Kvalitets- og Udviklingsafdelingen REFERAT Møde i: Forum for Patientbehandling Dato: 29. august 2017 Kl.: 8.00-10.00 Sted: Kristineberg 3, mødelokale 0.0.9 Deltagere: Vicedirektør Peter Treufeldt (formand) Centerchef Per Sørensen (næstformand) Konstitueret Centerchef Phuong Le Reisinia Konstitueret Centerchef Henrik Søltoft-Jensen Klinikchef Birgitte Borgbjerg Moltke Udviklingschef Niels Aagaard Nielsen Overlæge Peter Winning Jepsen Overlæge Helga Kristensen Ingstrup Psykolog Stine Bjerrum Møller Psykolog Rikke Dissing Andersen Professor Poul Videbech Professor Kerstin Jessica Plessen Brugerrepræsentant Yael Schade Brugersuppleant Philip Borup Pedersen Brugerrepræsentant Hanne Nielsen Kvalitets-og udviklingschef Mette Bertelsen Teamleder Berit Schwartz Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 3864 0000 Direkte 3864 0086 Fax 3864 0007 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: BS Dato: august 2017 Afbud: Overlæge Jeanett Østerby Bauer, Klinikchef Jan Uwe Klahn, Klinikchef Birgitte Borgbjerg Moltke, Overlæge Helga Kristensen Ingstrup, Professor Poul Videbech Dagsordenspunkter: 1. Velkommen til nye medlemmer/præsentationsrunde (8.00-8.05) 2. Patienthistorie ved Psykolog Stine Bjerrum Møller (8.05-8.20) 3. Behandlingseffekt/effektmåling ved Centerchef Per Sørensen (8.20-9.00) 4. Orientering om DAT (Dialektisk adfærdsterapi) ved Psykolog Casper Aaen og Konstitueret klinikchef Daris Mardosas Punkt 2 Patienthistorie ved Psykolog Stine Bjerrum Møller Orientering/drøftelse: Forrummet har besluttet, at indlede forummøderne med en patienthistorie. Referat: Patient fortalte sin historie omkring hendes oplevelse under forløbet i RHP. Patientens input bliver drøftet på næste formøde. Form: Plenum Region Hovedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshospital
Punkt 3 Behandlingseffekt/effektmåling Sagsresume/ indstillinger: 1) Status på Projektet Behandlingseffekt Baggrund: Under projektet Effektmåling blev i 2.halvår af 2016 udarbejdet en generisk model for effektmåling (PROM) i pakkeforløbene for de ikke-psykotiske lidelser. Denne model (Behandlingseffekt) er på nuværende tidspunkt under evaluering, og bliver revideret i efteråret 2017, mhp. en bred implementering i RHPs psykoterapeutiske centre. Det vurderes at arbejdsgruppen med fordel kan afsluttes med de to møder, der afholdes i okt. og nov. 17. Ved disse to møder er opgaven at drøfte resultaterne af evalueringen af Behandlingseffekt samt de ønsker og synspunkter der ellers er indkommet fra patienter og behandlere, og herudfra udarbejde et oplæg til en revideret model. Den reviderede model (og evalueringsrapporten) skal drøftes ved møde i styregruppen d.14.nov. Indstilling: Det indstilles, at forum godkender at arbejdsgruppen vedr. behandlingseffekt afsluttes i nov. 2017 Referat: Indstilling blev tiltrådt Bilag 1: Tidsplan (til orientering). 2) Forslag om nedsættelse af (ny) arbejdsgruppe til udarbejdelse af implementeringsplan Baggrund: Som besluttet af projektets styregruppe skal Behandlingseffekt (BE) revideres på baggrund af resultater af evalueringen, mhp. implementering i alle RHPs psykoterapeutiske ambulatorier. Implementeringen skal påbegyndes efter årsskiftet. I den forbindelse skal udarbejdes en implementeringsplan, som skal godkendes af Forum/styregruppen. Det foreslås, at implementeringsplanen udarbejdes i en mindre arbejdsgruppe. I regi af Forskningsenheden på Psykoterapeutisk Center Stolpegård er tidligere udarbejdet materiale (implementeringsplan fra Terapieffekt), som gruppen med fordel kan arbejde videre med. Indstilling: Det indstilles at forum drøfter kommissorium for arbejdsgruppen vedr. implementeringsplan for behandlingseffekt. Det indstilles at forum peger på medlemmer til arbejdsgruppen Referat: Medlemmer til arbejdsgruppe sendes til Berit Schwartz Side 2
Bilag 2: Notat inkl. udkast til kommissorium, Bilag 3: Implementeringsplan (fra Terapieffekt)- t. o 3) Indledende drøftelse af næste delprojekt under projektet Behandlingseffekt Baggrund: Det er ambitionen, at alle kliniske enheder og dermed patienter i RHP på sigt skal være omfattet af effektmåling. Derfor vil der, sideløbende med implementeringen af Behandlingseffekt i 2018, skulle startes et nyt delprojekt ( psykotiske område ) under projektet Effektmåling. Med henblik på at afgrænse opgaven, skal det drøftes i forum, hvilken type af patientforløb, delprojektet skal favne. Drøftelsen skal ikke munde ud i en beslutning ved dette møde, men blot kvalificere de forskellige muligheder. De i notatet nævnte muligheder udelukker ikke hinanden- se notat. Indstilling: Det indstilles at forum drøfter oplægget. Referat: Projektet (behandlingseffekt) har været i pilot på henholdsvis PC Ballerup, PC Stolpegaard og PC Nordsjælland, og der er nu påbegyndt en evaluering. Evaluering består af fokusgruppeinterview af relevante personer på de 3 ovenstående centre. Plan: Aug.: Interviews med patienter, behandlere og ambulatorieledere på de tre testcentre er nu gennemført. Okt.: Evalueringsrapport færdig > fremsendes til Forum. Input fra forums medlemmer sendes på mail til Berit Schwartz Okt./Nov.: Arbejdsgruppe mødes og reviderer BE på baggrund af evalueringsrapporten. Lille arb.grp. udarbejder implementeringsplan. Nov.: Den reviderede model fremlægges for forum > Forum kommenterer > Tilretning ved behov v/arb.grp. Implementeringsplan godkendes af forum. Dec.: Revideret model og plan fremlægges for HL. Fra 2018: Implementering af BE i pakkeforløbene for voksne, alle centre. Behandlingseffekt Behandlingseffekt er til brug for det daglige kliniske arbejde men som det fremgår af A3 en, også til kvalitetsforbedringsformål på center- og hospitalsniveau. Derfor udviklingen af indikatorer. Indikatorerne er blevet til i regi af arbejdsgruppen samt ifm. det tværregionale projekt Værdibaseret Styring under Danske Regioner- her indgik flere af deltagerne fra RHPs arbejdsgruppe. Side 3
Indikatorerne er målepunkter der viser andelen af patienter (aggregerede data) der er blevet raske/har haft en klinisk signifikant forbedring under deres forløb Andel patienter med reduktion af symptombyrde på 15 point eller derover, målt med SCL-28. Andel patienter med SCL-28-score under 25 Andel patienter med WHODAS-score under 50 Andel af patienter med WHO-5 score over 50 Andel patienter med INSPIRE-score over 50 Se dias Der blev efterspurgt de spørgsmål som patienterne modtager disse er vedhæftet. Bilag 4: Notat vedr. mulige tilgange til næste delprojekt. Yderligere materiale til orientering: Bilag 5: Oversigt over indholdet i effektmålingsmodellerne TE, BE og VBS (ikke-psykotiske lidelser, pakkeforløb) Bilag 6: Orientering om terapieffekt fra HL Punkt 4 Orientering om DAT (Dialektisk adfærdsterapi) ved Psykolog Casper Aaen og Konstitueret klinikchef læge Daris Mardosas Indstilling: Der orienteres om status for projektet og de nedenfor anførte anbefalinger drøftes. Der ønskes en stillingstagen til anbefalingerne Sagsresume: I Region Hovedstadens Psykiatri er det besluttet, at arbejde for at øge kvaliteten i patientbehandlingen for indlagte patienter, og i endnu højere grad at fokusere på at nedbringe og forebygge tvang. Som en del af denne indsats, har oprettet et DAT kompetenceteamet for at kompetenceudvikle og opkvalificere medarbejderne på intensive afsnit. Teamet er oprettet på PC Glostrup, og det er også her vi starter undervisningen. På sigt vil teamet udbyde færdighedstræningsprogrammer til personale på intensive afsnit i hele RHP. Derudover tilbyder teamet konsultation og rådgivning til svære patientforløb på intensive afsnit. (Læs mere og find undervisningsmateriale på intra) Side 4
DAT kompetenceteamet har haft 2 hovedformål: 1. Undervisning af miljøpersonalet 2. Konsultation på svære patientforløb i RHP. Fokus på nedbringelse af tvang i RHP for patienter med EUP af borderline type. Generelt er der på RHP fokus på nedbringelse af tvang, og bæltefikseringerne skal reduceres med 50 % inden 31. december 2017. DAT kompetence teamet har primært en indvirkning på personalets holdninger og personalekulturen, og skal understøtte dette. Effekten af færdighedstræningen for personalet I undervisningen har fokus været at udvikle plejepersonalets færdigheder som bevidst nærvær, håndtere egne følelser bedre, aflæse patientens følelser, validering og kommunikation. Fokus på egne færdigheder hos personalet er mødt positivt og kritisk. Personalet fortæller, at de er blevet bedre til at lytte og validere patienten og fået en mere anerkendende holdning. Konsultation på svære patientforløb Vi har haft konsultation på Psykiatrisk Center Glostrup, BUC og Frederiksberg. Det har i alt drejet sig om 10-12 konsultationer, hvor vi har konsulteret personalet på de intensive afsnittet på svære patientforløb. Der har været en meget positiv respons på vores konsultationer. Vi mener, at der er et større behov end den hidtidige efterspørgsel. Konklusion Dialektisk adfærdsterapi som tilgang til undervisning om nedbringelse af tvang for borderline patienter er for snæver og diagnosespecifik i forhold til intensive afsnits behov. Der er for få borderline patienter til det store undervisningstilbud. Der er behov for en tværdiagnostisk tilgang og med fokus på at ændre praksisstrukturer på afsnittet. Her bør man se på andre succesfulde tværdiagnostiske initiativer om nedbringelse af tvang i RHP. Anbefalinger Undervisningstilbud til lukkede intensive afsnit om nedbringelse af tvang for borderline patienter anbefales revurderet af Forum for Patientbehandling, da det er for diagnosespecifikt for lukkede intensive afsnits behov og ikke har fokus på ændring af praksisprocedure samt en stor økonomisk udgift for afdelingerne til uddannelse. DAT er en ambulant langvarig psykoterapi, som trods justeringer ikke kan overføres til intensive afsnit grundet manglende tid, manglende kompetencer og korte patientforløb. Det vil være relevant at etablere ambulante DAT tilbud i forbindelse med de psykia- Side 5
triske skadestuer og opstarte DAT behandling for borderline patienter allerede under indlæggelsen for at reducere indlæggelsestiden og genindlæggelser, da det er hyppigt for denne patientgruppe. Målgruppen er patienterne med borderline med hyppige indlæggelser og selvskadende adfærd med et lavere funktionsniveau end de ambulante pakkerne for borderline til hovedfunktion- og regionsfunktion tilbyder. Tilbuddet bliver ikke en konkurrent til pakkeforløbene. Et sådant tilbud er allerede etableret på PCN med god effekt. Det anbefales, at et lokalt forankret DAT tilbud etableres på 3 centre: PCG, PCA og PCK. Der vil være en lokal ansvarlig overlæge mhp. visitation og medicinering, en specialpsykolog og 2 kliniske sygeplejersker, der fungerer som team. DAT kompetenceteamet vil have patienter i DAT tilbuddet, supervisere DAT medarbejderne og deltage i færdighedstræningen for at sikre implementeringen. Det vil skabe en opkvalificering af det lokale centers ekspertise i behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, reducere indlæggelsestid og genindlæggelser og skabe et kvalificeret behandlingstilbud til indlagte patienter med borderline. Referat: Oplæg indeholdt Erfaringer og data fra undervisningen af personalet på de lukkede intensive afsnit Nedbringelse af tvang i perioden Konsultationsopgaver på svære patientforløb i hele RHP Anbefalinger om en ændring af DAT kompetenceteamets funktion - etablering af tre DAT tilbud på tre centre i RHP DAT teamet vil fremover: Uddanne og vedligeholde personalets kompetencer til at kunne arbejde ud fra principperne i DAT på PCK, PCA og PCG Deltage ugentligt til supervision/behandle patienter lokalt og deltage i færdighedstræningen Deltage ved visitation til DAT teamet Fortsætte konsultationer på svære patientforløb i RHP på lukkede afsnit Undervise i mindre omfang til lukkede afsnit med interesse for DAT og personlighedsforstyrrelser Se dias Anbefalingerne blev drøftet og det blev aftalt, at de skulle forlægges for HL til beslutning. Der ønskes notat vedr. økonomi (ØPA, KUA) Øvrige kommentar: Der foreslås, at retspsykiatriske patienter, der er udadreagerende kan indgå Det blev nævnt, at det Ikke er et tilbud der kan visiteres til, der kan kun visiteres til behandling af sygdom ved pakkeforløb Side 6
Næste møde den 14. november Kommende møder/årshjul Behandlingseffekt- orientering om evaluering- stillingstagen til model inden implementering Professor Merete Nordentoft vil orientere om Selvmordsrisikovurdering som klinisk instrument på baggrund af artikel I tidsskrift-british Journal of Psychiatry Orientering om høring vedr. pakkeforløb- efterfulgt af drøftelse Side 7
Psykiatri Psykiatrisk Center Glostrup DAT kompetenceteamet Forum for patientbehandling - 29. August 2017 Faglig leder psykolog Casper Aaen Udv. Chef Kirsten Tofterup Konst. Klinikchef Darius Mardosas 1
Oversigt over oplægget fra DAT kompetence teamet Erfaringer og data fra undervisningen af personalet på de lukkede intensive afsnit Nedbringelse af tvang i perioden Konsultationsopgaver på svære patientforløb i hele RHP Anbefalinger om en ændring af DAT kompetenceteamets funktion - etablering af tre DAT tilbud på tre centre i RHP
Undervisningen - fakta Fem intensive afsnit (168, 174,176, 809 og 204) Tre temadage for hele afsnittet med fokus på: Bevidst nærvær, følelsesregulering, hold ud- og relationsfærdigheder. 16 uger á 3 timers færdighedstræning med temaer som bevidst nærvær, følelsesregulering, hold-ud færdigheder og relationsfærdigheder til personalet (ca. 12 personaler pr. afsnit) (48 timer). Fokus på personalets brug af færdigheder indenfor opmærksomhed, følelsesregulering, relationsfærdigheder og krisefærdigheder for at øge brugen af empati, selvregulering, viden om personlighedsforstyrrelser og deesklaringsstrategier i opkørte situationer. Konklusion Der var en øget brug af færdigheder for personalet, der deltog i færdighedstræningen. De ikke-deltagende personaler udviklede sig ikke. Effekten var større, men den er ikke signifikant (DBT-WCCL og COPSOQ II). En betydelig økonomisk belastning for afsnittene.
Nedbringelse af tvang i perioden 1.1.16-31.7.17 I perioden 1.1.2016-31.7.2017 var der 747 tvangsanvendelser (alle typer af tvang) fordelt på afsnit 168, 174, 176 og 809 med hhv. 501, 64, 59 og 123 tvangsanvendelser. Dette svarende til hhv. 67 %, 9 %, 8 % og 16 % tvangsanvendelser. Det månedlige gennemsnit i tvangsanvendelser fra før færdighedstræningen til opfølgning seks måneder efter afslutning af færdighedstræningen blev reduceret med hhv. 27 % i afsnit 168, 91 % i afsnit 174, 100 % i afsnit 176 og 9 % i afsnit 809. Konklusion DAT undervisningen har bidraget til en forskel i reduktionen i tvang. Parallelt har projektet om Bæltefrit afsnit på 809 og Sikker Psykiatri kørt på de andre afsnit. De andre projekter har en mere tværdiagnostisk, men direkte fokus på nedbringelse af tvang, hvor DAT projektet har rettet sig mod personalets færdigheder og kulturen på afsnittet. Vi kan ikke udtale os præcist om effekten af DAT undervisningen.
Konklusion efter 1. år Det er DAT teamets erfaring, at der er ikke mange indlagte borderline patienter på de intensive afsnit, men at der er et tydeligt behov for et behandlingstilbud til dem, når de bliver indlagt. Denne patientgruppe er ikke stor, men udsættes ofte for tvangsforanstaltninger. Det brede undervisningstilbud kommer ikke patienterne nok til gode.
Konsultation på svære patient forløb Vi har haft 12 succesfulde konsultationsforløb på lukkede afsnit på BUC på PCG & BBH, PCA, Frederiksberg og PCG Ved henvendelse følger vi det svære patientforløb via ugentlig konsultation til afsnittets læge og milljøpersonale(15 forløb)
Mette-Rie Sabroe Nørgaard Assisterende afdelingssygeplejerske Psykiatrisk Center København Intensiv afsnit C270Ø 28.8.17 DAT konsultationerne har været en stor hjælp, i situationer hvor vi har haft nogle udfordrende patientforløb. Når vi i forløbet er løbet tør for ideer og har været i tvivl om hvilken retning vi skulle gå, har Casper Aaen og hans team hjulpet os til at se nye veje og muligheder. Et af vores udfordrende patientforløb var med en ung kvinde med diagnosen Borderline. Dette forløb skabte uenighed og frustrationer i personalegruppe. Men DAT-teamet kunne som en neutral samarbejdspartner støtte os i, at lave nogle gode planer. Da DAT behandling er den mest evidensbasteret behandling i forhold til diagnosen Borderline, kunne vi nemt fagligt forsvare vores patientplaner og tilgange som var udarbejdet med supervision fra DAT teamet. DAT Konsultationerne har spillet en væsentlig rolle i vores udfordrende patientforløb og har medvirket til, at vi har haft vores faglighed i højsædet. Samtidig har det været en støtte i det daglige arbejde, at få bekræftet at ens tilgang til patienten har været på et højt fagligt niveau og man har ikke følt sig alene i disse forløb 15-09-2017 7
Boline Baadsgaard Afdelingssygeplejerske Akutmodtagelsen Psykiatrisk Center Amager Supervisionen har givet os mulighed for; at opnå viden om patienter med borderline og patienter der er emotionelt dysregulerede få faglige kompetencer hvordan håndterer vi forskellig adfærd hos patienten med borderline andre faglige kompetencer kommunikation med patienten med borderline viden og konkret hjælp til at gennemføre behandlingen i en stor personalegruppe masser gå-på-mod, energi og lyst til at løse opgaven forståelse for omfanget af behandlingsopgaven, graden af sygdommen et udviklingsrum, hvor den gode behandling bliver individuelt tilrettelagt at have mod til at turde især på grund af den høje supervisionsfrekvens at det tværfaglige samarbejde blomstrer at se patienter med borderline både specifikt og individuelt, men også i et generelt perspektiv. 15-09-2017 8
Indlagte borderline patienter på lukkede intensive afsnit fra feb. 2016- feb. 2017 Center Cpr. nr. indlagt Tvangsforanstaltninger (fastholden, beroligende medicin, bælte og remme, tvangsindlæggelse) BUC 4 152 Amager 16 202 København 28 280 Hvidovre 2 41 Glostrup 19 152 Ballerup 22 173
Anbefalinger og diskussion Hvordan hjælper vi bedst patienter med borderline med selvskadende adfærd, hyppige og konfliktfyldte indlæggelser på lukkede afsnit? En målrettet og direkte fokus på patienter med hyppige indlæggelser og for lavt funktionsniveau til pakkeforløb ved at tilbyde dem dialektisk adfærdsterapi forankret på de forskellige centres modtagelser (PCG, PCA og PCK)
Erfaringer fra DAT teamet på PCN med DAT Disse tal indeholder kun data på de patienter, som er målgruppen (i starten deltog også patienter, som ikke havde borderline - dem har vi taget ud af denne statistik). Patienter, som har afsluttet 2 års DAT behandling og har været afsluttet i min. et helt år (4 patienter) Indlæggelsesdage 1 år før start i DAT i gns. pr. patient: 70 dage årligt Indlæggelsesdage under det første år i DAT i gns. pr. patient : 9 dage årligt Indlæggelsesdage under det andet år i DAT i gns. pr. patient: 7 dage årligt Indlæggelsesdage det første år efter afsluttet DAT i gns. pr. patient: 11 dage årligt Patienter, som aktuelt er i DAT forløb og endnu ikke afsluttet (12 andre patienter) Indlæggelsesdage 1 år før start i DAT i gns. pr. patient: 45 dage årligt Indlæggelsesdage under det første år i DAT i gns. pr. patient: 11 dage årligt Indlæggelsesdage under det andet år i DAT i gns. pr. patient: 4 dage årligt
Tre lokale DAT teams forankret i akutmodtagelsen på PCG, PCA og PCK Lokalt ansvarlig overlæge 1 specialpsykolog 2 sygeplejersker (personaleforbrug: 1 dag ugentligt for ovennævnte personaler) Dialektisk adfærdsterapi 1 times ugentlig individuel terapi 2 timers færdighedstræning i gruppe Krisetelefon til skadestuen 24/7 hvor pt. s kriseplan vil være i journalen. Max. varighed af behandling 1,5 år. Centrene vil på sigt få kompetenceudvikling som kan hjælpe lokalt med spredning af viden på sengeafsnittene
Inklusion/eksklusion Inklusion F.60.31 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur Derudover mindst 2 kriterier Selvskadende og suicidal tanker og impulser/adfærd Hyppige indlæggelser/aktuel indlæggelse Lavt funktionsniveau og kan ikke møde ambulant til pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser i hovedeller regionsfunktion Ikke eksklusionskriterier Misbrug i let til moderat grad, hvor patienten vurderes motiveret til ophør F.43.1. PTSD Eksklusionskriterier Opfylder kriterier for schizofreniform lidelse Bipolar lidelse Betydeligt organiske hjerneskader Autisme syndrom
DAT teamet vil fremadrettet Uddanne og vedligeholde personalets kompetencer til at kunne arbejde ud fra principperne i DAT på PCK, PCA og PCG Deltage ugentligt til supervision/behandle patienter lokalt og deltage i færdighedstræningen Deltage ved visitation til DAT teamet Fortsætte konsultationer på svære patientforløb i RHP på lukkede afsnit Undervise i mindre omfang til lukkede afsnit med interesse for DAT og personlighedsforstyrrelser
Til diskussion Det brede og generelle tilbud til plejepersonalet om viden om DAT og færdighedstræning eller En intensiv behandlingsindsats for at reducere indlæggelsesdage og genindlæggelser for de specifikke patienter?
Psykiatri Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Behandlingseffekt/ effektmåling v/ Centerchef Per Sørensen, næstformand i Forum for Patientbehandling Forum for Patientbehandling 29.aug. 2017 1
Psykiatri Behandlingseffekt (BE) - Tidsplan og proces Aug.: Interviews med patienter, behandlere og amb. ledere på de tre test-centre er nu gennemført. Okt.: Evalueringsrapport færdig > fremsendes til Forum. Input fra forums medlemmer sendes på mail til Berit Schwartz Okt./Nov.: Arbejdsgruppe mødes og reviderer BE på baggrund af evalueringsrapporten. Lille arb.grp. udarbejder implementeringsplan. Nov.: Den reviderede model fremlægges for forum > Forum kommenterer > Tilretning ved behov v/arb.grp. Implementeringsplan godkendes af forum. Dec.: Revideret model og plan fremlægges for HL. Fra 2018: Implementering af BE i pakkeforløbene for voksne, alle centre. 2
Psykiatri Behandlingseffekt (BE) - Revideringen af Behandlingseffekt-modellen og afslutning af arbejdsgruppen Forum opfordres til at give tilbagemeldinger pba. evalueringsrapporten i okt. Særligt ang. hvad arbejdsgruppen skal lægge vægt på, når de reviderer modellen. Ved revideringen tager arbejdsgruppen udgangspunkt i: - Evalueringsrapporten - Kommentarer og ønsker fra behandlere og patienter i øvrigt - Fokus og forenkling* Det indstilles at arbejdsgruppen nedlægges efter revisionen af modellen i november. 3
Psykiatri Behandlingseffekt (BE) - Indikatorer for Behandlingseffekt-modellen BE er til brug for det daglige kliniske arbejde men som det fremgår af A3 en, også til kvalitetsforbedringsformål på center- og hospitalsniveau. Derfor udviklingen af indikatorer. Indikatorerne er blevet til i regi af arbejdsgruppen samt ifm. det tværregionale projekt Værdibaseret Styring under Danske Regioner- her indgik flere af deltagerne fra RHPs arbejdsgruppe. Indikatorerne er målepunkter der viser andelen af patienter (aggregerede data) der er blevet raske/har haft en klinisk signifikant forbedring under deres forløb. 4
Psykiatri Behandlingseffekt (BE) - Eksempler på indikatorer for Behandlingseffekt-modellen/Værdibaseret styringsmodellen Andel patienter med reduktion af symptombyrde på 15 point eller derover, målt med SCL-28. Andel patienter med SCL-28-score under 25 Andel patienter med WHODAS-score under 50 Andel af patienter med WHO-5 score over 50 Andel patienter med INSPIRE-score over 50 5
Psykoterapi i Region Hovedstaden November 2016 Spørgeskema ved behandlingens afslutning på Psykoterapeutisk Center Stolpegård Vejledning Spørgeskemaet indeholder spørgsmål, som bidrager til at vurdere din situation. Du skal besvare alle spørgsmål, også selvom du kan være i tvivl. Hvis du springer et spørgsmål over eller f.eks. sætter dit kryds midt mellem 2 svarmuligheder, hindrer det indtastningen af det resterende skema i vores elektroniske system. Det er bedst, hvis du hurtigt går fra spørgsmål til spørgsmål, og det er vigtigt, at du besvarer skemaerne uden hjælp fra andre. Typisk tager det ca. 15-20 min. at udfylde skemaet. Send spørgeskemaet med posten i den vedlagte svarkuvert hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte IT-specialist i projektfunktionen Susanne Gry Reinhardt på telefon: 38 64 53 12 eller Gitte K. Kristensen på telefon 38 64 53 20 eller via e-mail: skema-support@regionh.dk På forhånd tak. Navn: CPR. nr.: _-_ Dato: E-mail: 1
Trivsel (WHO-5) Vejledning Sæt venligst ved hvert af de 5 udsagn et X i det felt, der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at et højere tal står for bedre trivsel. Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden i de sidste 2 uger, så sæt krydset i feltet med 3-tallet i udsagn nr. 1. I de sidste 2 uger Hele tiden Det meste af tiden Lidt mere end halvdelen af tiden Lidt mindre end halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. har jeg været glad og i godt humør 5 4 3 2 1 0 2. har jeg følt mig rolig og afslappet 5 4 3 2 1 0 3. har jeg følt mig aktiv og energisk 5 4 3 2 1 0 4. er jeg vågnet frisk og udhvilet 5 4 3 2 1 0 5. har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig 5 4 3 2 1 0 2
Slet ikke En smule Noget En hel del Særdeles meget Slet ikke En smule Noget En hel del Særdeles meget Symptomer (SCL-28) Vejledning I dette skema er anført en række gener og problemer, som man undertiden kan have. Læs hvert spørgsmål grundigt. Derefter vælger du den svarmulighed, der bedst beskriver, i hvor høj grad det pågældende problem har voldt dig ubehag i løbet af de sidste 2 uger, inklusiv i dag. Sæt et X udfor det tal, der passer bedst Hvor meget var du de sidste 2 uger generet af: 0 1 2 3 4 1. Nervøsitet eller indre uro 24. Hvileløs eller urolig søvn 2. At føle dig kritisk over for andre 25. 3. Besvær med at huske 26. 4. 5. 6. En følelse af manglende energi eller af at være langsom At føle dig genert eller usikker overfor det modsatte køn At du pludselig bliver bange uden grund 7. Selvbebrejdelser Hvor meget var du de sidste 2 uger generet af: 0 1 2 3 4 At være meget genert overfor andre En følelse af, at alting er anstrengende 27. Anfald af rædsel eller panik 28. En følelse af ubehag ved at spise eller drikke i andres påsyn 8. En følelse af ikke at kunne overkommen noget 9. At føle dig nedtrykt 10. At bekymre dig for meget 11. At du ikke føler dig interesseret i noget 12. At du let bliver såret 13. 14. En følelse af, at andre ikke forstår dig eller er ufølsomme En følelse af, at folk er uvenlige eller ikke kan lide dig 15. En følelse af mindreværd 16. Besvær med at falde i søvn 17. 18. 19. 20. 21. At være nødt til at kontrollere alt, hvad du gør, igen og igen At du har svært ved at træffe beslutninger At være nødt til at undgå visse ting, steder eller aktiviteter, fordi de skræmmer dig At du har svært ved at koncentrere dig At du føler dig usikker, når folk iagttager dig eller taler om dig 22. At vågne tidligt om morgenen 23. At du er nødt til at gentage de samme handlinger, f. eks. vaske eller tælle 3
Slet ikke En smule Noget En hel del Særdeles meget Slet ikke En smule Noget En hel del Særdeles meget Mellemmenneskelige problemer (IIP) Vejledning Her er en liste over problemer, som folk fortæller, de kan have i forholdt til andre mennesker. Læs venligst nedenstående liste og overvej ved hvert punkt, om det pågældende problem har været et problem for dig i forhold til nogen vigtig person i dit liv. Vælg så det, der beskriver, hvor plagsomt problemet har været, og sæt et X ud for tallet. Det følgende er ting, du synes, det er svært at gøre med andre mennesker. Det følgende er ting, som du gør for meget. Det er svært for mig at: 0 1 2 3 4 0 1 2 3 4 Jeg skændes for meget med 1. Sige nej til andre mennesker 21. andre mennesker 2. Indgå i nye grupper 22. 3. Holde ting for mig selv uden at fortælle det til andre mennesker 23. Jeg åbner mig for meget overfor folk Jeg er for aggressiv overfor andre mennesker 4. Bede en person om at holde op med at genere mig 24. Jeg prøver for meget på at gøre andre mennesker tilfredse 5.. Præsentere mig for nye mennesker 25. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Konfrontere mennesker med problemer, der opstår Være selvsikker og sige min mening sammen med en anden person Lade andre mennesker vide, når jeg er vred Være i selskabeligt samvær med andre mennesker Vise varme følelser overfor andre mennesker Komme ud af det med andre mennesker 12. Være fast, når jeg har brug for det 32. 13. 14. Mærke en følelse af kærlighed til en anden person Støtte op om en anden persons mål i livet 26. 27. 28. 29. 30. 31. Jeg har for stort behov for opmærksomhed Jeg prøver i for høj grad på at kontrollere andre mennesker Jeg prioriterer i for høj grad andre menneskers behov over mine egne Jeg er overdrevent gavmild overfor andre mennesker Jeg manipulerer for meget med andre mennesker for at få det, jeg vil have Jeg fortæller i for høj grad personlige ting til andre mennesker Jeg lader andre mennesker udnytte mig for meget Jeg bliver for påvirket af andres ulykke 15. Føle mig tæt på andre mennesker 16. 17. 18. 19. 20. Virkelig at interessere mig for andre menneskers problemer Sætte en andens behov over mine egne Glæde mig over, at en anden person er glad Spørge andre mennesker, om de vil ses med mig privat Hævde mig selv uden at bekymre mig om jeg sårer den andens følelser 4
Recovery (INSPIRE) Vejledning Læs venligst hvert spørgsmål og sæt et X i den valgmulighed, som passer bedst for dig: Slet ikke Lidt I nogen grad En hel del Rigtig meget 1. Jeg føler mig støttet af andre mennesker 0 1 2 3 4 2. Jeg har håb og drømme om fremtiden 0 1 2 3 4 3. Jeg har det godt med mig selv 0 1 2 3 4 4. Jeg gør ting, som betyder noget for mig 0 1 2 3 4 5. Jeg føler, at jeg har kontrol over mit liv 0 1 2 3 4 5
Funktionsniveau (WHODAS) Vejledning Læs venligst hvert spørgsmål og sæt et X i den valgmulighed, som passer bedst for dig: I løbet af de sidste 30 dage, hvor vanskeligt har du haft ved at: Slet ikke Lidt I nogen grad En hel del Rigtig meget 1. Have med mennesker at gøre, som du ikke kender? 0 1 2 3 4 2. Opretholde et venskab? 0 1 2 3 4 3. Din dagligdag på arbejde eller i skole? 0 1 2 3 4 4. Hvor meget har din helbredstilstand påvirket dig følelsesmæssigt? 0 1 2 3 4 6
Tilfredshed Vejledning I dette skema kan du give en tilbagemelding på, hvor tilfreds du har været med dit behandlingsforløb. I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Slet ikke Ved ikke/ej relevant 1. Har behandlingen været en hjælp til at nå dine personlige mål? 2. Hvad har du været tilfreds med under forløbet? (eksempelvis i relation til modtagelsen, kontakten og tillid til behandlerne, behandlernes tilgængelighed, de fysiske rammer, tilstrækkelig information, inddragelse, ventetider) 3. Hvad har du været mindre tilfreds med; hvad har du savnet? (eksempelvis i relation til modtagelsen, kontakten og tillid til behandlerne, behandlernes tilgængelighed, de fysiske rammer, tilstrækkelig information, inddragelse, ventetider) 7
Slet ikke Lidt Moderat Meget Rigtig meget Negative hændelser og resultater af psykologisk behandling Under en behandling kan der forekomme hændelser og resultater, der opfattes som positive og negative. Vi vil gerne have, at du tænker på de ting, som skete mens du var i behandling, og som du mener, var negative eller uønskede. Læs følgende påstande, og marker, hvis du oplevede nogle af disse hændelser eller resultater. Angiv derefter, hvor negativt du mener, de påvirkede dig, og om du tror de skyldes behandlingen eller andre omstændigheder, der skete i samme periode som behandlingen. Hændelser og resultater: Oplevede du dette? Hvis ja så negativt påvirkede det mig: Skyldes formodentligt: Nej Ja Behandlingen, jeg gennemgik Andre omstændigheder 1. Jeg oplevede, at det jeg søgte hjælp for, blev forværret 2. Jeg holdt op med at tro, at tingene kunne blive bedre 3. Øvrigt beskriv med dine egne ord, om der forekom nogle andre negative hændelser eller resultater, og hvad som kendetegnede disse Mange tak for din besvarelse 8