Bærerskab, patienten som smittekilde!



Relaterede dokumenter
Bærerskab, patienten som smittekilde!

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

Antibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Resistente bakterier

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Afholdt d. 17. november 2016

Statens Serum Institut

Krig mod bakterier i munden

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Afholdt d. 4. december 2018

Temadag om infektionshygiejne. 22. november 2011

Hygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Krig mod bakterier i munden

Det mikrobiologiske svar

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Afholdt d. 4. juni 2019

Afholdt d. 23. maj 2019

Desinfektion risiko for resistens? Hvad er evidensen og hvordan fremtidssikrer vi?

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Netværks analyser af regionale udbrud

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation

Statens Serum Institut

Resistensudvikling globalt og nationalt

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Task Force for Reducing Hospital Acquired Infections Indicators and quality improvement

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Methicillinresistente Staphylococcus aureus MRSA

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

FLEXICULT SSI-URINKIT

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Afholdt d. 18. maj 2017

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Afholdt d. 18. maj 2017

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Afholdt d. 4. juni 2019

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Epidemiologi, forskning og udfordringer

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Antibiotikaresistens generelt

Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Resistente mikroorganismer

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Topikal behandling af impetigo

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014

Transkript:

Bærerskab, patienten som smittekilde! Den dagkirurgiske patient Regionalt hygiejnemøde for hygiejnesygeplejersker 4. marts 2015 PHØNIX Fremtidens hus for læring og udvikling i Odense Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Sygehus Lillebælt, Vejle Jens.kjoelseth.moeller@rsyd.dk

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad driver kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

Normalflora Balance mellem 10 13 humane celler 10 14 normalflora celler! Inficeret: en dyrkningspositiv person, som udviser tegn og symptomer på infektion Koloniseret: en dyrkningspositiv person, som er uden tegn og symptomer på infektion JKM/2014

Hudensforsvarsmekanismer Physical Barrier Dry Acidic Sloughing Afstødning cells af celler! Toxic Lipids (Sebum) Lysozyme Normal Microbiota Skin Associated Lymphoid Tissue (SALT) (specific defense) IgG, IgA (specific defense) JKM/2014

Kolonisering immunologi? JKM/2014 A: immuntolerance og undertrykkelse af immunrespons tillader bærertilstand. B: antimikrobielle peptider (hbd-3) fremmer fjernelse af bakterier og hindrer kolonisation.

Protein A hos S. aureus Staphylococcus epidermidis Staphylococcus aureus JKM/2014

JKM/2014

Smittekilde/smitteveje Forebygge infektion Endogen smitte Exogen smitte JKM / 2004

Staphylococcus aureus kolonisering 40 hæmodialysepttpåmed. Afd. Fredericia i 2013: 10 (25% S. aureus næsebærere) Standard tal fra litteraturen: Gruppe Bærerskab i % Hæmodialyse-patienter 50 CAPD-patienter Type 1 diabetes IV-narkomaner Normal befolkning 20

Hvor kommer Staphylococcus aureus fra? Autogen infektion: - fra patienten selv Exogen infektion (krydsinfektion): - fra andre patienter ved direkte kontaktsmitte eller ved indirekte kontakt via personale Fra miljøet: - fra støv

Epidemiologi Persistent carriers have higher S. aureus loads and a higher risk of acquiring S. aureus infection J Clin Microbiol 1999; 37:3133 Nasal carriers who are also perineal carriers have higher S. aureus loads and disperse more S. aureus ICHE 2002; 23:495

Påvisning af MRSA ved screening Collins et al. Næsebærerskab: persistent 20% (12-30%) intermittent 30% (16-70%) non-carriage 50% (16-69%) J Clin Microbiol 1999;37:3133

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad driver kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

Faktorer af betydning for spredning af bakterier og kolonisation Overbelægning Hyppige kontakter Brug af antibiotika Huddefekter Kontaminerede overflader og fælles udstyr Renhed JKM/2014

Selektion af nye (ofte) resistente mikroorganismer Antibiotikabehandling af kroniske sår frarådes, fordi effekten er at bakteriefloraen blot ændres i stadig mere resistent retning! Hæmolytiske streptokokker Penicillin Stafylokokker Dikloxacillin Tarmbakterier (fx E. coli) Ampicillin / cefalosporin Pseudomonas aeruginosa Kinolon JKM/2014 Svampe

The associations between various risk factors and carriage of methicillin-resistant coagulase-negative staphylococci (MRCoNS) at the time of admission to hospital % Risk factors (A,B,C) --- -+- --+ +-- +-+ ++- +++ No. patients 53 6 26 25 39 9 18 A: Hospitalization during the year prior to admission B: Antibiotic therapy during the month prior to admission C: Underlying disease Jensen PB, Bak B, Møller JK. Microbial Ecology in Health and Disease 2000; 13: 100-4. JKM/2010

Number of swabs containing MRCoNSin relation to culture site Nurses at department of orthopedic surgery Culture Site No. positive % Anterior nares 50/84 60 Antecubital fossa 22/84 26 Interdigital spaces 12/84 14 Jensen PB, Bak B, Møller JK. Microbial Ecology in Health and Disease 2000; 13: 100-4. JKM/2010

Multiresistente bakterier = ESCAPE Enterococcus faecium (VRE) Staphylococcus aureus (MRSA) + MRSE Clostridium difficile (C. diff) Acinetobacter baumannii Pseudomonas aeruginosa Enterobacteriaceae (ESBL/CRE)

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad driver kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

Carriage of S. aureus as a Risk Factor for Infection Surgery - 50 infections in 628 carriers - 33 infections in 2962 noncarriers RR 7.1 (4.6-11) Clin Microb Rev 1997; 10:505 Hemodialysis - S. aureus most frequent infection at vascular site or bacteremia - Patients on hemodialysis have S. aureus carriage rate - Most S. aureus infections are endogeneous RR 1.8-4.7 if a carrier ICHE 1994; 15:78 & Am J Kidney Dis 1986; 2:281 CAPD - S. aureus leading cause of CAPD related infections - S. aureus nasal carriage is the major risk factor RR 1.8-14 Clin Microbiol Rev 1997; 10:505 & Perit Dial Int 1996; 16:352

Konsekvens af SSI (Prædiktion af øget mortalitet?) Crolla et al. PLoS ONE 2012; 7(9): e44599.

Incidensrater af SAB ANNUAL REPORT ON STAPHYLOCOCCUS AUREUS BACTERAEMIA CASES IN DENMARK 2012 Statens Serum Institut

Staphylococcus aureus bakteriæmi(sab) ANNUAL REPORT ON STAPHYLOCOCCUS AUREUS BACTERAEMIA CASES IN DENMARK 2012 Statens Serum Institut

Mortalitet i forbindelse med SAB Relation til alder ANNUAL REPORT ON STAPHYLOCOCCUS AUREUS BACTERAEMIA CASES IN DENMARK 2012 Statens Serum Institut

Grund til bekymring for MRB? Begrænser mulighederne for behandling Forlænger indlæggelsestiden og omkostningerne ved hospitalisering Øger antallet og varigheden af overflytninger til intensiv afsnit Leder til højere mortalitet

ESBL og forsinket effektiv behandling

ESBL og mortalitet

Sidsel Böcher, PhD 2009 MRSA og mortalitet

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad driver kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

US Approach to Strategies in the Battle against HAI, 2006 J Hosp Infect 2007; 65:3 No single intervention prevents any HAI; rather a bundle approach, using a package of multiple interventions based on evidence provided by the infection control community and implemented by a multidisciplinary team is the model for successful HAI prevention Benchmarking is inadequate and a culture of zero tolerance is required A culture of accountability and administrative support is required

Effects of bundles in surgery Crolla et al. PLoS ONE 2012; 7(9): e44599.

Reduction of Surgical Site Infections after implementation of a bundle of care Crolla et al.

Impact of Rapid Molecular Screening for MRSA in Surgical Wards British J Surg 2008; 95:381 In 2006, nasal swabs were obtained before surgery for all patients undergoing elective and emergency procedures by PCR MRSA-positive patients were started on mupiricin nasal ointment and CHG body wash Overall 4.5% were MRSA-positive MRSA bacteremia fell by 38.5% (P<0.001) MRSA SSIs fell 12.7% ( P=0.031)

Eradikation af MRSA Kolonisation Intranasal mupirocin Klorhexidin vask Systemisk antibiotika Kombinationsterapi 1. Kur: lokalbehandling i 5 dage 2. Kur: lokalbehandling i 10 dage? 3. Kur: lokalbehandling + systemisk antibiotika?

Eradikation af S.aureus hos næsebærere Randomiseret, Dobbeltblinded Placebo kontrolleret Klinisk studie (Hollandsk studie) Bode et al. N Engl J Med. 2010 Jan 7;362(1):9-17

Eradikation af MRSA Sidsel Böcher, PhD 2009

General Comments Short-term eradication generally successful, but most patients become recolonized later with same strain Arch Intern Med 1994; 154:1505 Most regiments seem to last up to 90 days; therefore decolonization rather than eradication is a better term Clin Infect Dis 2007; 44:186 Recolonization rates at 1 year approach 50% for healthy HCW and 75% for patients on PD Cochrane Database Syst Rev 2003;4 J Kidney Dis 1993; 22:708 Recolonization rate at 4 months in patients on HD was 56% and recolonization rate was 71% in HIV-positive patients ASAIO J 1995; 41:127 J Infect Dis 1999; 180:896

Undgå Infektion Diagnostik Behandling JKM/2015