Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Af Christian Lodberg Hvas, overlæge Janne Ladefoged Fassov, 1. reservelæge Mette Borre, klinisk diætist Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Dette er skrevet til dig med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (inflammatory bowel disease, IBD), det vil sige colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Det handler om ernæring og livsstil. Det henvender sig til alle voksne patienter, men ikke til børn. Hvis du er opereret eller har stomi, kan du have brug for brug for yderligere information. Denne kan du få hos lægen eller en klinisk diætist. På hjemmesiden www.levermavetarm.auh.dk kan du finde mere detaljerede patientvejledninger om kost ved stomi, ved irritabel tarm mv. Boks 1: Kost og IBD Mange patienter med inflammatorisk tarmsygdom vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion både under og uden samtidig sygdomsaktivitet. Hos den enkelte patient kan man kun sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvad skal jeg spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med IBD skal overholde. Og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er nogle generelle råd, som det kan hjælpe at følge. Diæten kunne hedde: Spis varieret. [1]
Boks 2: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (600 g daglig) Spis mere fisk (alle former, 300 g pr uge) Spis mindre kød (max 500 g/uge, undgå forarbejdet) Tænk på sukker som et krydderi Spar på emulgatorer (dressing, færdige varer) Spar på fedt alle slags Spis mindre lyst brød (fattigt på fibre, proteiner, næringsstoffer) Her fortæller vi om den aktuelle viden om ernæring, kosttilskud og livsstil hos personer, der har kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Det gælder de vigtigste næringsstoffer Protein bl.a. gluten Kulhydrat bl.a. kostfibre, laktose Fedt bl.a. fiskeolie Vi ser også på betydningen af Vitaminer og mineraler Sammensætning af måltider Kosttilskud og naturlægemidler bl.a. mælkesyrebakterier og planteekstrakter Alkohol, rygning, stress og motion Generelt om ernæring ved IBD Der kan opstå vægttab, hvis du har IBD. Til gengæld er det heldigvis sjældent, at egentlig underernæring forekommer ved IBD. Vægttab kan opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det medfører som regel tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes, når du er syg. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter i forbindelse med måltider, tab fra tarmen pga. diarré, fistel fra tarmen eller hvis man er blevet opereret og har mindre tarm til at optage næring. Man kan også se vægttab og fejlernæring, hvis du holder meget restriktive diæter. Det er vigtigt, at indholdet af protein i din kost [2]
er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af fedt og simple kulhydrater (såsom sukker og laktose) er vist at have gavnlig effekt. Boks 2: Ernæring Underernæring forekommer sjældent, men kan ses efter tarmoperation eller ved fistel fra tarmen. I perioder med aktiv betændelse/opblussen af sygdom har din krop et øget behov for energi og protein. En varieret kost er vigtig for at forebygge fejlernæring. Protein Protein er med til at opbygge kroppen: Muskler, slimhinder, organer. Samtidig har kroppen ikke et lager af protein at tære på. Derfor er det vigtigt, at du hver dag får dækket dit behov for protein, og gerne ved alle måltider. Det kan ske ved en varieret kost. I tabellen nedenfor kan du se indholdet af protein i forskellige fødevarer. Generelt er proteinindholdet højt i kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, bønner og andre bælgfrugter. Proteiner er sammensat af forskellige aminosyrer, og kvaliteten af de enkelte proteiner er derfor meget forskellig. Kvaliteten af protein er god i mælk, æg, sojabønner, kød, fisk og fjerkræ I perioder med aktiv betændelse er proteinbehovet højere: Kroppens omsætning af protein er højere, og tarmen taber mere protein det udskilles med afføringen. Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Tabel 1: Proteinindhold i forskellige fødevarer Fødevare Gram protein per 100 g Portionsstørrelse Gram protein per portion Mælk, alle typer 3,5 1½ dl 5 Drikkekoldskål 5,5 1½ dl 8 Ymer/ylette 6,3 1½ dl 9 Yoghurt, tykmælk, A-38 3,3 1½ dl 5 [3]
Ost 27%/45 + 25 1 skive (20 g) 5 Skyr, syrnet mælkeprodukt 11 1½ dl 16 Æg 7,2 1 stk. 6 Kød, fisk og fjerkræ 20 125 g 23 Kødpålæg 20 1 skive (15 g) 3 Sojadrik 3 1½ dl 5 Tofu (sojabønneost) 8 1 stk. (25 g) 2 Hampedrik 1,0 1½ dl 1,5 Proteinrige tilskudsdrikke 4-10 1,25-2 dl 8-20 Gluten Gluten er et protein og findes i hvede, rug og byg. I den danske kost er korn og fuldkornsmel de vigtigste kilder til fuldkorn, kostfibre, protein, B-vitaminer og mineraler. I en glutenfri kost bruges ofte majs, ris og hirse, der har et lavt indhold af fuldkorn og fibre. En del af de færdigbagte glutenfri brød har et højt fedtindhold. En glutenfri kost skal derfor ikke forstås som en sund kost. Det kræver omtanke og nogle gange vejledning at være på glutenfri kost. Effekten af glutenfri kost er ikke undersøgt i forsøg hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom. I en stor spørgeskemaundersøgelse hos patienter med Crohns sygdom fandt man, at 10 procent havde symptomer i forbindelse med indtag af gluten og oplevede færre smerter og mindre træthed ved glutenfri kost. Generelt kan glutenfri kost ikke anbefales ved IBD, men nogle vil opleve færre symptomer ved glutenfri eller gluten-reduceret kost. Har du symptomer, som du tænker, kan være relateret til gluten, bør du under alle omstændigheder have målt antistof mod gluten, som kan være tegn på glutenintolerans (cøliaki). Opskrift 1: Proteinrig jordbærsmoothie (1 person) 100 g jordbær, friske eller frosne 1 dl syrnet mælkeprodukt fx skyr eller fromage frais 1 dl minimælk (kan evt. vælges laktosefri) 1 halv banan 2 tsk. flormelis Læg jordbærrene på køkkenbordet i 10 min, blend dem med banan, syrnet mælkeprodukt, [4]
mælk og flormelis. Hæld smoothien op i et højt glas og server straks. Smoothien er god som dessert eller mellemmåltid. Der kan anvendes proteinpulver som erstatning for Skyr, hvis man ikke tåler laktose. Anvend så 2 dl mælk evt. laktosefri mælk + ca. 10 g proteinpulver fx valleprotein. Der kan anvendes anden form for frugt fx blåbær. Energi per smoothie: 190 kcal/800 kj og 15 g protein. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat får vi i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af fibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved IBD kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse og tynd afføring. Kostfibre Kostfibre findes især i fuldkornsprodukter og kan tages som kosttilskud. De passerer uændret gennem tyndtarmen til tyktarmen, hvor de nedbrydes (fermenteres) af bakterier og der dannes fedtsyrer og gasarter. Undervejs suger de væske og kan derfor virke afførende eller stabilisere tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af fibre. Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Boks 3: Kostfibre Kostfibre kan være gavnlige ved inflammatorisk tarmsygdom. [5]
Kostfibre findes i fuldkornsprodukter, grøntsager og frugt og kan tages som tilskud. Laktose (mælkesukker) og laktoseintolerans Laktoseintolerans betyder manglende evne til at fordøje laktose og inddeles i en primær og i en sekundær form. Primær laktoseintolerans er genetisk bestemt og medfører, at enzymet laktase forsvinder fra tarmslimhinden i barnealderen. Dermed forsvinder også evnen til at spalte og optage mælkesukker. Primær laktoseintolerans forekommer lige så hyppigt ved IBD som i den generelle befolkning, det vil sige omkring 5 % eller hos 1 ud af 20 personer. Sekundær laktoseintolerans er manglende evne til at spalte mælkesukker af andre årsager for eksempel betændelse i tarmen. Op mod en tredjedel af patienter med Crohns sygdom har svært ved at tåle mælk. Det er særligt i perioder med opblussen i sygdommen, at det kan være svært at tåle mælkens sukker. Patienter med colitis ulcerosa har ikke påvirkning af tyndtarmen og tåler normalt mælkesukker. Laktoseintolerans kan give symptomer i form af diarré, oppustet mave, luft og mavekneb. Selvom symptomerne er uskadelige, kan de være meget generende. De fleste vil fortsat kunne indtage mindre mængder af laktose uden af få symptomer. Smør og faste oste er stort set uden laktose og kan indtages frit. Ved laktoseintolerans uanset årsag kan mængden af laktose nedsættes enten ved at undgå mælk eller ved at spise fødevarer, hvor laktosen er fjernet fra producenten, eller ved at indtage enzymer (laktase). Der findes i dag en række laktosefri fødevarer, fx laktosefri mælk, yoghurt naturel, yoghurt med frugt samt fløde. Egentlig allergi over for mælk er sjælden hos voksne. Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Indtager du slet ikke mælk, bør du søge at dække dit proteinbehov på anden vis og tage kalktilskud. Soja-, havre-, mandel- og risdrikke Drikkeprodukter baseret på soja, havre, mandel, hamp eller ris anvendes nogle gange som erstatning for mælk. Smagen er anderledes end almindelig mælk. Mængden og kvaliteten af næringsstoffer, fx protein og kalk, er mindre end i [6]
almindelig mælk. Dertil kommer, at proteinkvaliteten i fx risdrik, mandeldrik og havredrik er langt ringere end i mælk. Indholdet af sukker er højt. Sukker og IBD? Fødevarer med et højt indhold af sukker såsom slik, kager, sodavand og saft har et lavt indhold af protein, vitaminer og mineraler og giver beskeden mæthed og dermed risiko for en ensidig kost og ophobning af fedtvæv. Vi vil anbefale dig at spare på mængden af kulhydrat i form af sukker og slik. Fedt Fedt får du fra smør, olie, mælkeprodukter, kød og fisk med højt fedtindhold samt fra nødder og mandler. Man opdeler fedt i mættede og umættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer findes i alle animalske fedtstoffer (smør, mælkeprodukter, kød). Det umættede fedt fx omega 3- fedtsyrer får vi fra fisk, særligt de fede fisk, som laks og makrel. Generelt ved vi, at det ikke er sundt at spise meget fed mad, hvorfor vi anbefaler dig at spise en kost med et moderat indhold af fedt, gerne mere fisk og mindre kød, smør og fede mælkeprodukter. Hvis du har fået fjernet dele af din tyndtarm eller har opblussen i din sygdom, særligt i tyndtarmen, kan en kost med et højt indhold af fedt give anledning til tyndere afføring. Fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og kan evt. tages som kapsler eller i flydende form. Fiskeolie virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med IBD-patienter tyder det dog desværre ikke på, at omega- 3-fedtsyrer kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes i specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos colitis ulcerosa patienter. Den generelle nordiske anbefaling er, at man indtager højst 500 gram kød fra firbenede dyr per uge. Der er ikke lavet kontrollerede forsøg ved IBD-patienter. [7]
Vitaminer og mineraler Vitamin- og mineralmangel ses ofte ved inflammatorisk tarmsygdom. Det kan både ses når sygdommen er i ro og ved aktiv betændelse. Vitaminmangel ses hyppigere, hvis du tidligere er blevet opereret. Jern Den hyppigste mangeltilstand er jernmangel. Jernmangel kan give træthed og er let at behandle. Jernmangel kan påvises i en blodprøve (ferritin), og jerntilskud kan gives som tabletter eller intravenøst (direkte ind i en blodåre). Hvis du kan tåle jern i tabletform, er det en udmærket behandling. Desværre er der mange med IBD, som får bivirkninger i form af mavesmerter eller forstoppelse, eller som ikke kan optage jern fra tarmen. I de tilfælde vil intravenøs jerninfusion hjælpe og gives på hospitalet. De vigtigste vitaminer og mineraler, hvor der kan ses mangel ved IBD, er anført i tabellen længere nede. Kalk ved IBD Behovet for kalk for voksne er 800 mg per dag. De primære kilder til kalk i den danske kost er mælkeprodukter. For at dække kalkbehovet ved IBD kan du derfor indtage mælkeprodukter og faste oste. Hvis du ikke indtager mælkeprodukter, kan du udvikle kalkmangel. Der findes kalk i visse grøntsager, fx broccoli og grønkål. Kvaliteten er fin, men det er svært at spise i en tilstrækkelig mængde til at dække behovet for kalk. Indtager du ikke mælkeprodukter eller ost, er det eneste alternativ tilskud af kalktabletter og D-vitamin. D-vitamin er vigtigt, fordi det øger optagelsen af kalk fra tarmen. Hvis du er i behandling med binyrebarkhormon (prednisolon), tilrådes du altid at tage tilskud af kalk og vitamin D. Drøft dette med din læge. D-vitamin D-vitamin dannes i huden, når du udsættes for sollys og findes i fede fisk (laks, makrel og sild). D-vitamin har en betændelsesdæmpende virkning. Et lavt indhold i blodet af [8]
D-vitamin er forbundet med øget risiko for at Crohns sygdom og for at få aktiv betændelse (opblussen). I et dansk forsøg behandlede vi 100 patienter med Crohns sygdom med kalk og vitamin D i et år og sammenlignede med en gruppe, der kun fik kalk. Vi fandt et mildere sygdomsforløb hos gruppen, der havde fået vitamin D. Generelt anbefales et indtag på mindst 10 mikrogram vitamin D per dag. Hvis der måles et nedsat indhold af vitamin D i blodet, tilrådes højdosis D-vitamin behandling, dvs. op til 70 mikrogram dagligt. Tabel 2. Vitaminer og mineraler, som du kan mangle ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Vitamin/mineral Risiko for mangel ved Fødevarer med højt indhold Jern Aktiv sygdom Vegetarisme/veganisme Før menopause Kød, særligt mørkt kød Fuldkornsprodukter D-vitamin B 12 -vitamin Mørk hud Nedsat solpåvirkning Aktiv sygdom Vegetarisme/veganisme Fjernelse af terminale ileum Aktiv Crohns sygdom Fed fisk Soleksponering Kød Mælk Zink Vegetarisme/veganisme Kronisk diarré Kød Mælk og ost Folinsyre Ensidig kost Bælgfrugter Grønne grøntsager Lever Kalk Mælkefri kost Mælk og ost Broccoli Grønkål Magnesium Kronisk diarré Fuldkornsprodukter Grøntsager, f.eks. broccoli og kål Nødder og mandler Diæter og kostformer Specifik kulhydrat diæt, hvor indtaget af stivelse og sukker nedsættes, er ikke undersøgt hos voksne med IBD. Mængden og sammensætningen af kulhydrater kan varieres som omtalt ovenfor. Palæo (stenalderkost) er ikke undersøgt ved inflamma- [9]
torisk tarmsygdom. Med vores nuværende viden er det sandsynligt, at en diæt baseret på højt indtag af mørkt kød og fedt og ingen korn ikke har gavnlig effekt ved IBD. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt, baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Diæten er meget detaljeret beskrevet i kogebøger og på nettet. Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten kan skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarms-relaterede symptomer, såsom luft og oppustethed samt mavesmerter. Spørgeskemaundersøgelser tyder på at op til 20 40 % af voksne med IBD i ro har irritabel tyktarms-relaterede symptomer Boks 4: Low FODMAP diæt Fermenterbare kulhydrater nedbrydes (fermenteres) i tyktarmen, hvilket kan give luftdannelse Oligosakkarider korte kæder af kulhydrater, typisk 2-20 molekyler. Findes bl.a. i porrer, løg, hvidløg Disakkarider kulhydrater på to molekyler, bl.a. laktose Monosakkarider kulhydrater på ét molekyle, fx frugtsukker/fruktose And (og) Polyoler kemiske forbindelser, der også kaldes sukkeralkoholer, fx sorbitol i sukkerfrit tyggegummi og mannitol i blomkål Kosttilskud og naturlægemidler Både kosttilskud og naturlægemidler kan påvirke den behandling du får. Derfor er det en god ide at drøfte det med lægen, hvis du tager særlige tilskud. Hvis du tager kosttilskud eller naturlægemidler samtidig med, at du tager medicin, kan det i nogle tilfælde ændre den måde som medicinen optages, omsættes eller udskilles på. Det kan betyde, at medicinen ikke virker så godt som forventet, eller det kan forstærke medicinens virkning, så der opstår fare for overdosering eller bivirkninger. Mælkesyrebakterier [10]
Bakteriesammensætningen i din tarm er ændret ved inflammatorisk tarmsygdom. Generelt indeholder tarmen færre forskellige slags bakterier, og den kan helt mangle specifikke gavnlige bakterier. Der er stor forskel fra person til person på, hvordan sammensætningen af tarmbakterier er, og derfor også på hvordan bakterietilskud virker. Probiotika (fx mælkesyrebakterier) er levende mikroorganismer, der er tænkt at kunne styrke og normalisere bakteriesammensætningen i tarmen. Samlet set tyder forsøg dog ikke på, at der er en positiv effekt af probiotika hos hverken Crohns eller colitis ulcerosa patienter. Hos Crohns patienter er der ligefrem beskrevet skadelig effekt af probiotika. Hvis du har fået tyktarmen fjernet grundet aktiv colitis ulcerosa og har fået lavet en J-pouch, kan der i nogle tilfælde være gavnlig effekt af probiotika. Produktet VSL#3 er vist at kunne forebygge gentagen betændelse i pouchen, pouchitis. VSL#3 kan ikke købes i Danmark, men der kan fås tilsvarende produkter på Apoteket og i Matas. Plante- og urteekstrakter De fleste plante- og urteekstrakter kan købes som kosttilskud eller naturlægemidler. Der føres kontrol med naturlægemidler, der skal indeholde indlægsseddel som almindelig medicin. Kosttilskud kan være vitamin- og mineraltilskud men også hybenpulver, ingefær og andet. Ved kosttilskud er der ikke samme kontrol med indhold og kvalitet af produkterne og der er ikke oplysningspligt ved eventuelle bivirkninger. Derfor er det også svært at give generelle anbefalinger. Man har dog en del erfaring fra forskningsforsøg. Gurkemeje, en ingefærlignende gul rodplante, kan dæmpe betændelse. Man har udført behandlingsforsøg hos patienter med colitis ulcerosa og fandt, at indtag af op til 3 gram gurkemeje per dag mindskede graden af betændelse hos patienter med mild sygdomsaktivitet, hvor mesasal (Asacol/Mezavant/Pentasa) ikke var tilstrækkeligt. Gurkemeje har ikke kendte bivirkninger og kan anvendes som tilskud til anden behandling. Kamilleekstrakt fremhæves for mange gode egenskaber og er undersøgt i et enkelt forsøg, hvor det kunne holde sygdommen i ro hos personer med colitis ulcerosa i et år, på linje med tablet 5-ASA behandling. [11]
De nævnte forsøg med gurkemeje og kamilleekstrakt er lovende, men kræver større og længere studier for at man kan give faste anbefalinger. Det er en stor begrænsning, at der ikke er sikkerhed for indholdet i de enkelte produkter, idet offentlige myndigheder ikke fører kontrol med kosttilskud. Hvis du vælger at købe kosttilskud og naturlægemidler er der en større sikkerhed ved at vælge naturlægemidler, hvor du kan læse om bivirkninger og interaktioner med evt. medicin du tager. Boks 5: Kosttilskud og naturlægemidler Kosttilskud bliver ikke kontrolleret af myndighederne for kvalitet og indhold. Det er derfor vanskeligt at give generelle anbefalinger. Mælkesyrebakterier har ikke dokumenteret effekt ved Crohns sygdom eller i de fleste tilfælde af colitis ulcerosa. Gurkemeje kan have betændelsesdæmpende effekt, men der mangler egentlige produkter. Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværre sygdomsaktivitet ved IBD. Alligevel er det almindeligt for IBD-patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de bedre tåler visse typer alkohol bedre end andre. Rygning Rygning er den livsstilsfaktor, som har størst betydning for at udvikle Crohns sygdom. Hos personer med Crohns sygdom, og særligt efter en operation, er rygning forbundet med større risiko for opblussen og vanskelighed med at holde sygdommen i ro. Colitis ulcerosa kan opstå efter rygestop, og mange oplever at rygestop efter at diagnosen er stillet kan medføre opblussen. De generelle sundhedsskadelige effekter af rygning overskygger langt en eventuel effekt på sygdomsaktiviteten. [12]
Stress IBD kommer ikke af stress, men langvarigt stress eller psykisk belastning kan forværre forløbet af inflammatorisk tarmsygdom. På samme måde kan opblussen komme i perioder med belastning, enten på studie eller arbejde eller de personlige forhold. Afspænding og samtale kan hjælpe på symptomerne. Motion og fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og motion har en generel positiv helbredseffekt. Derudover kan motion forebygge nedsat muskelmasse og knogleskørhed, der kan ses ved inflammatorisk tarmsygdom. Motion er i flere studier med kroniske sygdomsgrupper vist at kunne nedsætte fatigue (træthed/manglende overskud). Høj-intensiv fysisk aktivitet øger ikke risikoen for opblussen. Boks 6: Øvrig livsstil Alkohol er ikke farligt, men de fleste tåler kun ganske lidt eller ingenting. Rygning er den vigtigste livsstilsfaktor ved IBD. Hvis du har Crohns sygdom og ryger, er rygestop er den bedste måde du kan gavne dit helbred på. Langvarig stress kan påvirke tarmen negativt og nødvendiggøre øgning i den medicinske behandling. Motion gavner både kroppen, hjernen og tarmen. Spørgsmål? Stil spørgsmål til lægen eller diætisten, når du er til samtale eller undersøgelse. På internettet og i butikker udtaler behandlere og producenter af kosttilskud og naturlægemidler sig ofte om behandling af tarmforstyrrelser. Denne information er som regel henvendt til raske og ikke til patienter med tarmsygdom. [13]