2.lek&on: Civilsamfund, stat, plan,markeds og blandingsøkonomi

Relaterede dokumenter
3.lek&on: De økonomiske mål

Iden%tet i forandring

1.lek&on:Behovspyramide og markedet

2.lek&on: Socialisa&onsprocessen hvorfor er vi mennesker, som vi er? II

5.lek&on: Økonomisk poli&k

2.Lek&on: Samfundsfag

1. lek'on: Livsformer i Danmark

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Undervisningsbeskrivelse

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Lokalsamfundets betydning for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde. Klaus Levinsen. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Undervisningsbeskrivelse

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Undervisningsbeskrivelse

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Debat om de fire forbehold

De samfundsøkonomiske mål

Undervisningsbeskrivelse

Skolekontakt. Tilbud om gæstelærer besøg fra LO UNGES ARBEJDE ARBEJDSMILJØ DEMOKRATI DEN DANSKE MODEL OG MEGET MERE.

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

STRUKTUR PÅ OPLÆGGET

Undervisningsbeskrivelse

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

Undervisningsbeskrivelse

Livss%lsanalyse i Danmark. Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København

1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Social kapital rig på rela0oner

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere

Årsplan Samfundsfag 8

Lek$ehjælp og faglig fordybelse

Undervisningsbeskrivelse

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag

Undervisningsbeskrivelse

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Undervisningsbeskrivelse

Studiebeskrivelse HH11

Undervisningsplan om velfærd uge 1 Dato: Læringsmål: Indhold og kilder: Aktiviteter: Forventet/normer

Forslag til forløb om ulighed

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

Klassens egen grundlov O M

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Skibet er ladet med rettigheder O M

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Når de poli+ske resultatkrav vokser - at oversæ4e teksterne. KL Ledertræf, 23. september 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk

Velkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg

Undervisningsbeskrivelse

Brugerundersøgelse SWOT. Konklusioner. Civilsamfund på hovedet. Styrker og svagheder Muligheder og trusler

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Konflikter som livsvilkår og udviklingsmulighed Livsmod Tema;mer 15. maj 2019 v. Dorte Holmberg

Undervisningsbeskrivelse

LÆRERVEJLEDNING EU & JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Thomas Dambo Winther Designskolen - Interaktions design Musiker og Kunstner DR - Facebook konsulent

Undervisningsbeskrivelse

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Undervisningsbeskrivelse

Lærervejledning til OPFINDELSER

Foreningerne i lokalsamfundet

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Dag/lektion Lærer Emne Opgaver og diverse

TEMA III MEDIER OG SUNDHED

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Kap Introduktion 4. februar :19

Undervisningsbeskrivelse

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

Underviseropgave Personlig og praktisk hjælp hos en borger

UndervisningsPLAN. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Undervisningsbeskrivelse

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Undervisningsbeskrivelse

Argumentation & demokrati

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

ADHD-FORENINGEN UDBYDER NU FORÆLDREPROGRAMMET

Transkript:

2.lek&on: Civilsamfund, stat, plan,markeds og blandingsøkonomi 2.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010

2.lek&on: Civilsamfund, stat, plan, markeds og blandingsøkonomi Lek$e $l 2.lek$on: s.161 166 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 Dagsorden og arbejdsformer 1. Lærergennemgang af hvad økonomi handler om samt opsamling på elevernes parøvelser omkring udbud, e[erspørgsel og markedsligevægt fra 1.lek&on (10 min.) 2. Individuel øvelse undersøg dig selv på markedet og fælles opsamling (10 min.) 3. Lærer og elevbesvarelser af om der er forskel på velstand og velfærds, hvad det civile samfund, staten og forskellige økonomiformer handler om (tjek på lek&en spørgsmål) (25 min.) 4. Gruppeøvelse om det civile samfund og staten (10 min.) 5. Fælles opsamling (5 min.)

Økonomi Den videnskab, der beskriver, hvordan ressourcer anvendes og fordeles. Indebærer derfor overvejelser over, hvordan ressourcer kan fordeles, så de opfylder menneskelige behov. Er en meget central og magmuld videnskab i en verden, hvor millioner af menneskers hverdag er påvirket af knaphed på ressourcer og udskydelse af fundamentale behov.

Øvelse undersøg dig selv på markedet Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Skriv dem her!!!

Øvelse lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du $legnet dig disse varer? Skriv her!!!

Øvelse lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du $legnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Skriv her!!!

Øvelse lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du $legnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Er du villig $l at betale mere for nogle af disse varer? Skriv her!!!

Øvelse lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du $legnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Er du villig $l at betale mere for nogle af disse varer? Hvor ligger varerne i Maslows behovspyra mide? Skriv her!!!

Øvelse lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du $legnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Er du villig $l at betale mere for nogle af disse varer? Hvor ligger varerne i Maslows behovspyramide? Er der varer du kan undvære? Skriv her!!!

Det civile samfund Sociale netværk og fællesskaber

Hvad er det civile samfund? Sociale netværk og fællesskaber som fx opstår af personlige eller følelsesmæssige grunde. Eksempler: Familie, venner, frivillige organisa&oner, naboer, græsrødder.

Behov og det civile samfund Blomstervanding, pasning af børn og hund, flytninger. I stedet for, at få opfyld behovene på markedet kan de opfyldes i via det civile samfund.

Regler for det civile samfund Ikke klare regler Uformelle normer og forventninger O[e e&ske, følelsesmæssige eller personlige årsager

Staten Stedet hvor offentlige anliggender varetages

Private og offentlige anliggender Staten tager sig af de områder, vi opfafer som offentlige anliggender. Dvs. hospitalsvæsen, uddannelse, militær osv. Markedet og det civile samfund tager sig af private anliggender. Dvs. den individuelle behovsopfyldelse som man dels køber sig &l (markedet) dels opnår gennem de sociale rela&oner man er en del af (civilsamfundet)

Poli&ske beslutninger om behov Den offentlige sektor &lfredss&ller borgernes behov på baggrund af poli&ske beslutninger Staten &lfredss&ller derfor kun de behov, der opfafes som offentlige eller genstande for den poli&ske dagsorden

Velstand

Velfærd

Rela&onen mellem borgere og staten

Undersøg det civile samfund i dit liv og i dit lokalområde 1. Kom med eksempler på forskellige former for frivilligt arbejde 2. Hvor mange i jeres klasse er medlem af en eller anden forening? 3. Hvor megen &d bruger du om ugen på frivilligt foreningsarbejde? 4. Hvilke frivillige foreninger, sociale grupper eller enkelt personer i dit lokalsamfund, som laver frivilligt arbejde, kender du? 5. Har du eller nogen du kender nogensinde ha[ behov for hjælp fra det civile samfund? 6. Diskuter hvilke behov i behovspyramiden vi mennesker kan få dækket via det civile samfund? 7. Diskuter om det civile samfund, herunder frivillige foreninger, venskaber og familien kan være med &l at løse andet end sociale problemer

Undersøg statens indflydelse på dit liv og dine omgivelser Har det offentlige indflydelse på, hvordan du kommer &l skole. Hvor mange gange indenfor den sidste uge har du været i kontakt med offentlige ins&tu&oner? Hvor meget betaler du i skat? Hvor meget betaler dine forældre i skat? Diskuter om det er repærdigt, at staten omfordeler samfundets goder.

Forskellige former for økonomi Plan, markeds og blandingsøkonomi.

Markedsøkonomi

Planøkonomi

Blandingsøkonomi

Fælles diskussion om de tre økonomiformer I diskussionen skal vi forsøge at komme med nogle posi&ve og nega&ve argumenter for både Markedsøkonomien Planøkonomien Blandingsøkonomien Argumenterne skal helst være nogle andre, end dem er præsenteret i figur 9.6 i bogen