ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual



Relaterede dokumenter
ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

Dansk standardisering af attention deficit and hyperkinetic disorder-ratingskalaen

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Opgørelse og scoring af SCAS

BupBase. Rapport for perioden 1.januar juni Odense. udarbejdet på baggrund af indberetninger, som er indtastet senest d. 20 juli 2009.

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

BUP-ADHD-database. Datadefinitioner. Version august 2015

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

Funktionsskala for børn og unge

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

BupBase. Årsrapport 2010

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

BUP-ADHD-database Datadefinitioner

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

National klinisk retningslinje for

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

børn med ADHD f o r e n i n g e n

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Er det ADHD? - og hvad så?

AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Behandling af Stress (BAS) - projektet

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Salget af ADHD-medicin fra

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

Mental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Monitoreringsrapport PMTO

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

BUP-ADHD. National årsrapport januar december Dato

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

Ungeprofilundersøgelsen 2016

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Transplacental-Acquired Antibodies and ADHD

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

170 (60,71%) Næsbjerg Skole

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

BupBase. Årsrapport 2008

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

TEAMS projektet. Helle Vibholm, Dspl., Cand. Cur. Projektkoordinator, v/ Børne- og Ungdomspsyk., Holbæk (ADHD teamet).

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Transkript:

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense

BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet Att. Käthe Juel DBUH Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29 5000 Odense Tlf.: 40 14 51 55 E-mail: Bupbase@ouh.fyns-amt.dk

Indhold af manual: I. Baggrund side 4 II. Dansk standardisering side 5 a. Norm data b. Kliniske data III. Scoring; T-scores side 6

I. Baggrund ADHD-RS er udviklet af GJ DuPaul. I udgangspunktet var det et 14 item spørgeskema (DuPaul, 1991), senere revideret til 18 items (DuPaul GJ et al., 1998) som følge af overgangen til DSM-IV kriterier, hvor ADHD diagnosen blev revideret. Den version vi har valgt at oversætte og standardisere i Danmark er en modificeret udgave fra Barkelys Defiant Teens (Barkley R et al., 1999), hvor der udover de 18 items, som dækker kernesymptomerne, er inkluderet 8 adfærdsforstyrrelses spørgsmål. Det giver særlig menig i Danmark, hvor vi anvender ICD-10, som har kombinationsdiagnosen hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (DF90.1). Skemaet anvendes i to identiske versioner, én til hjemmet/forældre og én til skolen/lærer. Med dette spørgeskema i hænderne har vi nu mulighed for at rate sværhedsgrad af ADHD symptomer i hjemmet og i barnets skolesammenhæng. Det giver også mulighed for at evaluere forandring, f.eks. før og efter iværksættelse af behandling. I en række artikler er ADHD-RS psykometriske egenskaber beskrevet, alle på basis af amerikanske data (DuPaul, 1998;Zhang et al., 2005). Der foreligger nu danske norm-data (baggrundspopulationen) og kliniske data fra såvel patienter med Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0), Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8), samt fra patienter med andre diagnoser. ADHD-RS i BupBase Med introduktionen af ADHD-RS i BupBase har vi nu den første diagnosespecifikke resultat indikator til rådighed. ADHD-RS skal udfyldes af forældre og lærere i forbindelse med udredningen i patientforløb, hvor én af følgende diagnosekoder optræder som arbejdshypotese ved start på udredning (T1); Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0), Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1), Opmærksomhedsforstyrrelse anden eller uspecificeret (F90.8 eller.9) og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8). Spørgeskemaerne udsendes/uddeles og returneres udfyldte fra hjem og skole, og indtastes ind i de relevante BupBase formularer. Hvis behandling indgår i patientforløbet, som det defineres og afkrydses i revurderings-formularen (T2), indhentes atter udfyldte ADHD-RS skemaer fra hjem og skole. Der må gerne indhentes og indtastes flere skemaer i hvert forløb, men kun den rating som ligger tættest på revurdering (T2) anvendes som indikatormål. I forbindelse med revurdering registreres på formularen Kliniske data, medicindosering, evt. specialundervisningstilbud og anden støtte til barnet/familien (jvnf. BupBase manual 2.0). Undtagelser fra reglen Hvis en patient henvises fra anden afdeling eller speciallæge (BUP, pædiater, el. anden) og er sat i behandling med medicin kan første ADHD-RS rating undlades og man taster blot én eller flere ADHD-RS revurderinger med tilhørende kliniske oplysninger.

II. Dansk standardisering a. Norm data Der blev indsamlet data fra 3 folkeskoler; Damagerskolen (Greve, Sjælland), Munkebjergskolen (Odense, Fyn) og Næsbjerg Skole (Varde, Jylland). Damagerskolen er beliggende i en forstad til København, Munkebjergskolen er beliggende i Odense by og Næsbjerg Skole er en landsbyskole tæt ved Varde. Hermed er de tre danske landsdele, samt både land og by repræsenteret i undersøgelsen. Eleverne i aldersgruppen 6 17 år blev inkluderet, hvorfor alle klasser fra 0. til og med 9. klassetrin på de tre skoler blev inviteret til at deltage. I alt 42 klasser med tilsammen 865 elever valgte at deltage i undersøgelsen og disse fik udleveret ADHD-RS spørgeskemaer. Der blev returneret 837 (97%) lærerbesvarelser 554 (64%) forældrebesvarelser. I tabel 1 er data køns- og aldersstratificeret i aldersgrupperne; 6-9 år, 10-13 år og 14-17 år. b. Kliniske data 14 danske BUP centre deltog i den kliniske standardisering. Man udsendte ADHD-RS skemaer til henviste børn under udredning for ADHD og igen 2-3 måneder efter institution af behandling. I alt 138 patienter kunne indgå i analyserne. Børn med IQ under 70 blev ekskluderet. Den kliniske kontrolgruppe blev primært rekrutteret fra lidt færre afdelinger og i denne gruppe indhentede vi blot ADHD-RS fra forældre og lærere én gang. Også her blev børn med IQ under 70 ekskluderet og i alt 110 besvarelser kunne indgå i analyserne. Tabel 1. Gennemsnitsscore på de forskellige subskalaer fordelt på køns-, alders- og kliniske grupper. Mean scores (SD) Subskala ADHD sample (N=138) Kliniske kontrol sample (N=110) Normative sample (N=554/837) Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Alders -9 år 10+ år -9 år 10+ år -9 år 10+ år -9 år 10+ år -9 år 10-13 14+ -9 år 10- gruppe år år 13 år 14+ år Forældre n= 70 42 16 10 28 36 17 29 104 123 74 89 118 66 Uopmærksomhed 17.0 18.3 15.9 18.2 11.6 13.4 9.5 6.3 4.6 4.9 5.4 3.9 3.5 3.4 (5.5) (5.2) (5.6) (6.4) (7.0) (7.1) (7.1) (5.2) (3.5) (4.2) (4.9) (3.0) (3.9) (3.6) Hyperaktiv/impulsiv 17.2 14.3 17.0 16.7 12.1 9.8 10.5 2.8 5.1 3.9 3.7 4.0 3.0 2.3 (6.2) (6.1) (5.5) (5.3) (6.7) (6.7) (5.9) (3.2) (3.4) (3.8) (4.2) (3.1) (3.5) (3.1) ADHD-RS-IV Total score - 18 items 34.1 (10.6) 32.6 (10.2) 32.9 (9.3) 34.9 (10.0) 23.7 (12.1) 23.4 (12.4) 19.6 (11.6) 9.1 (7.1) 9.4 (6.0) 8.8 (7.1) 9.2 (8.3) 8.0 (5.3) 6.5 (6.6) 5.6 (6.0) Adfærdsprobl. skala 8 items 10.4 (5.9) 10.7 (5.9) 9.3 (5.2) 11.7 (7.1) 8.9 (5.9) 9.0 (6.5) Lærer n= 70 42 16 10 28 36 17 29 160 179 113 132 153 100 Uopmærksomhed 16.8 18.1 16.3 14.8 12.4 13.8 8.2 4.4 5.4 6.8 6.3 2.1 3.3 2.9 (5.4) (5.5) (4.2) (7.2) (6.9) (6.6) (6.6) (6.1) (5.9) (6.5) (6.0) (3.9) (4.9) (5.0) Hyperaktiv/impulsive 17.4 14.7 14.5 13.9 13.9 9.7 8.7 2.0 4.4 4.2 2.6 1.2 1.8 1.0 (6.3) (6.7) (6.9) (7.9) (7.7) (6.9) (7.4) (3.0) (6.1) (5.4) (4.3) (2.1) (3.2) (2.3) ADHD-RS-IV Total score - 18 items 34.3 (10.1) 32.3 (10.2) 30.4 (8.6) 27.8 (14.3) 25.8 (13.0) 22.4 (11.3) 17.7 (13.3) 6.1 (8.4) 9.7 (10.9) 11.0 (10.6) 8.3 (9.2) 3.3 (5.3) 5.1 (7.3) 3.9 (6.6) Adfærdsprobl. Skala 8 items 9.1 (5.7) 8.8 (5.6) 6.8 (7.0) 6.5 (4.3) 8.0 (6.1) Intern validitet Skemaerne havde en flot intern validitet med Cronbach alfa værdier over 0,90 for alle subskalaer. Forældre-lærer interrater reliabiliteten var acceptabel; Pearson correlation på 0,43. 7.7 (7.4) 8.2 (5.5) 6.2 (6.4) 5.1 (4.2) 2.2 (3.4) 3.5 (3.3) 2.2 (4.0) 2.8 (3.0) 2.5 (4.6) 2.6 (3.5) 2.1 (3.5) 2.5 (2.3) 1.0 (2.1) 2.6 (3.6) 1.0 (2.3) 2.5 (3.1) 0.9 (2.3)

Der blev foretaget faktor analyse til belysning af validitet af subskalaerne; uopmærksomheds-, hyperaktivitet/impulsivitets og adfærdsskalaerne. Disse analyser viste en smuk opdeling i de 3 forventede clustre (tabel 2). Tabel 2. Faktor analyse Normative sample (N=554) ADHD sample (N=138) Component 1 2 3 1 2 3 Eigenvalue 9.00 1.99 1.58 13.58 1.90 1.59 01,696,129,135,276,061,666 U O 02,644,321,172,514,248,625 P 03,442,359,241,494,341,419 M Æ 04,535,126,383,452,386,584 R 05,671,111,142,256,271,741 K S 06,713,132,200,166,266,733 O 07,669,142,070,195,253,696 M 08,537,406,201,476,235,671 09,650,121,183,156,352,745 10,256,591,091,645,157,470 H Y 11,230,642,165,780,172,199 P 12,307,524,229,807,319,129 E R 13,372,484,154,692,310,283 A 14,094,645,182,720,364,187 K T 15,020,595,206,497,346,328 I 16,150,599,226,525,361,424 V 17,110,684,269,714,269,310 18,187,673,302,771,221,323 19,022,274,733,452,643,147 A 20,208,111,731,246,805,209 D 21,277,200,694,289,819,196 F Æ 22,208,192,530,280,666,170 R 23,215,221,583,142,674,334 D 24,214,274,590,287,701,373 25,097,215,747,292,736,274 26,188,258,488,170,723,201 III. Scoring; T-scores Data fra norm-populationen er vigtig for analysen af vores resultater efter intervention. Ud fra norm-data kan beregnes T-score, som udtrykker afvigelsen fra gennemsnit. En T-score på 50 svarer til gennemsnitsscore for et barn af samme køn og alder i baggrundspopulationen. For hver standard-deviation (SD) scoren øges lægges 10 point til; altså er en T-score på 60 svarende til mean + 1 SD, og T-score på 70 er lig med mean + 2 SD. Normalisering defineres som en T-score 60. På nedenstående skema (Tabel 3) kan aflæses rå score svarende til T-score 60 og 70 fordelt på køns- og aldersstratae og de 3 subscores for henholdsvis forældre og lærere.

Tabel 3 Rå scores svarende til de 3 T-score grupper; baseret på norm-scores Køn alder Uopmærksom Hyperaktiv Adfærdsforstyrrelse 60 >60; 70 >70 60 >60; 70 >70 60 >60; 70 >70 - * ** - * ** - * ** Hjemmet Dreng; -9 S 8 8<S 11 S>11 S 8 8<S 11 S>11 S 6 6<S 10 S>10 Dreng; 10-13 S 9 9<S 13 S>13 S 7 7<S 11 S>11 S 5 5<S 8 S>8 Dreng; 14+ S 10 10<S 15 S>15 S 7 7<S 12 S>12 S 6 6<S 9 S>9 Pige; -9 S 6 6<S 9 S>9 S 7 7<S 10 S>10 S 4 4<S 7 S>7 Pige; 10-13 S 7 7<S 11 S>11 S 6 6<S 10 S>10 S 6 6<S 9 S>9 Pige; 14+ S 7 7<S 10 S>10 S 5 5<S 8 S>8 S 5 5<S 8 S>8 Skole/Institution Dreng; -9 S 11 11<S 17 S>17 S 10 10<S 16 S>16 S 6 6<S 10 S>10 Dreng; 10-13 S 13 13<S 19 S>19 S 9 9<S 15 S>15 S 7 7<S 11 S>11 Dreng; 14+ S 12 12<S 18 S>18 S 6 6<S 11 S>11 S 5 5<S 9 S>9 Pige; -9 S 6 6<S 9 S>9 S 3 3<S 5 S>5 S 3 3<S 5 S>5 Pige; 10-13 S 8 8<S 13 S>13 S 5 5<S 8 S>8 S 3 3<S 5 S>5 Pige; 14+ S 7 7<S 12 S>12 S 3 3<S 5 S>5 S 3 3<S 5 S>5 I BupBase vises ved ADHD-revurdering et faneblad med titlen: ADHD score, ved at klik på dette faneblad vises en oversigt som ses nedenfor (fig 1). Fig 1

Herpå kan man aflæse subscores i forløbet. I et supplerende skema angives med henholdsvis N, * og ** om scoren er normaliseret (N), mellem +1 og +2 SD (*) eller over +2 SD (**). Resultatindikator ideal-kriteriet er normalisering af samtlige subscores ved revurdering. IV. Afslutning Nu vil vi ønske alle god arbejdslyst med de nye BupBase formularer vedrørende ADHD. Vi tager hermed hul på en ny og spændende æra i BupBase historien med perspektiver for kvaliteten i det kliniske arbejde og for forskning indenfor området. Reference List 1. Barkley R, Gwenyth EH, Arthur LR (1999) Defiant Teens. A Clinician's Manual for Assessment and Family Intervention. New York: The Guilford Press. 2. DuPaul GJ, Power TJ, Anastopoulos A, Reid R (1998) ADHD Rating Scale - IV. New Youk: The Guilford Press. 3. DuPaul GJeal (1998) Parent Ratings of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Symptoms: Factor Structure and Normative Data. Jour Psychopathology and Behavioral Assessment 20: 83-102. 4. Zhang S, Faries DE, Vowles M, Michelson D (2005) ADHD Rating Scale IV: psychometric properties from a multinational study as a clinician-administered instrument. Int J Methods Psychiatr Res 14: 186-201.