Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Aarhus Universitetshospital Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på www.sundhed.dk. Almenpsykiatrien er i Aarhus Universitetshospital Risskov er opdelt i en række afdelinger med hvert deres speciale. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling M: organiske psykiske lidelser og gerontopsykiatri Afdeling P: psykoser Afdeling Q: affektive lidelser og angst Afdeling R: Retspsykiatri Samtlige afdelinger er opdelt i afsnit og har tilknyttet ambulatorier. Hver afdeling har en ledelse. Afsnit P1 henhører under afdeling P, der desuden består af sengeafsnit P2, P3 og P4 samt OPUS og Ambulant Psykoseenhed. Afsnit P1 modtager patienter i alle døgnets 24 timer og er normeret til 16 patienter. Patienterne har enestue med bad og toilet. Afsnit P1 er et åbent afsnit med mulighed for skærmning. Patienterne kommer fra Aarhus, Samsø, Silkeborg og Favrskov kommuner. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Patienten er den vigtigste samarbejdspartner; pleje og behandling planlægges i samarbejde med patienten og dennes pårørende. Behandlingen og plejen til den enkelte patient har fokus på psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. Den psykiatriske sygepleje tilrettelægges ud fra den enkelte patients behandlingsbehov. Patienterne indlægges til udredning, behandling, støtte og planlægning af efterbehandling. En gang ugentligt mødes den tværfaglige behandlergruppe til konference, hvor den enkelte patients behandling diskuteres, planlægges og evalueres. Gruppen består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, plejere, elever, studerende, læger og socialrådgiver samt ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog. Interne samarbejdspartnere (forefindes på AUHR) er somatisk behandlergang, ECT-afdeling, klinisk Side 1 af 7
biokemisk laboratorium, fysioterapien, præst, øvrige afsnit på hospitalet, OPUS, ambulatorier og klinikker, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, epj-ansvarlig og kvalitetsudviklingsansvarlig sygeplejerske. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politi, praktiserende læger, psykiatere, Center for Misbrugsbehandling, Alkoholrådgivningen, Kriminalforsorgen, Forsorgshjem, bistandsværger, patientrådgivere, kommunale bostøtter og kommunale socialrådgivere. Personale med nøglefunktioner i afsnittet: sikkerhedsrepræsentant kvalitetssygeplejerske ressourceperson i forhold til patientsikkerhed instruktør i konflikthåndtering afdelingssygeplejerske overlæge, reservelæge og afdelingslæge praktikvejledere og klinisk vejleder Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit P1 modtager voksne patienter, af begge køn, fra 18 år og opefter. Patienterne kommer til udredning, diagnosticering og behandling af psykoser som ikke er organisk betingede. Patienternes primære diagnoser er skizofreni og skizo-affektiv psykose samt dobbeltdiagnose dvs. patienter med misbrug og psykosesygdom. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos de enkelte patienter og dermed i patienternes behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, fysiologiske behov samt somatisk sygdom. Eksempler herpå kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: angst ensomhed isolation manglende egenomsorg påvirket ADL-funktion Side 2 af 7
kognitive forstyrrelser stigmatisering vrede/aggression selvskadende adfærd suicidalrisiko depression mangel på sygdomsindsigt misbrug og abstinensbehandling vægtforstyrrelser krise jeg-svaghed manglende mestringsevne Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den psykiatriske patient er et menneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jeg-funktion forstås evnen til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg funktionen medvirker til, at mennesket er i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv, i et socialt fællesskab, som er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af jeg-støttende sygepleje i form af skærmning, containing, grænsesætning og træning i daglige og sociale færdigheder. De sygeplejefaglige opgaver i afsnittet tager generelt afsæt i at sygeplejersken: Etablerer, vedligeholder og afvikler relation til patienten Undersøger og sikrer at patientens grundlæggende behov dækkes Undersøger, indsamler og dokumenterer data med betydning for patientens samlede livssituation Observerer og interagerer og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats Videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe Deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Sigtet er, at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede Udfører lægelige ordinationer Arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer Sikrer en fagligt begrundet og dokumenteret indsats Typiske patientforløb/borgerforløb I afdeling P1 indlægges patienterne enten frivilligt eller med tvang. Patienten indlægges oftest via skadestue/modtagelsen, hvor patienterne har overnattet 1-3 nætter. Patienterne kan dog også efter aftale med afsnittets overlæge komme til direkte indlæggelse på afsnittet. De kan Side 3 af 7
endvidere blive henvist fra ambulant psykoseenhed. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og kontaktpersoner. Kontaktpersonerne følger patienten under hele forløbet og sikrer kontinuiteten i behandlingen og plejen. Kontaktpersonerne er medansvarlige for den behandlingsplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten og dennes kontaktlæge. Planen følges op med samtaler og tilrettes den enkelte patients behov, idet samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret. Der afholdes hver tirsdag behandlingskonference med deltagelse af de tværfaglige samarbejdspartnere. Foruden den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og socialt samvær et led i behandlingen. Hverdagen struktureres, så den bliver tryg og overskuelig. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema, som tilpasses patientens tilstand, formåen og interesse. I slutningen af indlæggelsesforløbet udarbejdes en udskrivningsplan, hvor alle relevante samarbejdspartnere inddrages for at få den bedste overgang fra indlæggelse til udskrivelse til eget hjem. Sygeplejemetoder I sygeplejepraksis kan følgende kliniske metoder forekomme: Sygeplejeprocessen Relationsbehandling Jeg-styrkende og jeg-støttende sygepleje Miljøterapi Skærmning Konflikthåndtering Social færdighedstræning Af refleksionsmetoder der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis kan nævnes: Supervision ved psykolog (i reglen kun for fast personale) Kollegial supervision og sparring Daglig refleksionstid Daglig rapport Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Årlige temadage (kun for fast personale) Der arbejdes med at fremme udvikling og implementering af evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. Side 4 af 7
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland, hvorfor der altid forekommer forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan henvises til: Forskningsbiblioteket Center for Psykiatrisk Forskning Kvalitetsafdelingen, der er beliggende i Viborg Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der er et internationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, er under implementering på afdelingerne. Der er til hvert afsnit tilknyttet en kvalitets- og udviklingsansvarligsygeplejerske, der varetager denne specialopgave. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder sender et velkomstbrev til den studerende mindst 14 dage før studiestart i klinikken. Her medfølger plan for introduktionsperioden samt mødeplan for de første uger. Den første tid i afsnit P1 betragtes som en introduktionsperiode. Her oparbejder den studerende kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Kendskab udvikles gennem selve introduktionen og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. I det daglige vil arbejde den studerende blive vejledt af den kliniske vejleder eller følge og samarbejde med en daglig vejleder. P1 har en studieunit, hvortil der er tilknyttet op til 6 studerende/elever. Dette bidrager til at skabe et spændende læringsmiljø med mulighed for gensidig vejledning, undervisning og refleksion. Til studieunit er der tilknyttet to praktikvejledere og en klinisk vejleder. Den kliniske vejleder bistår dig med at udarbejde din individuelle kliniske studieplan og påpeger herunder læringsmuligheder i forhold til fokus for. Den kliniske vejleder vil vejlede dig i forhold til kommunikationsøvelsen og seminaret. Hver uge afholdes ugesamtale af 1 times varighed. Denne samtale vil tage udgangspunkt i det skriftlige oplæg, du har lagt i eportfolio, og du vil her få mulighed for at reflektere over et emne eller en situation. Ved samtalen vil du blive spurgt til din trivsel, der vil ske opfølgning af dine individuelle læringsmål og evaluering af studieforløbet. Af hensyn til din læringsmæssige udvikling skal du samle op på samtalerne i eportfolio. Udover de ugentlige samtaler, vil den kliniske vejleder ofte være tilgængelig i afsnittet. Den kliniske undervisning tilrettelægges således at du ugentligt er til stede i afsnittet i 30 timer og har en Side 5 af 7
ugentlig studiedag. Du vil fortrinsvis have dagvagter, men grundet et stort antal elever og studerende, vil du af læringsmæssige grunde også have aften- og weekendvagter. Din arbejdsplan inklusive placering af studiedage laves i samarbejde med den kliniske vejleder. I teamet er man opmærksom på dit behov for før-, under- og eftervejledning i forhold til forestående plejesituationer og situationer du oplever med dine eller andres patienter. Afdeling P har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, hvis der skønnes at være et behov herfor. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske hedder Marie-Louise Hartz Hagensen. Hun kan kontaktes på mail: mar.hartz@ps.rm.dk og tlf. 78 47 00 74. Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende møder velforberedt i klinikken. Det forventes, at den studerende har læst den generelle kliniske studieplan og præsenterer den klinikforberedende opgave. Det forventes, at den studerende forholder sig ansvarligt og opsøgende i forhold til egen læring. Mindre i starten og mere hen mod slutningen af den kliniske periode. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er 2 midlertidige konstituerede kliniske vejledere på P1. Den ene vejleder er uddannet fra sygeplejerskeuddannelsen i KBH i 2009 og har færdiggjort sin uddannelse med en bacheloropgave omhandlende relationen mellem pårørende til etniske børn og plejepersonalet. Herefter har hun arbejdet som hjemmesygeplejerske i Sønderborg, på et medicinsk afsnit i Silkeborg med speciale i diabetes og infektioner og er i nov. 2011 blevet ansat i et vikariat. Hun er nu blevet fastansat på afd. P1 Den anden vejleder er uddannet fra det første hold på moduluddannelsen på Sygeplejerskeuddannelsen i Århus i 2011 og har færdiggjort studiet med en bacheloropgave omhandlende, hvordan forældre til nydiagnosticerede unge med skizofreni mestrer den nye hverdag. Herefter er hun startet på den tidligere afdeling N6, som i dag er afd. P1, i et vikariat. Hun er herefter blevet fastansat.. Hun har været tilknyttet afsnittet siden sin praktikperiode i oktober 2009. Hun er ydermere kvalitetssygeplejerske i afdelingen og har været det siden slutningen af 2011. Der er ansøgning i gang for at finde uddannet klinisk vejleder til afsnittet. I mellemperioden støttes de konstituerede vejledere af klinisk vejleder fra afsnit P2 samt uddannelsesansvarlig. Side 6 af 7
Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten, der udgør mellem 300-600 sider, sendes sammen med velkomstbrev til den studerende senest 14 dage før studiestart. Det selvvalgte pensum på mellem 90 og 150 sider skal fremgå af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende skal du præstere 30 timer om ugen i afsnittet. De fordeles på 4 dage, og det aftales med vejlederen, hvornår studiedagen placeres. Der planlægges enkelte aften og weekendvagter ud fra et læringssigte. For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal du som studerende opfylder nedenstående studieaktivitet Du afleverer 2 dage før vejledning et skriftligt oplæg til, hvad der skal gøres til genstand for faglig refleksion og vejledning Du udarbejder en individuel klinisk studieplan (IKS) senest 14 dage efter studiestart, da planlægningssamtalen tager udgangspunkt i denne. Den individuelle kliniske studieplan skal godkendes af den kliniske vejleder Du reviderer og ajourfører løbende den individuelle kliniske studieplan i forhold til din studieaktivitet Du deltager i de sygeplejeopgaver der er beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Du deltager i kommunikationsøvelsen og afleverer det skriftlige arbejde i forbindelse hermed i eportfolio til aftalt tid Du afholder seminar og deltager aktivt i medstuderendes seminarer Du læser afsnittets obligatoriske pensum og selvvalgte pensum, samt dokumenterer dette i eportfolio Selvvalgt pensum angives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af: Una Burchhardt, afdelingssygeplejerske, afsnit P1, 7/11-12 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, november 2012 Side 7 af 7