BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne og at sammenligne med den danske kræftdødelighed. Materiale Data består af 4 dele, kræftdødsfaldene på Færøerne og i Danmark og befolkningstallene på Færøerne og i Danmark. 1. Kræftdødsfald på Færøerne Dødsfaldene findes opgjord på køn, kalenderår (1962-79) og aldersgrupper (0, 1-4, 5-9, 10-14,..., 80-84, 85+), se bilag 1. Det er angivet at være ICD-numrene 140-209 i hele perioden. 2. Kræftdødsfald i Danmark De danske kræftdødsfald stammer fra DIKE's dødsårsagsregister, der er baseret på dødsattesterne fra Sundhedsstyrelsen. Fra 1962-68 er det ICD-numrene 140-205 og fra 1969-79 er det ICO-numrene 140-209. De danske kræftdødsfald er opdelt efter køn, kalenderår og alder på samme måde som de færøske. Befolkningstallene på Færøerne I 1960, 1966, 1970 og 1977 har der været afholdt folketællinger på Færøerne. Danmarks Statistik har udgivet tabelværker om disse 1), 2), 3), 4). For året 1979 foreligger beregnet middelfolketal fra Danmarks Statistik 5). Jeg har estimeret folketallene for årene mellem folketællingerne ved lineær interpolation mellem de omkringliggende folketællinger. Tabel 1 viser folketallene ved de fire folketællinger samt det beregnede folketal i 1979 efter køn og aldersgruppe. Betragtes tallene fra de 4 folketællinger,
ser man, at indenfor hver aldersgruppe er folkemængden jævnt tiltagende med tiden. Eneste undtagelse er for kvinder i aldersgruppen 40-59, hvor der i 1977 var lidt færre end i 1970. Den procentuelle fordeling at befolkningen på aldersgrupper viser, at for mænd findes en mindre og mindre del af befolkningen blandt de 0-19-årige, andelen af 40-59-årige er næsten konstant, mens de øvrige aldersgrupper udgør en større andel af befolkningen i 1977 end i 1960. For kvinderne bliver der - groft sagt - forholdsvis færre under 40, mens der bliver forholdsvis flere på 40 og derover. Den jævne udvikling, der er i befolkningens aldersfordeling viser, at lineær interpolation er acceptabelt ved beregning og folketallene. Befolkningstallene i Danmark Befolkningstallene, som omfatter alle personer med bopæl i Danmark, stammer fra Danmarks Statistik. Tallene er pr. 1/I for kalenderårene 1962-79 og er opdelt i etårs aldersgrupper og køn. Fra 1962-69 stammer tallene fra foto-kopier at Danmarks Statistiks beregnede folketal, fra 1910-78 har DIKE fra Danmarks Statistik modtaget magnetbånd med tallene, og fra 1979 er tallene hentet fra Danmarks Statistik 6). Tallene fra 1962 70 er beregnet udfra folketællingerne i 1960 og 1965 ved at tage hensyn til det årlige antal fødsler, dødsfald og flytninger, fra 1971 og frem er statistikkens grundlag oplysninger fra CPR. Resultater 1. Summarisk kræftdødsrate Tabel 2 og fig. I viser den summariske kræftdødsrate på Færøerne for mænd og kvinder i årene 1962-79. For kvinderne er raten nogenlunde konstant over tiden omkring den gennemsnitlige rate på 134 pr. 100.000, mens der for mændene synes at være en svag stigning med tiden. Den gennemsnitlige rate for mænd er 140 pr. 100.000. Den tilsyneladende høje rate for mænd i 1972 kan skyldes tilfældigheder, idet man under antagelsen, at de observerede 46 dødsfald er poissonfordelte, finder 95% sikkerhedsgrænser omkring den observerede rate på 222 pr. 100.000 til at være fra 163 pr. 100.000 til 297 pr. 100.000. 2. Standardiseret kræftdødsrate For at tage hensyn til den ændrede alderssammensætning fra 1962-70 er foretaget en aldersstandardisering. Der er brugt indirekte standardisering, hvor der som standard er benyttet de gennemsnitlige aldersspecifikke kræftdødsrater på Færøerne fra 1962-79. Det årlige antal forventede dødsfald beregnet ved hjælp at disse rater fremgår af tabel 2, hvor endvidere SMR (= det observerede antal/det forventede antal) er angivet. På figur 2 er SMR tegnet op mod
kalenderår. Det fremgår, at SMR for kvinderne svinger omkring 1.00, mens der for mændene måske er en svag stigning. 3. Sammenligning med Danmark For at sammenligne Færøernes og Danmarks kræftdødelighed og for at se, om en eventuel forskel er tidsafhængig, er de danske køns-, alders- og kalenderårsspecifikke kræftdødsrater anvendt på den færøske befolkning. Herved fås for hvert år et forventet antal kræftdødsfald beregnet udfra forskellige standardrater fra år til år. De herved fremkomne SMR'er findes i tabel 3 og er afbildet mod kalenderår i figur 3. Den færøske kræftdødelighed ligger på et lavere niveau end den danske og niveauet synes ikke at afhænge af tiden. Gennemsnittet at de 18 SMR'er er for mænd.72, for kvinder.80. Da kræftdødeligheden afhænger af urbaniseringsgrad, er det nok mere rimeligt, at sammenligne med de danske landområders kræftdødelighed. Da disse dødeligheder ikke umiddelbart tilgængelige, har jeg valgt at overføre den viden, der foreligger om kræftsygeligheden. Det fremgår af 7), at i perioden 1968-72 var den gennemsnitlige sygelighed (årligt antal tilfælde pr. 100.000) for mænd i landområderne 81% af sygeligheden for mænd i hele Danmark, mens den for kvinder var 89%. Hvis man antager, at de samme forhold gør sig gældende for dødeligheden, ser man, at den færøske kræftdødelighed både for mænd og kvinder ligger under den danske kræftdødelighed i landkommunerne. Referencer 1) Danmarks Statistik. Statistisk tabelværk 1965: I 2) Danmarks Statistik. Statistisk tabelværk 1970: I 3) Danmarks Statistik. Statistisk tabelværk 1975: I 4) Danmarks Statistik. Statistisk tabelværk 1979: VII 5) Danmarks Statistik. Statistiske meddelelser 1981: 1 6) Danmarks Statistik. Statistisk tabelværk 1979: III 7) Clemmensen, J. Statistical studies in malignant neoplasms, V. Acta path. & microbiol. Scandin. Suppl. 209 (1977).
Figur 1 Summarisk kræftdødsrate 1962-79 på Færøerne efter køn.
Figur 2. SMR 1962-79. Standard = den gennemsnitlige kræftdødsrate på Færøerne 1962-79.
Figur 3. Den observerede kræftdødelighed på Færøerne 1962-79 i forhold til den forventede dødelighed (SMR). Standard = alders- og kalenderårs specifikke kræftdødsrater i Danmark.
Tabel 2. Summarisk kræftdødsrate, forventet antal kræftdødsfald og SMR på Færøerne 1962-79, efter køn.
Tabel 3. Observerede og forventede antal kræftdødsfald på Færøerne efter køn og kalenderår