Rapport nr. 1a. Udvikling af branche- og virksomhedstilpassede interventioner i sikkerhed

Rapport nr. 1a Udvikling af branche- og virksomhedstilpassede interventioner i sikkerhed Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i Sikkerhedskultur (FAIS projektet) Rapporten afleveres til Arbejdsmiljøforskningsfonden vedr. Projekt nr.: 2-2004-03 1

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund for udvikling af interventioner i FAIS... 5 Baggrund for Zohar seminar... 9 Zohars model for ledelsesorienteret intervention i sikkerhedsklima... 9 Zohar-seminarets påvirkning af FAIS og de enkelte delprojekter... 13 FAIS-B: Proaktiv sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker i bygge-anlægsbranchen... 14 FAIS-D: Udvikling af sikkerhedskultur i vognmandsvirksomheder med godstransport... 18 FAIS-C: Bygge anlæg post doc.... 20 FAIS-E: Kulturbyggeri en etnologisk undersøgelse af sikkerhedskultur i godstransport (ph.d.-projekt)... 20 FAIS-F Industri ph.d.: Den kulturformende sikkerhedsorganisation... 20 Referenceliste... 22 2

Indledning FAIS er et tværinstitutionelt forskningsprojekt med deltagelse af Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning Sygehus og Forskningsenheden for Maritim Medicin. Projektet beskæftiger sig med forebyggelse af alvorlige ulykker i 3 brancher, der er karakteriseret ved høje ulykkesfrekvenser og mange alvorlige ulykker, nemlig bygge- og anlæg, godstransport og industri. Den hidtidige reaktive strategi i ulykkesforebyggelsen, hvor fokus hovedsageligt har været på ulykkerne når de er sket, har især vist sig at være utilstrækkelig i disse brancher. Især bygge og anlæg samt godstransport er brancher der er karakteriseret af hyppige ændringer i arbejdssituationen og i arbejdsrisici. Der er derfor brug for tilgange til at forebygge ulykker i disse brancher der i højere grad er på forkant med risikosituationerne i branchen. Projektets nyhedsværdi er derfor knyttet til udvikling, implementering og vurdering af effekten af proaktive former for ulykkesforebyggelse. Der vil således blive udviklet proaktive tiltag, dels i form af konkrete ændringer i den fysiske og organisatoriske sikkerhed, og dels positive ændringer i sikkerhedskultur i virksomheder inden for de 3 brancher. Projektet består af et hovedprojekt samt en antal delprojekter. Projektets overordnede formål er vist i boksen nedenfor, og de specificerede formål for de enkelte delprojekter kan findes i de efterfølgende afsnit, hvor disse projekter er beskrevet. Hovedprojektets overordnede formål er at: Udvikle branche- og virksomhedstilpassede ændringstiltag, der kan reducere forekomsten af arbejdsulykker ved hjælp af proaktive strategier for sikkerhedsarbejdet. Afprøve forskellige typer af ændringstiltag i konkrete interventionsundersøgelser og vurdere forudsætninger og muligheder for en mere generel implementering af ændringstiltagene i de udvalgte brancher. Vurdere effekten af disse ændringstiltag på virksomhedernes sikkerhedsarbejde og udvikling af sikkerhedskulturen. I de senere års litteratur vedrørende forskning i interventioner, har det vist sig nødvendigt at skelne mellem 3 særskilte elementer i interventionsforskningen, dels udvikling af interventioner, dels gennemførelse af interventioner og endelig vurdering af effekterne (Goldenhar et al., 2001; Robson et al., 2001). Det er denne tredeling der afspejles i projektets overordnede formål, og ligeledes i FAIS-projektets metodiske ramme, som således udgøres af en faseopdelt interventionstilgang (Goldenhar, se Figur 1, næste side). Denne tilgang indeholder således følgende 3 faser: Fase I: Fase II: Fase III: Udvikling af interventioner til forebyggelse af arbejdsulykker gennem ændringer af sikkerhed og sikkerhedskultur Gennemførelse af interventionerne på deltagervirksomhederne Undersøge den effekt som interventionerne har på sikkerhed og arbejdsulykker, samt på de ansattes opfattelse af sikkerheden (sikkerhedsklima) Denne rapport omhandler Fase I af dette forløb, nemlig udvikling af interventioner til forebyggelse af arbejdsulykker. I det følgende vil vi beskrive overvejelserne over, hvordan denne første fase af 3

projektet vil blive gennemført, herunder teorier og metoder som danner baggrund for udviklingen af interventioner i de tre brancher. Figur 1 Interventionsforskningsfaser & Forståelsesramme Vurdering af intervention Gennemførelse af intervention 1. Samle baggrunds Information Udvikling af intervention 2. Udvikle partnerskab 5. Rapportere og dissiminere 4. Udføre/ Færdiggøre Arbejdet 3. Vælge metoder og designs Udvikling af interventioner Det er et udgangspunkt for dette projekt, at indsatser der vedrører de organisatoriske, sociale og adfærdsmæssige aspekter af virksomhedernes sikkerhedsarbejde må tilpasses virksomhedernes aktuelle situation og måde der arbejdes med sikkerhed på. Det er ligeledes erfaringerne fra international forskning i ændringstiltag på virksomheder, at disse må tage højde for disse virksomheders måde at organisere sig på og på de perspektiver som ledelse og medarbejdere har på sikkerhed og arbejdsmiljø. Hvis der ikke tages højde for disse forhold er det meget sandsynligt at ændringstiltag ikke har store chancer for at blive implementeret. Man kan altså ikke som udgangspunkt regne med at interventioner der har virket i en type af produktion, også vil være effektiv i andre typer af produktion. Denne erkendelse har sat fokus på forskning i udviklingen af interventioner, altså forskning i hvilke ændringstiltag der er relevante og mulige i bestemte brancher. Det kræver altså en selvstændig forskningsindsats at finde ud af hvilke indsatser der er behov for og som er mulige at indføre, og som kan accepteres af de folk der arbejder i de pågældende områder hvor interventionen retter sig mod. Det har derfor været temaet for det første af tre seminarer i FAIS 4

projektet at diskutere: Hvilke strategier og tiltag er de mest realistiske set i forhold til virksomhedernes nuværende sikkerhedsniveau og arbejdsmiljøarbejde? I forhold til det tema er der en række grundlæggende spørgsmål, som man kan stille i forhold til udvikling af interventioner (Goldenhar et al., 2001), og vi har på baggrund af de spørgsmål der er foreslået af Linda Goldenhar og kolleger tilpasset dem til FAIS projektet: 1. Hvilke ændringer er nødvendige for at forbedre sikkerheden i de udvalgte brancher i FAIS projektet? 2. Hvad er den bedste måde at gennemføre sådanne ændringer? 3. Hvilke principper eller teorier fra ulykkesforskningen kunne være anvendelige i disse brancher? 4. Hvilke barrierer hindrer at de ønskede ændringer kan gennemføres? 5. I hvilket omfang er der forståelse i målgruppen, dels for behovet for ændringer og dels for de foreslåede ændringer? Der vil ikke blive givet udførligt svar på alle disse spørgsmål i denne rapport, da det bliver en del af det videre forskningsforløb at få disse spørgsmål yderligere belyst i forhold til de udvalgte brancher. Men i det følgende vil de foreløbige overvejelser som danner grundlag for udvikling af interventioner i FAIS projektet blive gennemgået, dels mere overordnet i dette og næste kapitel, og dels set i forhold til de enkelte delprojekter som bliver præsenteret i de efterfølgende kapitler. Denne rapport dokumenterer således FAIS projektets læringsproces i arbejdet med udvikling af branche- og virksomhedstilpassede interventioner i sikkerhedskultur. Udviklingsarbejdet er centreret om et seminar (Seminar I) med sikkerhedsforskeren Dov Zohar, som blev arrangeret som det første af 3 seminarer i FAIS projektet. I det følgende beskrives kort de grundlæggende overvejelser der ligger bag FAIS projektets problemstilling samt de principper og teoretiske positioner vi tager udgangspunkt i. Derefter præsenteres de teorier og principper, som danner baggrund for Dov Zohars forskning i interventioner i sikkerhed, som den blev præsenteret på første FAIS seminar. I de følgende afsnit beskrives, hvordan disse principper har inspireret arbejdet med udvikling af målemetoder og interventioner i de enkelte FAIS-delprojekter. Et engelsk resume og evaluering af selve seminaret findes sidst i rapporten sammen med en kopi at de overheads der blev præsenteret ved seminaret. Desuden er der korte resumeer af Nordiske sikkerhedskulturprojekter der blev præsenteret ved seminaret. Baggrund for udvikling af interventioner i FAIS Baggrunden for projektet er at mange arbejdspladser gennem tekniske forbedringer (afskærmning, sikkerhedsudstyr mm) har opnået en betydelig forebyggelse af arbejdsulykker, men det er næppe muligt at komme væsentligt videre ad denne vej. FAIS-projektet har som grundlæggende antagelse at etablering af en højtudviklet sikkerhedskultur er en effektiv vej til at opnå varige forbedringer især på arbejdspladser med hyppige og hurtige skift i risikosituationer, som f.eks. på byggepladser. Dette er i tråd med Hale & Hovden (1998), der argumenterer for nødvendigheden af 3. generations sikkerhed, hvor forbedringer især skal opnås ved at fokusere på design, virksomhedens organisation og sikkerhedskulturen. 5

Sikkerhedskultur Den sikkerhedskulturelle tilgang til forebyggelse af arbejdsulykker er endnu ikke fuldt udviklet hverken teoretisk eller empirisk, og der eksisterer hverken en generel konsensus om, hvordan sikkerhedskultur skal defineres, eller i hvilken udstrækning sikkerhedskultur kan påvirkes. Der er principielt to retninger, som hidtil har præget forskningen i sikkerhedskultur: Den ene retning f.eks. Pidgeon (1991, 1998) anskuer sikkerhedskultur dels som et kulturelt, kognitivt system, der lægger vægt på den mening og betydning, der dannes i et dynamisk samspil mellem individerne i en organisation, og som fostrer distinkte kulturelle forståelser af farer i arbejdsmiljøet og distinkte forklaringsmodeller for, hvordan og hvorfor ulykker sker. Denne retning anskuer ikke kultur som en helhed, men argumenterer for at der ikke kan være konsensus omkring alle værdier og anskuelser, og ser kultur i et differentieringsperspektiv (Joanne Martin, 1992). Organisationen er en kultur der ikke kan styres. Den anden retning f.eks. Hofsteede (1994), Schein (1985) anskuer sikkerhedskultur mere adfærdsbetonet. Denne retning antager, at den kollektive praksis er afhængig af organisatoriske karakteristika som strukturer og systemer, og at den kollektive praksis kan påvirkes i mere eller mindre forudsigelige retninger ved at ændre disse strukturer og systemer. To metaanalyser har samlet en del empirisk belæg for rigtigheden af sidstnævnte retning (Gaustello, 1993; Lund og Årø, 2004). FAIS projektet ser ikke disse to retninger som modsætninger, men nærmere som en mulighed for at forklare forskellige facetter af et komplekst begreb sikkerhedskultur der omfatter såvel kognitive og symbolske (f.eks. opfattelser og holdninger) som adfærdsmæssige (f.eks. vaner og rutiner) aspekter. Et andet karakteristika for denne retning er at organisationen som helhed har en kultur, og der tilmed kan påvirkes og til en vis grad styres. Schein åbner dog op for at forskellige grupper i en organisation kan have forskellige kulturer, men anser det samtidigt for meningsløst at bruge dette begreb, hvis kultur ikke er en integreret del af de studerede enheder og som alle medlemmer er enige om (Richter & Koch, 2003). I denne forståelse kommer Scheins kulturbegreb tæt på den forståelse, som Zohar tillægger sikkerhedsklima, i forhold til at det er en social konstruktion, der skabes i interaktion som bliver en fælles forståelse af klima for den pågældende gruppe. Samtidig kan der godt være forskelle mellem disse grupper inden for samme virksomhed. Se diskussionen af Zohar i næste kapitel. Sikkerhedsklima Forskning inden for sikkerhedsklima og forebyggelse af arbejdsulykker peger på 2 væsentlige faktorer for succes på området: ledelsens engagement og medarbejderinvolvering (Dedobbeleer og Béland, 1998). Ledelsens engagement er den enkeltstående mest betydende faktor. Det gælder ikke mindst topledelsens opbakning, men også ledere på lavere niveauer, der både i holdning og handling skal signalere vigtigheden af sikkerhed (Flin, 2003). Zohar (2002) har vist, at opfattelser af sikkerhedsklima (hos ansatte såvel som ledere) kan prædiktere ulykkesforekomst. Zohar har fulgt op med en succesfuld ledelses-baseret intervention, hvor mellemledere fik ugentlig feedback på ulykkesepisoder, og hvor den øverste ledelse gjorde prioritering af sikkerhed til et eksplicit mål. Ulykkesforebyggelse har traditionelt fokuseret på analyse af stedfundne ulykker og de umiddelbare årsager omkring ulykken såkaldt reaktiv ulykkesforebyggelse. De senere års studier tyder dog på en større og mere vedvarende effekt opnås ved en proaktiv tilgang, der ligeledes inkluderer positiv 6

feedback til de ansatte som en motivations skabende faktor (Shaw og Blewett, 1995; Saarela et all, 1989). Projektets design Projektets forløb er orienteret omkring 3 seminarer, der knytter sig til disse faser. Formålet med seminarerne er at forholde sig til de overordnede forskningsspørgsmål og at sikre en viden overførsel og inspiration mellem delprojekterne. 1 år inde i projektperioden, vil der blive afholdt et udviklingsseminar. I projektets 2. år vil der blive afholdt et implementeringsseminar, hvor erfaringerne med implementering af interventioner vil være temaet. Det 3. år afholdes et evalueringsseminar. Nærværende rapport samler op på det første af disse 3 seminarer, der blev afholdt d. 15-11-2005 til d. 18-11-2005 under ledelse af den internationalt anerkendte ulykkesforsker Dov Zohar. FAISs organisatorisk struktur o FAIS-A: Hovedprojektet o FAIS-B: Proaktiv sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker i byggeanlægsbranchen o FAIS-C: Man er sin egen sikkerhedsmand en antropologisk analyse af viden og dens konsekvenser for sikkerhed på en byggeplads (Post doc forløb) o FAIS-D: Udvikling af sikkerhedskultur i vognmandsvirksomheder med godstransport o FAIS-E: Kulturbyggeri en etnologisk undersøgelse af sikkerhedskultur i godstransport (ph.d.-projekt) o FAIS-F: Den kulturformende sikkerhedsorganisation (ph.d.-projekt) 7

Delprojekternes bidrag til hovedprojektets seminarer og forskningsspørgsmål: Projekter Hoved projekt Overordnede Forsknings spørgsmål: Projekt B: Bygge & anlæg Projekt C: Bygge & anlæg, post doc. Projekt D: Transport Projekt E: Transport, ph.d. Projekt F: Industri, ph.d. Seminar I: Udvikle branche- og virksomhedstilpassede ændringstiltag Hvilke strategier og tiltag er de mest realistiske set i forhold til virksomhedernes nuværende sikkerhedsniveau og arbejdsmiljøarbejde? Kan principper om proaktive sikkerhedsmål og positiv feedback overføres til bygge og anlægsbranchen? Hvordan oplever byggepladsens aktører myndighedsrollen i forbindelse med tilsynsbesøg? Hvilke proaktive strategier er mulige for sikkerhedsarbejdet i transportvirksomheder? Er sikkerhedskultur/sikkerhedsklima baserede interventioner velegnede i transport branchen? Interaktionsmønstre i sikkerhedsarbejdet strategier for ændringer 8

Baggrund for Zohar seminar Den israelske ulykkesforsker professor Dov Zohar, som for tiden arbejder som professor på Universitetet i Toronto, er international anerkendt og har lavet interventionsforskning siden 1980 (Zohar, 1980), og var en af de allerførste der introducerede sikkerhedsklimabegrebet. Han har ligeledes forsøgt at afklare den konceptuelle uklarhed mellem kultur og klima begrebet. Det er derfor en stor gevinst for FAIS projektet at der var mulighed at afholde et seminar med Dov Zohar, som introduktion til projektet. Zohars erfaringer med operationalisering af sikkerhedsklima gennem de sidste 20 år stammer fra især industrier og lande hvor der er en mere top-down ledelsestilgang, som er kendetegnet af en mere hierarkisk organisering, arbejdsdeling, veldefineret magtstruktur og velafgrænsede grupper. De to andre brancher vi beskæftiger os med bygge & anlæg samt transport tillige i en dansk sammenhæng er på flere punkter anderledes struktureret, sådan at det må forventes at de teorier og metodiske værktøjer som Zohar har udviklet ikke er direkte anvendelige, men at de må tilpasses. Blandt andet må organisering arbejdet i disse brancher samt en højere grad af medarbejderinddragelse i de skandinaviske lande tages i betragtning, da dette adskiller sig fra de Nordamerikanske virksomheder samt de militære og civile organisationer han har studeret i Israel. Der er derfor ingen tvivl om at Zohars erfaringer kan give betydelig inspiration til udvikling af mere velafgrænsede og målrettede interventioner i sikkerhed og sikkerhedsklima, som både i praksis og i forhold til at de forskningsmæssige formål formentlig kan skabe mere klare resultater. Zohars model for ledelsesorienteret intervention i sikkerhedsklima Zohars mål med seminaret var at adressere den begrebs- og metodemæssige uklarhed, som præger forskning i sikkerhedskultur. Uklarheden skyldes dels det forhold at mange forskere ikke skelner mellem sikkerhedskultur og sikkerhedsklima, dels at forskere anvender en række forskellige måleparametre og skalaer uden at specificere de teoretiske antagelser der ligger bag udvælgelsen. Det gennemgående tema i Zohars seminar var således at der skal være konsistens og logik i de teoretiske antagelser forskeren har, de metoder han vælger og interventionsdesign. Endeligt adskiller Zohars tilgang sig på et andet væsentligt punkt, idet han har foreslået at sikkerhedsklima undersøgelser må rette sig mod specifikke aspekter, i stedet for at udvikle globale klima mål for organisationer. Teori Zohar har ikke sat sikkerhedskultur på begreb. Han har afgrænset sin forskning til en del af kulturen, der nemmere lader sig afgrænse; sikkerhedsklima. Sikkerhedsklima definerer han som En konsensus om sådan som vi gør her (the way things are around here). Det vil sige fælles opfattelser af personalepolitik, procedurer og praksis i organisationen (policies, procedures, practices). Men det er ikke de formelle politikker (det de siger de gør), men netop mellemledernes praksis (det de gør), der danner udgangspunkt for Zohars klimamåle, det er den relative prioritering af sikkerhed i forhold til produktion, eller den sande prioritering af sikkerheden. 9

Zohar har formuleret en række hypoteser og teoretiske antagelser ud fra psykologisk management litteratur (f.eks. Stajkovic & Luthans, 1997). Hans antagelser skal ikke rejse spørgsmål, men dirigere handlinger, hvorfor antagelserne optræder som fakta, dvs. som kumulativ videnskab. Han havde derfor valgt et citat af aktionsforskningens fader, Lewin (1951), som motto for seminaret. There is nothing more practical than a good theory ( Der er ikke noget så praktisk som en god teori ). 3 væsentlige forudsætninger Fokus på ledelsen: Ledelsen spiller en væsentlig rolle i at skabe sikkerhedsklimaet, da de har det objektive ansvar for sikkerhed. De råder også over de stærkeste incitamenter f.eks. akkord, hyre og fyre, anerkendelse (predictive social recognition), feedback og belønning Virkeligheden er en social konstruktion: Da mennesket dagligt omdefinerer sine opfattelser af verden, kan disse opfattelser konstrueres, manipuleres, ændres. Og bliver det dagligt. (sense-making) (Weick, 1993). Når forskere og ledere bevidst søger at påvirke disse opfattelser (klimaet) betegnes det active sense-making. I den sammenhæng er det væsentlige, at personer ikke har en indbygget (psykologisk) standard for sikkerhed, men at der netop er tale om at den konstrueres socialt - i den daglige interaktion med kolleger og med ledere. Derfor kan opfattelser af hvordan sikkerhed skal prioriteres også ændres i en intervention. Ledelsens dilemma: Ledere er splittet mellem produktions og personalemæssige krav. Oversat til sikkerhedsarbejde kan lederen være splittet mellem produktionshastighed og sikkerhed. Ydermere vinder kortsigtede mål over langsigtede. Det gør at medarbejderne kan møde skiftende og modstridende prioriteringer af virksomhedens sikkerhedspolitikker og praksiser. Produktion Sikkerhed Pilen repræsenterer medarbejdernes opfattelse af ledelsens sande prioritering af sikkerhed i forhold til produktion. Hvis pilen vipper op mod produktion så er der tale om en relativ prioritering af produktion set i forhold til sikkerhed. Medarbejdernes opfattelse bliver konstrueret på baggrund af situationer eller hændelser, hvor lederen må gå ind og prioritere. Disse løbende prioriteringer efterlader et fælles indtryk af hvilken prioritering sikkerhed har, for eksempel hvis ledere gentagne 10

gange lader sikkerhedsprocedurer afhænge af produktionspres, så vil medarbejdere slutte at sikkerhed har lav prioritet i de situationer. Præmisser for måling af sikkerhedsklima: Det bedste middel til at afdække uoverensstemmelser i personalepolitik og praksis er at spørge på en måde der afdækker de sande prioriteringer og afslører diskrepans mellem virkelige og udtrykte prioriteringer (fx ved hjælp af the parsimony principle = sparsomlighedsprincippet jo enklere udtrykt jo bedre) Medarbejdernes opfattelse af sikkerhedsklimaet, afspejler ledelsens virkelige prioriteringer. De daglige valg og beslutninger er kernen i (sikkerheds) ledelse. Handlinger kan registreres i form af mønstre: Der må skelnes mellem faktiske handlinger (det de gør) og gode intentioner (det de siger de gør). Derfor må de faktiske handlinger registreres i form af handlingsmønstre. Derefter kan forskeren registrere hvilken faktisk prioritering af sikkerhed, handlingsmønstret afspejler. Indholdet af de daglige ordvekslinger afslører den faktiske prioritering mellem sikkerhed og produktionshastighed og hvilken type handlinger der belønnes. Et sikkerhedsklima skabes og transformeres dagligt gennem medarbejdernes vurdering af lederens handlings- og ordvekslingsmønstre. Metodiske forudsætninger Analyseniveau: Idet medarbejdere skelner mellem de procedurer topledelsen indfører og den måde mellemledere forvalter dem på, bør forskere måle og analysere både på det organisatoriske og gruppe niveau. Men ikke på individ niveau. Intervention De følgende teoretiske præmisser for Zohars interventionsstrategi er baseret på basal psykologisk reinforcement (belønning) teori. Lederen må arbejde imod en generel menneskelig tendens til usikker adfærd (fordi kortsigtede mål vinder over langsigtede) Ved at definere sikkerhed positivt, som en fortløbende proces af sikre arbejdsprocesser i stedet for en negativ definition (fravær af ulykker) kan sikkerhedsbegrebet operationaliseres. Arbejdspladsen må tilbyde hyppige og øjeblikkelige incitamenter for sikker adfærd, for at modsvare den øjeblikkelige fordel i usikker adfærd. De bedste incitamenter er personlig anerkendelse og feedback. Anerkendelsen må være i overensstemmelse med de ansattes forventninger - rimelig belønning man kan ikke kun anerkende for anerkendelsens skyld ikke i længden. Derfor anbefaler Zohar en ledelsesbaserede sikkerheds intervention. Den består i at der udarbejdes en tjekliste over hvad sikre arbejdsprocesser er, de faktiske arbejdsprocesser registreres via vilkårlig observation og resultatet forelægges lederen ugentligt (fordi what gets measured gets managed ). 11

Samtidig registreres antallet af ordvekslinger mellem leder og medarbejdere der handler om sikkerhed og resultaterne forelægges lederen. Endelig trænes lederen i at adressere sikkerhed. Det er de naturlige enheder i organisationen der undersøges i det, de forudsætter at sikkerhedsklima udvikler sig i de enkelte grupper i relation til de daglige arbejdsopgaver. Zohar betegner sikkerhedsklima som en emergent property, det vil sige, en egenskab der er under stadig dannelse og udvikling, og som karakteriserer en gruppe (Zohar, 2003). Den er altså ikke planlagt eller vedtaget, men ændrer og udvikler sig hele tiden i og med der handles og drages erfaringer med sikkerheden i gruppen, eller den analyseenhed der nu er tale om (organisation, afdeling, arbejdsgruppe, sjak osv.). Men hvordan måles så dette sikkerhedsklima? Dette gøres ved at aggregere individuelle opfattelser til den nødvendige analyseenhed, og at anvende gennemsnittet (the mean) til at repræsentere klimaet for den enhed. Forskningen har til dato identificeret tre valideringskriterier for aggregerede opfattelser (af sikkerhedsklima): Homogenitet i opfattelser indenfor analyseenheden (gruppe, afdeling, organisation o.lign.) Variation mellem analyseenheder Den analyserede enhed skal reflektere virkelige sociale grupperinger Dette er i modsætning til et psykologisk klima perspektiv hvor individer der deler samme opfattelse af sikkerhed bliver sat i samme klynge (cluster), selv om de aldrig har mødt hinanden i virkeligheden. Man tager altså udgangspunkt i naturlige grupper, da det er i disse grupper der dannes fælles opfattelser af sikkerhed, gennem den daglige håndtering af arbejdsopgaver og sikkerhed, samt interaktion med arbejdsleder, hvorved der i denne gruppe dannes standarder og normer for hvordan sikkerheden skal håndteres. På baggrund heraf konkluderer Zohar at (sikkerheds)klima kan beskrives ved hjælp af to afhængige parametre: (a) Styrken af sikkerhedsklimaet (fra svag til stærkt) (b) Niveauet for sikkerhedsklimaet (lavt til højt) Et sikkerhedsklimas styrke er udtryk for den grad af enighed, der er mellem folkene, om opfattelse og prioritering af sikkerhed, og det kan, for eksempel, være stor enighed om at det har lav prioritet eller stor enighed om at det har høj prioritet, eller at der er stor uenighed, så nogen prioriterer det og andre gør slet ikke. Et sikkerhedsklimas niveau er så på den anden side udtryk for hvor stor støtte der er til sikkerhed på arbejdspladsen, altså hvor højt prioriteret det er (the climate mean). Gennemsnitligt kan der godt være pæn opbakning fra medarbejderne om en sikkerhedsstandard (højt niveau af sikkerhedsklima), men det viser sig ved nærmere eftersyn at en gruppe af medarbejdere giver stor opbakning, og at en anden gruppe slet ikke giver opbakning til en bestemt sikkerhedsstandard, eller endog grupperne er meget spredt med hensyn til opbakning (svagt sikkerhedsklima). [kommentar JD: det var sådan jeg forstod det!] 12

Definition af sikkerhedsklima. Zohars definition af sikkerhedsklima adskiller sig fra andre definitioner ved at han relaterer den til virksomhedens vedtagne politikker vedrørende sikkerhed, hvorved den bliver relativ i forhold til den enkelte virksomhed. Dette er i modsætning til skalaer mv. som etablerer universelle skalaer. safety climate relates to shared perceptions with regard to safety policies, procedures, and practices (Zohar, 2003). Zohars vigtigste pointer i forhold til FAIS Teoretiske pointer: Begrebsafklaring (klima/kultur) Metodemæssige pointer: Scoring af interaktioner Spørgeskema præcisering af reference Interventionsmæssige pointer: Ledelsesbaseret intervention Korte men intense interventionsperioder Sparring med ledelse Zohar-seminarets påvirkning af FAIS og de enkelte delprojekter I de nedenstående afsnit opsummeres de enkelte FAIS delprojekter, og hvordan ovenstående pointer er blevet tilpasset i FAIS-projektet. 13

FAIS-B: Proaktiv sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker i byggeanlægsbranchen Indledning Bygge og anlæg er en af de brancher, der har den højeste ulykkeshyppighed, herunder alvorlige arbejdsulykker og dødsulykker (Arbejdstilsynet, 2004). Data fra Arbejdstilsynets projekt om virksomhedsovervågning (VOV-projektet) tyder tillige på, at bygge og anlægsvirksomheders indsats i sikkerhedsarbejdet er mindre proaktivt, set i forhold til virksomheder i andre risiko brancher (Mikkelsen, Dyreborg og Spangenberg, 2003). Samlet set udgør dette et stort forebyggelsespotentiale for ulykker i branchen. Et centralt aspekt i Zohars teoretiske tilgang er at skelne mellem de formelle politikker (det de siger de gør), og de faktiske politikker, det vil sige arbejdsledernes praksis (det de gør). Som omtalt i forrige afsnit, er det den relative prioritering af sikkerhed i forhold til produktion, eller den sande prioritering af sikkerheden, som danner udgangspunkt for Zohars klimamåle. Sikkerhedsklima refererer således til den praktiske (og sande) prioritering af sikkerhed, til forskel fra de formelle regler og procedurer. Denne problemstilling er yderligere interessant, set i forhold til den diskussion der har været omkring misforholdet mellem arbejdsmiljøcertificeringen af virksomhederne og den faktiske standard, der er blevet observeret i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Men denne tilgang bærer også interessante aspekter med sig, set i forhold til de igangværende forsøg på en højere grad af medarbejderinddragelse på byggepladser i relation til Byg-Sol projektet, som køres på en og måske to af de byggepladser der er med i projektet. Dels kan det betyde en stærkere forankring af beslutninger på pladsen, også i relation til virksomhedens sikkerhedspolitik, og dels at medarbejdernes inddragelse på fællesmøder og lignende fungerer som en ekstra mulighed for feedback til medarbejderne og ledelse på samme tid. Dette sidste må så tænkes med ind i den samlede interventionsmodel, som beskrevet nedenfor. Baggrund Hurtig og løbende feedback om sikkerhedsforhold er især vigtig på temporære byggepladser (Mitchel, 2000), og er generelt et vigtigt element i den løbende monitorering af beslutningsprocesser (Kjellén, 2000). Intensiv og positiv feedback har en meget gunstig indflydelse på motivation og engagement i sikkerhedsarbejdet, set i modsætning til negativ feedback (opgørelser af arbejdsulykker) i traditionel ulykkesforebyggelse (Shaw and Blewet, 1995; Blewet and Shaw, 1997; Trethewy et al, 2000). En stor finsk undersøgelse af 305 byggepladser, der kombinerede resultater fra ugentlige sikkerhedsrunderinger af det fysiske sikkerhedsniveau med positiv feedback, viste, at der var en signifikant sammenhæng mellem det observerede sikkerhedsindeks og ulykkesincidencen (Laitinen et al, 1999). Et forløbsstudie, ligeledes på byggepladser, viste tillige betydelige forbedringer over tid af sikkerhedsindekset (50 %), ved brug af målsætninger og positiv feedback (Laitinen et al, 1996). På følgende side er en model af hvordan Zohars erfaringer med operationalisering af sikkerhedsklima stammer hovedsagelig fra den amerikanske industri. En branche der er kendetegnet af hierarkisk organisering, arbejdsdeling, veldefineret magtstruktur og velafgrænsede grupper. Byggebranchen i Danmark har de samme strukturer, men er desuden kendetegnet ved at grupperne (sjakkene) i høj grad er selvstyrende i det 14

daglige arbejde. På den anden side kan Zohars tilgang have særlig stor effekt i brancher hvor opgaverne skifter og der ikke foreligger velbeskrevne procedurer, fordi det i relation til sådanne arbejdsopgaver kan være endnu mere udslagsgivende hvordan arbejdsledere (formænd) agerer og dermed for deres påvirkning af sikkerhedsadfærden i de sjak de har ansvar for. Forskning inden for sikkerhedskultur og forebyggelse af arbejdsulykker i de skandinaviske lande understøtter vigtigheden af ledelsens engagement, men peger herudover på en anden væsentlig faktor for succes på området: Medarbejderinvolvering. FAIS delprojekt B skal videreudvikles under hensyntagen til begge faktorer. Forandringsprocesser igangsættes ved brug af dialogmøder og positiv feedback med fokus på proaktive sikkerheds mål. Det metodiske grundlag udgøres dels af kvantitative metoder til at måle den fysiske og organisatoriske sikkerhed, samt sikkerhedsklima, og dels af kvalitative metoder til at afdække temaer i sikkerhedskultur gennem semi-strukturerede gruppeinterviews (Kvale 1997). På dialogmøderne tages centrale sikkerhedstemaer op mellem forskerne og deltagere fra byggepladserne. Mål for organisatorisk sikkerhed etableres på baggrund af sikkerhedsaudit, mål for fysisk sikkerhed etableres på baggrund af sikkerhedsrundering, og som mål for sikkerhedskultur anvendes skalaer fra spørgeskema. Metodiske refleksioner Den metodiske ramme for interventionsprojektet beskrevet ovenfor er fastholdt dog med den ændring at udviklingsseminaret blev afholdt i forbindelse med projektstart. Vi har fulgt Zohars anbefaling om en ledelsesbaserede sikkerhedsintervention ( Leadership based Safety Intervention ), som beskrevet i denne rapports generelle afsnit. Det metodiske grundlag for interventionen består derfor primært i kvalitative metoder til analyse af den fysiske sikkerhed (f.eks. sikkerhedsindeks baseret på rundering) samt registrering af den daglige fokus på sikkerhed (f.eks. i form af antal samtaler mellem ledelse og arbejdere om sikkerhed). Desuden analyseres sikkerhedskultur temaer med relation til Zohars intervention med udgangspunkt i et spørgeskema, som inkluderer Zohars skalaer. Egentlige sikkerhedsaudits indgår ikke i Zohars interventionsmetode. Interventionsplaner før seminar Formålet med interventionen er dels at afprøve ændringstiltag til proaktiv forebyggelse af alvorlige ulykker, og dels at undersøge hvordan sikkerhedskultur kan udvikles og fastholdes på byggepladser, som er temporære arbejdssteder med sikkerhedsforhold, der ændres i betydelig grad gennem byggeriets forskellige faser. Interventionen vil bygge på metoder til tidlig risiko-identifikation, og princippet om hurtig og positiv feedback om risiko- og sikkerhedsforhold, sådan at en risikabel udvikling kan tages i opløbet. Der er i ansøgningen taget udgangspunkt i et interventionsdesign med følgende faser: Fase I: Projektet igangsættes og der etableres baseline målinger. 15

Fase II: Der gennemføres en række dialogmøder med arbejdssjak og mellemledere på byggepladsen for at kortlægge behov for ændringer i sikkerhed og formulering af proaktive sikkerheds mål. Fase III: Interventioner sættes i værk på byggepladsen og resultater formidles via dialogmøder og løbende positiv feedback om ændringer i den fysiske og organisatoriske sikkerhed. Fase IV: Baseline målinger gentages og resultatet af implementeringen vurderes på baggrund af viden om implementeringsprocessen. Fase V: Læring fra projekt virksomhederne til resten af branchens virksomheder. Som det fremgår af ovenstående faseplan er det specifikke indhold i interventionen ikke fastlagt på ansøgningstidspunktet, men skal udvikles under projektet i samarbejde med entreprenørens ansatte. Nuværende interventionsplaner De nuværende interventionsplaner tager udgangspunkt i Zohars anbefaling, idet der desuden er lagt vægt på medarbejder involvering i form af feedback og coaching til arbejdere i sjakkene. Følgende fire hovedaktiviteter gennemføres hver uge på byggepladsen i en periode på fra 6 til 12 måneder, mens henholdsvis jordarbejderne, betonarbejderne (råhuset) og aptering pågår. Sikkerhedsrunder: Mønsterrunder med registrering af sikkerhedsstatus for udvalgte temaer (grøn, gul eller rød markering samt sikkerhedsindeks). Runderne gennemføres mindst en gang om ugen af sikkerhedskoordinator med deltagelse af forsker. Samtale (feedback og coaching) vedrørende sikkerhed: Samtale med bl.a. produktionsleder, formænd og arbejdere vedrørende sikkerhed gennemføres af sikkerhedskoordinator og forsker dels på ugentligt fællesmøde, dels individuelt ved lejlighed. Opfølgning på samtale om sikkerhed: Antal samtaler i ugens løb om sikkerhed mellem formænd og arbejdere estimeres af sikkerhedskoordinator og forsker via samtale med tilfældigt udvalgte arbejdere. Opfølgning af arbejdsulykker: Der foretages løbende registrering af alle ulykker med personskade uafhængig af fraværslængden, samt evt. af nærved ulykker. Desuden registreres antal af arbejdstimer på byggepladsen i perioden. Hypotesen er således lidt bredere i sin formulering sammenlignet med Zohar: Gennemførelse af sikkerhedsrunder med efterfølgende samtale (feedback og coaching) med formænd og sjak om sikkerhed på bl.a. ugentlige fællesmøder vil medføre flere drøftelser vedrørende sikkerhed (større fokus på sikkerhed i dagligdagen) og herigennem føre til dels en forbedring af sikkerhedsstatus på byggepladsen (færre gule og røde markeringer samt højere sikkerhedsindeks), dels et fald i antallet af arbejdsulykker og nærved ulykker på byggepladsen over tid. 16

Der er foreløbig indgået aftale med NCC om at gennemføre interventionen i løbet af 2005 på NCCs byggeplads beliggende Bispebjerg Bakke 20 (BB 20). Herudover planlægges interventionen gennemført på tilsvarende byggeplads i Jylland. 17

FAIS-D: Udvikling af sikkerhedskultur i vognmandsvirksomheder med godstransport Transport af gods er generelt forbundet med en høj forekomst af alvorlige arbejdsulykker. Forekomst af knoglebrud var fx ca. 80 % hyppigere i gods transport branchen sammenlignet med gennemsnittet af ulykkesanmeldelser til Arbejdstilsynet i perioden 1997-2002 (beregning baseret på Arbejdstilsynet, 2003). Der er imidlertid ikke gennemført en systematisk og detaljeret analyse af risikosituationer ved anmeldte arbejdsulykker i vognmandsvirksomheder med godstransport. Ifølge en ældre analyse fra perioden 1993-96 (Arbejdstilsynets hjemmeside Vognmænd en vejviser til et bedre arbejdsmiljø ) har 95 % af de alvorlige arbejdsulykker anden årsag end trafik. F.eks. kommer chaufførerne til skade i snuble- og faldulykker i forbindelse med håndtering af gods. Data fra Arbejdstilsynets projekt om virksomhedsovervågning i 2001 viser, at kun 20 % af transportvirksomheder engager sig proaktivt i organisatorisk sikkerhed, og at 60 % er passive eller ignorerende overfor sikkerhed, hvilket er en høj andel af passivitet sammenlignet med andre brancher med høj risiko for arbejdsulykker (Mikkelsen, Dyreborg og Spangenberg, 2003). Det er på trods af gentagne indsatser for at forebygge arbejdsulykker inden for vognmandsvirksomheder med godstransport. Både Arbejdstilsynet og BAR Transport og Engros har stillet en række konkrete og detaljerede checklister og sikkerhedsprocedurer til rådighed for vognmandsvirksomheder. Det vides ikke, hvorvidt og hvordan disse checklister og sikkerhedsprocedurer bliver anvendt hos vognmandsvirksomheder. Der er derfor et stort behov for at fremme proaktivt sikkerhedsarbejde hos vognmandvirksomheder. Formålet med FAIS delprojekt D Transport er således at udvikle, afprøve og evaluere en ledelsesbaseret intervention med medarbejderinvolvering i udvikling af sikkerhedskultur i vognmandsvirksomheder. Metodiske refleksioner Zohars interventionsmetode går ud på, at eksterne konsulenter anvender coaching teknik med lederne for at øge både kvalitet og hyppigheden af ledernes kommunikation med medarbejderne vedrørende sikkerhedsrelaterede emner. Effekterne af interventionen opfølges gennem observation af medarbejders sikkerhedsrelaterede adfærd samt monitorering af lederens sikkerhedsrelaterede kommunikation med medarbejdere. Denne metode er blevet udviklet og anvendt hovedsageligt på fabrikker, hvor medarbejderne arbejder sammen ved arbejdsstationer, hvor lederen nemt kan holde opsyn og kommunikere med medarbejderne. Der er imidlertid stor forskel på transportbranchen og industrien både med hensyn til arbejdsforhold og kommunikationsmulighed mellem medarbejdere og ledere. I transportbranchen arbejder medarbejderne (chaufførerne) alene og langt fra virksomhedskontoret. De befinder på vej fra punkt a til punkt B eller på varelagre eller hos kunder. Begge steder er væsentlige for chaufførernes sikkerhed, idet det er en tredjepart der bestemmer hvilke forhold chaufføren må arbejde under når vognen lastes og aflastes. Derfor er det ikke muligt for arbejdsgiveren at holde opsyn med chaufførernes adfærd ligesom han ikke har indflydelse på en række sikkerhedsforhold, der angår hans ansatte på trods af at han er ansvarlig for deres sikkerhed. Det er derfor sjældent, at arbejdsgiveren er i direkte ( face to face ) kontakt med sine ansatte, hvilket gør at kommunikation forekommer sjældnere end Zohar observerede det i industribranchen. 18

Det er ikke muligt at anvende Zohars interventionsmetode i transportbranchen uden modificering. På seminaret indledte vi en diskussion af, hvordan Zohars interventionsmetode kan anvendes i transportbranchen. Diskussionen foregår stadigt og i takt med vores stigende branchekendskab vil vi have bedre muligheder for at modificere en Zohars erfaringer til en ledelsesbaseret intervention der er tilpasset transport branchen. En ting, som blev klart for projektgruppen er, at den kommunikation mellem ledelse og medarbejdere, som er en forudsætning for en ledelsesbaseret intervention, mangler i transportbranchen. Derfor må et interventionsprojekt i transportbranchen først arbejde på at skabe kommunikation mellem ledelse og medarbejderne. Et andet problem med anvendelse af Zohars interventionsmetode er, at det er svært at observere chaufførernes adfærd, da de arbejder på separate områder. Vi fik et forslag fra Zohar om at observationer kan foretages på steder, hvor de samles, f.eks., en vareterminal. Interventionsplaner før og efter seminaret Inden vi deltog i seminaret havde vi forestillet os interventionsperiode på 9 måneder samt 2 evalueringsrunder, en før interventionen (baseline) og en efter interventionen (effektevaluering). På seminaret har vi lært af Zohar, at en interventionsperiode ikke nødvendigvis skal være så lang. Vi blev også overbevist om, at det er vigtigt at følge op på effekterne af interventionen et stykke tid efter at interventionen er overstået. Derfor forestiller vi nu os en interventionsperiode på 3 måneder samt 3 evalueringsrunder, en før interventionen (baseline), straks efter interventionen (effektevaluering), og en 3 måneder efter at interventionen er overstået. 19

FAIS-C: Bygge anlæg post doc. Fra papiret til virkeligheden, en sociologisk analyse af hvordan sikkerhed fortolkes af byggepladsens aktører og myndigheder, og konsekvenser for sikkerhedshåndtering. Projektets formål. Det overordnede formål med projektet er at studere, hvilke konsekvenser det har for forebyggelse af alvorlige ulykker i Bygge- og anlægsbranchen, at forskellige forståelser af arbejdsulykker og sikkerhed gør sig gældende for henholdsvis aktørerne på byggepladsen og tilsynsmyndigheder. Det er et væsentligt perspektiv for projektet at undersøge på hvilket grundlag at der kan skabes et mere integreret samspil mellem myndigheder og virksomheder når det gælder forbedring af sikkerhed, herunder hvilken betydning myndighedsrollen har for påvirkningen af byggepladser til bedre sikkerhedsadfærd. Dette projekt er ikke etableret med henblik på at undersøge sikkerhedsklima, men i lyset af Zohar seminaret kan de problemstillinger der er rejst tilføje en dimension til projektet. Denne dimension drejer sig om den rolle som tilsynsmyndigheden har med hensyn til at påvirke det som Zohar kalder den sande prioritering af sikkerheden. Det er klart at Tilsynsmyndigheden vil medvirke til at den aktuelle overtrædelse blive rettet op, men i et præventivt sigte er det interessant om det i praksis ændrer på den faktiske prioritering af sikkerhed i forhold til produktion, og om det evt. har afsmittende effekt til andre områder på byggepladsen. Man kunne også i lyset af de problemstillinger der er rejst af Zohar, bl.a. den rolle som arbejdslederne (formændene) har overfor de timelønnede, se på hvordan et tilsynsbesøg påvirker arbejdsledernes prioritering. Det vil blive overvejet i den følgende projektperiode. FAIS-E: Kulturbyggeri en etnologisk undersøgelse af sikkerhedskultur i godstransport (ph.d.-projekt) Projektet har et anderledes fagligt ståsted end det Zohar repræsenterer. Og er desuden eksplorativt lagt an, hvor Zohar s seminar var handlingsanvisende. Det gør at den begrebsafklarende del af seminaret er relevant, men at de resterende to tredjedele er af marginal relevans. Ikke desto mindre var det meget lærerigt at deltage i seminaret, idet jeg lærte meget om sikkerhedsforskning ved at blive undervist af en så erfaren kapacitet på området som Zohar. FAIS-F Industri ph.d.: Den kulturformende sikkerhedsorganisation Zohar seminaret påvirkede delprojekt G på en række områder. Udover de mere generelle inspirationer og mindre justeringer, er der også helt konkrete ting, som er blevet opstartet/medtaget grundet Zohars inspiration, Teori Konceptuel klarhed mellem sikkerhedsklima og sikkerhedskultur 20

Som de vel nærmest gælder for alle projekterne var Zohar seminaret med til at fremhæve behovet for den klare konceptuelle skelnen og afgrænsning af de 2 begreber sikkerhedskultur og klima. Efter seminaret er der blevet arbejdet intenst på den begrebslige afklaring hvilket sandsynligvis vil være en vedvarende proces i resten af projektet. Metode Anvendelse af ESM-skemaer til at måle andelen af sikkerhedsinteraktioner Projektet handler om at ændre interaktionsmønstrene om sikkerhed i en organisation. Derfor er det vigtigt at have gode mål for disse, for at kunne måle forandringer over tid. Zohar havde i hans nyere forskningsprojekt arbejdet med en metode, hvor han ud fra et skema løbende lavede mini-interview med medarbejdere om deres interaktioner med deres nærmeste leder. Ud fra dette scores andelen af interaktioner, der har med sikkerhed at gøre, og dette anvendes af Zohar både som et mål, og som en del af interventionen. En lignende metode tænkes gennemført i nærværende projekt, hvor disse interaktionsmålinger skal anvendes som før-efter mål. Intervention Sparring og feedback til mellemledere Zohars interventioner er stort set alle baseret på feedback og sparring til mellemlederne. I nærværende projekt er der i interventionsfasens første del fokus på sikkerhedsorganisationen, og her vil en del af interventionen, være feedback og sparring med mellemlederen. Hvorvidt Zohars koncept kan tilpasses sikkerhedsrepræsentantens rolle, vil også forsøges afprøvet. 21

Referenceliste Arbejdstilsynet (2004) Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk. Arbejdstilsynet (2003) At-Vejledning F.0.5: Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder, december. Blewet V, Shaw A (1997): Best practice in OHS management, Sydney Dedobbeleer N, Béland F (1998) Is risk perception one of the dimensions of safety climate? In Feyer A, Williamson AM, Occupational Injury. Risk, prevention and intervention, Taylor & Francis, p. 73-81. Flin R (2003) Danger? Men at Work. Management Influence on Safety. Human Factors and Ergonomics in Manufacturing, v. 13 (4), s. 261-268. Gaustello SJ (1993). Do we really know how well our occupational accident prevention programs work? Safety Science, Vol. 16, 445-463. Goldenhar L M, LaMontagne A D, Katz T, Heaney C, and Landsbergis P. (2001) The intervention Research Process in Occupational Safety and Health: An Overview From the National Occupational Research Agenda Intervention Effectiveness Research Team. JOEM 43 7, 616-622. Hale AR, Hovden J (1998). Management and culture: the third age of safety. A review of approaches to organisational aspects of safety, health and environment, in Feyer A, Williamson AM, Occupational Injury. Risk, prevention and intervention, Taylor & Francis, p. 129 166. Hofstede G (1994). Cultures and Organizations: Intercultural Cooperation and its Importance for Survival, Harper Collins, London. Kjellén U (2000). Prevention of Accidents Through Experience Feedback, Taylor & Francis, London. Kvale S (1997). InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Laitinen H, Marjamäki M, Päivärinta K (1999). The validity of the TR safety observation method on building construction, Accident Analysis and Prevention 31, pp 463-472 Laitinen H, Ruohomäki I (1996). The effect of feedback and goal setting on safety performance at two construction sites. Safety Science 24, 61-73. Lewin K. (1951). Field theory in the social science. New York: Harper & Row Lund J, Aarø LE (2004). Accident prevention. Presentation of a model placing emphasis on human, structural and cultural factors. Safety Science 42, p. 271-324. Mikkelsen KL, Dyreborg J, Spangenberg S (2003). Måling af fremdriften i virksomheder for visionen: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker, samt skader blandt unge 18-23-årige Rapport over ulykkesdata. Arbejdsrapport, CASA analyse og Arbejdsmiljøinstituttet. Mitchel R (2000). Development of PPIs to monitor OHS performance in the Australian construction industry, Journal of Occupational Health and Safety Australia and New Zealand, 16(4): 325-331. Pidgeon N (1998) Safety culture: key theoretical issues, Work and Stress, vol 12, No. 3, p 202-216. Pidgeon N (1991) Safety culture and risk management in organizations, Journal of Cross-Cultural Psychology, vol 22, No 1, 129-140. 22

Richter, A & Koch, C (2004). Integration, differentiation and ambiguity in safety cultures. Safety Science, 42, 703-722. Robson L S, Shannon H S, Goldenhar L M, and Hale A R. (2001) Guide to Evaluating the Effectiveness of Strategies for Preventing Work Injuries - How to show whether a safety intervention really works. Publication No. 2001-119. USA/Canada, NIOSH, USA. Saarela KL, Saari J, Aaltonen MVP (1989). The effect of an informational safety campaign in the shipbuilding industry, Journal of Occupational Accident Research, vol. 10, p. 255-266. Shaw A & Blewett V (1995). Measuring performance in OHS: Using positive performance indicators, Journal of Occupational Health and Safety Australia, New Zealand, 11(4): 353-358. Stajkovic, AD & Luthans F. (1997). A meta-analysis of the effects of organizational behavior modification on task performance, 1975-95. Academy of Management Journal, 40, 1122-1149. Trethewy R, Cross J, Marosszeky M, Gavin I (2000). Safety measurement: a positive approach towards best practice, Journal of Occupational Health and Safety Australia, New Zealand, 16(3): 237 245. Weick, Karl E. (1993) Sensemaking in Organizations: Small Structures with Large Consequences. Sensemaking in organisation??? Two, 10-37. Zohar, Dov. (2003) Safety Climate: Conceptual and Measurement Issues. Quick, J. C. and Tetrick, L. E. Handbook of Occupational Health Psychology. 6, 123-142. Washington, DC, American Psykological Association. Zohar D. (2002). Modifying Supervisory Practices to Improve Subunit Safety: A Leadership-Based Intervention Model, Journal of Applied Psychology, v. 87, nr. 1, 156-163 Zohar D (1980). Safety climate in industrial organizations: Theoretical and implied implications. Journal of Applied Psychology, 65, 96-102. 23