Ressourcepædagoger i Kolding

Ressourcepædagoger i Kolding Børneområdet 2012 1

Ressourcepædagoger i Kolding et projekt udarbejdet på Børneområdet i Kolding Kommune med cand. Psych. John Andersen, Udviklingsforum, som konsulent november 2004/ revideret november 2011. Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL 3 2. KONTRAKT OG KERNEYDELSE 4 2.1 Kerneydelsen.. 4 2.2 Kontrakt mellem ressourcepædagog og institution. 4 2.3 Ressourcepædagogens rettigheder og pligter. 7 2.4 Logbogen.. 7 3. RESSOURCEPÆDAGOGEN.. 10 3.1 Særlige ressourcer.. 10 3.2 Ressourcepædagogens metoder.. 10 3.3 Ressource-, støttepædagoger og pædagogiske rådgivere.. 10 4. UDDANNELSESFORLØBET... 11 4.1 Det fælles uddannelsesforløb.. 11 4.2 Netværket 12 4.3 Den personlige udviklingsplan. 12 5. RESSOURCEPÆDAGOGEN OG KOLLEGAERNE. 14 Børneområdet 2012 2

Baggrund og formål Formålet med ressourcepædagoger er, at der skal ske en forbedret, anderledes og hurtigere indsats for familier og børn med særlige behov. For at opfylde dette formål har Kolding Byråd bevilget penge til ressourcepædagoger, som kan være sparringspartnere og en ekstra ressource for personalet i de mest belastede institutioner. Ressourcepædagogen er en ansat i institutionen, som frikøbes til at løse denne særlige opgave. Målet er endvidere, at der skal ske en lokal ansvarliggørelse og en intern læring i institutionen samt en bedre udnyttelse af det eksisterende system. Der er allerede i dag en række eksisterende tilbud til denne målgruppe: Støttepædagoger, puljetimer, pædagogiske rådgivere, forældreuddannelsen De utrolige år, Familie- og Handicaprådgivning og PPR. Formålet med denne pulje er ikke at øge antallet af støttepædagoger eller puljetimer eller give ressourcer til, at flere voksne er sammen med børnene, men tilføre institutionerne metoder til at iværksætte en tidligere indsats i forhold til børn med særlige behov og dermed forebygge senere større indsats. Succeskriterier For at målet med indførelsen af ressourcepædagoger skal være nået, skal følgende succeskriterier opfyldes: Børn og forældre oplever en forandring. Medarbejderne bliver fagligt opkvalificerede til at løse opgaven vedr. børn med særlige behov. Der reageres hurtigere på problemerne. Medarbejderne får et bedre overblik over hvilke handlemuligheder, der er i det eksisterende system. Større inklusion i institutionerne. Hvad er en belastet institution? Puljen skal bruges i de belastede institutioner. Børneområdet beskriver en belastet institution som en institution med mange børn i kategori 3 og 4 på børnelinealen og flere på kategori 2, hvor der igangsættes en handleplan. Tildeling af ressourcer til ressourcepædagoger Til brug for ressourcetildelingen skal daginstitutionerne indsende ansøgningsskema hvor daginstitutionsbørn er beskrevet ud fra børnelinialen. Der tildeles mellem 14-37 timer, ud fra en samlet vurdering af institutionens samlede belastningsgrad. Ansøgningerne om ressourcepædagoger behandles af den pædagogiske udviklingschef og de pædagogiske konsulenter. Institutioner, der tildeles ressourcer, forpligter sig til at udpege en ressourcepædagog. Timerne bevilges for to år ad gangen. Børneområdet 2012 3

Kontrakt og kerneydelse Kerneydelsen Ressourcepædagogens kerneydelse kan beskrives på følgende måde: Ressourcepædagogen har en viden om handlemuligheder og metoder, som hun videregiver til sine kollegaer. Ressourcepædagogen kan: Anvende kompetencehjulet, udføre iagttagelser, beskrivelser mm. f.eks. iagttage relationen mellem to eller flere børn samt relationen mellem barn og voksen, Give sparring på de øvrige pædagogers relationer til barnet, Være sammen med barnet og: -Afprøve, om det virker at være sammen med barnet på en ny måde. -Undersøge, hvordan barnet fungerer i forskellige situationer. -Give særlig støtte i en periode og derefter formidle sine erfaringer til pædagogen -Give primærpædagogen/stuepædagogen mulighed for at iagttage ressourcepædagogens og barnets samvær for at lære heraf. Undtagelsesvis aflaste primærpædagogen/stuepædagogen ved at tage sig af børnegruppen, så pædagogen kan tage sig af et enkelt barn, afprøve nye metoder, iagttage eller lignende. Trådholder i forhold til interne og eksterne møder omkring børnene. Ressourcepædagogen har en intern konsulentfunktion i institutionen og er sammen med lederen ansvarlig for, at der sker en intern læring og spredning af viden i institutionen. Primærpædagogen/stuepædagogen har stadig ansvaret for barnet, samarbejdet med forældrene og de eksterne samarbejdspartnere. Lederen har det overordnede pædagogiske ansvar. Ressourcepædagogen refererer til lederen. Kontrakt mellem ressourcepædagog og institution I hver institution er der udformet en kontrakt, som beskriver ressourcepædagogens opgaver, arbejdstider, møder med lederen og øvrige arbejdsforhold. Det er vigtigt, at det af kontrakterne fremgår, at det ikke er den enkelte pædagog, der kan henvende sig til ressourcepædagogen med opgaver. Tildelingen af opgaver skal gå igennem lederen, således at den enkelte ressourcepædagog ikke skal stå i den situation at vælge mellem opgaver, som kommer fra hendes daglige kollegaer. Ressourcepædagogen og lederen kan så i fællesskab drøfte opgaverne og afviklingen heraf. Børneområdet 2012 4

Kontrakten er også med til at fastholde, at de indgåede aftaler om møder med lederen overholdes, og at ressourcepædagogens arbejde har lederens bevågenhed, således at kvaliteten i arbejdet kan sikres og at ressourcepædagogen har et sted at gå hen med sine eventuelle problemer. Børneområdet 2012 5

Eksempel på en kontrakt mellem en ressourcepædagog og en institution. Kontrakt mellem ressourcepædagog og institution 14 timer ugentlig frem til 31/12-2013 opgaven varetages af pædagog Ulla Jensen ressourcetimerne ligger pt. onsdag og fredag udarbejdelse af årsrapport til børneområdet Leder og ressourcepædagog mødes 1 gang pr. måned til dialog og sparring i 1 time. Her sker der en rapportering af igangværende opgaver, og der planlægges, hvilke kommende opgaver der er aktuelle. Ønsker om inddragelse af ressourcepædagogen til et barn fremsættes til lederen, som dernæst vurderer og planlægger. Ressourcepædagogen fører logbog, som er tilgængelig for personalegruppen. Ressourcepædagogen ajourfører mappe med relevante informationer, f.eks. referater fra kurser, litteraturhenvisninger, temadage, kursusdage, metoder, møder mm. Mappen er tilgængelig for personalegruppen. Ressourcepædagogen kan være medvirkende til at afdække problemstillinger hos et barn i tæt samarbejde med stuens personale. Ressourcepædagogen bruges til sparring af kollegaer - her er det vigtigt, at der laves klare aftaler mellem stuepersonale og ressourcepædagogen om opgavens art vedrørende et konkret barn. F.eks. om det er iagttagelse af samspil barn-voksen eller barn-barn, konkrete kognitive færdigheder, strategier til opgaveløsning eller Ressourcepædagogen kan foretage iagttagelser af barnet - være den med blokken og blyanten - kunne hæve sig i helikopterperspektiv. Ressourcepædagogen kan være sammen med barnet - prøve af og undersøge, finde ressourcer, interesser hos barnet samt finde problemstillinger. Nye tiltag, sætte sig ind i nye metoder, litteratur etc. og formidling til det øvrige personale på f.eks. mandagsmøder eller p-møder. Bruge de kompetencer der allerede er i Kolding Kommune i højere grad f.eks. familierådgivning, PPR, Familie/børnecenteret og konsulenten på specialområdet. Formidling til personalegruppen af, hvilke arbejdsopgaver ressourcepædagogen arbejder med. Ressourcepædagogen kan eventuelt deltage i udarbejdelse af handleplaner og dokumentation til støtteansøgninger, trepartsamtaler og skrivelser til eksterne instanser. Ressourcepædagogen kan, hvis der er tid, være særlig støtte for et barn i en periode og formidle sine erfaringer til pædagogen. Ressourcepædagogen deltager i netværksmøder 2 gange årligt i forbindelse med kursusindkald. Børneområdet 2012 6

Ressourcepædagogens rettigheder og pligter Institutioner, der tildeles ressourcepædagoger, forpligtiger sig for følgende: I samarbejde med lederen at udarbejde en intern kontrakt i institutionen vedr. ressourcepædagogens arbejdsform og tilrettelæggelse af timefordeling. Føre logbog og arbejde med reflektionsskemaerne. Deltage i undervisning og netværksmøder. Udarbejde en årlig rapport til Børneområdet om arbejdet som ressourcepædagog. Pædagogisk udviklingschef og pædagogisk konsulent, er ansvarlige i forhold til den overordnede planlægning og udførelse af projektet. Logbogen Ressourcepædagogen fører logbog over arbejde der igangsættes. Logbogen bruges til at dokumentere det arbejde, der udføres. Logbogen føres dagligt og giver således en dokumentation af ressourcepædagogens samlede tidsforbrug og aktiviteter. For det andet bruges logbogen som et udgangspunkt for drøftelserne om arbejdet med lederen. For det tredje indeholder logbogen en lang række informationer, som kan danne baggrund for den årlige rapport til Børneområdet. For det fjerde er logbogen et redskab til refleksion. På baggrund af det beskrevne forløb er der en række spørgsmål, som skal overvejes. Det at bruge logbogen som udgangspunkt for refleksion kræver træning og er således et af de områder, som der bør arbejdes systematisk med i forbindelse med en kvalitetsudvikling af ressourcepædagogens arbejde. Børneområdet 2012 7

Logbog for ressourcepædagoger Logbogens formål er at dokumentere, synliggøre og gøre fælles. Alle aktiviteter, som ressourcepædagogen gennemfører, kan noteres. Logbogen er ressourcepædagogens arbejdsredskab. Ressourcepædagogen er ansvarlig for at der skrives i logbogen. Der føres logbog mindst en gang om ugen. Logbogen bruges som udgangspunkt for den faste samtale med lederen, og i forbindelse med den årlige rapport til Børneområdet. I denne logbog skal du som ressourcepædagog hele tiden udvikle din og institutionens viden og pædagogiske praksis på baggrund af dine/jeres reflektioner. G L K modellen er et nyttig redskab i denne forbindelse. Brug modellen både på kursusdagene og i din daglige pædagogiske praksis i forhold til arbejdet som ressourcepædagog i din institution. GLK i forhold til praksis i arbejdet som ressourcepædagog Hvad har du gjort i dag? o Hvad var din opgave? o Hvilke metoder benyttede du? o Hvilke vanskeligheder er du stødt ind i? o Hvordan overvandt du vanskelighederne? o Hvilke tanker har du gjort dig? o Hvad har du gjort i forhold til børnene? o Hvad har du gjort i forhold til forældrene? o Hvad har du gjort i forhold til kollegaerne? o Hvad har du lært i dag? o Hvilke forandringer har fundet sted hos børn, forældre og kollegaerne? o Hvordan blev børn forældre, kollegaer og andre inddraget? o Hvad har du lært i forhold til børnene? o Hvad har du lært i forhold til forældrene? o Hvad har du lært i forhold til personalet? Hvad er Klogt at gøre? o Hvad er vigtigt at gøre lige nu i forhold til børnene, forældrene og kollegaerne set i relation til den opgave du har haft i dag? Børneområdet 2012 8

I kursus logbogen skal du som ressourcepædagog hele tiden udvikle din og institutionens viden og pædagogiske praksis på baggrund af dine/jeres reflektioner. G L K modellen er et nyttigt redskab i denne forbindelse. Brug modellen både på kursusdagene og til netværksmøder etc. og ikke mindst i din daglige pædagogiske praksis i forhold til arbejdet som ressourcepædagog i din institution. GLK- i forhold til en kursusdag, netværksdag etc. Hvad har du gjort i dag? o o o o o Hvad var dit fokus? Hvilke metoder benyttede du? Hvad var svært? Hvad gjorde du ved det der var svært? Hvilke tanker har du gjort dig? Hvad har du lært i dag? o Hvilken ny viden har du fået? o Hvad har du prøvet som du ikke før har prøvet? o Hvad har du undret dig over? Hvad er Klogt at gøre? o Hvad er vigtigt for dig at blive klogere på? o Hvilke metoder vil du gå hjem og prøve af i morgen? Børneområdet 2012 9

Ressourcepædagogen Særlige ressourcer Ved valget af hvem der skal være ressourcepædagog, bliver der lagt særligt vægt på, at pædagogen har: engagement i de børn, der har det svært erfaring med børn med særlige behov mod og lyst til at give kollegaer sparring lyst til at udvikle sig inden for dette særlige felt åbenhed for at få støtte og sparring i et fagligt netværk lyst til at deltage i kursusvirksomhed Som det fremgår af kravene til en ressourcepædagog, er det ikke en specialist der efterspørges, men netop en meget kompetent pædagog, der kan støtte sine kollegaer i forbindelse med arbejdet med børn med behov, som det er svært at tilgodese i den almindelige travle hverdag i daginstitutionen. Det er en kompetent pædagog, der ikke er bange for at stå frem og give sine nære kollegaer sparring og tilbagemeldinger på deres udøvelse af pædagogikken. Det kræver, at ressourcepædagogen har både personlige og faglige ressourcer at trække på. Ressourcepædagogens metoder Ressourcepædagogens metoder kan opdeles i to kategorier. Den ene drejer sig om metoder, som er vigtige for deres særlige relation til barnet. Det kan f.eks. dreje sig om iagttagelsesmetoder, børnelinealen, kompetencehjulet, særlige pædagogiske forholdemåder osv. Den anden form for metoder drejer sig om metoder til at give sparring og tilbagemeldinger til sine kollegaer. Det kan dreje sig om metoder som: Forskellige former for supervision Forskellige former for kollegial sparring Metoder til feedback Rådgivning og konsultation Ressourcepædagogen må kunne bruge en række af både de pædagogiske metoder og de relevante dialogformer på voksenplanet. Ressource-, støttepædagoger og pædagogiske rådgivere De støttemuligheder, der bedst kan sammenlignes med ressourcepædagogen, er støttepædagogen og pædagogiske rådgivere. Pædagogiske rådgivere. Institutionern retter henvendelse til Børneområdet, når institutionen ønsker hjælp fra en pædagogisk rådgiver. Den pædagogiske rådgivers opgave er at observere, analysere, og vurdere barnet i en periode ca. 2 uger i institutionen. Der ydes faglig vejledning, hvor der bruges video, visuelt materiale Børneområdet 2012 10

og diverse pædagogiske redskaber. I samarbejde med stuens personale laver den pædagogiske rådgiver en pædagogisk handlingsplan. Den pædagogiske handlingsplan giver den pædagogiske rådgiver gerne mundtligt videre til forældre og eksterne partnere. Institutionen har mulighed for en opfølgningssamtale med den pædagogiske rådgiver ca. 3 måneder efter forløbet. Støttepædagogen. Formålet med støttepædagogens arbejde er, at der i en tidsbegrænset periode kan ydes særlig indsats overfor børn med specielle behov og vanskeligheder af pædagogisk karakter. Støttepædagogens hovedopgave er at indgå direkte i et samspil med barnet med henblik på at støtte barnet i dets udvikling. Det er endvidere støttepædagogens opgave at sikre optimale udviklingsmuligheder for barnet, så det kan blive i stand til at profitere af opholdet inden for daginstitutionens almindelige rammer. Støttepædagogen arbejder direkte med barnet, og den pædagogiske rådgiver vurderer, observerer og analyserer barnet og stiller resultaterne heraf til rådighed for personalet. Ressourcepædagogen. Ressourcepædagogens opgave er at sætte fokus på børn med særlige behov, og den pædagogik der udfolder sig i forbindelse hermed. Ressourcepædagogen har primært en konsultativ funktion over for personalet. Ressourcepædagogen er en ressourceperson i institutionen med en særlig viden og kompetence. Uddannelsesforløbet Det fælles uddannelsesforløb Ressourcepædagogen modtager undervisning i forskellige metoder og teorier relateret til nyere teoretiske tilgange. Ressourcepædagogens opgave er at være den pædagog i institutionen, der i særlig grad har viden omkring indsatsen i forhold til børn med særlige behov, den, der ved, hvor der er mulighed for hjælp i systemet osv. Samtidigt bliver der lagt stor vægt på, at ressourcepædagoger ikke er et nyt efteruddannelsesprojekt, men en ny måde at løse opgaver på. Uddannelsen af ressourcepædagogerne foregår dels som et forløb, hvor der er eksterne undervisere, og dels som en gensidig undervisning. Der er ikke tale om lange forløb, men ofte om en tidsramme på en halv til en hel dag. Børneområdet 2012 11

Netværket Ressourcepædagogerne fra de forskellige institutioner samles 2-4 gange årligt til netværksmøder, hvor der sker erfaringsudveksling og gives undervisning. Der er lagt stor vægt på, at ressourcepædagogerne skal bidrage med deres egne erfaringer og deres egne kompetencer på en måde, så de kan bruges af hele gruppen. Den personlige udviklingsplan Det fælles udviklingsforløb bygger i høj grad på den enkeltes behov for kompetenceudvikling. For at sikre den enkelte ressourcepædagogs uddannelsesbehov udfylder ressourcepædagogen skemaet s. 15, der herefter kan danne baggrund for en drøftelse og udarbejdelse af en samlet uddannelsesplan for ressourcepædagogen. Børneområdet 2012 12

Ressourcepædagoge ns kerneydelse 1. Har en viden om handlemuligheder og metoder som han/hun kan videregive til sine kollegaer. 2. Kan udføre iagttagelser, kompetencehjul, bekrivelser mm. 3. Kan give sparring på pædagogens relationer til barnet. 4. Kan være sammen med barnet og: Nuværende kompetencer Gode metoder Ønsker Uddannelses -behov Begrundelse for uddannelses behov a. Prøve af. F.eks. virker det at være sammen barnet på denne måde? b. Undersøge. Hvordan fungerer barnet i bestemte situationer? c. Give særlig støtte i en periode og derefter formidle sine erfaringer til pædagogen. 5. Kan være sammen med barnet, mens stuepædagogen iagttager deres samvær for at lære heraf. 6. Kan eventuelt aflaste ved at tage sig af børnegruppen, så pædagogen kan tage sig af et enkelt barn, teste, iagttage eller lignende. Børneområdet 2012 13

Ressourcepædagogen og kollegaerne Erfaringer fra tidligere ressourcepædagoger er følgende vedr. deres relationer til kollegaerne: 1. En vanskelighed i arbejdet kan være, når en pædagog er ressourcepædagog på sin egen stue. Det kræver helt klare aftaler og en helt klar opgave og arbejdsbeskrivelse, så forventningerne er afstemte, for at arbejdet kan udføres optimalt. 2. Et par af ressourcepædagogerne, der er souschefer, fortæller, at det kan være svært at afgrænse rollen som ressourcepædagog fra rollen som souschef. Samtidig mener de, at det er en god kombination, som de er meget glade for, fordi det er at have timer som souschef gør det lettere at planlægge sit arbejde som ressourcepædagog. Kombinationen kan således være frugtbar for alle parter. 3. Kollegaerne oplever stort set alle ressourcepædagogerne som pædagoger med en særlig opgave og et særligt ansvarsområde. Det kan dog have en ulempe, at de bliver afbrudt i deres arbejde, fordi kollegaerne henvender sig med spørgsmål. 4. Det opleves af ressourcepædagogen som en fordel, at hun kommer rundt i hele huset og således lærer pædagogikken og kollegaerne at kende på en anden måde end tidligere. 5. Flere oplever, at de bliver brugt som ressourcepersoner med en særlig viden, som de andre i institutionen kan bruge positivt. Det er generealt en fordel, at ressourcepædagogerne kommer fra institutionen. Det sikrer at den viden, der udvikles, bliver i huset og er med til at give en genrel opkvalificering. 6. Det er vigtigt, at de timer, der bruges som ressourcepædagog klart adskiller sig fra de øvrige pædagogtimer, og at det er synligt for kollegaerne, når der arbejdes som ressourcepædagog. Det giver både tryghed og sikkerhed for ressourcepædagogen og er en sikring af, at timerne bruges til det, de er beregnet til. Erfaringerne fra Kolding Kommune viser, at de fordele, der er ved at ressourcepædagogen rekrutteres blandt daginstitutionens personale, overstiger vanskelighederne - under forudsætning af, at lederen skaber en klar organisering og en klar opgavebeskrivelse for arbejdet. Stort set alle beskriver ordningen med ressourcepædagoger som et stort tilskud til arbejdet med børn, der har vanskeligheder, og som en mulighed for et stort kvalitetsløft til gavn for nogle af de børn, som trænger mest. Børneområdet 2012 14

Til notater: Børneområdet 2012 15