Visitationen til affektive og psykoseafsnittene sker primært fra Psykiatrisk Modtagelse.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering De kliniske undervisningssteder hører under psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland og er tilknyttet Århus Universitetshospital Risskov. Hospitalet er inddelt i 5 afdelinger: Afdeling Q: Afdeling for depression og angst Afdeling M: Afdeling for organiske, psykiske lidelser og akutmodtagelse Afdeling P: Afdeling for psykoser Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center, Risskov Afdeling for Retspsykiatri Afdeling P og Q består af sengeafsnit, der betegnes som åbne afsnit med mulighed for skærmning. Deres optageområde består af Århus, Favrskov og Samsø kommuner samt Silkeborg Kommune i forbindelse med indlæggelse. Der er tilknyttet lokalpsykiatriske enheder, herunder hjemmebehandlerteams. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Visitationen til affektive og psykoseafsnittene sker primært fra. Hvert afsnit er normeret til 16 patienter med mulighed for 1 overbelægning. Patienterne har enestue med eget bad og toilet. Der modtages patienter i alle døgnets 24 timer. Beskrivelse af er beliggende på Skovagervej 2, 8240 Risskov. Modtagelsen er placeret til højre ved indkørslen til hospitalsområdet. Selve er opdelt i en Modtagelsesdel med venteværelse og samtalerum samt et Modtageafsnit med 10 enestuer. Der er ansat ca. 38 plejepersonaler som består af 31 sygeplejersker, samt 7 plejere og social- og sundhedsassistenter. Desuden er der ansat 5 sekretærer og en overlæge. er en døgnåben, visiteret modtagelse for samtlige afdelinger, der hører under Psykiatrisk Hospital i Århus inklusive børne- og ungdomspsykiatrien samt gerontopsykiatrien betjener først og fremmest Århus Kommune og de omkringliggende kommuner (herunder også Silkeborg kommune), og er fra 1. januar 2011 omlagt til at være visiteret modtagelse, så patienterne skal kontakte vagtlæge eller egen læge, før de henvender sig. De primære henvendelser kommer fra et geografisk område svarende til det tidligere Århus Amt. I 2009 var der ca henvendelser. er hospitalets forpost, idet alle, der har behov for akut psykiatrisk omsorg og behandling, kan henvende sig med henblik på vurdering af pleje- og behandlingsindsats. Formålet med er: Observation og udredning af psykiske symptombilleder og diagnosticering af psykiatriske sygdomme. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 Korrekt visitation til hensigtsmæssigt behandlingstilbud. Nødvendig første lægehjælp. Professionel støtte og rådgivning i akutte krisetilstande (sikkerhedsnet under udskrevne patienter). Samarbejde med og rådgivning af andre behandlingsinstanser (behandlende afdelinger på Psykiatrisk Hospital, lokalpsykiatrierne, praktiserende læger, somatiske afdelinger, socialforvaltninger m.fl.). Akut afrusning, behandling og visitation af medtagne patienter i tæt samarbejde med forsorgsinstitutionen Østervang og alkoholbehandlingssystemet. Ved afrusning af særligt medtagne patienter kan opholdet forlænges i op til 2 døgn (48 timer). Døgnåben telefonrådgivning af patienter, deres pårørende og samarbejdspartnere. s tværgående opgaver på : Har ansvaret for Somatisk Behandlergang (tidligere Specialistgangen). Varetager behandlingen af hjertestop og akut somatisk sygdom, hvor læger og sygeplejersker rykker ud til alle afdelinger på Psykiatrisk Hospital. Er kernen i det psykiatriske katastrofeberedskab. Det er fra, at beredskabet organiseres og udgår. Liaisonfunktionen dvs. de psykiatriske tilsyn til somatiske hospitaler i Århus er organiseret fra. Modtagelsens læger varetager denne samarbejdsfunktion med de somatiske hospitaler. Liaisonfunktionen er for tiden udliciteret til en overlæge ved Gerontopsykiatrisk afsnit. Patienter henvises til, hvilket ofte sker via egen læge, privatpraktiserende psykiater, andet hospital, politi eller via lokalpsykiatrien. Patienter, der i forvejen er tilknyttet hospitalets ambulante behandlingstilbud, lokalpsykiatrien eller de socialpsykiatriske enheder, kan henvende sig ved akut forværring af deres sindslidelse eller ved akut behov for støtte til allerede iværksatte behandlinger, hvis deres behandler kontakter Modtagelsen. Patienterne kan ikke henvende sig uden forudgående aftale. Sker dette alligevel, tilbydes patienten en samtale med plejepersonalet og efterfølgende oftest også med en læge. Der tages stilling til hvilken behandling/rådgivning patienten kan tilbydes, hvor der overordnet er følgende muligheder: Indlæggelse på tilhørende afsnit. Observation, omsorg og behandling i i maksimum 2 døgn. Henvisning til fortsat kontakt i ambulant psykiatrisk regi. Henvisning til andre behandlingstilbud udenfor psykiatrien f.eks. egen læge. Rådgivning med henblik på, at patienten selv skal tage kontakt til andre instanser. En af de store arbejdsopgaver er telefonrådgivning og visitation af patienter: Telefonen er åben 24 timer i døgnet, 365 dage om året. I 2009 var der ca opkald. Modtagelsen formidler kontakt til lokalpsykiatriens udrykningstjeneste og passer i aften og nattetimerne telefonlinjen knyttet til Center for Selvmordsforebyggelse. Fra 1. januar 2011 blev en regional rådgivningstelefon etableret og fysisk placeret i Psykiatrisk Modtagelse. Rådgivningstelefonen dækkes døgnet rundt af erfarne psykiatriske sygeplejersker, som giver faglig rådgivning ved psykiatriske problemstillinger til borgere, pårørende og samarbejdspartnere i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 Region Midtjylland. I aften- og nattetimerne, samt døgnet rundt i weekenderne og på helligdage, varetager sygeplejerskerne i de akutte somatiske opgaver, der måtte opstå på hele hospitalet herunder hjertestop, injektionsgivning og assistance ved suturering. Samarbejdsrelationer har et tæt samarbejde med hospitalets læger, sengeafsnittene, lokalpsykiatrien (herunder lokalpsykiatriens udrykningstjeneste) og Team for Misbrugspsykiatri, hvorfra der dagligt møder visiterende misbrugspsykiatere op på Modtagelsen. Der henvises til alkoholrådgivningen og Center for Selvmordsforebyggelse. Der samarbejdes med blandt andet socialpsykiatrien, politiet og Forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg. Lægerne fra Børne- og Ungehospitalet visiterer døgnet rundt patienter under 18 år, som henvender sig på Modtagelsen. Patienter fra Silkeborg visiteres via videokonference med psykiatere i Silkeborg. Patient/borger kategorier De fire hyppigste problemstillinger, man møder i, er patienter med mani eller depression (affektiv lidelse), patienter med skizofreni og andre psykoser, patienter med misbrug samt patienter med andre nervøse lidelser. En del patienter har både psykisk lidelse og misbrug som diagnose, såkaldt dobbeltdiagnoser. Der kommer også patienter med spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og patienter med selvskadende adfærd. Aldersgruppen for patienterne er meget bred, men de fleste er unge og voksne. Centrale kliniske problemstillinger Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der er stor variation i de kliniske problemstillinger, der gør sig gældende for de individuelle patienter og deres behandlingsforløb. Variationerne har baggrund i aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, complians samt fysiologiske problemstillinger knyttet til eksempelvis søvn, ernæring og somatisk sygdom. har flere opgaver: at observere og vurdere patientens psykiske problemstilling at afklare relevant behandlingstilbud og henvise hertil at yde akut psykiatrisk sygepleje til patienten at afhjælpe akut forværring af symptomer hos kronisk sindslidende at behandle patienter med abstinenser og alkoholafhængighedssyndrom i op til 2 døgn at prioritere, koordinere, og delegere patientforløb i forhold til patienter, der henvender sig i Modtagelsen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Interne samarbejdspartnere er somatisk behandlergang, ECT, laboratoriet, fysioterapien, socialrådgivere, de psykiatriske specialklinikker, præst og diætist samt internt samarbejde på de øvrige afsnit på Psykiatrisk Hospital. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, lokalpsykiatrien, primær- og sekundær sundhedssektor, politi, Århus Kommune, praktiserende læger, psykiatere, misbrugsklinikken, alkoholrådgivningen, Psykiatrien i Silkeborg m.fl. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk. Modtagelsens personale består af: 38 med plejeuddannelser herunder sygeplejersker, plejere og social- og sundhedsassistenter 5 sekretærer 1 HK-medarbejder 1 ISS-medarbejder 2 overlæger. Der er tilknyttet sygeplejestuderende, medicinstuderende, falckredderelever, visiterende læger fra afsnittene og læger under oplæring. Personale med nøglefunktioner på : Oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske og souschef Overlæge, reservelæge og afdelingslæge Serviceassistent og sekretær Kvalitetsudviklingssygeplejerske Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder Superbrugere i forhold til EPJ, VIPS mv. Arbejdsmiljørepræsentant Tillidsrepræsentant. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Det overordnede sygeplejetema i er sygepleje og selvstændig professionsudøvelse. Sygeplejen retter sig mod enkelte patienter eller grupper af patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Fokus er på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Patientforløb Patientforløb skal give den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens situation, samt øge den studerendes ansvar for plejen ved blandt andet at se resultater af egne vurderinger og handlinger. Dette giver også mulighed for at justere plejen. Patientforløb er fra indlæggelse til udskrivelse og kan gå på tværs af sektorer og afdelinger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 består af 2 enheder: Et Visitationsafsnit og et Modtagerafsnit. I Visitationsafsnittet er patienterne formelt ikke indlagte - hvorimod patienterne kan være indlagte i op til 2 dage i Modtagerafsnittet, som rummer 10 observationssenge. Eksempel på patientforløb: Den studerende modtager patienten med personale, deltager i samtale med patient og plejepersonale og deltager i lægesamtale. Hvis patienten skal observeres i Modtagerafsnittet, viser den studerende patienten rundt, visiterer patientens ejendele, taler med patienten, er medkontaktperson i starten og er til sidst primær kontaktperson (med personale som bagstopper). Hvis patienten skal indlægges, følger den studerende med på afdeling og deltager i overlevering. Hvis patienten henvises til ambulant forløb i eksempelvis alkoholrådgivningen eller lokalpsykiatrien, kan den studerendes deltagelse heri aftales. Temaforløb Det udviklingsbaserede temaforløb skal give den studerende mulighed for systematisk at undersøge sygeplejefaglige problemstillinger og herved at øge sin sygeplejefaglige indsigt. De sygeplejefaglige problemstillinger gøres til genstand for en udforskende metode. Der skal udarbejdes en skriftlig plan, hvori hensigt, undersøgelsesfelt, metode og tidsforløb for temaforløbet beskrives. Der afsluttes med en beskrivelse af resultatet og en skriftlig evaluering af resultat og proces. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et igangværende sygeplejefagligt udviklingsprojekt, implementerings- eller udviklingsområde. Eksempel på temaforløb: akut psykiatrisk sygepleje til patienter med depression, mani og skizofreni patienter med akut opståede psykoser kronisk sindslidende med akut forværring af symptomerne patienter med personlighedsforstyrrelser kriseramte patienter patienter med alkoholproblemer patienter med dobbeltdiagnoser pårørende der har behov for rådgivning og støtte etablering, vedligeholdelse og afvikling af en patientrelation abstinensbehandling af patienter med alkoholafhængighed/misbrug indsigt i antipsykotisk og antidepressiv behandling samt behandling af angstsymptomer medicingivning herunder oplæring i injektionsteknik jeg-støttende sygepleje samtalen som redskab i psykiatrisk sygepleje sanser og intuition i forhold til patienten og sig selv projektioner, projektiv identifikation, overføring og modoverføring etiske overvejelser kommunikation - fx rådgivning pr. telefon, ved hjælp af videoudstyr, osv. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Ovenstående er ikke en endelig liste, men en støtte til udarbejdelse af temaforløbet, som kan være en kombination af ovenstående forslag. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver tager overordnet sit afsæt i, at sygeplejersken: etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten undersøger og sikrer, at patientens grundlæggende behov dækkes undersøger, indsamler og dokumenterer data med betydning for patientens samlede livssituation har fokus på patientologi, herunder patientens livshistorie, sygdomsopfattelse og netværk er observerende og interagerende og tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Dette med henblik på planlægning og evaluering af behandling ud fra et helhedsbillede udfører lægelige ordinationer arbejder ud fra aktuel juridisk lovgivning og etiske retningslinjer. Målet med behandling og plejen tilsigter at styrke og støtte patientens egne ressourcer. Dette med henblik på størst mulig autonomi af patientens nuværende og fremtidige mestring af egen livssituation. Behandling og pleje sker så vidt muligt i et tæt samarbejde med patienten. På er den primære funktion akut psykiatrisk sygepleje og behandling. Det drejer sig om at: behandle og drage omsorg for patienten i den akutte fase, herunder vurdering af selvmordsrisiko observere og udrede patientens symptomer med henblik på vurdering og visitation til et hensigtsmæssigt behandlingstilbud varetage afrusning af medtagne alkoholmisbrugere være sikkerhedsnet for psykiatriens brugere ved akut opstået forværring, når deres primære behandlere (eksempelvis lokalpsykiatrien) har lukket understøtte iværksatte tiltag fra eksempelvis lokalpsykiatrien, de kommunale bostøttetilbud og socialpsykiatrien etablere og/eller koordinere sygepleje og behandling af patienten såvel internt som eksternt yde telefonisk rådgivning, støtte og omsorg varetage det akutte somatiske beredskab i aften- og nattetimerne samt weekender og helligdage. Sygeplejen er struktureret ud fra kontaktpersonfunktionen, således at det enkelte personalemedlem typisk har 1 til 4 patienter ad gangen alt afhængigt af plejetyngden og antallet af patienter. Kontaktpersonen er ansvarlig for sygeplejen til patienten og er sammen med lægen ansvarlig for iværksættelse og gennemførelse af det/de behandlingstilbud og tiltag patienten tilrådes og får. Vores daglige arbejde er organiseret af en koordinator, hvis funktion er at bevare overblikket, uddelegere arbejdsopgaverne og samle trådene. Koordinatorfunktionen varetager sygeplejepersonalet på skift. Den sygeplejestuderende har mulighed for at få et tæt samarbejde med koordinatoren. Herved kan den Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 studerende få indsigt i og øve arbejdet med koordinering, prioritering og delegering af de sygeplejefaglige opgaver herunder eksempelvis telefonvisitering/-rådgivning, modtagelse af akutte patienter og pårørende samt rådgivning af samarbejdspartnere. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland, hvorfor der altid forekommer forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan henvises til: Forskningsbiblioteket Center for Psykiatrisk Forskning Psykiatrisk Sygeplejeportal Psyk-Info Kvalitets- og udviklingsafdelingen. Den Danske Kvalitetsmodel, der er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, er under implementering på afdelingerne. Der er til hvert afsnit tilknyttet en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, der varetager denne specialopgave. Den studerende har mulighed for et tæt samarbejde med og vejledning fra kvalitetssygeplejersken. Det kan eksempelvis være implementering af kliniske retningslinjer, procedurebeskrivelser og dokumentation. Kvalitetssygeplejersken på Modtagelsen er master i klinisk sygepleje fra 2010 med speciel interesse for sygepleje til deprimerede patienter. Kvalitetsudviklingssygeplejersken arbejder med at fremme udvikling og implementere evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. samarbejder aktuelt med Nord-afdeling, som har udviklet et større program til behandling af selvskadende og suicidale patienter det såkaldte KISS-projektet. Det betyder koordineret, intensiv, teambaseret behandling af selvskadende og suicidale patienter. Modtagelsen er en del af et stort 3-årig nationalt aktionsforskningsprojekt, der skal afdække uudnyttede læringsmuligheder for sygeplejestuderende i psykiatrien. Projektet er ledet af sygeplejerske Linda Kragelund. Se mere om projektet på: Projektet forventes færdigt i Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I sygeplejepraksis kan følgende kliniske metoder forekomme: Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Skærmning Konflikthåndtering Kognitiv behandling Psyko-education Rating Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 Social færdighedstræning. Af refleksionsmetoder, der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis, kan nævnes: Supervision Årlige temadage Sygeplejefaglig vejledning Kollegial supervision/sparring Daglig rapport Behandlingskonferencer Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Modtagelsen arbejder med kompetenceudviklingsprogram for nyuddannede sygeplejersker, hvor der blandt andet er undervisning i emner som: Kommunikation og relation Psykiske sygdomme Tvang og psykiatriloven Sygeplejefaglig vejledning Oplæring i funktion ved Regionens rådgivningstelefon. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den første tid betragtes som introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved hjælp af introduktion og deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. Den studerende vil i det daglige arbejde fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med læringsbehov og kompetencer. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende at varetage flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som eksempelvis sygeplejeprocessen, psykiatri-vips modellen, mindstemiddelsprincippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Udover den kliniske vejleder er der er mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i uddannelsesforløbet: annelped@rm.dk, tlf.: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: 1. introduktionsperioden 2. øvelsesperioden 3. selvstændighedsperioden Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Disse planlægges fortrinsvist i dagvagt men aften-, nat- eller weekendvagter kan forekomme for at opnå det beskrevne læringsudbytte. Det forventes, at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Der er mulighed for faglig refleksion og vejledning med kliniske vejleder og ad hoc vejledere fra sygeplejepersonalet. En stor del af sygeplejegruppen er sygeplejersker, der er uddannet professionsbachelorer og har skrevet bachelorprojekt inden for psykiatrien. Andre har specialuddannelsen indenfor psykiatri, klinisk vejlederuddannelsen og anden bred klinisk baggrund. I Modtagelsen findes et stort flow af visiterende læger/psykiatere, læger under oplæring, medicinstuderende samt sygeplejestuderende på Modul 8 og redderelever. Der er derfor gode muligheder for tværfaglige diskussioner og refleksioner. Der er en forventning om, at den studerende anvender skadesstuens læringsmuligheder i forhold til implementeringsinitiativer og/eller udviklings - og forskningsopgaver. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende introduceres til vejledningsmulighederne i afsnittet. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Den studerende forventes at opsøge før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder/daglig ad hoc vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål i forhold til den individuelle kliniske studieplan. Dette kan ske i forbindelse med den ugentlige evaluering. Der afholdes sammen med klinisk vejleder statussamtale midt i klinikperioden og der afholdes en fælles Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 evaluering ved studieperiodens afslutning. Den kliniske vejleder yder introduktion, vejledning og evaluering på patientforløb og udviklingsbaseret temaforløb. Den kliniske vejleder introducerer til den interne kliniske prøve og støtter ved forberedelse af sygeplejekonference. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har været ansat i psykiatrien siden 2001 og haft funktionen som klinisk vejleder fra Klinisk vejleder er uddannet sygeplejerske fra 1987 og har en bred somatisk erfaring. Har Specialuddannelse i Psykiatrisk Sygepleje samt en 3-årig pædagoguddannelse fra Jysk Pædagogseminarium. Den kliniske vejleder deltager i en arbejdsgruppe under Linda Kragelundsprojektet, som startede i Her arbejdes blandt andet med en kategoriseringsmodel i forhold til læring. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes med velkomstbrevet til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende forventes at deltage aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet i. Der stilles krav om, at den studerende bevidst arbejder med at omsætte teoretisk læring til praksis og at tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje. Der stilles krav om at studerende udarbejder individuel klinisk studieplan og løbende ajourfører denne. Betingelserne for at blive indstillet til intern klinisk prøve forudsætter gennemførsel af patientforløb samt udviklingsbaseret temaforløb. Der er krav om oplæg til sygeplejekonference, hvor temaforløbet drøftes med personalet samt dokumentation af selvvalgt pensum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10