tunge køretøjer Ny andel af tunge køretøjer Støjreduktion 8 Stormgade 10 % 4 % 1,0 db 9 Stormgade 10 % 4 % 1,0 db 10 Stormgade 10 % 4 % 1,0 db 11 Stormgade 10 % 4 % 1,0 db 23 Stormgade 10 % 4 % 1,0 db Tabel 4.3 Andel af tunge køretøjer I kortlægningen af vejtrafikstøjen i dette scenarium er der ikke taget højde for, at den tunge trafik, som forsvinder fra Stormgade, måske vil køre ad nogle af de andre veje i kortlægningen. Det forudsættes dog at størstedelen af lastbiltrafikken omlægges via motorvejen. Figur 4.2 Reduktion af tung trafik

Side 14 4.3 Tyndlagsbelægninger 2018 I dette scenarium er der regnet med at tyndlagsbelægninger er udbredt til alle kommunale veje i kortlægningen (jf. figur 3.1), der ikke i forvejen har udlagt støjsvag asfalt. Der er regnet med at tyndlagsbelægningen reducerer vejtrafikstøjen med 1,5 db I forhold til en traditionel asfaltbetonbelægning. De veje, hvor der allerede er udlagt med støjsvag asfalt kan ses med rødt på figur 4.3. Figur 4.3 Veje med støjreducerende belægning i 2008 (angivet med rødt) 4.4 Opstilling af støjskærme 2018 Strækningerne er udvalgt på baggrund af en besigtigelse af alle veje i kortlægningen. Der er taget højde for indkørselsforhold til boliger langs vejen, bebyggelsestype og terrænforhold. Forhold som adgangsforhold, trafiksikkerhed, ledninger i jorden m.m. er ikke taget i betragtning, og må vurderes i forbindelse med en evt. detailprojekteringen af støjskærmene. I dette scenarium er der regnet med på 37 mulige placeringer af støjskærme.

Side 15 Skærm ID Vej Skærmplacering 1 Tarp Hovedvej Bakken 9-23 2 Sædding Ringvej Sprogøvej 3 Sædding Ringvej Mosevangen 11-51 4 Sædding Ringvej Poppelvangen 1-21 5 Stormgade Stigårdsvej 1-49 6 Stormgade Enebærvej 2-54 7 Stormgade Holmestien 2-24 8 Stormgade Højvangs Parkvej 2-24 9 Stormgade Bakkevej 20-110 10 Degnevej Lindelunden 11 Degnevej Fyrrelunden 12 Spangsbjerg Møllevej Vibevej 63-75 13 Spangsbjerg Møllevej Spangsbjerg Møllevej 221-265 14 Jernevej Søndermarken og Sønderbakken 15 Jernevej Sønderbakken 27-37 16 Jernevej Hasselvej 1-29 17 Strandby Kirkevej Hermodsvej 3-29 18 Strandby Kirkevej Hermodsvej 31-49 19 Hjerting Byvej Briggen 20 Hjerting Byvej Hjertingparken 21 Hjerting Byvej Snekken 1-13 & Hjertingparken 189-205 22 Hjerting Byvej Skonnerten 4-14 23 Hjerting Byvej Irisvænget 24 Tarphagevej Ærøvej 2-18 25 Gl. Vardevej Guldregnsallé 32-42 26 Gl. Vardevej Gl. Vardevej 148-164 27 Spangsbjerg Møllevej Spangsbjerg Møllevej 18 28 Hjertingvej Hjertingvej 2-29 29 Hjertingvej Hjertingvej 2-29 30 Storegade Ingemanns Allé 175 31 Jernbanegade Jernbanegade 11-18 32 Darumvej Kjærmarken 33 Darumvej Vinkelvej 34 Nørremarksvej Obbekærparken 35 Sneumvej Sneumvej 181-189 36 Andrup Byvej Januarvej 6 37 Spangsbjerg Møllevej Spangsbjerg Møllevej 111-219 Tabel 4.4 Potentielle skærmstrækninger. Skærmenes placering er vist på figur 4.4 samt på støjkortet i bilag E. Det er forudsat, at skærmene har en højde på 3 meter over terræn, og at støjskærmene placeres i skel til ejendommene langs vejen.

Side 16 Figur 4.4 Mulige støjskærmstrækninger Esbjerg By (vedr. skærm nr. jf. tabel 4.4) Figur 4.5 Mulige støjskærmstrækninger Øvrige byer (vedr. skærm nr. jf. tabel 4.4)

Side 17 5 METODER I dette afsnit beskrives de forudsætninger og metoder, der er anvendt i kortlægningen af vejtrafikstøj og den efterfølgende analyse af omkostningseffektiviteten. Der er udarbejdet støjkort over arealerne omkring vejene og foretaget en optælling af boliger med et støjniveau over 58 db. Både støjniveauerne på støjkortene og antallet af støjbelastede boliger er opgjort i intervallerne 58-63 db, 63-68 db, 68-73 db, 73-78 db og >78 db. Alle støjberegninger er foretaget i henhold til Nord2000 beregningsmodellen for vejtrafikstøj fra Miljøstyrelsens vejledning nr 4/2007 Støj fra veje [8] samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægninger og støjhandlingsplaner [9]. Til beregningerne er anvendt støjberegningsprogrammet Soundplan ver.7.0, update 12.03.10. 5.1 Beregningsgrundlag Der er anvendt følgende kortgrundlag: BBR oplysninger Vejmidter og -bredder Adresseoplysninger Bygningspolygoner 5.2 Beregningsforudsætninger I dette afsnit beskrives de forudsætninger og parametre, der er benyttet i støjberegningerne. Det anvendte trafikdata består af trafiktællinger af årsdøgntrafikken (ÅDT 1 ), andel af tunge køretøjer samt gennemsnitshastigheder for de pågældende strækninger. Nord2000 kræver trafikdata opdelt på 3 køretøjstyper og 3 tidsperioder, hvilket i denne kortlægning er gjort ved at kategorisere vejene efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægninger og støjhandlingsplaner s. 46-47, og de beregnede støjniveauer er derfor angivet som det døgnvægtede, energiækvivalente A-vægtede støjniveau over 24 timer, L den. Der er regnet med fladt terræn. Dette er en forenkling i forhold til at regne med det faktiske terræn. Det vurderes dog, at forenklingen er uden nævneværdig betydning for beregningsresultaterne i denne støjkortlægning, som er af planlægningsmæssig karakter. Det vurderes, at formålet med støjhandlingsplanen kan opnås med denne forenkling. 1 Årsdøgntrafik (ÅDT) er den gennemsnitlige døgntrafik på strækningen.

Side 18 Der er regnet med, at terrænet er akustisk reflekterende på vejbanerne men akustisk absorberende på den øvrige del af terrænet. Bygningerne er medregnet som skærme i kortlægningen. Bygningernes højde, og dermed skærmhøjden er estimeret ud fra antallet af etager i den enkelte bygning, jf. BBR registret. Der er regnet med en højde på 2,8 meter for hver etage. De bygninger, som ikke står anført med antal etager er tildelt en anslået højde ud fra bygningens grundareal. Der er medregnet støjbidrag, som stammer fra vejstøjens refleksion i bygninger på modsatte side af vejen og i bygninger, som ligger tæt omkring beregningspunktet. Refleksionen i den bygning, som beregningspunktet er fastsat på, er dog ikke medregnet. 5.3 Kortlægningsmetoder Støjkortene er udarbejdet på baggrund af beregninger af det totale vejstøjniveau i et net af punkter omkring vejene. Disse beregninger er udført for hvert beregningsscenarium. Punkterne er placeret i et net med maskevidde på 15x15m, og med en højde over terræn på 1,5 meter. Til opgørelsen af antal støjbelastede boliger er der udført beregninger i punkter på facaderne af bygninger, som indeholder boliger. Der er beregnet støjniveauer på alle facader med en længde på over 1 meter. Beregningen er foretaget for hver etage. For facader, som har en længde på mere end 5 meter, er støjniveauet beregnet i punkter pr. 5 meters vandret afstand. Dette sikrer, at der beregnes et støjniveau ved facaden af alle adresser i en bygning. Der er knyttet et støjniveau til hver adresse indeholdende boliger. En boligadresse defineres i denne sammenhæng som vejnavn, husnr. og etage. Dette betyder, at alle boliger, som hører under samme adresse, får samme støjniveau. Dette er f.eks. tilfældet for lejlighederne 1. sal tv. og 1. sal th., ligesom boliger på en svalegang vil få tildelt samme støjniveau. Det støjniveau, som tildeles, vil være det højeste af de støjniveauer, som er beregnet nærmest husnummerets geografiske placering, som er indgangen til adressen i den pågældende ejendom. Antallet af boliger er optalt i hvert af intervallerne 58-63 db, 63-68 db, 68-73 db, 73-78 db og >78 db.

Side 19 5.4 Støjbelastningstallet, SBT Sammenligningen af scenarierne og vurderingen af den støjmæssige effekt af de anvendte virkemidler er foretaget efter den såkaldte SBT-metode. SBT er en særlig vægtningsfaktor som afspejler de gener, der er i forbindelse med støj. SBT er en vægtet summering af de støjbelastede boliger, hvor de mest støjbelastede boliger vejer tungest. Ændringer i støjbelastningstallet beskriver den effekt, der opnås med et virkemiddel. Jo større ændringer i SBT, jo større er effekten. Baggrunden for genefaktoren og en nærmere beskrivelse af metoden kan findes i [9]. For hver adresse med et støjniveau over 58 db er der beregnet et støjbelastningstal. Tallene kan summeres både for delstrækninger og for alle vejstrækninger til sammen. Mange belastede boliger giver et stort SBT-tal. Få meget stærkt støjbelastede boliger kan dog også give et tilsvarende stort SBT-tal. SBT-tallet beskriver således både hvor mange, der er støjbelastet, og hvor voldsom støjbelastningen er. Antallet boliger i nogen grad afhænger af delstrækningens længde. Omkostningerne til foranstaltninger afhænger typisk også direkte af vejlængden. Det er derfor fundet formålstjenligt også at beregne SBT pr. km vejstrækning (SBT/km). Dette tal kan bruges til at vurdere om omkostningen pr. bolig er stor eller lille. 5.5 Virkemidlets omkostningseffektivitet For at beregne hvor indsatsen bedst betaler sig er der udarbejdet en analyse af virkemidlets omkostningseffektivitet. Til analysen er der skønnet en omkostning til etablering af virkemidlet og evt. vedligeholdelse. Priserne er taget fra Grontmijs erfaringer. De anvendte priser er anført i tabel 5.1. Virkemiddel Virkemidlets levetid Merpris til etablering og vedligeholdelse i virkemidlets levetid. Hastighedsnedsættelse ubegrænset 0 Reduktion af tung trafik ubegrænset 0 Tyndlagsbelægninger 10-12 år kr. 6,3* pr. m 2 Skærme 30 år kr. 6.000** pr. m Note: * Baseret på [3]. Merprisen vil variere meget men har været aftagende. ** Baseret på Grontmijs erfaringer fra nyere projekter. Tabel 5.1 Omkostninger til virkemidlerne For tyndlagsbelægninger er merprisen anført i forhold til traditionelle belægninger, fordi det antages, at tyndlagsbelægningen påføres i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse af kommunens veje. Omkostningen til tyndlagsbelægningerne bliver derved begrænset til prisforskellen i forhold til de traditionelle belægningstyper. Der er ikke regnet med omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse, da nuværende undersøgelser viser, at der ikke er behov for særlige vinterforanstaltninger eller lignende.

Side 20 Hastighedsreduktion er indregnet uden omkostning, idet skyggeomkostninger som tidstab og reduktion i antallet af uheld ikke er medregnet. Omkostningen til nye skilte er negligeret. Der er desuden ikke regnet med ekstra omkostninger til hastighedskontrol, idet den ønskede reduktion forventes opnået uden ekstra kontrol. Der er regnet med, at virkemidlerne vedligeholdes og evt. udskiftes, så den støjreducerende virkning opretholdes. Eksempelvis forudsættes at tyndlagsbelægninger udskiftes efter ca. 12 år. Effekten af scenarierne er fastlagt ved at beregne ændringen i SBT i forhold til basis 2018. Effektiviteten af et virkemiddel er beregnet som ændringen i SBT divideret med længden af den vejstrækning, hvor virkemidlet er etableret. Omkostningseffektiviteten er beregnet som samlede omkostninger divideret med SBTændringen. Omkostningerne er beregnet som den samlede pris til etablering af virkemidler for et scenarium eller delstrækning. I beregningerne af omkostningseffektiviteten er der taget højde for, at støjskærme og tyndlagsbelægninger ikke har den samme levetid. Dette er gjort ved at regne med 30 års levetid for alle virkemidler. 6 RESULTATER Resultaterne af kortlægning og analysen af omkostningseffektiviteten er vist dels for hele kommunen, dels for 80 udvalgte delstrækninger. Strækningerne er udvalgt ud fra det beregnede SBT-tal. I det følgende kaldes de 80 strækninger samlet for delstrækningerne. Hvor der anført alle veje gælder det alle de støjkortlagte veje også uden for byzoner (se figur 3.1). De udvalgte delstrækninger er alle blandt de mest støjbelastede strækninger i kommunen. På figur 6.1 er delstrækningerne vist sammen med de adresser, hvor det beregnede støjniveau er over 68 db. De udvalgte delstrækninger fremgår endvidere af bilag B.

Side 21 Figur 6.1 Samtlige delstrækninger samt adresser med støjniveau over 68 db (Boliger belastet over 68 db angivet med stjerne se også bilag A.3) 6.1 Støjkort De udarbejdede støjkort er vedlagt i bilag E. Der er støjkort for scenarierne: Basis 2008 Basis 2018 Hastighedsreduktion 2018 + tyndlagsbelægning på alle veje i kortlægningen 2018 + støjskærme 2018 + hastighedsreduktion og reduktion af tung trafik 2018 Alle støjkort viser støjbelastningen ved hjælp af farvelagte støjzoner, hvor de beregnede støjniveauer ligger indenfor et af intervallerne 58-63 db, 63-68 db, 68-73 db 73-78 db eller >78dB.

Side 22 6.2 Støjbelastning uden etablering af virkemidler Der er foretaget en optælling af boliger med et støjniveau på over 58 db for Basis2008. Resultatet er vist i tabel 6.1. Støjbelastningsintervaller 58-63 db 63-68 db 68-73 db 73-78 db >78 db I alt SBT Kommuneveje 3999 4089 2392 184 5 10669 96% 2558 Statsveje 215 168 66 13 0 462 4% 100 Samlet vejnet 4214 4257 2458 197 5 11131 100% 2662 Tabel 6.1 Eksisterende støjbelastning, 2008 Antal støjbelastede boliger på veje Støjbelastningsintervaller 58-63 db 63-68 db 68-73 db 73-78 db >78 db I alt SBT Kommuneveje 4192 4104 2775 426 6 11503 95% 2558 Statsveje 301 168 69 28 0 566 5% 100 Samlet vejnet 4493 4272 2844 454 6 12069 100% 2662 Tabel 6.2 Fremtidig støjbelastning, 2018 (uden indgreb) Antallet af støjbelastede boliger over 58 db er for det samlede vejnet opgjort til 11.132. (2008) Det skal bemærkes, at dette ikke er det totale antal støjbelastede boliger i Esbjerg Kommune, da støjkortlægningen i denne rapport kun omfatter veje i byzone. Antallet af stærkt støjbelastede boliger med et støjniveau over 68 db er for det samlede vejnet opgjort til 2660 (2008). Det vurderes, at dette tal ligger meget tæt på det totale antal for hele kommunen, da kortlægningen omfatter de mest befærdede veje. Der er også foretaget en optælling for hver af de i figur 6.1 viste delstrækninger. Resultatet for delstrækningerne i Basis2008 er vedlagt i bilag B. De 10 mest støjbelastede delstrækninger, opgjort efter SBT/km, er vist i tabel 6.3. Strækning Antal boliger i støjintervaller [db] Beregnet SBT nr Vejnavn Vejlængde (m) 58-63 63-68 68-73 73-78 >78 SBT SBT/KM 21 Strandbygade 726 74 65 333 1 0 177 244 54 Nørregade 371 31 139 47 13 0 70 189 51 Torvegade 305 13 102 72 0 0 55 181 20 Frodesgade 1515 118 45 414 17 0 255 168 22 Stormgade 747 31 39 183 0 0 90 121 52 Nørregade 335 6 83 43 2 0 40 120 25 Storegade 2000 74 102 230 107 5 240 120 58 Skolegade 860 59 224 68 17 0 101 118 53 Nørregade 537 19 62 103 0 0 61 114 82 Hjertingvej 976 130 103 149 2 0 106 108 Tabel 6.3 Mest støjbelastede delstrækninger, 2008

Side 23 6.3 Virkemidlernes effekt Antallet af støjbelastede boliger i hvert af scenarierne er vist på figur 6.2 og 6.3. Støjbelastede boliger over 58 db 12500 Antal støjbelastede boliger 12000 11500 11000 10500 10000 9500 9000 Basis 2008 Basis 2018 Hastighedsreduktion Reduktion af tung trafik Tyndlagsbelægning på delstrækningerne Tyndlagsbelægning på alle veje Hastighedsreduktion og tyndlagsbelægning på delstrækningerne Hastighedsreduktion og tyndlagsbelægning på alle veje Hastighedsreduktion, tyndlagsbelægning på delstrækningerne og reduktion af tung trafik Støjskærme Fig. 6.2 Virkemidlernes effekt på antallet af støjbelastede boliger (>58 db - 2018). Støjbelastede boliger over 68 db 3500 Antal støjbelastede boliger 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Basis 2008 Basis 2018 Hastighedsreduktion Reduktion af tung trafik Tyndlagsbelægning på delstrækningerne Tyndlagsbelægning på alle veje Hastighedsreduktion og tyndlagsbelægning på delstrækningerne Hastighedsreduktion og tyndlagsbelægning på alle veje Hastighedsreduktion, tyndlagsbelægning på delstrækningerne og reduktion af tung trafik Støjskærme Fig. 6.3 Virkemidlernes effekt på antallet af støjbelastede boliger (>68 db - 2018).

Side 24 Af fig. 6.2 ses, at antallet af støjbelastede boliger over 58 db i 2008 er ca. 11.000. Som følge af den almindelige trafikstigning vil dette antal i 2018 stige til ca. 12.000 boliger. Hvis hastighedsreduktionen er gennemført i 2018 vil antallet af støjbelastede boliger kunne reduceres til ca. 11.500. Det vil sige, at en hastighedsreduktion alene ikke vil kunne opveje den øgede støjbelastning som trafikstigningen fra 2008 til 2018 vil medføre. Det ses også, at kombinationen af flere virkemidler forøger effektiviteten betydeligt. F.eks. vil hastighedsreduktion og tyndlagsbelægning på alle veje i kortlægningen medføre at antallet af støjbelastede boliger i 2018 vil falde fra ca. 12.000 til ca. 10.300. Der opnås derimod kun en marginal ændring i antallet af stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) ved at udstrække støjsvag asfalt til hele kommuner i forhold til en begrænsning til delstrækningerne. En mere detaljeret optælling af boliger pr. scenarium kan findes i bilag B. Opsætning af støjskærme giver en forholdsvis stor støjdæmpende virkning for de boliger, som ligger lige bag skærmen. Støjskærme er derfor et godt valg, hvis man ønsker en stor virkning i et begrænset område. Omkostningerne pr. bolig er dog relativt stor. Virkemidlernes effektivitet (reduktion i SBT/km) er opgjort og det samlede resultat kan ses i bilag C. Af bilag C fremgår det, at det er mere effektivt at udlægge tyndlagsasfalt på delstrækningerne end at lægge det på alle veje i kortlægningen. Dette skyldes, at delstrækningerne er mere støjbelastede end gennemsnittet af alle veje. Virkemidlernes effektivitet er også opgjort pr. delstrækning. Resultatet kan ses på bilag D. 6.4 Omkostningseffektivitet Der er udregnet et skøn over omkostningerne til etablering af virkemidlerne i scenarierne samt vedligeholdelse af dem. Omkostningerne er anført i tabel 6.4. Tabellen indeholder desuden et mål for scenariernes omkostningseffektivitet. Den mest omkostningseffektive nedbringelse af støjbelastningen opnås med hastighedsreduktion og reduktion af tung trafik, fordi disse virkemidler er så godt som uden omkostninger. Når man ser på de virkemidler, som er forbundet med omkostningerne, så finder man, at tyndlagsbelægningerne er mest omkostningseffektive og støjskærme er mindst omkostningseffektive.

Side 25 Virkemidler Total Længde af Anvend- Meromkostning Virkemidlets vejlængde veje med elsesgrad til virkemiddel omkostnings virkemiddel ved 30 års levetid effektivitet (km) (km) (procent) (mio. kr.) (1000 kr. / SBT) Basis 2008 353 Basis 2018 353 Hastighedsreduktion 2018 353 20 4 0,0 0,0 Reduktion af tung trafik 2018 353 4 1 0,0 0,0 Hastighedsreduktion, Tyndlagsbelægning på delstrækningerne og reduktion af tung trafik 353 79 17 12,5 23,4 Hastighedsreduktion og Tyndlagsbelægning på delstrækningerne 353 79 17 12,5 23,8 Tyndlagsbelægning 2018, på delstrækningerne 353 79 17 12,5 28,9 Hastighedsreduktion og Tyndlagsbelægning på alle veje i kortlægningen 353 353 100 53,8 78,3 Tyndlagsbelægning 2018, på alle veje i kortlægningen 353 353 100 53,8 88,9 Støjskærme/-volde 2018 353 24 5 55,3 517,3 Tabel 6.4 Scenariernes omkostningseffektivitet Der er foretaget en beregning af omkostningseffektiviteten af virkemidlerne pr. delstrækning. Resultaterne er vedlagt i bilag D. I efterfølgende tabeller 6.5-6.8 er vist resultater af omkostningseffektiviteten for hvert virkemiddel. Listerne er sorteret således at de strækninger, hvor virkemidlet er mest omkostningseffektivt, optræder øverst på listen. Del- Vejnavn Strækningens Kørebane Virkemiddel Reduktion i antal Reduktion Reduktion Skønnede Virkemidlets strækning længde bredde støjbelastede i SBT i SBT/km meromkost- omkostnings nr. Længde boliger ninger pr. 30 år effektivitet (m) (m) (m) >58 db >68 db kr. kr./sbt-ændring 17 Degnevej 1000 9 Hastighedsreduktion 1000 329 15 42,65 42,65 90 2,1 12 Degnevej 750 9 Hastighedsreduktion 750 76 6 18,19 24,25 68 3,7 4 Tarphagevej 1125 8 Hastighedsreduktion 1125 24 25 9,03 8,03 90 10,0 1 Hjerting Strandvej 5227 9 Hastighedsreduktion 5227 52 36 25,93 4,96 470 18,1 13 Nordskrænten 1180 9 Hastighedsreduktion 1180 5 1 2,36 2,00 106 45,1 33 Stjerneparken 1833 10 Hastighedsreduktion 1833 27 0 3,45 1,88 183 53,2 5 Sædding Ringvej 1203 16 Hastighedsreduktion 1203 15 4 3,56 2,96 192 54,1 3 Tarp Hovedvej 374 12 Hastighedsreduktion 374 3 1 0,82 2,20 45 54,6 38 Grønlandsparken 2503 14 Hastighedsreduktion 2503 56 0 6,37 2,55 350 55,0 Tabel 6.5 Prioritering af delstrækninger ved hastighedsreduktion Del- Vejnavn Strækningens Kørebane Virkemiddel Reduktion i antal Reduktion Reduktion Skønnede Virkemidlets strækning længde bredde støjbelastede i SBT i SBT/km meromkost- omkostnings nr. Længde boliger ninger pr. 30 år effektivitet (m) (m) (m) >58 db >68 db kr. kr./sbt-ændring 23 Stormgade 498 10 Mindre tung trafik 498 5 18 3,04 6,11 50 16,4 11 Stormgade 1017 10 Mindre tung trafik 1017 17 1 6,10 6,00 102 16,7 10 Stormgade 761 10 Mindre tung trafik 761 6 2 3,41 4,48 76 22,3 9 Stormgade 571 10 Mindre tung trafik 571 1 1 0,88 1,54 57 65,1 8 Stormgade 655 10 Mindre tung trafik 655 0 0 0,56 0,86 66 116,8 Tabel 6.6 Prioritering af delstrækninger ved reduktion af tung trafik

Side 26 Del- Vejnavn Strækningens Kørebane Virkemiddel Reduktion i antal Reduktion Reduktion Skønnede Virkemidlets strækning længde bredde støjbelastede i SBT i SBT/km meromkost- omkostnings nr. Længde boliger ninger pr. 30 år effektivitet (m) (m) (m) >58 db >68 db kr. kr./sbt-ændring 82 Hjertingvej 976 10 Støjskærm 166 6 20 9,75 9,99 996000 102195,8 24 Strandby Kirkevej 2660 9 Støjskærm 366 136 10 19,74 7,42 2196000 111263,1 14 Spangsbjerg Møllevej 481 9 Støjskærm 100 17 0 3,53 7,35 600000 169779,3 25 Storegade 2000 14 Støjskærm 72 0 12 2,30 1,15 432000 187826,1 68 Jernbanegade/Sdr. Høevej 1130 10 Støjskærm 80 7 0 1,74 1,54 480000 275735,3 11 Stormgade 1017 10 Støjskærm 210 27 0 3,80 3,74 1260000 331474,3 45 Gl. Vardevej 1461 12 Støjskærm 405 23 0 5,46 3,74 2430000 445275,1 4 Tarphagevej 1125 8 Støjskærm 187 6 3 2,47 2,19 1122000 454656,0 9 Stormgade 571 10 Støjskærm 552 25 1 5,56 9,74 3312000 595800,9 79 Nørremarksvej 960 10 Støjskærm 249 13 0 2,24 2,33 1494000 666934,5 16 Spangsbjerg Møllevej 1126 9 Støjskærm 579 37 0 5,13 4,55 3474000 677668,5 7 Gjesing Ringvej 360 15 Støjskærm 299 3 10 2,60 7,23 1794000 689724,1 28 Andrup Byvej 1069 11 Støjskærm 94 3 0 0,77 0,72 564000 734183,8 6 Sædding Ringvej 1361 16 Støjskærm 869 20 8 6,94 5,10 5214000 750966,8 18 Jernevej 579 16 Støjskærm 325 18 0 2,52 4,35 1950000 774267,9 10 Stormgade 761 10 Støjskærm 571 7 2 4,18 5,49 3426000 819342,8 8 Stormgade 655 10 Støjskærm 513 24 0 3,73 5,69 3078000 825931,6 12 Degnevej 750 9 Støjskærm 884 19 6 5,68 7,57 5304000 934378,6 30 Hjerting Byvej 1266 7 Støjskærm 1141 68 0 6,85 5,41 6846000 999686,0 19 Jernevej 700 16 Støjskærm 561 17 0 2,40 3,43 3366000 1402763,0 63 Skoleve/Sneumvej 1400 7 Støjskærm 125 6 0 0,50 0,36 750000 1500600,2 3 Tarp Hovedvej 374 12 Støjskærm 271 0 1 1,01 2,69 1626000 1615611,6 74 Darumvej/Ribe Landevej 820 10,5 Støjskærm 590 11 0 0,94 1,15 3540000 3763555,2 Tabel 6.7 Prioritering af delstrækninger ved støjskærme

Side 27 Note: * Strækningerne er allerede forsynet med tyndlagsbelægning Tabel 6.8 Prioritering af delstrækninger ved brug af tyndlagsbelægninger

Side 28 7 REFERENCER Nedenstående referencer er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. 1. Nye veje til støjbekæmpelse i byer. Miljøministeriet, Vejdirektoratet, rapport 295, 2004. 2. Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj delrapport 1. Tekniske aspekter. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 52, 2003. 3. Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj delrapport 3. Virkemidler og samfundsøkonomiske beregninger. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 54, 2003. 4. Støjhensyn ved nye vejanlæg. Vejdirektoratet Vejregeludvalget, juni 1989. 5. Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj delrapport 2. Støj, gener og sundhed. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 53, 2003. 6. Evaluering af vejstøjstrategien, hovedrapport. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1 2010. 7. Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, Miljøstyrelsens arbejdsrapport, november 2003. 8. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". 9. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støjkortlægning og støjhandlingsplaner". 10. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj, Miljøstyrelsens notat af 5. februar 2010.

Side 29 Bilag A Trafikdata Anvendte trafikdata samt oversigtskort med strækningsnumre for undersøgelsesvejnettet. Se tegning nr. A-1, A-2 og A-3

Side 30 BILAG B EKSIST. STØJBELASTNING PÅ DELSTRÆKNINGERNE, ÅR 2008 Resultat af beregningerne for Basis 2008. Første skema er sorteret efter strækningsnummer. Det efterfølgende skema er sorteret efter støjbelastning (SBT/km), således at de mest støjbelastede strækninger står øverst.

Side 31 Skema sorteret efter støjbelastning, SBT/km.

Kortlægning af vejtrafikstøj oplæg til handlingsplan Side 32 BILAG C PRIORITERING AF SCENARIER/VIRKEMIDLER I nedenstående tabel er resultaterne for hvert scenarium listet i prioriteret rækkefølge efter omkostningseffektivitet. c:\documents and settings\jedni\lokale indstillinger\temporary internet files\content.outlook\r33axmqu\udvalgssag baggrundsrapport.docx 1. juni 2011

Kortlægning af vejtrafikstøj oplæg til handlingsplan Side 33 Bilag D PRIORITERING AF DELSTRÆKNINGERNE FOR HVERT VIRKEMIDDEL c:\documents and settings\jedni\lokale indstillinger\temporary internet files\content.outlook\r33axmqu\udvalgssag baggrundsrapport.docx 1. juni 2011

Kortlægning af vejtrafikstøj oplæg til handlingsplan Side 34 Note: * Veje er allerede forsynet med tyndlagsasfalt c:\documents and settings\jedni\lokale indstillinger\temporary internet files\content.outlook\r33axmqu\udvalgssag baggrundsrapport.docx 1. juni 2011

Kortlægning af vejtrafikstøj oplæg til handlingsplan Side 35 Bilag E Støjkort Der er vedlagt støjkort for hvert af scenarierne: E-1 Basis 2008 E-2 Basis 2018 E-3 Hastighedsnedsættelse 2018 + Tyndlagsbelægning 2018 + Opstilling af støjskærme 2018 + Reduktion af tung trafik 2018.

46 17 77 GULDAGER 40 43 39 RAVNSBJERG 30 31 3 41 TARP 64 SØNDERRIS GRIMSTRUP 65 HJERTING 1 34 33 38 NØRRE VEJRUP 35 5 6 7 44 GJESING 45 28 29 SÆDDING 37 4 36 45 14 9 8 13 12 ANDRUP 10 15 16 47 81 11 24 82 55 50 48 59 55 54 23 21 27 20 53 52 26 50 58 57 2 25 56 60 18 19 62 61 63 TJÆREBORG BRAMMING 69 70 69 71 68 GØRDING 66 67 NORDBY ESBJERG SEJSTRUP STORE DARUM 73 GREDSTEDBRO 74 VILSLEV JEDSTED 74 BROKÆR KIRKEBY SØNDERHO NØRRE FARUP RIBE 79 80 76 78 RIBE ØSTER VEDSTED VESTER VEDSTED 75 EGEBÆK MANDØ ROAGER ROAGER Dusager 12 8200 Århus N Telefon: 82 10 51 00 Telefax: 82 10 51 55 Rapport nr. T6.002.10 Sag Esbjerg Kommune Delstrækninger Udarb./Tegn Kontrolleret Godkendt Dato HBE/HBE JNH JNH 04.05.2011 Sag nr. 35.6206.02 Emne Numre på delstrækninger samt boliger med en støjbelastning over 68 db(a). Bilag nr A-3