Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering



Relaterede dokumenter
Helle M. Christensen

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

At være pårørende til en kræftpatient

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Det kan ikke undgås, at det gør noget ved én.."

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Aktiv med kronisk sygdom

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Lær at tackle kronisk sygdom

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Palliation til børn og unge og deres familier

Lær at tackle kroniske smerter

Forskningsprogrammet kommunikation og etik

Artikler

Kommunikation med patienter og kolleger

Rehabilitering dansk definition:

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Familier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017

Lær at tackle kronisk sygdom

Palliativ indsats i DK

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Lær at tackle angst og depression

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter


Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

LÆR AT TACKLE job og sygdom

Artikler

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Lær at tackle angst og depression

Social ulighed i sundhed

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

Social ulighed i kræftbehandling

Status for palliativ indsats i Danmark

Palliative tilbud til personer med ALS

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport

3.1 Region Hovedstaden

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Lær at tackle angst og depression

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Kræftrehabilitering.

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Personer med ALS og deres betydningsfulde aktiviteter juni 2015

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

1. DELTAGEREVALUERING AF HJERTE FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Seksualitet efter brystkræft.

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg?

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Sygeplejefaglig referenceramme

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Når jeg bliver gammel

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Transkript:

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

At være syg og sig selv med ALS Seks krøniker om at forstå hvordan man kan leve med kronisk terminal sygdom

Rehabilitering med historier En socio-narratologisk undersøgelse af journalistisk fortælling som metode til at forstå patienten som medmenneske

Nøgleord Formål: At forstå Hvem: Patienten som medmenneske Hvad: Hvordan det er at være kronisk terminalt syg og sig selv Hvordan: Krønike, fortælling, historie Hvorfor: Rehabilitering

Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Deltager 6 Køn Kvinde Mand Mand Mand Kvinde Kvinde Alder 50 51 53 63 58 37 Diagnosticeret 10/2008 02/2009 07/2009 10/2007 08/2009 05/2007 Inklusion 01/2010 02/2010 03/2010 04/2010 06/2010 07/2010 Gift/samlevende Ja Ja Ja Ja Ja Nej Antal børn 2 4 2 3 2 0 Børnebørn Nej Ja Ja Ja Ja 0 Seneste job Bankassistent Kirkegårdsgartner Truckmekaniker Tandtekniker Fabriksarbejder Mejerist Tale ved første interview Let påvirket Let påvirket Middel påvirket Let påvirket Uforståelig Upåvirket Tale ved sidste Middel Uforståelig Uforståelig Middel Uforståelig Let interview påvirket påvirket påvirket Respirator ved første interview Nej Nej Nej Non-invasiv Nej Invasiv Respirator ved sidste interview Non-invasiv Invasiv Invasiv Invasiv Nej Invasiv RCFM-kursus Ja Ja Ja Ja Nej Nej

Hvorfor skal man forstå? Om ICF s Personlige faktorer de træk hos det enkelte menneske, som ikke er en del af helbred

ICF s Personlige faktorer - fortsat generelle adfærdsmønstre og karakteregenskaber, personlighed og karakter, individuelle personlige ressourcer og andre karakteristika, som tilsammen eller enkeltvis kan spille en rolle for funktionsevnen på et hvilket som helst niveau og de kan have indflydelse på resultatet af forskellige interventioner. Reference: WHO, 2003. ICF, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Danmark, s. 26

Hvorfor skal man kunne kommunikere? Om kommunikativ smerte Communication as Comfort. Multiple Voices in Palliative Care. Sandra L. Ragan et al. Routledge, New York and London, 2008: Begrebet total smerte : fysiske, emotionelle, åndelige og sociale dimensioner. Det gør ondt, når andre ikke kan forstå, hvordan man har det Der er brug for at udvikle nye kommunikationsformater

Teori og metodiske begrundelser Narrative Journalism as Complementary Inquiry (2011). Jeppesen J. & Hansen H. Qualitative Studies, 2, 2: 98-117 Journalistisk fortælling kan øge sundhedsprofessionel indsigt i rehabilitering (2012). Jeppesen J., Gredal O., Rahbek J. & Hansen H. Ugeskrift for Læger, 174, 36: 2079-2081 Arthur W.Frank (2010): Letting Stories Breathe. A socionarratology. The University of Chicago Press: Hvad er det som historien gør fortælleligt

Tabel 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt 29 sundhedsprofessionelle, der har deltaget som læsere af journalistiske fortællinger om en af deres ALS patienter. Svar er opgjort på tværs af respondentgruppers professioner. Svarprocent 79. (Jeppesen et al. 2012, UFL, 174/36: 2079-2081) Spørgsmål Ja Nej Ved ikke Har historierne suppleret din faglige viden om patienten på en måde, som er brugbar for din indsats for vedkommende? Ville du anbefale andre fagfolk, der arbejder med ALS patienter, at læse historierne? 18 5 0 21 1 1 Ville du anbefale andre patienter med ALS at læse historierne? 15 2 6 Bør RehabiliteringsCenter for Muskelsvind arbejde videre med at undersøge, hvordan fortælling kan bruges i professionel ALS rehabilitering? 18 0 5

Typiske kommentarer giver en god indsigt har givet mig en utrolig brugbar viden ift. min kommunikation Hvordan kan det være?

Fordi: Historierne normaliserer Historierne skaber skæbne Historierne håber

Konklusion Historier kan forstå og formidle Personlige faktorer Historieskriveren kan tage over, hvor andre kommunikationshjælpemidler må give op Historier lindrer kommunikativ smerte Historier er billige sammenlignet med