Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det er Ikast-Brande Kommunes erfaring at PMTO er et godt redskab, som bidrager til at reducere problemadfærd hos børn og unge. PMTO henvender sig til familier med børn i alderen 4-12 år, hvor der er et fastlåst og negativt samspil mellem børnene og forældrene. PMTO har fokus på at give forældre redskaber til at styre familien og skabe gode samspil mellem voksne og børn. De lærer, hvordan konflikter kan tackles, og hvordan de giver en sund kommunikation videre til deres børn. Herigennem reduceres børns adfærdsvanskeligheder markant. Målet er at reducere uhensigtsmæssig adfærd og at fremme en positiv udvikling hos barnet gennem samtaler og træning med forældrene. Det forbedrer familiesituationen som helhed og øger barnets trivsel i institutioner og skole. Mange reagerer med modstand, når de hører om grænsesætning, belønningsskemaer, manualer og alt det dér. Men min oplevelse er, at meget af modstanden forsvinder, når folk oplever det i praksis, forklarer Hanne Mark, der er afdelingsleder for Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune. I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Formål og baggrund Med PMTO ønsker Ikast-Brande Kommune at forbedre trivslen hos familier, som har problemer, og skabe betingelser for, at barnet kan indgå i normale relationer, herunder fungere i skole og institutioner. PMTO er en behandlings- og oplæringsmetode, der er lavet for at træne forældre i centrale forældrefærdigheder, der kan fremme et sundt familiesamspil og forebygge, reducere eller stoppe adfærdsvanskeligheder hos børn. Metoden retter sig mod familier med børn i alderen 4-12 år med begyndende eller udtalte adfærdsproblemer. Der ligger således en mulighed for tidlig indsats og forebyggelse i denne metode. Målet er at reducere antallet af anbringelser og styrke familiernes livskvalitet. Herudover skal PMTO være med til at forebygge store problemer for børnene senere i livet. Midlet til at nå disse mål er at give forældrene bedre redskaber til at varetage deres forældrerolle. Baggrunden for at flere kommuner nu bruger PMTO som metode er bl.a., at der for nogle år tilbage blev målt en stigning i antallet af anbringelser. Men også at en meget stor an- 1 www.hannemark.dk
del af alle henvisninger til børnepsykiatrien cirka en tredjedel på landsplan - omhandler antisocial adfærd og adfærdsproblemer (dette gælder ikke specifikt for Ikast-Brande Kommune).For at komme i PMTO familiebehandling skal familien visiteres via en socialrådgiver i kommunen. Der skal foreligge en udredning af familiens problemer og være udarbejdet en handlingsplan. Målgruppe Målgruppen er forældre med børn, der har en diagnosticeret eller nogle udiagnosticerede adfærdsforstyrrelser. Disse børn har ofte andre diagnoser oveni som: hyperaktivitet, depression, angst og indlæringsvanskeligheder. Børnenes sociale færdigheder er som regel svagt udviklede, og de har svage relationer til voksne og jævnaldrende. Målgruppen omfatter forældre, hvor barnet: Er mellem 4 og 12 år, Bor hos mindst en af de biologiske forældre, Har en antisocial og udadreagerende adfærd, Lider af alvorlige adfærdsforstyrrelser, Udviser oppositionel adfærd. Til gengæld omfatter målgruppen ikke forældre med børn: Der lider af autisme, Hvor der er dokumentation for seksuelle overgreb, Der er alvorligt psykisk udviklingshæmmede, Af alvorligt psykisk udviklingshæmmede forældre eller forældre med alvorlige psykopatologiske symptomer. For at komme i PMT-familiebehandling skal familien visiteres via en socialrådgiver i kommunen. Der skal foreligge en udredning af familiens problemer og være udarbejdet en handlingsplan. PMTO metoden PMTO er et forskningsbaseret træningsprogram til forældre, der har et barn, som er meget udadreagerende. Barnet har en adfærd, som gør, at det har svært ved at tilpasse sig til børnehaver, skoler og i hjemmet. Metoden kan bruges til at forebygge og behandle og tager udgangspunkt i, at forældrene er barnets vigtigste læremestre og hjælpere. Hanne Mark fortæller: Det er en meget systematisk koncept, som er beskrevet helt detaljeret i de bøger, der anvendes til at lære metoden efter. Det er samtidig en meget enkel metode, som et skridt ad gangen fortæller, hvordan man kan lære forældrene at varetage deres forældrerolle og få et ordentligt samspil med barnet. Nogle af kerneelementerne i metoden er bl.a. at lære forældrene at Give gode beskeder - fx forskellen mellem dialog og besked og at de voksne giver tydelige og klare meldinger, 2
Give ros og opmuntring - fx at finde de gyldne øjeblikke, hvor barnet gør noget godt og rose det for den konkrete handling, Indarbejde gode rutiner i hverdagen - del hverdagen, fx morgenrutinerne, op i bidder, så det bliver mere overskueligt for barnet, At sætte grænser - der bruges pausetid (5-10 min.) uden kommunikation til eller med barnet, hvis det ikke vil samarbejde. Samarbejder barnet stadig ikke taber det goder, fx at det ikke må se børnetime. Alle procedurer og konsekvenser i PMTO, er barnet orienteret om inden forældrene ændrer deres måde at handle på. Samspil Forældrene har børnene med i samspilsopgaven. Her er der en opgave, som skal vise, hvordan samspillet foregår i familien. Det hele optages på video, og samspillet bliver analyseret af familiebehandleren inden forældrene starter i forældreprogrammet. Den samme samspilsopgave har forældre og børn ved slutningen af forløbet, og så skal forældrene meget gerne have lært at handle på en ganske anderledes måde, så de løser samspilsopgaven langt bedre. Husmøder Som en del af PMTO ligger der mulighed for at lave husmøder. I Ikast-Brande bruges for eksempel husmøderne til at familierne kan tale om, hvilke regler, der gælder i hjemmet. Det kan fx være, at forældrene gerne vil have, at barnet snakker ordentligt til dem eller at barnet ønsker, at alle i familien skal spise sammen hver aften. Så skriver vi de forskellige ting op, som en brainstorm, og familien vælger to punkter ud, som de vil arbejde med i den følgende uge. Efter en uge evaluerer familien de to punkter, hvad gik godt og hvad skal justeres i den kommende uge?, forklarer Hanne Mark. PMTO et ekstra værktøj i familiebehandlingen. Et værktøj som ikke bare kan være med til at forebygge anbringelser, men også medvirke til at få forældrene tilbage på banen, så de kan varetage deres forældrerolle. Vi har i kommunen en vision for børn og ungeområdet frem til 2012, som siger, at forældrene skal være synlige og have kompetencen tilbage. I en årrække har vi kørt meget børnefokuseret enten skulle de fjernes eller også skulle der rettes op gennem professionel indsats. Nu siger vi, at opgaven skal tilbage til forældrene og tilbage til hjemmene. Og set i dét lys, er disse programmer meget attraktive. Fokus på relationer Hanne Mark pointerer, at et udadreagerende barn er et produkt af sine omgivelser og de relationer, det indgår i. Derfor giver det rigtig god mening at fokusere på at forbedre forældrenes kompetencer: PMTO er meget fokuseret på ressourcerne og på relationerne i familien. Vi ser på et problem, som noget der opstår gennem et samspil af systemer ikke som noget, der ligger hos
den enkelte. Det er familiens samlede problem, hvis et barn er udadreagerende, fordi så fungerer familien simpelthen ikke. Man kan sige, at barnet er symptombærer og fortæller os, at der er noget i familien og i relationerne til verden uden for, som ikke fungerer. Rammerne om PMTO-arbejdet Forældrene mødes med PMTO terapeut i en time hver uge. Begge forældre deltager. Der er en hjemmeopgave mellem hvert møde, og alle skal være indstillet på at løse denne opgave. Næste møde vil starte med at opgaven gennemgås. Der er telefonkontakt til forældrene hver uge om, hvordan det går. Alle møder videofilmes. Der laves en forundersøgelse og en efterundersøgelse. Et forløb kan strække sig fra 10 til 50 timer, og typisk er det på 20-0 timer. Samspillet mellem terapeut og forældre Relationen mellem PMT-terapeuten og familien tager udgangspunkt i målrettede og strukturerede behandlingsmøder. Formidlingsprocessen er præget af gensidighed og af aktiv læring. Der bliver brugt rollespil og øvelser. Der er tale om en problemløsende tilgang, hvor man udforsker relevante spørgsmål og tilpasser tilgangen til hver enkelt familie. For at forestå sådanne forløb skal man være certificeret som PMTO-terapeut. Bagefter arbejder man med udgangspunkt i en manual. Om forudsætningen for at blive uddannet fortæller Hanne Mark: Man skal have arbejdet inden for vores felt af belastede familier i hvert fald i fem år og have en grunduddannelse som sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog eller psykolog. Resultater og evaluering Gennem PMTO lærer forældrene: Positive kommunikationsteknikker, hvor de opmuntres til samarbejde og læser barnets nye færdigheder og positive reaktionsmønstre. Konsekvent grænsesætning og opfølgning. Metoder til at løse problemer og konflikter Kriterier for tilsyn med barnet og positiv forældreinvolvering. Systematisk at arbejde for, at barnet lykkes med lektielæsning og skolegang. I 1999 indførte Norge PMTO, som en del af et samlet behandlingstilbud til børn og unge med adfærdsproblemer. Forskning i Norge og USA dokumenterer, at PMTO giver betydelig reduktion i barnets adfærdsproblemer. Forskningen har bl.a. også vist, at: Hvis metoden efterleves i høj grad forbedrer det behandlingens effektivitet. PMTO i USA er et omkostningseffektivt behandlingstilbud, som reducerer antallet af anbringelser af børn. Metoden er hensigtsmæssig som forebyggelse i forhold til de børn, der endnu ikke har udviklet egentlige adfærdsproblemer. Der kan derfor sættes ind allerede før der er kommet en sag ud af situationen som tidlig og forebyggende indsats. Metoden bør tilpasses efter graden af adfærdsproblemer.
PMTO er dokumenteret som generel metode gennem forskning i USA. Denne forskning viser en dokumenteret effekt på følgende områder: Reduktion af problemadfærd som: Fysisk og psykisk aggression, Adfærdsproblemer i skolen, Rusmidler og rygning, Depression, Anbringelser udenfor hjemmet, Politiarrestationer, Institutionsanbringselser. At barnet trives bedre socialt fx.: at barnet får relationer til positive venner, at barnet erhverver skolefærdigheder, at barnet tilpasser sig skolen. Ressourcer Uddannelsen til PMTO-terapeut er opdelt i følgende trin: Oplæring på 1½ - 2 år. Teoretisk basisuge, som bliver fulgt op af 5 6 arbejdsseminar over dage. Deltagelse i vejledningsgruppe med 4 kandidater hver 14. dag. Mulighed for individuel vejledning hver 14. dag. Opgaver i vejledningsgrupperne mellem arbejdsseminarerne. Man arbejder med ca. 6 7 PMTO-familier i kandidatperioden. Der bliver brugt 40 % af terapeutens arbejdstid på uddannelsen. PMTO terapeuter skal opfylde visse kriterier for at opretholde deres certificering som PMTO terapeut. Godkendelsen/certificeringen gælder for en periode på tre år. For at opretholde certificeringen som PMTO terapeut, skal man i løbet af denne -årige periode opfylde følgende krav: Arbejde med mindst to familier i målgruppen pr. år ud fra PMTO-metoden (dvs. mindst seks familier i løbet af tre-års perioden fra certificering). Deltage i vejledningsgrupper mindst en hel dag 8 gange pr. år. Deltage i en kompetencegivende PMTO-aktivitet (holde kurser, deltage i kurser, vejlede andre etc.) i et omfang på minimum 56 timer i løbet af den aktuelle tre års periode. Minimum 2 timer af vedligeholdelsesaktiviteterne skal være deltagelse på kurser/ arbejdsseminar/konferencer, hvor PMTO er et (eller et af flere) hovedtema. Erfaringer og persektivering Hanne Mark fortæller, at ledelsesopbakningen i kommunen har været en afgørende forudsætning for PMTO s succes: Det har været en stor fordel, at der ved implementeringen her i kommunen har været meget ledelsesopbakning. Fra uddannelsen af de 16 nye PMTO terapeuter ved vi, hvor svært det er i kommuner, hvor der ikke er en tilsvarende ledelsesopbakning. Publiceret: 25/06 2010 Af Niels Aagaard Sidst opdateret: 24/02 2011w