Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

Relaterede dokumenter
Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Ren luft til danskerne

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Københavns Miljøregnskab

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - 1

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Lovgivning om emissioner fra skibe

Midttrafiks miljøkortlægning

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

Partikelfiltre til biler

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Bilag 4 Strategiskema til faglæsning. Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger.

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø

Emission og teknologi 27. maj 2015

Principgodkendelse nr. 25A. Det attesteres herved at. Baumot BA-B partikelfilter. overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er

Miljøzonekontrol ved syn

Hvordan vurderes effektiviteten af eftermonterede NOx og partikelfiltersystemer? Trafikdage Aalborg 2017 Sten Frandsen

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2

Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018

UDKAST TIL UDTALELSE

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Ny godkendelsesordning for kombinationssystemer

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler

Fremtidens bilteknologier

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Storskalaforsøg med partikelfiltre på busser og lastbiler i Odense. 1. Partikelfilterprojekt i Odense En introduktion

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand. Lavmands A/S

Vores formål PHX Innovation

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer)

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Almindelige bemærkninger

Nr Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken)

Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Ren luft til danskerne Miljøopgradering med effektiv emissionsteknologi

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

mindre co 2 større livskvalitet

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Green Ship of the Future

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Maj Danske personbilers energiforbrug

CO 2 -tiltag her og nu

Miljøtilsyn af HT-busser

Partikelfiltre og målinger

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Vurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt

Ren luft til danskerne Miljøopgradering med effektiv emissionsteknologi

Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Miljøstyrelsen Sagsnr Att.: Christian Lange Fogh Dokumentnr

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Transkript:

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Indlæggets titel: Forslag til emneindplacering: Forslagsstiller: Har paperet været præsenteret på andre konferencer? nej Hvis ja, hvilke: Omhandler paperet et projekt, som tidligere har været præsenteret på Trafikdagene? Hvis ja, hvilket år: Teoretisk eller praktisk Demonstration af denox-teknologier på busser Køretøjsteknologi, støj og luftforurening Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut nej Praktisk Formål: Paperet beskriver et demonstrationsprojekt, som Teknologisk Institut udfører for Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen for at demonstrere anvendelse af NOx-reducerende udstyr på busser. Formålet med paperet er at orientere om erfaringer og resultater opnået i projektet. Metode: I løbet af projektperioden udføres med jævne mellemrum målinger på busserne. Der laves Miljøsyn på alle busser hvert halve år, og én gang gennemføres en komplet emissionsmåling på fire udvalgte busser. Hver måned indsamles driftserfaringer i et standardiseret skema. Empiri Der kører i alt 27 busser med fire forskellige typer denox-udstyr fordelt hos tre entreprenører. Busserne skal køre med systemerne i ca. halvandet år, hvor der udføres målinger som beskrevet ovenfor. Resultater De foreløbige erfaringer og resultater har været skuffende. Kun ét af de fire systemer har i de gennemførte målinger vist tilfredsstillende resultater. De øvrige har udvist meget forskelligartede, men overvejende dårlige resultater. Årsagerne er forskellige, men generelt skyldes problemerne tilstoppede dyser, tilstoppede filtre, smeltede ledninger osv. Leverandørerne arbejder hårdt for at udbedre fejlene, og resultaterne bliver da også bedre. Det er fortsat håbet, at systemerne kan komme til at virke tilfredsstillende, inden projektet afsluttes. Korresponderende forfatter Foredragsholder Ken Friis Hansen Ja Ja

Abstract Trafikdage 2004 Lars Chr. Larsen Dinex A/S DiNOx systemer monteret ved Arriva Danmark Indledning: Dinex A/S, Fynsvej 39, 5500 Middelfart, udvikler, fremstiller og sælger komplette udstødningsanlæg til lastbiler, varebiler, busser og industrimaskiner. Virksomheden, der blev etableret i 1982, er en dansk familieejet koncern bestående af datterselskaber i mere end 8 lande. Virksomheden beskæftiger omkring 400 medarbejdere. Hovedkontoret i Middelfart beskæftiger omkring 165 medarbejdere. Baggrund Den stærkt forøgede anvendelse af dieselmotorer som drivkraft begrundes i teknologiens lavere brændstofforbrug, styrke og pålidelighed. Lavere brændstofforbrug bidrager til mindre CO 2 udledning. Dog har dieselteknologien den uheldige side-effekt at den udleder partikler og kvælstofoxider 1. I erkendelse af, at den stigende trafikintensitet, specielt drevet af dieselmotorer, samfundets krav til mere effektiv transport samt ønsket om renere luft i specielt de store byer, fastsætter EU kommissionen grænseværdier for udledning af udstødningsgasser og partikler. Disse defineres som de såkaldte Euronormer. Den gældende Euronorm er EURO 3 og Euro 4 forventes indført for nye køretøjer pr. 1 oktober 2005 og Euro 5 i 2008. 1 Forureningskomponenter specificeres efterfølgende Samtidig foreligger eksplicit politisk ønske om at mindske luftforureningen i de store europæiske byer. Herudover foregår der et stort antal lokale og regionale programmer der tilsigter at skærpe kravene, ikke alene for nye køretøjer, men også den eksisterende bilpark med henblik på at mindske luftforureningen yderligere og tidligere. Med dette in mente er det klart at Dinex, som producent af udstødningssystemer, står overfor nogle store produkt- og markedsmæssige udfordringer. Kravene til fremtidens udstødningssystem er derfor helt klare. Udstødningssystemerne skal ikke blot reducere støjen og lede røgen væk, men også fjerne røgen, lugten og de sundhedsskadelige komponenter. Teknologierne Begrebet komplette udstødningssystemer indeholder derfor ikke blot almindelige rør og lyddæmpere, men også i større omfang mere komplekse emissionsteknologier til reduktion af dieseludstødningens skadelige stoffer. Emissionsteknologier indeholder diesel oxidationskatalysatorer (DOC), diverse partikelfilter systemer (DPF), recirkulering af udstødningsgasser (EGR) og selektive katalytiske systemer (SCR). Ovenstående teknologier tjener formålet at reducere eller helt fjerne de 4 hovedgrupper af forureningskomponenter i en dieseludstødning nemlig, kulmonooxid (CO), uforbrændte kulbrinter (CH), Partikler (PM) og kvælstofoxider (NOx). CO en farveløs & akut giftig luftart, CH er mængde af giftige gasser der bidrager til den karakteristiske lugt af dieseludstødning. De bidrager til smog effekterne i byerne og er akut giftige i større koncentrationer. Begge gasser er et resultat af en ufuldstændig forbrænding i selve motorens forbrændingskammer. CO og CH har i mange år kunnet fjernes/oxideres af en oxidationskatalysator og omdanne begge gasser til harmløs CO 2 og vand. 1

Partiklerne er ligeledes et resultat af en ufuldstændig forbrænding. Partiklerne indeholder en ganske stor mænge forskellige stoffer, men fælles for dem alle er at de er meget små, oftest giftige, giver sort røg, dårlig luftkvalitet i byrummet og er med meget stor sandsynlighed årsag til både hjerte kar sygdomme og kræft. Partiklerne kan fjernes fra en dieseludstødning ved at montere et partikelfilter. Et partikelfilter er, modsat forskellige katalysatorteknologier med direkte gas gennemstrømning, et mekanisk filter, der tilbageholder partiklerne i en porøs cellestruktur. Porestørrelsen tillader kun gasformige komponenter at passere. Udfordringen består herefter at omdanne de opsamlede partikler til harmløse gasfaser ved at det keramiske filtersubstrat er belagt med en katalytisk aktiv wash coat der via NO konversion til NO2 oxider den akkumulerede partikelmængde til CO 2 og vand Eksempel på et katalytisk belagt partikelfilter nedenfor NOx `er, kan i en dieseludstødning, ikke fjernes så let som i f.eks. udstødningen fra en benzin motor fordi dieseludstødningen indeholder en stor mængde ren ilt. At fjerne eller omdanne NOx til ren ilt og frit kvælstof er en kemisk reduktionsproces modsat fjernelse/konvertering af CO, CH & PM der begge er en oxidationsprocesser. Til reduktion af NO x kan anvendes et såkaldt SCR system. Dvs. et katalytisk system der kan reducere NOx x i en atmosfære der indeholder ren ilt. Dog behøves tilsætning af et såkaldt reduktionsmiddel. Reduktionsmidlet er ammoniak som enten tilføres i ren form, opløst i vand eller som indeholdt i urea. Nyheden & Bidraget Dinex har gennem intensiv applikationsudvikling formået at skabe et helt unikt udstødningssystem der kombinerer den såkaldte katalytiske wall flow teknologi med førnævnte SCR teknologi. Resultatet er blevet et komplet og ultimativt udstødningssystem der oxiderer/fjerner CO og CH med over 80%, fjerner & regenererer partikler med op til 99% og reducerer NO X`er med helt op til 85%. Partikelfiltret regenererer sig selv, dvs. oxiderer de opsamlede partikler til CO 2 & vand og NO X erne reduceres ved tilsætning af en ammoniak opløsning til frit kvælstof (N) og vand. Kvælstofoxiderne er, ikke som de førnævnte forureningskomponenter et resultat af ufuldstændig forbrænding, men et resultat af at atmosfærisk luft under høj temperatur i motorens orbrændingskammer danner NO og NO 2 fordi atmosfærisk luft både indeholder ren ilt og kvælstof. De to forskellige luftarter reager kort sagt med hinanden og danner de meget giftige NOx`er. Kombinationen mellem et katalytisk partikelfilter og et SCR system giver en effektivitetsmæssig fordel idet wash coatens platin netop øger andelen af NO2 i den samlede Nox mængde. Normal vil andelen af NO/NOP2 være ca. 90/10 men efter filtret vil andelen være ændret til ca. 50/50. Den øgede koncentration af NO 2 giver en ikke uvæsentligt bidrag til SCR effektiviteten. Dvs. at systemet opnår en højere reduktion med en given mængde tilført reduktionsmiddel. 2

Systemet har fået navnet DiNOx og er specielt udviklet til montering på bybusser og andre dieseldrevne køretøjer, der behøver maksimal rensning udfra ønsket om optimal luftkvalitet i det bymæssige rum. Fremtidsperspektiver Test ved Teknologisk, Århus 12 juni 2003 Under optimale forhold vil bussens udstødning kunne defineres som renere end den luft der suges ind i motoren. Teknologien er testet af både Millbrook Proving Ground i England og Teknologisk Institut i Danmark. Praktiske erfaringer Arriva & Dinex tester i øjeblikket 18 DiNOx systemer på busser i drift i hovedstadsområdet. Erfaringerne må siges at være yderst positive både mht. funktionalitet og med hensyn til levetid. 8 buser er gennem 12 måneder løbende blevet Miljøsynet af Teknologisk Institut. Der har været flere praktiske problemstillinger forbundet med drift af systemerne, men alle disse synes pt. at være løst. Forsøget blev indledt med en rullefelt test ved Teknologisk i Århus der viste en reduktion af NOx med op til 80%. Samme bus er planlagt til at blive testes under samme forhold igen i juni 2004 Resultaterne herfra forliger forligger derfor ikke i skrivende stund. Det der gør kombinationen mellem et katalytisk partikelfilter og et SCR system, som omtalt ovenfor, yderligere attraktiv er, at qua, det høje reduktions potentiale i SCR teknologien, gives der mulighed for at dieselmotoren kan justeres til at arbejde mere magert. At motoren indstilles til mager forbrænding defineres i fagsproget som Lean Burn. Lean Burn betyder i al sin enkelhed at motoren tilføres mindre brændstof til uændret luftmængde hvorved der kan opnås en brændstof besparelse på helt op til 10%. En besparelse på 6-10% giver automatisk en reduktion af CO 2 udledning på 6-10%. Herved har systemet ikke alene reduceret forureningskomponenterne til et absolut minimum men også givet mulighed for en væsentligt nedsættelse af CO 2 udledningen 2. Baggrunden for at motorerne ikke umiddelbart kan indstilles til Lean Burn uden SCR teknologien er at NOx udledningen stiger voldsomt og i øvrigt overstiger Euronormens grænseværdier, mens partikeludledningen falder. Når Lean Burn scenariet kombineres med både partikelfilter og SCR kan denne forskydning ikke måles. Økonomisk bliver brændstofbesparelse dog delvist spist op at 2 Bemærk at CO 2 ikke defineres som forureningskomponent, men som en både naturlig og uundgåelig konsekvens af afbrænding af fossilt brændstof. 3

indkøb til reduktionsmiddel, men miljømæssigt er scenariet fuldendt. Valg af reduktionsmiddel I ovennævnte forsøg er der anvendt ren ammoniak (NH3) som reduktionsmiddel. Baggrunden for dette er at den ren ammoniak alt an det lige giver de bedste reduktionsrater sammenholdt med mængden af anvendt reduktionsmiddel. Der er selvfølgelig flere forholdsregler at tage end ved f.eks. anvendelse af urea. Disse er dog både afklaret og løst i forbindelse med projektet. DiNOx systemet er dog også designet til at kunne anvende både vandholdig ammoniakopløsning og urea som reduktionsmiddel. Afslutning: Dinex forventer at testresultaterne fra Teknologisk og de praktiske erfaringer ved Arriva kan bidrage til at SCR systemer kombineres med forskellige Diesel partikelfilter løsninger der er i stand til at opfylde selv yderligere skærpede krav til Euro 5 i 2008. Forsøget i København er stadig en del af Odense 2 forsøget og resultaterne herfra kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Yderligere spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf. 63412526 eller Email lcl@dinex.dk Middelfart den 10 April 2004 Lars Chr. Larsen, Direktør OEM/R&D Dinex DiNOx præsentationsmateriale vedlagt 4