At tale om det svære



Relaterede dokumenter
At tale om det svære

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Den pårørende i fokus

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

SORG. - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg. Hospice Djursland maj 2019

Pause fra mor. Kære Henny

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

12/1/15. HS Konference nov Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

Du har mistet en af dine kære!

Pårørende - reaktioner og gode råd

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Information til unge om depression

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Har du KOL? KOL. Tag kontrol over dit helbred

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Psykisk førstehjælp til din kollega

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske og de psykiske... 5

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Håndtering af den svære samtale

Pårørende & Depression

Når familien rammes af en demenssygdom

Når livet slår en kolbøtte

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

En god behandling begynder med en god dialog

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Noter til forældre, som har mistet et barn

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

At leve videre med sorg 2

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

Information om træthed

Tidlig opsporing af demens

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd :29:31

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

Sorgplan for Karlskov Friskole

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Transkript:

At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk

Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke, lammet Følelser: Vrede, sorg, angst, afmagt, ensomhed, skyld, skam, meningsløshed, tomhed, ligegyldighed Konstant træthed, manglende overskud, søvnproblemer Problemer med hukommelse og koncentration Fysiske symptomer: Uro, kvalme, hovedpine, hjertebanken Reaktionerne er normale og aftager når krisen klinger af.

At bruge sin læge konstruktivt omkring svære beskeder FÅ ALTID EN HURTIG OPFØLGENDE TID hos lægen efter du/i har fået en svær besked. TAG EN PÅRØRENDE MED det er VIGTIGT, du ikke er den eneste der hører beskeden, at I begge kan stille spørgsmål og begge være med til at nuancere sygdommen overfor lægen. TAL MED HINANDEN efter lægebesøget og tag afsæt i det, som lægen har sagt. Hvad har I hver især hørt? Hvad fylder for jer? Hvad tænker I? Hvad frygter I? Har I øget håb?

Særlige udfordringer for de pårørende Være vidne til og håndtere at en nærtstående er syg Oplevelsen af at stå på sidelinjen Behov for at gøre noget men hvordan? Overbeskyttende/ umyndiggørende Distancerende/ ligeglad At huske at tage vare på sig selv Otte-armet-blæksprutte, ekstra opgaver i hjemmet

Særlige udfordringer for den parkinsonramte Patientliggørelse, umyndiggørelse og tab af kontrol Lavere selvværd: Jeg føler mig dum. Jeg har altid klaret mig selv nu kan jeg ingenting Føle sig til besvær Skam og behov for at skjule sig Man lægger ikke altid selv mærke til symptomerne i samme grad som ens pårørende (bl.a. fordi man vænner sig til dem) man kan derfor synes ens pårørende tager helt fejl og gør det værre end det er!

Særlige udfordringer for jer begge Håndtering af egne og den andens reaktioner Følelsesmæssige op-og-ned-ture Fremmedgørelse og ensomhed Tab store og små! Ændring i jeres relation: Tæthed/distance, afhængighed/ uafhængighed, offer/redder Kan have svært ved at tale sammen Ofte vidt forskellig opfattelse af sygdommen

Når kommunikation er svær SKYLD OG SKAM Føler man reagerer forkert (fx vrede, sorg ) Føler man er en dårlig ægtefælle Føler man aldrig slår til og gør det godt nok Føler man ikke er noget værd Skammer sig over sygdommen (føle sig dum) Skyld/skam kan besværliggøre kommunikation både til de nærmeste og til lægen. Den bedste kur mod skyld/skam er at sætte ord på det

Når kommunikation er svær TABUISERING Fordi man føler skyld/skam Fordi man ikke er vant til at håndtere sygdom og ikke ved, hvordan man skal tale om det Fordi man forestiller sig, at sygdommen fylder mindre, hvis man ikke taler om det Tabuisering giver alle sygdomme øget magt og skaber unødvendige ofre!

Når kommunikation er svær KÆRLIGHEDENS SKJOLD Frygter at gøre den anden ked af det Frygter selv at bryde sammen Hvis man holder skjoldet op tror man fejlagtigt at man beskytter sig selv/sine nærmeste for de smertefulde følelser Konsekvens: Følelser og tanker bliver hemmelige Skjoldet skaber en barriere i kontakten Øger oplevelsen af ensomhed

Kodeordet er: KONTAKT! Det hjælper at sige tingene højt og at tale om det, der rører sig! Du gør ikke dine nærmeste kede af det ved at fortælle, hvordan du har det. Følelsen er ikke én, du fremkalder; den er der allerede

Hvorfor kommunikation er så vigtig Følelser og tanker bliver lettere at håndtere Du kommer tættere på dine nærmeste og de på dig, når I kan dele jeres tanker, følelser og oplevelser. Det øger muligheden for at få hverdagen til at fungere bedst muligt, når I kan tale om de udfordringer I oplever. Det øger muligheden for at lægen kan hjælpe med den rette medicin, hvis han får et ærligt indblik i jeres oplevelser. Sygdommen og dens udfordringer kommer til at fylde mindre

Hvorfor kommunikation er så vigtig Hjælper til at skabe mening og retning i jeres liv! Fx ved også at tale om: Hvem du er som menneske. Du er ikke lig med din sygdom, men har en sygdom. Hvad der har betydning for dig/jer mht. fælles oplevelser, børn/ børnebørn, og hvordan I gerne vil have dagligdagen til at fungere. Hvad I har behov for, og hvordan I kan tilgodese behovene På hvilke områder I skal sige til/fra i jeres liv.

Lav gode vaner mht. håndtering af sygdommen At I kan tale åbent med hinanden, jeres nærmeste og jeres læge om sygdommen I kan fx sende fælles mail til jeres netværk, så alle er opdateret At I så vidt muligt altid begge tager med til lægen. Lav en god rutine efter lægebesøg tag ud at spise, tag til vandet, eller sæt jer hjemme ved pejsen og få talt om det lægen sagde Gode vaner gør det hele lettere der kommer rutiner i det svære! (Og I skal ikke igen og igen bruge tid på at tænke: Hvad gør vi så i denne situation)