Bilag 7: Komprimerede fagmoduler



Relaterede dokumenter
Dansk, klassetrin

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

Billedkunst. Kompetenceområder

Læreruddannelsen i Skive

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

Bilag 2A: Undervisningsfag

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bilag 2A: Undervisningsfag

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Bilag 2A: Undervisningsfag

Censormøde billedkunst

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

LU 13 Nationale moduler 2015

Hillerød, d. 5. oktober Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen

Bilag 2B: Undervisningsfag

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Læreruddannelsen i Skive

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Tysk. Kompetenceområder

Studieordning Læreruddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kompetencemål for Fysik/kemi

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse

Håndværk og design KiU modul 2

Pædagogisk diplomuddannelse

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Dansk (aldersspecialiseret)

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Modulbeskrivelser Årgang 2013

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august Modulbeskrivelser

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Læreruddannelsen i Skive

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Italiensk A stx, juni 2010

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Professionsbachelorprojektet

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Læreruddannelsen i Skive

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Fagbeskrivelse for Krea

Spansk A stx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Kompetencemål for Natur/teknologi

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Prøver i LU 07 gældende for perioden

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Transkript:

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i undervisningsfaget billedkunst... 9 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2.... 10 Dansk 1. - 6. klassetrin... 13 Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed... 13 Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier... 16 Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin... 18 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 19 Dansk 4. 10. klassetrin... 22 Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling... 22 Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen... 25 Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin... 27 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 28 Engelsk... 31 Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse... 31 Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse... 33 Prøven i undervisningsfaget engelsk... 35 Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 36 Fransk... 39 Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog... 39 Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed... 41 Prøven i undervisningsfaget fransk... 43 Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 44 Håndværk og design... 46 Komprimeret fagmodul: Håndværk og design... 46 KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag... 48 Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag... 48 Komprimeret fagmodul 2: Historie... 52 Prøven i undervisningsfaget historie... 55 Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2.... 56 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion... 59 Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion... 62 Side 1 af 184

Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2.... 63 Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund - samfundsfag... 66 Prøven i undervisningsfaget samfundsfag... 69 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2.... 70 Hjemkundskab (madkundskab)... 74 Komprimeret fagmodul 1: Madkundskab som naturfagligt basisfag køkkenet som laboratorium... 74 Komprimeret fagmodul 2: Madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis... 77 Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab... 80 Kompetencemål for undervisningsfaget hjemkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2.... 81 Idræt... 85 Komprimeret fagmodul 1: Idrætsfagets basis... 85 Komprimeret fagmodul 2: Idrætsundervisning i perspektiv... 88 Prøven i undervisningsfaget idræt... 90 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag 2.... 91 Matematik 1. 6. klassetrin... 94 Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, 1.-6. klassetrin... 94 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, 1.-6. klassetrin... 98 Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin... 102 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 103 Matematik 4. 10. klassetrin... 107 Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, 4.-10. klassetrin... 107 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, 4.-10. klasse... 111 Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin... 115 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 116 Matematik 1. 6. klasse og 4.-10. klassetrin med fokus på 4.-6. klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal, algebra og geometri... 120 Matematik 1. 6. klassetrin og 4. -10. klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering... 123 Musik... 127 Komprimeret fagmodul 1:Musikfagets kreative læringsrum.... 127 Komprimeret fagmodul 2: Musikfagets formidlende og udøvende læringsrum... 130 Prøven i undervisningsfaget musik... 133 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2.... 134 Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi... 137 Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning... 137 Prøven i undervisningsfaget biologi... 141 Side 2 af 184

Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 142 Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi... 146 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi... 150 Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 151 Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring... 154 Prøven i undervisningsfaget geografi... 159 Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 160 Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen.... 164 Natur/teknik... 167 Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknik undervisning.... 167 Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknik undervisningen... 169 Prøven i undervisningsfaget natur/teknik... 171 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag 2.... 172 Tysk... 175 Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer... 175 Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser... 178 Prøven i undervisningsfaget tysk... 181 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 182 Side 3 af 184

Billedkunst Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på visuel kulturkompetence, visuel tænkning, udvikling af elevers kreative og analytiske kompetencer, billedsamtale, billedprocessers mulighed for at befordre innovative processer og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver deltageren undervisningskompetence til at udvikle undersøgende, eksperimenterende og idé-udviklende processer, anvende metoder til at udvikle kreativitet og innovation set i relation til nye Fælles Mål og til at udvikle undervisning, der tager afsæt i det visuelle felts bidrag til at udvikle viden og refleksion. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltageren arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. I modulet udarbejdes et individuelt projekt baseret på fordybelse og undersøgelse, visuel og perceptuel udvikling samt kreativitet og innovation. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen samt til visuelle strategier i tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge - med særlig relation til det kreative og innovative perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om Kreativitet og innovation Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Visuel kommunikation Æstetik og æstetisk læring Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser varierede billed- og udtryksformers mål inden for anvende analoge og digitale billeder og Side 4 af 184

kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel kultur (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte idéudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Modulet er organiseret som en kombination af oplæg, værkstedsarbejde, fælles dialog, gruppearbejde, vejledning, øvelser, procesarbejde og selvstændig fordybelse samt arbejde on location i byrummet og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes skitsebog i forbindelse med udvikling af visuelle processer og studiedokumenterende portfolio. Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af 2 studieprodukter: Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra andre deltagere på holdet. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 25 normalsider i løbet af arbejdsprocessen Deltagerne udarbejder et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer og evaluering. Dertil egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet samt en fælles billedsamling med minimum 10 eks. hentet fra kulturens billeder til at understøtte forløbet. Det skriftlige produkt skal fylde mellem tre og fem normalsider. Produktet udarbejdes i grupper på max. tre deltagere. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående fire studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Side 5 af 184

Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 6 af 184

Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på digital og analog visuel produktion og kommunikation, forskellige digitale enheder som computer, tablets og mobiltelefoner, sociale digitale fora, visuel kulturkompetence, billedsamtale og udvikling af elevers kommunikative og analytiske kompetencer Modulet giver deltagerne undervisningskompetence til at anvende it og medier såvel alene som i samspil med analoge billedprocesser, at inddrage forskellige digitale enheder i produktive og kommunikative billedprocesser og udvikle elevers visuelle kommunikationskompetencer i forskellige sociale fora. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltagerne arbejder praktisk med forskellige sociale platforme og anvender forskellige mobile enheder. I modulet udarbejdes individuelt et selvstændigt digitalt studieprodukt, baseret på fordybelse og undersøgelse, faglig refleksion og visuel udvikling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen med særlig opmærksomhed på et it og medie perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om: It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) Side 7 af 184

Billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer Visuel og æstetisk læring (2) Synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) Sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) Fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Der veksles mellem læreroplæg, øvelser, individuelt arbejde, gruppearbejde, vejledning og selvstændig fordybelse. Desuden arbejdes on location (fx i byrum og på sociale fora) og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes logbog med henblik på at fastholde og dokumentere læring og samspil med meddeltagere og underviser undervejs i processen. Evaluering i modulet Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt digitalt studieprodukt på minimum 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Arbejdet inkluderer brug af log undervejs i processen. I grupper på tre sparres undervejs, og grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation Deltagerne udarbejder en fagdidaktisk opgave på 3-5 sider indeholdende et skitseret undervisningsforløb, refleksioner over fagdidaktiske problemstillinger, udvikling af elevers visuelle kompetencer med særlig vægt it- og mediekompetencer samt evaluering. Dertil udarbejdes en fælles billedsamling bestående af minimum 20 billedeksempler. Det samlede produkt udarbejdes i grupper på tre deltagere Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 8 af 184

Prøven i undervisningsfaget billedkunst Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i billedkunst, samler deltageren materiale i en studiedokumenterende portfolio. Portfolien skal vise, at deltageren har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets 4 kompetenceområder. Portfolien danner afsæt for såvel den praktiske som den mundtlige del af prøven og medbringes til prøven, men den indgår ikke i bedømmelsen. Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor deltageren præsenterer en visuel undersøgelse af en professionsrettet problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Deltageren skal i udstillingen demonstrere sine kompetencer som underviser i billedkunst inden for den valgte problemstilling. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve er en diskussion af problemstillingerne i en synopsis inden for et af fagets 4 kompetenceområder. Synopsen må maks. være på 5 normalsider og indgår i bedømmelsen. Deltageren skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis i diskussionen; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 9 af 184

Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler visuelle undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag, på tværs af fag samt til fagoverskridende aktiviteter, hvor det æstetiske læringspotentiale udvikler og kvalificerer en læringssituation. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier, producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer, varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder. anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder og analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 2: Visuel afkodning inden for det visuelle område omhandler afkodning af analoge og digitale billeder. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer. visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, Side 10 af 184

visuel og æstetisk læring, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, visuel kultur og analoge og digitale se- og synserfaringer. identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer. analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer, anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, anvende kunstneriske metoder i facilitering af kunstneriske metoders funktioner i innovative processer, innovative processer, undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder, sociale mediers visuelle læringspotentialer og gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslingsog samarbejdsprocesser og forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis. analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets Side 11 af 184

fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv. udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. Side 12 af 184

Dansk 1. - 6. klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning samt undervisning i og med mundtlighed for 1.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genrer og tekstpraksis, talesprogets struktur og mundtlighedsdidaktik. Skriftsprogsundervisning på 1.-6. klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange. Receptivt Deltageren skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Deltageren skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Deltageren skal modellere læse- og skrivestrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning og/eller mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikationsteori, læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, skriftsprogstilegnelses- og mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Side 13 af 184

teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper skrivningens didaktik læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog. planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse af en eller flere elevers læsefærdigheder. Analysen danner baggrund for forslag til elevens eller elevernes fortsatte arbejde med læsning. 2. Produktion af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse og mundtlighed. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de obligatoriske opgaver, der indgår i modulet. Side 14 af 184

Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk 1.-6. klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 15 af 184

Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter fortrinsvis for 1.- 3. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, mono- og multimodale tekster og kommunikation. De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive og faktiske genrer i forskellige medieteknologier, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Deltageren skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster og modaliteter. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekster og tekstproduktion. Produktivt Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning i forskellige tekstmodaliteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i litteratur og sprog og tekstmodaliteter, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk Side 16 af 184

sprog og medier Sprogdidaktik Tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur tekstproduktion i forskellige medier tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt perspektiv kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de obligatoriske opgaver, der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 1. 6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk 1.-6. klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 17 af 184

Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, 1.-6. klassetrin og dansk, 4.-10. klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Deltageren skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Deltageren tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får deltageren maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Side 18 af 184

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver deltageren kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som deltagerens egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, sprog og medier, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed og intersprog og intersprogsudvikling. vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier, planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning og vejlede tosprogede elever i deres skriftligt og mundtlig udvikling på baggrund af intersprogsanalyse. Side 19 af 184

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. teorier om læsning, læsestrategier, læsningens didaktik, læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test og evaluering og sammenhænge mellem læsning og skrivning. planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, planlægge og gennemføre differentieret læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget, Side 20 af 184

læremidler til undervisning i skriftlighed og tekstproduktion i forskellige medier. kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Deltageren kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever og elevers tekstbrug, tekstdidaktik, dansk børne- ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1. 6. klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. Side 21 af 184

Dansk 4. 10. klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra 7.-10. klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte mono- og multimodale tekster, fx informative, fiktive og argumenterende genrer samt elevtekster. Receptivt Deltageren skal analysere elevers skriftlige og mundtlige literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige vejledningsstrategier. Produktivt Deltageren skal modellere literacystrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper - anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk Side 22 af 184

mundtlig udtryksfærdighed og literacy, læseforståelse, skrivestrategier, argumentationsanalyse og kildekritik, test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk læremiddelproduktion til danskundervisningen, digitale ressourcer og danskfaglig læring. sprog på, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. Opgaven er individuel og skriftlig. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter på mellemtrinnet eller i udskolingen med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de deltagelsespligtige opgaver der indgår i modulet. Side 23 af 184

Modulet godkendes til følgende fag Dansk Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk 4.-10. klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 24 af 184

Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og didaktik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Deltageren skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4. 10.klasse. Produktivt Deltageren skal modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv. Deltageren skal anvende og udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer samt give eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for fiktions- og genreteori, litterær metodelære, litteraturpædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. tekster, genrer og medier, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og Side 25 af 184

ungelitteratur, tekstdidaktik, Dansk litteraturs kanon, evaluering af tekstarbejde læsevaner, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4. 10. klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Modulet evalueres gennem deltagernes produktion af to obligatoriske studieprodukter. 1. Litterær analyse af fiktiv tekst/tekster med begrundelser for den valgte analysemetode og de didaktiske problemstillinger der knytter sig til metoden. Opgaven er individuel. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i fiktive tekster i udskolingen. Opgaven kan indeholde eksisterende eller selvproduceret læremiddel og skal indeholde didaktiske begrundelser for den valgte tekstpædagogik. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltageren skal have godkendt de obligatoriske opgaver, der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk 4.-10. klassetrin i grundskolen. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 26 af 184

Prøven i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, og dansk, 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Deltagerens præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, 1.-6. klassetrin og dansk, 4.-10. klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Deltageren skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Deltageren tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles deltageren om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får deltageren maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter deltagerens valg. Side 27 af 184