Aarhus Universitet Indhold A. Årets resultat... 2 Tabel 1. Resultatopgørelse 2016 (med og uden resultateffekt)... 2 Budgetafvigelser i 2016... 4 Tabel 2. Afvigelser mellem regnskab 2016 og budget 2016 med resultateffekt, mio. kr.... 5 Diagram 1. Budgetafvigelse opdelt i kategorier med resultateffekt, mio. kr.... 5 Uddannelsesindtægter (den aktivitetsafhængige del af FL-tilskuddene)... 6 Figur 1. Udviklingen i STÅ- og antal ressourceudløsende færdiggjorte... 6 Eksterne tilskudsindtægter... 7 Figur 2. Budgettering af eksterne tilskud, mio. kr., løbende priser... 8 Uforbrugte tilsagn... 8 Overhead... 9 Personaletal... 9 Figur 3. Fuldtidsstillinger i alt... 9 Figur 4. Fuldtidsstillinger faste VIP/midl VIP/PhD... 10 B. Fakultetsbemærkninger... 11 Arts.... 11 Science and Technology... 12 Health... 13 Business and Social Sciences... 14 Fællesområdet... 15
Side 2 A. Årets resultat Aarhus Universitet har i 2016 opnået et overskud på den almindelige drift på 153 mio. kr. svarende til ca. 2,4 pct. af den samlede omsætning. Overskuddet skyldes i overvejende grad langt flere STÅ indtægter vedrørende heltidsstuderende og mere færdiggørelsesbonus end forventet og, at overholdt studietidsreduktionskravene i studietidsmodellen og dermed undgik en forventet fremdriftsbøde. Desuden endte året med et overskud på de regnskabstekniske poster på ca. 47 mio. kr. på grund af renteindtægter og returnerede energiafgifter, der var langt større end forventet. I alt kommer Aarhus Universitet ud med et overskud på knap 200 mio. i 2016 mod et forventet overskud på 92 mio. i økonomirapport 3 (ØR3) og et forventet nulresultat i budgettet for 2016. Tabel 1. Resultatopgørelse 2016 (med og uden resultateffekt) Ordinær drift R2015 B 2016 ØR3 2016 R2016 R16 - B16 Δ R16/B16 B2017 mio. kr. er angivet i årets priser mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. Finanslovstilskud 3.997 3.997 4.059 4.113 116 3% 4.074 Uddannelsestilskud 1.696 1.683 1.751 1.809 125 7% 1.755 Forskning 1.793 1.817 1.812 1.809-8 0% 1.840 Myndighedskontrakter 400 393 391 393 0-384 Øvrige finanslovstilskud 108 104 104 103-1 -1% 96 Eksterne tilskud 1.805 1.943 1.825 1.802-140 -7% 1.905 Salg/øvrige driftsindtægter 486 466 481 492 25 5% 477 INDTÆGTER I ALT 6.287 6.406 6.365 6.407 1 0% 6.456 Lønninger 3.972 4.090 4.049 4.018-73 -2% 4.140 Husleje 661 665 668 676 12 2% 678 Øvrige driftsomkostninger 1.429 1.487 1.421 1.400-88 -6% 1.481 Driftsomkostninger 1.790 1.883 1.800 1.757-125 -7% 1.855 Overheadindtægt -362-395 -379-358 38-10% -374 Afskrivninger 145 155 159 154-2 -1% 161 OMKOSTNINGER I ALT 6.207 6.397 6.297 6.247-150 -2% 6.460 FINANSIELLE POSTER I ALT -8-7 -7-8 -1-7 A. RESULTAT EKSKL. RTP 72 1 60 153 151-11 Intern opsparing primo 0 12 32 32 80 Intern opsparing ultimo 32 12 80 131 69 Regnskabstekniske poster R2015 B 2016 ØR3 2016 R2016 R16 - B16 Δ R16/B16 B17 mio. kr. er angivet i årets priser mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. Reg. Feriepengeforpligtelse -15-9 -18-6 3-35% -20 Engergiafgifter 13 15 15 - Finansielle poster 7 17 42 48 32 190% 22 Øvrige RTP (inkl. Interne flytninger) -12-9 -5-10 -1 12% -2 B. RESULTAT RTP -20-1 32 47 49 C. SAMLET RESULTAT A+B 52 0 92 200 200-12 Aktivitetsniveauet på uddannelserne og dermed uddannelsesindtægterne har i 2016 været ekstraordinært høje på grund af virkningen af fremdriftsreformen, som skaber en såkaldt ketchup-
Side 3 effekt. Ligeledes har indtægterne på de tekniske poster været væsentligt højere end tidligere år. Med andre ord skyldes det positive regnskabsresultat altovervejende øgede indtægter, som ikke kan forventes i samme omfang i efterfølgende år. Regnskabsresultatet rummer således nogle engangsgevinster, som må forventes at falde de efterfølgende år, og er dermed ikke udtryk for et strukturelt overskud på langt sigt. har nu et godt afsæt til at foretage strategiske investeringer, som vil øge universitetets konkurrencedygtighed i fremtiden gennem målrettede strategiske satsninger. På fakulteterne er der med det gode regnskabsresultat en samlet opsparing på 111 mio. kr., som vil blive anvendt til strategiske satsninger. Desuden vil der kunne investeres yderligere 76 mio. kr. som er fri egenkapital og som foreslås anvendt via universitetsledelsens strategiske midler (USM) de kommende år. Med årets positive resultat udgør egenkapitalen 847 mio. kr. svarende til godt 13 pct. af omsætningen. Bestyrelsen har i nov. 2015 besluttet, at egenkapitalen bør udgør 10 pct. af omsætningen med udsving på 2,5 pct. Egenkapitalen overstiger således den fastsætte målsætning, og der er rum til strategiske investeringer. Egenkapital til disposition Forventet egenkapital ultimo 2016 847 - Fakulteternes opsparing under 2,5 pct. 131 Fri egenkapital 717-10 pct. af omsætningen 640 Egenkapital til strategiske investeringer 76 Det er fra 2015 muligt for fakulteterne at overføre over- og underskud mellem årene. Der kan maksimalt overføres 2,5 pct. af omsætningen på fakultetet til efterfølgende år. Alle fire fakulteter og fællesområdet har akkumuleret overskud ved udgangen af 2016. Som det fremgår af ovenstående oversigt, udgør den samlede interne opsparing 131 mio. kr., som vil blive anvendt til strategiske investeringer på fakulteterne. De strategiske satsninger på fakulteterne omfatter blandt andet: - Strategiske ansættelser af talentfulde forskere - Startpakker ved ansættelse af topforskere - Særlig rekrutteringsindsats på juniorniveau - Samling af faglige aktiviteter for business-institutterne - Bedre studiemiljøer - Investeringer i forskningsudstyr og infrastruktur - Støtte til tværfaglige projekter, der kan øge kontakten til industrien og etablere samarbejde mellem forskergrupper, der traditionelt ikke har bidraget til myndighedsrådgivningen - Etablering af tværfaglige tematiske centre, som vil kunne blive omdrejningspunkt for fortsat vækst i eksterne midler De yderligere strategiske satsninger og nye væsentlige indsatsområder via Universitetsledelsens Strategiske Midler og fri egenkapital vil blive fastlagt i løbet af foråret 2017 og forventes besluttet i
Side 4 bestyrelsen i juni eller sep. 2017. Den fri opsparing udgør, som det fremgår, ca. 76 mio. kr. Hertil kommer øvrige, ikke-disponerede midler på USM. Budgetafvigelser i 2016 Budgetafvigelsen på knap 200 mio. kr. til den gode side i 2016 kan opdeles i tekniske afvigelser, uddannelsesindtægter, og ordinær drift. 1. Tekniske afvigelser De tekniske budgetafvigelser ligger under de såkaldte regnskabstekniske poster, og udgør en række elementer, hvor har vanskeligt ved at påvirke omkostningen/indtægten, og posterne er forbundet med større usikkerhed end mange andre dele af budgettet. Der er i 2016 fremkommet 13 mio. i returnerede energiafgifter fra 2015. Der har også været et højere afkast end forventet på s investering af fri likviditet. Dette har medført en merindtægt på de finansielle poster på 31 mio. Derudover har der været andre mindre ændringer. 2. Uddannelsesindtægter STÅ indtægter vedrørende heltidsstuderende og færdiggørelsesbonus er samlet 106 mio. højere end budgetteret. Den primære forklaring er, at i 2016 har en rekordhøj produktion af STÅ og færdiggjorte studerende. har også overgået styrelsens studietidsreduktionskrav med 0,1 måned og er dermed gået fri af den forventede fremdriftsbøde på 23 mio. 3. Den ordinære drift Der er realiseret lavere driftsomkostninger (løn 28 mio. og øvrig drift 31 mio.) fordi aktiviteten ikke har været så høj som forventet. De lave driftsomkostninger modsvares af lavere overheadindtægter (-59 mio.) end forventet bl. a. fordi forbruget af eksterne tilskudsmidler og overheadprocenterne har været estimeret højere end de realiserede procenter(se afsnit om overhead). Der er realiseret 21 mio. mere end forventet i salgsindtægter (se dekanbemærkninger fra HE og ST). I tabel 2 ses budgetafvigelserne i 2016. Opstillingen medtager kun forhold med resultateffekt (dvs. ikke eksterne tilskud). Afvigelserne kan derfor ikke udledes direkte fra resultatopgørelsen i tabel 1. Afvigelserne gennemgås yderligere nedenfor.
Side 5 Tabel 2. Afvigelser mellem regnskab 2016 og budget 2016 med resultateffekt, mio. kr. Kategori Budget 2016 0 teknik Flere renteindtægter 31 teknik Mindre feriepengeforpligtelse 3 teknik Returnerede energiafgifter fra tidl. år 13 teknik i alt 47 udd Ingen fremdriftsbøde 23 udd Flere STÅ heltid 95 udd Mere færdiggørelse 11 udd Flere finanslovstilskud øvrige 3 udd i alt 131 drift Flere salg/øvr. Driftsindtægter 21 drift Færre lønninger 28 drift Mere husleje -6 drift Færre øvrige driftsomkostninger 31 drift Færre afskrivninger 7 drift Mindre overheadintægt -59 drift i alt 21 Resultat 200 Diagram 1 viser, hvor meget de forskellige typer af budgetafvigelser udgør i procent af den samlede budgetafvigelse. Afvigelserne på den egentlige drift svarer netto til de flere salgsindtægter og udgør kun omkring 10 pct. af den samlede budgetafvigelse. Afvigelserne på udgiftssiden er i R2016 meget begrænsede i form af lidt mindre lønudgifter og mindreudgifter til øvrig drift, som modsvares af mindre overhead indtægter. Der har altså i 2016 været rigtigt godt styr på driftsomkostningerne, mens afvigelserne på uddannelse og tekniske poster i høj grad knytter sig til indtægtssiden. Diagram 1. Budgetafvigelse opdelt i kategorier med resultateffekt, mio. kr. 100% 90% 80% 47 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 131 21 R16 - B16 teknik udd drift Omkostningerne er således i løbet af året blevet tilpasset færre eksterne tilskudsmidler, men ikke flere uddannelsesindtægter. Det var først i anden halvdel af 2016, at man med sikkerhed kunne vide,
Side 6 at STÅ aktiviteten ville blive væsentligt højere end budgetteret. Og det var først i november, at det blev klart, at der ikke kom en fremdriftsbøde og en reduktion af STÅ-taksterne. I de efterfølgende afsnit uddybes de vigtigste budgetafvigelser i 2016. Uddannelsesindtægter (den aktivitetsafhængige del af FL-tilskuddene) I 2016 har realiseret finanslovstilskud for 4.110 mio. kr., hvilket giver en budgetafvigelse på knap 3 % i forhold til de budgetterede 3.992 mio. kr. Afvigelsen ligger inden for uddannelsestilskud, især på heltidsuddannelse og færdiggørelsesbonus (se tabel 2). Merindtægterne på uddannelse er drevet af en højere studieaktivitet end budgetteret. Dette er illustreret i figur 1 for hhv. STÅ og antal færdiggjorte. Figur 1. Udviklingen i STÅ- og antal ressourceudløsende færdiggjorte Som det fremgår af Figur 1, er der for både STÅ og færdiggjorte et markant spring fra det budgetterede niveau frem mod ØR3. Omvendt er ØR 3 tæt på det faktisk realiserede aktivitetsniveau. I ØR3 var meraktiviteten stort set indregnet, om end der ved færdiggørelsen af ØR3 fortsat var betydelig usikkerhed om takstniveauet og hvorvidt ville få en fremdriftsbøde. Derfor undervurderede indtægten, men ikke aktiviteten, i ØR3. Meraktiviteten er delvis foranlediget af fremdriftsreformen, herunder de konkrete tiltag som er sat i værk på for at nedbringe studietiden. Bla. via. fremrykkelse af specialer og via hurtigere bedømmelser. Stigningen i aktivitetsniveauet er ganske ekstraordinær. Fra 2014 til 2015 steg antal STÅ med 2,5 pct.mens antallet af STÅ fra 2015 til 2016 steg 7 pct. Fra R2015 til R2016 steg antallet af færdiggjorte med 24 pct. Tendensen er generel i hele universitetssektoren, og fænomenet er blevet omtalt som ketchupeffekten af bl.a. Danske Universiteter. har i lighed med de øvrige universiteter undervurderet ketchupeffekten i budgettet, hvilket altså er hovedforklaringen på merindtægten. For har meraktiviteten på STÅ slået igennem på bundlinjen, fordi ministeriet fastholdt STÅ-taksterne fra FL16 trods meraktiviteten. Ved ØR3 forventede, at den såkaldte budgetlov blev taget i kraft, med takstreduktioner til følge.
Side 7 De ekstra færdiggjorte har ikke i sig selv ført til en merindtægt på færdiggørelsesbonus, hvilket hænger sammen med at ordningen er rammestyret; da de øvrige universiteter også har produceret flere bachelorer og kandidater, har for så vidt blot fastholdt sin markedsandel af antal færdiggjorte i sektoren 2016. Når Figur 1 (ovenfor på side 5) alligevel viser en ekstra færdiggørelsesindtægt på 11 mio. kr., skyldes det, at fire andre universiteter fik udmøntet fremdriftsbøder i 2016. Disse bøder blev efterfølgende fordelt til universiteterne via takstforhøjelser, fordi sektoren som helhed levede op til styrelsens studietidsreduktionskrav. Dermed tjente faktisk på studietidsmodellen og andre universiteters bøde i 2016. Eksterne tilskudsindtægter Tabel 3. Eksterne tilskud, løbende priser, mio. kr. R2015 B2016 ØR3 2016 R2016 B2017 R16 - B16 R16 - B16 i pct. R16 - R15 i pct. B17 - R16 i pct. AR Arts 1000 174 175 166 165 172-10 -5,6% -5,3% 4,3% ST Science and Technology 2000 1.018 1.140 1.060 1.049 1.100-91 -8,0% 3,0% 4,8% HE Health 4000 341 350 348 329 366-21 -6,1% -3,7% 11,4% BSS Business and Social Sciences 5000 178 185 164 163 171-22 -12,0% -8,6% 5,1% Fællesområdet 9000 93 93 87 97 71 4 4,0% 4,1% -26,1% Hovedtotal 1.805 1.943 1.825 1.802 1.880-140 -7,2% -0,1% 4,3% Tabellen viser, at alle fakulteter har været for optimistiske i budgetteringen af de eksterne tilskud. Indtægter fra eksterne tilskudsmidler blev i 2016 budgetteret til 1.943 mio. kr. ved budgetlægningen i efteråret 2015. Allerede tidligt i 2016 stod det klart, at de eksterne tilskud var overvurderet, og ved forecast 1 blev forventningen nedjusteret med 118 mio. kr. til 1.825 mio. kr. Heraf udgjorde alene ST en nedjustering på 105 mio. kr., idet fakultetet på baggrund af bl.a. R2015 og tidligere år måtte konstatere, at budgetterede indtægter fra eksterne kilder havde været overvurderet. Når bevillingshavere budgetterer et projektforløb, er det ofte ud fra en best-case forventning om et forløb uden forsinkelser. Ofte tager det længere til at iværksætte ansættelser og køb af apparatur mm. Nedjusteringen blev foretaget for at tage højde for dette. Figur 2 viser, at har en tendens til, at budgettere de eksterne tilskud for højt og nedjustere forventningerne i løbet af året.
Side 8 Figur 2. Budgettering af eksterne tilskud, mio. kr., løbende priser Det endelige forbrug blev 1.802 mio. kr. svarende til en budgetafvigelse på 7,2 %. Der skal de kommende år fortsat gøres en markant indsats for at nedbringe disse afvigelser. Budgettet for 2017 er 53 mio. kr. højere end R2016 (målt i 2017 priser). Universitetsledelsen vil i 2017 fortsat følge udviklingen i forbruget af eksterne tilskud tæt og løbende drøfte mulige tiltag, hvis udviklingen i udgifter ikke svarer til budgettet. Uforbrugte tilsagn Tabel 4. sum af uforbrugte tilsagn, mio. kr. Opgørelsestidspunkt AR ST HE BSS FO Total Ultimo 2015 462 2.356 728 384 195 4.125 Ultimo 2016 417 2.321 769 386 99 3.994 16-15 i pct. -10% -1% 6% 1% -49% -3% En opgørelse af de uforbrugte tilsagn afspejler den fremtidige mulighed for forbrug af allerede opnåede eksterne tilskud på. I teorien udtrykker opgørelsen derfor hvor polstret som universitet er. I modsætning til egenkapitalen er langt det meste af beløbet bundet til specifikke eksterne projekter.
Side 9 Overhead Budgetafvigelsen på de eksterne tilskud på -140 mio. har ingen direkte resultateffekt i budgettet. Den påvirker dog resultatet ift. budget 2016 igennem lavere overheadindtægter. I 2016 har den gennemsnitlige overheadsprocent for hele været 20,9 pct. mod 23,6 pct. i budgettet. Dette betyder, at overheadprocenten har været budgetteret for optimistisk i 2016. R2014 R2015 B2016 ØR3 2016 R2016 B2017 Gns. overheadprocent 22,5% 21,6% 23,6% 22,6% 20,9% 21,3% Som det fremgår af tabellen er overheaddækningen faldende gennem de seneste år. Faldet viser, at det er blevet vanskeligere at opnå direkte overhead, fra især private fonde. Omvendt er der øget fokus på at få dækket faste udgifter til blandt andet teknisk personale (laboranter, sekretærer, projektledelse mv.) direkte via bevillingen og ikke som egentligt overhead. Personaletal Figur 3. Fuldtidsstillinger i alt 8.000 7.900 7.800 7.700 7.600 7.500 7.400 7.300 7.200 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2014 2015 2016 2017 Figur 3 viser udviklingen i antal fuldtidsstillinger i perioden 2014 til februar 2017. Over 90 pct. af lønforbruget går hvert år til aflønning af fuldtidsstillinger. DVIP som ekstern lektor og DTAP som eksamensvagt indgår ikke i figur 3. Udviklingen i antallet fuldtidsstillinger må siges at være ret stabilt i 2016 med udsving overåret på maks 100 fuldtidsstillinger. Antal fuldtidsstillinger har været lidt højere i 2016, end det var i 2015. Antal fuldtidsstillinger i december 2016 er på niveau med december 2015 og nettofratrædelserne i december 2016 er på niveau med december 2015.
jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 BM2-2017 Side 10 Figur 4. Fuldtidsstillinger faste VIP/midl VIP/PhD 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 faste VIP midl VIP PhD Figur 4 viser udviklingen i fuldtidsstillinger fordelt på faste VIP såsom lektorer og professorer, midlertidige VIP såsom post doc. og videnskabelig assistent og PhD (både del A og del B). Grafen viser, at der fra ultimo 2016 til ultimo 2017 har været en stigning i faste VIP medarbejdere (+58) og midlertidige VIP (+35) og en nedgang i PhDer (-86). Overordnet kan man altså sige, at personaleudviklingen har været stabil i 2016 og, at der er blevet ansat lidt flere faste VIP og midlertidige VIP og lidt færre PhD. På løn er afvigelsen mellem R2016 og B2016 på 1,7pct. og mellem R16 og ØR3 16 på 0,7 pct. I årets første måneder var lønudgifterne højere end i samme periode i 2015. Det var derfor forventet, at denne udvikling ville fortsætte resten af året. I de sidste måneder af 2016 viste det sig, at udviklingen var lidt lavere end forventet.
Side 11 B. Fakultetsbemærkninger Arts Resultatopgørelse 2016 R2015 B2016 ØR3 2016 R2016 R16 - B16 Δ R16/B16 B2017 mio. kr. er angivet i årets priser mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. Finanslovstilskud 796 774 790 801 27 4% 800 Uddannelsestilskud 391 379 396 408 29 8% 398 Forskning 372 374 373 373-1 - 387 Myndighedskontrakter 0 0 0 0 0-0 Øvrige finanslovstilskud 32 20 20 20 0 0% 16 Eksterne tilskud 174 175 166 165-10 -6% 172 Salg/øvrige driftsindtægter 83 82 55 56-26 -32% 51 INDTÆGTER I ALT 1.053 1.030 1.012 1.021-9 -1% 1.024 Lønninger 650 653 637 629-24 -4% 662 Husleje 82 81 81 82 1 1% 90 Øvrige driftsomkostninger 306 295 290 284-11 -4% 275 Driftsomkostninger 166 167 155 148-19 -11% 143 Bidrag til administration/fællesomkostninger 140 134 134 134 0 0% 116 Bidrag til fælles bygninger og arealer 29 29 29 29 0 0% 44 Overheadindtægt -29-35 -28-27 8-23% -27 Afskrivninger 1 0 0 0 0 55% 0 OMKOSTNINGER I ALT 1.039 1.030 1.008 996-34 -3% 1.028 FINANSIELLE POSTER I ALT 0 0 0 0 0 0 RESULTAT 14 0 3 25 25-4 Intern opsparing primo 0 14 14 14 17 Intern opsparing ultimo 14 14 17 26 13 Arts regnskab 2016 udviser et samlet overskud på 25 mio. kr. mod et budget i balance. Hovedforklaringen på det positive resultat er, at uddannelsestilskud er endt 29 mio. kr. bedre end budgetteret. Dette skyldes fortrinsvis fremdriftsreformens påvirkning af de studerendes adfærd suppleret med medarbejdernes indsats i forhold til at få rettet eksamensopgaverne hurtigere end normalt. Antallet af STÅ blev i budget 2016 bl.a. estimeret ud fra antal indskrevne studerende pr. 1. oktober 2015 (11.428) relativt til 2014 (12.290) svarende til et fald på ca. 7 %. I praksis endte fakultetet med en STÅ-stigning på 6 % (fra 7.106 til 7.606). Dertil kommer, at fakultetet slap for en fremdriftsbøde, der var budgetteret til 4 mio. kr. Budgetafvigelsen på de eksterne tilskud på 10 mio. kr. skal blandt andet forklares i et øget fokus på studiefremdriften i 2016, hvilket har udskudt aktiviteten på de eksterne tilskud. At omsætningen på de eksterne midler ender lavere end budgettet skal således ikke tolkes som en negativ udvikling i hjemtagningen, hvor fakultetet er inde i en positiv udvikling. Budgettet for de eksterne tilskud er tilpasset ved ØR3, som ender meget tæt på regnskabet på 165 mio. kr. Afvigelserne på salg/øvrige driftsindtægter og lønninger modsvarer stort set hinanden og skyldes beslutningen om at flytte Rådgivnings- og Støtteenheden (RSE) fra Arts til Fællesadministrationen (FO) efter budgettets udarbejdelse. På øvrige driftsomkostninger ender fakultetet 11 mio. kr. lavere end budgettet. Størstedelen af afvigelsen har direkte sammenhæng med den lavere omsætning på de eksterne midler, mens en mindre andel skal forklares i strategiske fakultetsmidler, som ikke nåede at blive igangsat i 2016 som planlagt.
Side 12 Science and Technology Resultatopgørelse 2016 R2015 B2016 ØR3 2016 R2016 R16 - B16 Δ R16/B16 B2017 mio. kr. er angivet i årets priser mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. Finanslovstilskud 1.476 1.441 1.458 1.480 40 3% 1.459 Uddannelsestilskud 466 461 483 504 43 9% 471 Forskning 628 639 636 636-3 0% 649 Myndighedskontrakter 400 393 391 393 0-384 Øvrige finanslovstilskud -18-52 -52-53 0 0% -45 Eksterne tilskud 1.018 1.140 1.060 1.049-91 -8% 1.100 Salg/øvrige driftsindtægter 152 144 145 150 6 4% 140 INDTÆGTER I ALT 2.646 2.725 2.663 2.679-45 -2% 2.698 Lønninger 1.458 1.539 1.486 1.482-57 -4% 1.543 Husleje 264 262 263 266 5 2% 268 Øvrige driftsomkostninger 836 829 763 784-46 -6% 797 Driftsomkostninger 795 810 736 738-72 -9% 784 Bidrag til administration/fællesomkostninger 226 226 225 225-1 0% 192 Bidrag til fælles bygninger og arealer 69 68 68 68 0 0% 80 Overheadindtægt -254-275 -265-248 27-10% -259 Afskrivninger 85 89 94 89 0 0% 94 OMKOSTNINGER I ALT 2.643 2.719 2.606 2.621-98 -4% 2.702 FINANSIELLE POSTER I ALT -5-6 -6-6 0-6 RESULTAT -2 0 51 53 53-9 Intern opsparing primo 0-2 -2-2 49 Intern opsparing ultimo -2-2 49 51 40 ST s regnskab 2016 udviser et samlet overskud på 53 mio. kr. mod et budgetteret nulresultat. Den primære årsag til resultatforbedringen skal findes i større uddannelsesindtægter, som primært kan henføres til fremdriftsreformen og en fremrykket afleveringsfrist for specialer. Sammenholder man regnskabet for de eksterne tilskud i tidligere år med det budgetterede niveau for samme år, viser der sig en trend, hvor niveauet generelt overvurderes. Overvurderingen skyldes primært, at anskaffelser og ansættelser m.v. viser sig at tage længere tid at effektuere. Overvurderingen har også været en præmis i årets budget. De eksterne tilskud blev 91 mio. kr. lavere end budgetteret, og med dertil hørende færre omkostninger til lønninger og øvrig drift. Fakultetet fastholder generelt massiv fokus på fundraising, herunder ikke mindst fra EU, private fonde og erhvervssamarbejder, og oplever en generel høj ansøgningsaktivitet. Dette til trods må det forventes, at besparelserne i de statslige forskningspuljer vil reducere de eksterne tilskud i de kommende år og betyde en heraf følgende resultatudfordring i form af reducerede overheadindtægter og indskrænket potentiale for finansiering af faste omkostninger. Sammen med omprioriteringsbidraget og fremdriftsbøden vil dette i de kommende år udfordre muligheden for at understøtte medfinansieringsforpligtigelser fra fonde og iværksætte nye strategiske initiativer, nødvendige for fortsat vækst. Fakultetet har derfor iværksat tiltag til at tilpasse sine udgifter for de kommende år for at give mulighed for at understøtte disse aktiviteter. Overskuddet for 2016 vil også yde et vigtigt bidrag hertil.
Side 13 Health Resultatopgørelse 2016 R2015 B2016 ØR3 2016 R2016 R16 - B16 Δ R16/B16 B2017 mio. kr. er angivet i årets priser mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. Finanslovstilskud 831 836 841 841 5 1% 862 Uddannelsestilskud 319 339 345 346 7 2% 357 Forskning 481 486 484 484-2 0% 490 Myndighedskontrakter 0 0 0 0 0-0 Øvrige finanslovstilskud 30 11 11 11 0-2% 15 Eksterne tilskud 341 350 348 329-21 -6% 366 Salg/øvrige driftsindtægter 127 119 129 130 11 9% 136 INDTÆGTER I ALT 1.299 1.306 1.318 1.300-5 0% 1.364 Lønninger 764 775 775 768-6 -1% 787 Husleje 100 102 102 102 0 0% 114 Øvrige driftsomkostninger 410 397 412 379-18 -5% 416 Driftsomkostninger 311 305 316 280-25 -8% 324 Bidrag til administration/fællesomkostninger 111 108 107 108 0 0% 104 Bidrag til fælles bygninger og arealer 29 29 29 29 0 0% 30 Overheadindtægt -42-45 -41-39 7-15% -42 Afskrivninger 34 32 36 36 3 11% 36 OMKOSTNINGER I ALT 1.308 1.306 1.325 1.284-21 -2% 1.354 FINANSIELLE POSTER I ALT 0 0 0 0 0 0 RESULTAT -9 0-8 16 16 10 Intern opsparing primo 0-9 -9-9 -17 Intern opsparing ultimo -9-9 -17 7-6 Health har i 2016 et overskud på 16 mio. kr. Overskuddet skyldes flere uddannelses- og salgsindtægter end budgetteret samt et større overskud på fakultetets Forskeruddannelse og på Institut for Retsmedicin. Da fakultetet i 2015 havde et underskud på 9 mio. kr. udgjorde det samlede overskud, der blev overført til 2017 7 mio. kr. svarende til 0,5 % af fakultetets omsætning. Stigningen i uddannelsesindtægterne skyldes fremdriftsreformen og vedrører primært medicinstudiets kandidatdel, hvor de studerende holdt uventet meget pause eller orlov fra studierne i studieårerne 2014 og 2015. De studerende er nu vendt tilbage til studierne og genererer dermed ekstra uddannelsesindtægter. Stigningen i salg- og øvrige driftsindtægter er affødt af højere aktivitet end budgetteret i De Kirurgiske Forskningslaboratorier, dyrestaldene samt stigende efterspørgsel efter retsmedicinske ydelser hos Rigspolitiet. De eksterne tilskud er 21 mio. kr. lavere end budgetteret. Det afspejler sig i såvel lavere indtægter som lavere løn- og driftsudgifter. Mindreforbruget ligger primært hos Institut for Biomedicin, men også Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed har et mindre forbrug. Årsager hertil er, at flere store projekter, der skulle have været afsluttet i 2016 er blevet forlænget, at der ikke har været ansat personale i det tempo, der var budgetteret med og at flere projekter er startet op senere end forudsat. Grundet den mindre aktivitet på de eksternt finansierede projekter er overheadindtægterne ligeledes lavere end budgetteret. En nærmere gennemgang af overheadindtægterne har i øvrigt vist, de var for højt budgetteret i primobudgettet. Samlet set er øvrige driftsomkostninger faldet med 18 mio. kr., hvilket primært skyldes den lavere aktivitet på de eksternt finansierede aktiviteter. På trods af et forventet overskud på 10 mio. kr. i 2017 og et overskud på 16 mio. kr. i 2016 har fakultetet økonomiske udfordringer, hvilket medfører at fakultet har begrænset råderum til strategiske satsninger i de kommende år. Dette skyldes indhentning af underskud fra 2015 for Institut for Klinisk Medicin, flytteudgifter i forbindelse med ibrugtagningen af Skou-bygningen og renoveringen af Batholinbygningen, stigende huslejeudgifter og reducerede uddannelsestakster.
Side 14 Business and Social Sciences Resultatopgørelse 2016 R2015 B2016 ØR3 2016 R2016 R16 - B16 Δ R16/B16 B2017 mio. kr. er angivet i årets priser mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. Finanslovstilskud 831 817 839 863 46 6% 838 Uddannelsestilskud 511 498 520 545 47 9% 523 Forskning 311 318 318 317-1 0% 312 Myndighedskontrakter 0 0 0 0 0-0 Øvrige finanslovstilskud 9 2 2 1-1 -50% 3 Eksterne tilskud 178 185 164 163-22 -12% 171 Salg/øvrige driftsindtægter 76 78 80 82 3 4% 77 INDTÆGTER I ALT 1.085 1.081 1.084 1.107 26 2% 1.086 Lønninger 698 728 728 720-7 -1% 724 Husleje 78 77 77 78 2 2% 89 Øvrige driftsomkostninger 296 274 268 267-7 -3% 272 Driftsomkostninger 142 132 122 120-12 -9% 142 Bidrag til administration/fællesomkostninger 153 146 146 146 0 0% 115 Bidrag til fælles bygninger og arealer 34 33 33 33 0 0% 47 Overheadindtægt -33-38 -33-32 5-14% -32 Afskrivninger 3 2 3 3 1 33% 3 OMKOSTNINGER I ALT 1.076 1.081 1.075 1.069-12 -1% 1.088 FINANSIELLE POSTER I ALT 0 0 0 0 0 0 RESULTAT 9 0 8 38 38-2 Intern opsparing primo 0 9 9 9 18 Intern opsparing ultimo 9 9 18 28 16 Aarhus BSS regnskab 2016 udviser et samlet overskud på 38 mio. kr. mod et budget i balance. Som det fremgår af tabellen, er det især på indtægtssiden, at der er store afvigelser mellem regnskab og budget, da uddannelsestilskud ender 47 mio. kr. højere og eksterne tilskud 22 mio. kr. lavere. Stigningen i uddannelsestilskud kan i overvejende grad tilskrives STÅ og færdiggørelsesbonus. Fremdriftsreformens påvirkning af de studerendes adfærd er i den grad blevet undervurderet i STÅbudgettet, som bl.a. blev estimeret ud fra antal indskrevne studerende pr. 1. oktober 2015 (13.661) relativt til 2014 (14.341) svarende til et fald på ca. 5 %. I praksis endte fakultetet med en stigning på 6 % (fra 9.838 til 10.471). Dertil kommer, at fakultetet slap for en fremdriftsbøde, der var budgetteret til 9 mio. kr. Stigningen i STÅ skal ikke alene tilskrives øget studenterperformance, men også en fremrykket specialeafleveringsfrist til 1/6 på næsten alle uddannelser på Aarhus BSS, hvilket har medført en ekstraordinær specialepukkel i 2016, da flere specialer end normalt blev rettet inden skæringsdatoen for at indberette STÅ til ministeriet d. 31/8 2016. Dette var der (beklageligvis) ikke var taget højde for i budgettet. Afvigelsen på de eksterne midler skyldes fortrinsvis en for optimistisk initialbudgettering, som er tilpasset ved ØR3, der ender meget tæt på regnskabet på 164 mio. kr. På omkostningssiden ender fakultetet 12 mio. kr. lavere end budgettet. Afvigelsen på både løn og drift hænger hovedsageligt sammen med nedgangen på eksterne tilskud, som var for optimistisk budgetteret ved årets start.
Side 15 Fællesområdet Resultatopgørelse 2016 R2015 B 2016 ØR3 2016 R2016 R16 - B16 Δ R16/B16 Budget '17 mio. kr. er angivet i årets priser mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. Finanslovstilskud 56 124 126 125 1 1% 115 Uddannelsestilskud 8 6 7 7 0 5% 6 Forskning 1 0 1-2 -2 #DIVISION/0! 1 Myndighedskontrakter 0 0 0 0 0-0 Øvrige finanslovstilskud 47 118 118 120 2 2% 108 Eksterne tilskud 93 93 87 97 4 4% 71 Salg/øvrige driftsindtægter 47 43 71 73 30 70% 72 INDTÆGTER I ALT 196 260 284 295 35 13% 258 Lønninger 415 405 441 426 21 5% 430 Husleje 137 144 146 148 4 3% 117 Øvrige driftsomkostninger -414-304 -326-325 -21 7% -288 Driftsomkostninger 374 472 458 459-13 -3% 455 Bidrag til administration/fællesomkostninger -623-614 -612-612 2 0% -527 Bidrag til fælles bygninger og arealer -162-159 -159-159 0 0% -202 Overheadindtægt -4-3 -12-12 -10 359% -14 Afskrivninger -102 31 26 25-6 -21% 26 OMKOSTNINGER I ALT 36 276 287 273-2 -1% 286 FINANSIELLE POSTER I ALT 4 16 40 47 31 21 RESULTAT 164 0 37 68 68-6 Intern opsparing primo 0 20 20 20 13 Intern opsparing ultimo 20 20 13 20 7 På Fællesområdet er der realiseret et overskud på 68 mio. kr. i 2016. 47 mio. kr. vedrører Regnskabstekniske poster. Der er realiseret et afkast på universitets investeringer på 41 mio. kr. mod en forventet indtægt på 10 mio. kr. i budgettet. Derudover er der returnerede energiafgifter for 13 mio. kr. Det vedrører en ændret procedure omkring momsrefusion fra Skat, og det forventes at være en engangsindtægt. Fællesadministrationen der indeholder Vicedirektørområderne og Universitetsledelsens Stab har realiseret et overskud på 19 mio. kr. som er ligeligt fordelt på Løn og Kontorhold og på Fællesomkostninger. På lønomkostningerne er der tilbageholdenhed med at ansætte på grund af de kommende års effektiviseringskrav. Og på fællesomkostninger er man i færd med at omprioritere midler fra nuværende aktiviteter til investeringer i digitalisering. Det har medført at man allerede nu har haft mindre forbrug på nogen af de aktiviteter, der stoppes eller mindskes fremadrettet. Hverken Regnskabstekniske Poster eller Fællesadministrationen har ret til at overføre overskuddet. Universitetsledelsens Strategiske Midler har realiseret et overskud på 3 mio. kr. Der var et overført overskud fra 2015 på 13 mio. kr. som man forventede at bruge det meste af i 2016, men to bevillinger har fået ny periodisering således at 11 mio. kr. der var budgetteret i 2016 nu først skal uddeles i senere år. Det fælles bygningsområde, der indeholder huslejetillægget og den tværgående byggepulje har realiseret et lille underskud.