Case Rapport. Evalueringstidspunkt 15. Marts 2009



Relaterede dokumenter
Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Region Hovedstaden September 2014

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter

Behandling af lumbal spinalstenose

Case Rapport. Undersøgelse, klassifikation og behandling af en tegnsprogstolk. med nakkerelaterede symptomer i overekstremiteter

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Case Rapport. Klinisk Ræsonnering. - Én måde at systematisere et behandlingsforløb

Anamnese - Columna Thoracalis

Henvisning til fysioterapi

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

26/03/10. Klinisk retningslinje for fysioterapeutisk udredning af personer med nakkebesvær. Hvorfor retningslinjer? Anbefalinger.

Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi. Københavns Massageuddannelse

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Modul 6 FN2011se Udsendt 11 modtaget 8 besvarelser Svarprocent 73% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 6?

Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Ondt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

KLINISK RÆSSONERING INDIVIDUEL RYGBEHANDLING

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Lændesmerter - lave rygsmerter

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Fysioterapeuter i lægepraksis

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Modul 8 eksamen FYS 615 & 715 Juni 2017 Pensumbeskrivelse

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

MinVej.dk OM PROJEKTET

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

Meniskpatologi i knæet

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M

Fysioterapeutuddannelsen UCN. Modulprøve modul 6

Nye kurser for fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Når ryggen giver problemer

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

PRIMÆR PROTESEFORSYNING

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ): Fagligt Fælles Forbund for A. mod

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

Palpation columna cervicalis

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS


KONFERENCE INDBYDELSE T I L MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK.

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Master Down Under 2008

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.!

Diagnostiske kompetencer

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Langvarige rygsmerter

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Transkript:

CaseRapport Undersøgelse,klassificeringogbehandling afenpatientmednakkerelaterede unilateralesymptomertil overekstremiteten udframf konceptet ogmdt Evalueringstidspunkt15.Marts2009 Forfatter: MichaelSeigerKristiansen FysioterapeutDF nr.14881 Myntevej31 8722Hedensted Fagligogmetodiskvejleder: PerKjær Lektor,Specialistimuskuloskeletal fysioterapi,ph.d InstitutforIdrætogBiomekanik SyddanskUniversitet Denneopgaveforeliggerukommenteretogerudelukkendeudtrykforforfatterensegnesynspunkter 1

Indhold Baggrund...3 Formål...12 Materialeogmetode...12 Resultater...40 Diskussion...43 Litteraturliste:...45 Bilag1...50 Bilag2...51

Baggrund Cervicalesmertereretstigendeproblem(12,15).IUSAercervikalesmerter,næstefter low back pain(lbp), den største økonomiske udgift til behandling og tabt arbejdsfortjeneste som følge at sygdom(15). I Sverige udgør nakkerelaterede problemerca.18%afdensamledeudgifttiludbetalingafsygedagpenge(13). Forekomsten af cervikale smerter er beskrevet i litteraturen som henholdsvis punkt prævalensogperiodeprævalens.derergenerelstorvariationiresultaterneogifølge Childs et al vil mellem ca. 22 72 %, i en periode prævalens på hele livet, opleve cervikale smerter i mere eller mindre udtalt grad. Som punkt prævalens varierer det mellem10 20%(7).TaskforceonNeckPainandItsAssociatedDisorders(TNP)angiver stortsetsammetal,medenperiodeprævalenspåca.12 72%.Herafvilca.1,7 11,5% i en periode prævalens på 12 mdr. være så generet af cervikale smerter at, det vil medførefunktionsnedsættelse.tnpangiveratmellem50 85%afpopulationenmed cervikalesmertervilopleverecidivindenforenperiodepå1 5år(31). Ifølge TNP er risikofaktorer for cervikale smerter multifaktoriel. Risikofaktorerne kan væreforanderligeellerikke foranderlige.deikke foranderligefaktorerinkludererbl.a. alderover50,køn(kvinde)oggenetiskefaktorer.deforanderligefaktorerinkluderer rygning, passiv rygning, deltagelse i fysisk aktivitet, lavt socialt aktivitetsniveau, uhænsigtsmæssige arbejdstillinger, ensidig gentagede bevægelser og præcisions arbejde(31,32).tiltrodsforovervægtenafarbejdsrelaterederisikofaktorer,findesder ingenevidensforatændringeriarbejdspladsenvilnedbringeforekomstenafcervikale smerterhosansatte(31).sandsynlighedenforengodprognoseerligeledesinflueretaf flere faktorer. For god prognose nævnes en ung alder, optimisme, positiv selvopfattelse, generel hyppig fysisk aktivitet og deltagelse i sport(33). Faktorer der øgerrisikoenfordårligprognoseertidligereepisodermedcervikalesmerter,generel dårlig helbredstilstand, psykosociale ressourcer og generel bekymring om egen situation(31). Da alder er en risikofaktor for cervikale smerter, kunne man forestille sig, at degenerativeforandringerogsåvilleværeenvæsentligrisikofaktorfornakkesmerter. 3

Hverken TNP og Childs et al, har fundet tilstrækkelig evidens for at almindelige degenerative forandringer øger risikoen for cervikale smerter(7,31). Alligevel menes degenerativeforandringeratværeenmuligårsagidet14 18%harbilleddiagnogstikste abnormaliteter og cervikale smerter er hyppigere forekommende ved den ældre population(7). Derergenerelgodprognosevedcervicalesmertermedradierendesymptomer(10,14). Radhakrishnan et al(14) beskriver i et followup studie at 90% af Pt. med radierende symptomerkunangivermegetmildesymptomerefterenmedianfollowuppå4,9år. LigeledesangiverHonetogPuri(10)at70%afPt.vurdererderestilstandsomgodeller megetgod2åreftersymptomdebut. Cervikal discus protrusion, prolaps eller spondylose er oftest sat i forbindelse med radierende symptomer. Der kan dog være mange strukturer som er årsag til symptomerne. For eksempel kan refererede symptomer fra selve den afficerede strukturværesymptomgivendeogikkenødvendigvissomfølgeafrodtryk(8,9). Ved kompression eller inflamation omkring en nerverod vil den radikulærer smerteudbredelse oftest følge dermatomet for det afficerede segment(24). Ligamentum interspinale, apofyseled fra C5 til Th1, discus og Th 4 syndromet kan ligeledes give refererede smerter til skulderbæltet og OE(41). Simon og Travell(1) beskriver smerteudbredning fra m. levator scapulae, m. scalenii, m.trapezius, m. infraspinatus,ogm.supraspinatustilcxogoe. Generelt er det meget vanskelig at identificere hvilket væv der er årsag til cervikale smerter. Childs et.al(7) anbefaler til trods her for, at klinikeren skal undersøge for vævsspecifikkesymptomgivendestrukturer. TNP konkluderer, at den anbefalede behandling til nakkesmerter og cervicobrachiale smerter, er en kombination af mobilisering, manipulation og øvelsesterapi. Der er stærkevidensforatstyrketræningogproprioceptivtræningbørprioriteres(34). IfølgeChildsetal(7)erdersvagevidensforgentagnebevægelserogstrækøvelser.Der er moderat evidens for effekten af nervemobilisering samt mekanisk traktionsbehandling kombineret med mobilisering og manipulation. Der er stærk evidens for mobilisering og manipulation kombineret med øvelsesterapi, hvor der beskrivesenbesparelsepå68%ikost effektivitetiforholdtilkonventionelfysioterapi.

Muskuloskeletal Fysioterapi(MF) konceptet indeholder alle disse elementer og vil derfor være et godt arbejdsredskab til at give cervikale smertepatienter den bedst muligebehandling. MF konceptet MFkoncepteterkarakteriseretvedengrundigundersøgelseogetkontinuerligtforsøg på at relatere behandlingen til patientens symptomer, sygehistorie og undersøgelsesfund samt den til en hver tid gældende medicinske videnskab og evidens(2).dererstorfokuspådiffrentialdiagnogstik,hvoridentifikationenafrødeog guleflageretcentraltelement. MF undersøgelse og behandling indeholder et bredt spektrum af interventioner. Ud over en standard undersøgelse indeholder MF koncept(41) bl.a. undersøgelse af funktionsundersøgelse, segmentær ledundersøgelse, neurodynamiske undersøgelser oggentagnebevægelseradmodummekaniskdiagnostikogterapi. I MF konceptet vurderes bevægelse, smerte og modstandsgrad. Klinikeren anvender detaljerede grader af bevægeudslag og modstandsgrader(bilag 1), for at få viden om bevægekvalitet,endfeelogsymptomresponsiforholdtilbevægeudslaget. Vedundersøgelseafbevægeudslagoggentagnetestbevægelservurderesderpårange of motion(rom), og evt. smerteændring noteres. Childs et al(7) anbefaler at ROM vurderes med et gonoimeter for at opnå det mest reliable måleresultat. Det er dog væsentligmereenkeltatvurdereromvisuelt.derfindesstudiermedvisuelmålingaf cervikal bevægelighed vs radiografisk måling som golden standard. Disse viser, at visuel vurdering er lige så reliabelt som brug af eksternt måleredskab. Der er størst realibilitetivurderingenaffleksion,ekstension,rotationoglateralflektioniforholdtil vurderingafretraktionogprotraktion(35). Idenneurologiskeundersøgelsetestesforkraft,sensibilitetogreflekserforatkunne be eller afkræfte rodtryk. For at undersøge om der afficeret neurogen struktur kan Upper Limp Nerve Test, Spurlingstest og traktionstest anvendes. Disse anbefales af Childsetal(7)somvalidetesttildifferentieringafafficeretneurogenestrukturer. I den segmentære undersøgelse indgår Passiv Assesorisk Intervertebral Movement (PAIVM) og Passive Physological Intervertebral Movement (PPIVM) til at vurdere segmentær bevægeudslag og smerteprovokation(2). Nogle forskere stiller 5

spørgsmåltegnvedgyldighedenafmanuelleundersøgelsesmetoder(18,22).dererdog fundet en god reliabilitet af denne undersøgelse hvis den udføres af uddannede manuelleterapeuter(20),oghvismåleteratfindedeledsomersymptomgivende(19). Flere studier peger på at smerteprovokationstest generelt er mere reliable end bevægepalpationstestvedmanuelsegmentærundersøgelse(21). Den fysioterapeutiske intervention bliver et resultat af en kontinuerlig klinisk ræsonnering,hvorterapeutenanvenderjonesogrivett s(4)ræsonneringsmodelforat sikreoverskuelighedogensystematisktilgangtilpt. IMaitlandkonceptetkategoriseresPt.somSIN/ SIN.SIN begrebeterenforkortelseaf følgende(42): Sforseverity. Angivelse af, hvor alvorlig smerten er. Smerten skal være så kraftig at Pt. stoppersinaktivitet. Iforirritability Angivelse af smertens irritabilitet. Positiv hvis smerten provokeres på kort tidellervedfågentagelseroghvissmertentagerlangtidomatfaldetilro igen,sammenlignetmeddentiddettageratprovokereden. Nfornature AngivelseafomPt.fysiskeellerpsykiskeressourcererafsådanartatviskal udvise forsigtighed. Det kan skyldes en bagved liggende patologi, symptomresponsenellerpt.psykisketilstand. Pt. stilstandkategoriseressomsin,hvisbareénafkomponenterneertilstede.hvis Pt. er SIN begrænses antallet af tests og behandlingsgreb, samt en generel mere nænsomhåndteringafpt. SIN begrebet anvendes så terapeuten ikke overskrider Pt. s grænser og altid får afstemt sin undersøgelse og behandling efter Pt. s tilstand. I MDT anvendes SIN begrebetikke,menmanjustereristedetbehandlingeneftersymptomresponseniden enkeltebehanlingen. Mekaniskdiagnostikogterapi

Mekanisk diagnostik og terapi(mdt), Mckenzie, er baseret på et diagnosekoncept ud fra symptomrespons i modsætning til de mere gængse strukturspecifikke diagnoser. Dette skyldes bl.a. erkendelsen af at det med non invasive teknikker ikke er muligt selektivtattestedeenkeltevævsstrukturer(7) Patienten og patientaktiverende behandlingsstrategier er et centralt punkt, idet Pt. skalopnåvidenogforståelseforsammenhængemellemsymptomerogbelastninger. Under testproceduren udvikles et øvelsesprogram baseret på den symptomrespons, denenkeltept.oplever. Som ved MF konceptet bygger den subjektive us. på en grundig anamnese, hvor identifikationafrødeogguleflagvægteshøjt.denobjektiveus.byggerpågentagne testbevægelser, eller statiske stillinger i end range. Testbevægelserne for cervikal klassificering udføres i retraktion, protrusion, ekstension, fleksion, rotation og lateral fleksion. De udføres som udgangspunkt i vægtbærende stilling(siddende) og ikke vægtbærende stillinger(liggende). Der testes efter en retningspræference, som er angivelsenafdenretninghvorsymptomernebedres.etpositivtestsvarkanogsåvære enforværringafsymptomervedengivenretning. EfterundersøgelsenkanPt.klassificeresifølgendesyndromer: Derangementsyndrom Smerte der kan opstå pludseligt eller over tid som følge af en anatomisk rupturellerenforskydningindenfordetintervertebraleled. Dysfunktionssyndrom Smerte der produceres ved end range som følge af stræk på forkortede struktur. Posturaltsyndrom Smertefranormaltvævderudløsessomfølgeaflængerevarendeopholdi yderstilling. Hypotesenbagderangementer,atsmerterneopstårsomfølgeafetanatomiskbrud eller en fejlplacering inden for det intervertebrale bevægesegment. Derved kan der opståradikulæreog/ellerreferedesymptomertilekstremitetene,somfølgeaflokale strukturelle skader, inflamation og ødem omkring en nerverod og afklemning af nerverod. 7

Centraliseringernårderadikulæreog/ellerrefereredesymptomerforsvinderfraderes mest perifere lokalisation og bevæger sig centralt lumbalt eller cervikalt som et resultat af gentagne testbevægelser eller statiske stillinger i yderstilling(mdt). Centraliseringsfænomenet ses kun ved derangement, og der er gennemført mange studier der viser en god intertester reliabilitet samt en god prognostisk værdi på lumbal området(16,17). Evidensen på cervikalområdet er noget mere mangelfuldt. Studier viser, at der er effekt af gentagne bevægelser på cervikale patienter, men at effektenikkeadskillersigfraandenfysioterapeutiskintervention(11,12). Ved korrekt klassificering af Pt. vil behandlingsstrategien være givet på forhånd. Ved derangement søger man efter en reduktion i symptomintensitet, centralisering af symptomerogøgetbevægelighed.ændringerneforventesatopståhurtigt,ofteinden for minutter. Under behandlingen reagerer man på symptomresponsen efter trafiklysguiden. Ved rødt lys dvs. hvis der sker en vedvarende forværring i symptomerne,skalmanovervejeombehandlingsretningenerkorrekt,omderskalske kraftregressionellerændringtilenikkevægtbærendestilling.ved grøntlys oplever Pt.envedvarendebedringafsymptomerne,nårhanvendertilbagetilneutralstilling og behandlingsstrategien bibeholdes. Ved gult lys vil symptomerne vise tegn på bedringellerforværringunderbehandlingsproceduren,menvilværeuændredenårpt. ertilbageineutralstillingen. Gultlys betyder,atdenbenyttedemekaniskekraftikke ertilstrækkeligtilenvarigændringafpt.symptomerogenkraftprogressionvilvære påkrævet. Kraftprogressionen går fra Pt. egne øvelser Pt. eget overpres(op.) terapeut(tp.)op. Tp.ledmobilisering Tp.ledmanipulation(3). NårTp.teknikkerneskalappliceresiMDTbehandlingen,kanMaitlandteknikkernefor segmentær mobilisering intergreres. Koncepterne supplerer hinanden godt og følger anbefalingerne fra TNP(34) og Childs et al(7), om at den bedste behandling til cervicobrachiale smerter er en kombination af manuel ledmobilisering og øvelsesterapi. Der kan dog være et problem med SIN begrebet. Hvis en Pt. kategoriseressomsin,kandetbegrænsemulighedenforatanvendemdt.mdttests ogbehandlingsprocedurekanmegetveloverskridedeparametresommf konceptet anvenderhermedfåtestsogenundersøgelseudensmerteprovokation.

Foratterapeutenbedstmuligtkanvurderedissefaktorerogvurderehvilketkoncept der kommer i fokus i undersøgelse og behandling, er det en fordel at man laver en grundigkliniskræsonnering. Kliniskræsonneringsmodel Idenkliniskeræsonneringkan Denpatientcentreredemodelforkliniskræsonnering anvendes. Den er udviklet af Edward og Jones(6) og præsenteret i en dansk oversættelseibogen Caserapport engrundbogipraksisformidling afhannealbert etal(5) Modellen beskriver den kliniske beslutningstagen som en samarbejdsprocess mellem Tp.ogPt.,hvormanbevægersigsammennedigennemTp.ogPt.søjlen. Figur1.Denpatientcentreredemodelforkliniskræsonnering 9

Informationogfortolkning(niveau1) HerstarterTp.tankeroghandlingerudfraindledendeoplysningerfrajournal, henvisningellerved1.observationafpt.herkandenførstehypotesedannes. Undersøgelsen dataindsamlingen(niveau2) HerbliverdeførsteantagelserafprøvetisamarbejdemedPt.ogTp.begynder ataf ellerbekræftesineantagelservedanamneseogundersøgelse. Begyndendeformodningomproblemetsnatur(niveau3) Hypoteserne begynder her at tage form og nogle kan allerede være af eller bekræftet,ogtp.begynder,atundersøgerelevantehypotesernærmere. Beslutning(niveau4) Tp. holder de forskellige hypoteser op imod hinanden, og kommer til en beslutningomenprimærdiagnoseogendertilrelevantbehandling. Fysioterapeutiskintervention(niveau5) Her gennemføres den valgte behandling. Denne kan løbende revurderes i samarbejde med Pt., og justeringer kan foretages så som progression/regressioniøvelsermm. Slutevaluering(niveau6) HervurdererTp.isamarbejdemedPt.denvalgtebehandling,ogderdragesen konklusionomproblemeterløstellerevt.andenbehandlingskaliværksættes. DenkliniskeræsonneringogbearbejdelseafhypotesertagerudgangspunktiJonesog Rivetts(4)hypotesekategorier,somhjælperterapeutenmedatforståPt.somperson samt Pt.s problemer. Hypoteskategorierne bruges efter anamnese, undersøgelse og behandlingogstrukturigenneminterventionensikres. Hypotesekategorierne Aktivitetetogdeltagelse HerrefererestilbegrænsningeriPt.sevnetilatudføreforskelligeaktiviteterog evne til at involvere sig i det sociale liv. Det er dog også vigtig at fokusere på hvadpt.rentfaktiskkanudføreogdeltagei. Patientensperspektivpåegensituation

Her beskrives Pt.s perspektiv på egen situation. Her skal bl.a. overvejes psykosociale, fysiske, og mentale faktorer samt Pt.s tidligere sygdomsoplevelser. Vævshelingogsmertemekanismer(Patobiologiskeperspektiver) Herovervejessmertemekanismersominfluererpåpatientenssituation.F.eks. nociceptivesmerter,periferneurogensmerteogkognitiv/emmotionelsmerte. Symptomgivendestrukturer Her overvejes hvilke strukturer der kan være symptomgivende eller begrænsendeforpt.tilstand.ex.ligamenter,muskler,nerverogdiscus. Vedligeholdendeogprædisponerendefaktorer Her overvejes hvilke faktorer, der er betydende for udviklingen eller vedligeholdelseafpt.sproblem.f.eks.biomekaniske,fysiologiske,psykosociale ogadfærdsmæssigeforhold. Særligehensynogkontraindikationer Her overvejes kontraindikationer og særlige hensyn, så undersøgelse og behandling udføres sikkert for patienten. Her overvejes evt. røde flag eller klinisketegnderkanindikereenalvorligpatalogi. Håndtering HerovervejesalleoplysningerfraPt.ssygehistorie,anamneseogendenbrede undersøgelse. Der træffes beslutning ud fra samtlige oplysninger i hypotesekategorierne om behandling og håndtering af Pt. Disse beslutninger kanrevurderesitaktmed,atundersøgelseogbehandlingskriderfrem. Prognose Her overvejes oplysningerne fra hypotesekategorierne, og Tp. forsøger at estimerept.sudbytteafdenvalgteintervention. Denkliniskeræsonneringsmodeleretgodtredskabtilatkategoriseredeforskelligehypoteser. Igennem interventionen stiler undersøgelse og behandling mod at be eller afkræfte de enkeltehypoteser.joflerefundderpegeridensammeretning,jomeresikkerkanklinikeren være i sin diagnosticering. Det betyder også at jo bedre klinikeren er til at anvende MFkonceptetogMDTtilatsupplerehinanden,Jobedreermulighedenforatkommehelevejen rundtomdenenkeltept. 11

Formål At beskrive undersøgelse, klassificering og behandling af en patient med nakkerelateredeunilateralesymptomertiloverekstremitetenudframf konceptetog MDT. Materialeogmetode Design ProspektivCaseRapport Patienten Patienter der kontaktede klinikken indenfor en given periode blev screenet og adspurgt af undertegnede samt kollegaer. Derudover blev de elektroniske henvisninger, modtaget fra lokal praktiserende lægehuse, dagligt gennemgået og vurderetforegnethedtilcaserapporten. Udvælgelsenafpt.erderefterforetagetpåbaggrundafetkorteretelefoninterviewog efterfølgende klinisk ræsonnering efter 1. Konsultation. Den første pt. der opfyldte inklusionskriterierne blev ekskluderet idet vedkommende ved første konsultation var blevetsymptomfri. Inklusionskriterier Konstante eller intermitterende nakkerelaterede Symptomer(Sx) med unilateralesymptomertiloverekstremiteten Eksklusionskriterier Smerteropståetvedtraume Operationerforcervikalelidelser Diagnosticeretcervikalprolaps Malignitet Whiplashassociateddissorder(WAD) Metode

IdenneCaseRapporttagesderudgangspunktiMuskuloskeletalFysioterapi(MF)hvor anamnese, undersøgelse og behandling tager udgangspunkt i MF kompendiet. Derudover anvendes MDT til klassificering og behandling i sammenhæng med manuelle teknikker fra MF konceptet. Indenfor MF konceptet, anvendes en del symboler for at lette forståelsen, overskueligheden og reproducerbarheden af interventionen. Det kræver et indgående kendskab til MF konceptet at læse disse symptomer, så for at øge læsevenligheden for ikke uddannede MF terapeuter vil de ikke blive anvendt. Der vil dog blive anvendt forkortelser med tilhørende forklaring undervejs. For at få overblik over Pt.s Sx anvendes et kropsskema hvor Sx områderne er indtegnet.sxbliveropdeltiområder,derbenævnessom1,2og3 prioriteretefter, hvad Pt. føler er det væsentligste problem. Undersøgelsen indeholder inspektion, neurologisk undersøgelse, undersøgelse af bevægeudslag(rom), gentagne testbevægelser ad modum MDT samt segmenter bevægelse og smerteprovokationstest. Der vil blive anvendt effektmål, som er fund i spørgeskemaer, anamnesen eller objektive fund i undersøgelsen, til at vurdere effekten af den fysioterapeutiske interventionitestogbehandling.imf konceptetangivesdettesomstjernetegn(*),der kanopdelesipt.*ogtp.*.pt.*erforbundettilaktivitetsniveauogdeltagelsesniveau og Tp.* er parametre på kropsniveau og et udtryk for terapeutens objektive fund, oftestsammenhængenemedreproduceringafkendtesxogbevægeudslag. Målemetoder Pt.bliverunderbehandlingsforløbetundersøgtogvurderetmedfokuspåatafdække de3icfniveauerpåkrops,aktivitets ogdeltagelsesniveau. PåkropsniveauvurderessmertervedhjælpafNumeriskRatingScale(NRS)ienverbal udgave(39),hvorsmertenangivespåennumerisk11.punktsskalafra0 10,hvornul betyder man ingen smerter har og ti er den værst tænkelige smerte. NRS anvendes underheleforløbetogfremstillessomx/10,hvorxerværdienforpt.segetudsagnfor smerte. NRS korrelerer godt med VAS skalaen og kan betegnes som reliabel og valid.(27) 13

TilvurderingafaktivitetsniveauanvendesPatientSpecifikFunktionalScale(PSFS)(37). Denneerudviklettilatbeskriveændringerifunktionenhosdensammepatient,udfra hvordanpt.selvmenerhanudføreraktiviteten.psfserfundetvalidogreliabeliflere studier(38).idennecaserapportanvendesenoversættelsetildansk Patientspecifik Funktionel Status (PSFS)(28), der dog ikke er valideret. Derudover anvendes Copenhagen Neck Functional Dissability Scale(CNFDS)(26) til vurdering af aktivitetesniveau.dererfundetmoderattilgodreliabilitetoggodvaliliditetforbrugen afcnfds(35). Til vurdering af aktivitets og deltagelsesniveau anvendes Disability of the Arm, Shoulder and Hand (DASH)(36), der omfatter en blanding af funktion og livskvalitet. DASHerkonstruerettilatvurderepåskaderpåoverekstremiteter,menetnytstudie har vist at den også er valid når der er Cx smerter involveret. Dog er den ikke anvendelig,hvisderudelukkendeercxsmertertilstede(41). Örebro Musculoskeltal Pain Questionere(29) anvendes i Case Rapporten i den validerede danske udgave(30), som screening for gule flag og som et prognostisk redskabtilatvurderept s.risikoforatudviklekronicitet. Kliniskræsonnering Idenkliniskeræsonneringhenterjeginspirationicaserapporten Kliniskræssonering èn måde at systematisere et behandlingsforløb af Kristoffer Davey Dalsgaard(43). Han anvender den patientcentrerede model for klinisk ræsonering og hypotesekategorierne fra Jones og Rivett(4).Jeg vil løbende i min kliniske ræsonering med kursiv anskueliggøre på hvilket niveau i modellen interaktionen foregår, samt anvendehypotesekategorierneefterundersøgelseogbehandling. Prækliniskedata Pt.erhenvistfraprivatpraktiserendelægesomspeciale51medfølgendeoplysninger: Kendtfratidl.medrygsmerterogdepression.Aktueltilængeretidkonstantsnurreni højre hånd og ydersiden af armen helt op til skulderniveau. Ingen provokationer ved bevægelser i nakken. Forværres hvis han sover på venstre side. Fri bevægelighed i skulderen.ikkefummelfingeretellernedsatkraft.symptomernetyderikkeumiddelbar på carpal tunnel syndrom, men snarere nervepåvirkning som følge af

muskelspændinger i skulderpartiet. Tidligere lignende, men da kun kortvarige og mindreudtaltesymptomer Kliniskræsonneringpåprækliniskedata Pga.Pt.ssygehistorieerminhypotese,atderkanværestorrepræsentationafguleflag hosdennepatientogenrisikofor,atsymptomernekanudviklesigtilkroniske.derfor udleveres spørgeskemaerne allerede ved 1 konsultation, så jeg har mulighed for at dragenytteafresultaternetidligiforløbet. Her er vi på niveau 1 af den patientcentrerede model for klinisk ræsonnering. Her startertp.sinehypoteserogfortolkerpåoplysningerfralægen 1.Konsultation Anamnese(C/O) Pt.eren55årigmand.Pt.erpensionistpå12.årpga.depression.Hanborsammen med sin kone der er social og sundhedshjælper, og har 3 udeboende børn. Pt. er tidligeresvejseroghardesidsteårførpensionenhaftsitegetmindrelandbrug.pt.bor i lejlighed og holder selv en lille have. Han bruger en del tid på at fiske og har derudover ikke andre store fritidsinteresser. Han passer generelt på med aktivitet i hansdagligelivsførelsepga.symptomerfraentidligerelumbaldiscusprolaps. Symptomdebut for ca. 6 mdr. siden med sovende fornemmelse i højre arm og højre hånd.pt.kanikkeangiveenudløsendefaktor. Aktuelt 1 Konstantsovendefornemmelseposteriorlateraltpåhøjrearmogtil1.,2.,og 3finger.Værst(W)7 8/10,Bedst(B)2/10.Wisammenhængmed2 2 Intermitterendesmerteromkringhøjreskulderblad.W5 6/10,B0/10 3 Generelømhedinakken.W2/10,B0/10 15

Forværrendefaktorer Siddendeforovermedalbuernehvilendepåknæene.Bilkørselogkortspili5 10min. Liggendepåvenstresidemedhøjrearmliggendeindoverkroppen. Lettendefaktorer Genereltatværeiaktivitetog rystearmen ellerskiftestilling. Døgnrytme Nattesøvnenforstyrreshvishanliggerpåvenstreside.Falderdoghurtigtisøvnigen, dagenerneaftagernårhanskifterstilling. Funktionsniveau Fårgenervedbilkørselmedsovendefornemmelserihøjrearmoghåndefter5 10km. Deltagelsesniveau Deltager nu sjældent i kortspil pga. tiltagende sovende fornemmelse i højre arm og hånd. Medicin

Beroligende samt for depression (pt. er adspurgt, men ved ikke hvilken medicin), Ibuprufen600mgx2dagligt. Speciellespørgsmål Vægttab:Nej Bugpres:Nej Appetitløshed:Nej Modløshed:Ja,menhanmenerdeterpga.hansdepressionogikkedeaktuelle symptomer Hosteognys:Nej Dizzines,diplopia,dropattaks,dysarthri,dysphalgi,tinitus:Nej Billeddiagnostik Intet Tidligere Discusprolapslavtlumbaltfor1½årsiden.Pt.blevikketilbudtoperationpga.massive degenerative forandringer og en efterfølgende dårlig prognose. Har været tilknyttet rygcenter, kiropraktisk behandling og praktiserende fysioterapeut til genoptræning, menharstadigkroniskelændesmerter,derbegrænserhamihverdagen. Harformangeårsidenhaftenlignendeepisodemednakkesmerterogsymptomertil overarmen,deraftogafsigselv. Ingentraumer. Generelthelbred Undermiddel.Pt.harenpsykisklidelseogkroniskerygsmerter.Ryger20 25cigaretter dagligtogfårsjældenmotion.intetalkoholforbrugogingenfamiliæredispositionerfor cancerellerandresygdomme. Generelselvopfattelse Pt. er vant til at leve med smerter i dagligdagen og tilrettelægger sit aktivitetsniveau derefter. Han opsøger først behandling nu, da han forventede at symptomerne ville aftageafsigselv. Forventningertilbehandling Pt. er ikke optimistisk i forhold til fysioterapeutisk behandling, idet han har været igennemendelbehandling/træningafhanslumbaleproblematikudenpositiveffekt. Hangiverdogudtrykfor,athanharerfaret,athanskaldeltageaktivtibehandlingen. 17

Udleveringafspørgeskema Indenundersøgelsebliverpt.bedtomatudfyldePSFS.Pt.information: Jegvilbede digfinde3vigtigeaktiviteter,somduikkekanudføre,ellersomduharvanskeligvedat udførepågrundafditaktuelleproblem.vurderherefterhvorvanskeligtduharvedat udføreaktiviteternepåenscalafra0 10,hvor0eratværeudeafstandtilatudføre aktiviteten, og 10 er at være i stand til at udføre aktiviteten, som før problemet opstår. Figur2.OversigtoverPt.sscorepåPSFS. 1. Konsultation 2. Konsultation 3. Konsultation Liggepåvenstresidemedarmenhøjrearm indforankroppen. Spillekorti5 10minutter. Kørebili5 10minutter. 5 6 6 Kliniskræsonneringpåanamnesen Der er en relevant lumbalproblematik at undersøge nærmere. Dette er dog ikke fokusområdet og vil ikke blive beskrevet i denne case rapport, men inddrages i overvejelserne omkring vedligeholdende faktorer. I det følgende sætter jeg mine vurderingerindideforeslåedehypotesekategorier. Hypotesekategorierne Aktivitetogdeltagelse

Pt. har problemer i dagligdagen med*bilkørsel og*kortspil. Begge aktiviteter har indflydelse på hans deltagelsesniveau og interaktion med andre mennesker.ptharsværtvedat*sovepåvenstreside. Patientensperspektivpåegensituation Pt.ervanttilsmerterogtilattilpassesigogfungereihverdagenderefter.Han erikkebangeellernervøsforsmerterne,menacceptererdemmedenhvisgrad afapati. Vævshelingogsmertemekanismer Mekanisk: Smerterne er intermitterende og kan ændres ved stillingsskift. Kemisk: Pt. har konstante parastæsier, der kan indikere en iskæmisk påvirkningpga.rodtryk. Termisk:Dererikketermiskpåvirkning Periferneurogen:Pt.harparastæsieri1.,2.og3finger,derkanindikere etrodtryk. Centralneurogen:Symptomerneharværettilstedei6mdr.,såderkan væreengradafcentralsensitivering Kognitiv/emotionel: Pt. er depressiv og hans historik som kronisk smertepatientgiveranledningtilattro,atdenkognitiveogemotionelle smerteopfattelseerinflueretderaf. Symptomgivendestrukturerogfunktionsændringer 1 symptomerne svarende til dermatomerne fra C6/C7 kan indikere rodtrykoggrundtilatværeopmærksompåprolaps. 1 Adhærentnerverod 1 og 2 symptomerne kan være refererede smerter fra discus C5/C6/C7,ligamentuminterspinale. 2og 3kanværerefereredeapofyseledC5/C6/C7/TH1. TH4syndrom Refererede smerter fra musklerne mm. scalenii, mm. rhomboidei, m. infraspinatus,m.levatorscapulae,m.infraspinatusogm.supraspinatus. Gener fra glenohumeralleddet eller den scapulothoracale ledforbindelse. 19

Vedligeholdendeogprædisponerendefaktorer Pt.haretrelativtlavtaktivitetsniveauogerbegrænsetisinebevægelserpga. denlumbaleproblematik.pt.sbegrænsedepsykosocialeressourcer. Særligehensynogkontraindikationer Pt.vurderestilSINpåbaggrundafN.Dererrødeflagsomeks.rygningogalder, og en stor repræsentation af gule flag pga. hans psykosociale ressourcer og generellelivsførelse. Pt.harsymptomerpå7 8/10nårdeerværst,mendadisseændrersighurtigt vedstillingsskiftersogilav. Endvidere vurderer jeg pt. i risiko for degenerative forandringer og arteriosklerosis pga. levestilen med rygning og meget lidt motion. Test for vertebro basilar insufficiens skal udføres, idet jeg har en forventning om at teste Pt.s cervikale bevægelighed i stillinger, hvor en evt. vertebro basilar insufficienskunnefånegativekonsekvenser.dererdogikkesvimmelhedhos Pt. eller andet at bemærke der taler for VBI. Der er dog ikke tilstrækkelig evidens for at test for VBI kan finde eller udelukke VBI, og skal vurderes i et samletbilledeaftestoganamnese(47). Jeg vurderer, at det ikke er nødvendigt at lave sikkerhedstest for ligamentær instabilitet (Sharp Purser, Ligamentum alaria) idet der ikke er symptomer på instabilitet. Håndtering Pt.håndteresnænsomtogforsigtigtgennemundersøgelsen,dahaner+SIN.En kompletuddybendeundersøgelseskalevt.fordelesoverflerekonsultationer. Prognose Evt. cervikal prolaps med debut for 6 mdr. siden sammenholdt med hans sygehistorie,kanbetydeendårligprognoseforforløbet. Prognosenkanogsåværegod,idetpatientengiverudtrykforathanvildeltage aktivt i behandlingen. Lav irritabilitet og den mekaniske faktor, at stillingsskift afhjælper symptomerne hvilket er et af parametrene der taler for et derangement,erligeledespositivforprognosen. Pimærehypoteser Obscervikalprolaps

Cervikalderangement Lavcervikaldysfunktion Adhærentnerverod Herbevægerviospåniveau1 2idenpatientcentreredemodel.Udfrateoretiskviden bearbejdes Pt.s informationer sammen med Pt.s egen opfattelse af problemet og de førstehypoteserstillesop. Planforundersøgelse IdetPt.vurderessomSINudføresundersøgelsenmedforsigtighed,såledesatP/Eikke provokererellerforværrersymptomerne.jegvilderforprimærtundersøgevedhjælp af aktive bevægelser, men vil være opmærksom på at revurdere SIN, hvis symptomresponsentilladerdet. Derudovererplanenat: lave en inspektion for at vurder holdningen mhp. afvigelser eller vedligeholdendefaktorer. udføre en neurologisk undersøgelse for at af eller bekræfte hypotesen om cervikalprolaps undersøgept.ifysiologiskebevægelserudframdtkonceptet,foratafdække omderertaleomendiscogenproblematikellerendysfunktionprimærtrettet lavcervikalt InformationtilPt. Pt.bliverinformeretomhypoteserogundersøgelsesplanforundersøgelsen.Dettefor atinddragept.iinterventionenogsikrept.bedstmuligforståelseforprocessen. P/E Baselinesmerter/presentpain(PP)12/10,2+3 0/10 Inspektion 21

Iståendestillingsesletøgetlændelordose,øgetthoracalkyforseringsamtprotraheret hovedstilling. I siddende stilling sidder Pt. med udrettet lændelordose, markant øget thoracal kyforseringogprotraherethovedstilling. Neurologiskundersøgelse Refleksia. Sensibilitetia. Kraftia. SpurlingsTesterpositivP13/10,P23/10 SPURLINGSTEST Pt. er siddende. Pt. laver lateral fleksion og let rotation til den smertefulde side. Tp. lægger hænderne på hovedet og applicerer en kompression på ca. 7 kg. For at afsmalne foramina intervetebral rummene.testenerpositiv,hvispt.kendtesymptomerreproduceres. ULNTerpositivogP1reproduceresvedca.120 albueekstension. Tp.ve.håndfatteromPt.shø.håndsåde3radialefingrekanholdes strakte. Håndleddeterineutralstilling.Albuenca.90 Flexogskulderenilet Abd,hvilendemodTp.shø.lår.Hø.håndknyttesogpressesnedi Sikkerhedstest VBItestia. bænkensv.tilskulderbæltetsådenkankontrollere,atdetteikke eleveresundertesten. 1.Tp.placerersinhø.hæludforPT sskulderled.vedattræde igennemogstå påhø.fod,abduceresglenohumeralleddettilca.110.2.hø. underarmsupineresoghåndleddetdorsalflekteres.3.hø.skulder lateralroteres.4.hø.albueextenderes.testenerpositiv,hvis patientenssymptomerreproducereselleratreaktionenpåtestenkan ændresvedcervikallateralfleksion.

P/Esiddende PP12/10,22/10,30/10 Pt. bliver bedt om, at korrigere sin siddestilling med øgning af lændelordose, reducering af thoracal kyfose og hovedet til neutralstilling så stillingen bliver mereret.pt.angiver,atstillingenvirkerubehageligforlændenoghanmærker stramning og ømhed svarende til den cervicothoracale overgang. Derudover ellersingenændringikendtesymptomer. Cervikalfunktionsundersøgelse,testafROM,PP12/10,22/10,30/10 Cxprotraktion(PRO)ia. Cxlavcervikalfleksion(FLEX)ia. Cxrotation(ROTV)oglateralfleksionmodvenstre(SBV)vurderesnormal Cx rotation(rot H)* og lateral fleksion mod højre(sb H)* er let nedsat. Producerer(P) kendte symptomer 2 3/10, No worse (NW) = smerten falder hurtigttilrovedreturneringtiludgangsstilling. Cxretraktion(RIS)*ermoderatnedsat.P13/10,23/10og31/10,NW Cxlavcervikalekstension(RISE)*ermoderatnedsat.P13/10,24/10og3 2/10,NW Pga.laveværdierpåNRSogfordigenernehurtigtfaldertilro,vurdererjegstadigatS ogiisinbegrebetstadigterlavt.pt.undersøgesmedgentagnetestbevægelserudfra MDTkonceptetmedekstraopmærksomhedpåsymptomresponsenpga.N. Stjernetegn *ULNT1.P14/10ved120 albueekstension *PositivSpurlingTest *LetnedsatROTH *LetnedsatSBH *ModeratnedsatRIS *ModeratnedsatRISE 23

Gentagnetestbevægelseram.MDT,PP12/10,22/10,30/10 RISx10,P14/10,23/10,31/10,NW. *ROTH,*SBH,*ULNTingenændring(ISQ) Pt.siddenderankoghovedetineutralafslappetstilling.Pt.retraherer hovedettilbageiethorisontaltplanudenvinklingafhovedetsåledes bevægelsenbliverenkombinationafnedrecxekstensionogøvrecx fleksion.bevægelseogsymptomresponsregistreres. RISx10medPt.op.,P14/10,23/10,31/10,NW. *ROTH,*SBH,*ULNTISQ Pt.siddenderankoghovedetineutralafslappetstilling.Pt.lægger pulbaaf2 5fingerpåmandibula.Pt.retrahererhovedettilbageiet horisontaltplanudenvinklingafhovedetsåledesbevægelsenbliver enkombinationafnedrecxekstensionogøvrecxfleksion.ved yderstillingapplicererpt.etoverpres.bevægelseogsymptomrespons regristreres. RISx10medTp.op.P14/10NW.P21/10B,P30/10B. ØgetROMi*ROTHog*RIS.SBHogULNTISQ Tp.stårvedPt.sve.side.Tp.shø.håndlæggesanmodPt.s baghoved,underarmenparalleltmedcolumnaogalbuenikontakt medpt.sthoraxforatstabilisere.tp.sve.håndlæggesanpå mandubila(vedpt.medkæbeproblematikkanderlæggesanpå maxillen).tp.sve.underarmvinkelretpåpt.scx. Gradueretoverpresudføresmedve.håndidirekteposterior retning.hø.håndstabiliserertxogocciput,såbevægelsenbliveren kombinationafnedrecxextensionogøvrecxflextion.bevægelseog symptomresponsregristreres.

RISEx10ledetaktiv.P15/10NW,P23/10W,P33/10W. ØgetROMi*ROTH.SBHogULNTISQ Tp.stårvedPt.sve.side.Tp.shø.håndlæggesanmodPt.s baghoved,underarmenparalleltmedcolumnaogalbuenikontakt medpt.sthoraxforatstabilisere.tp.sve.håndlæggesanpå mandubila(vedpt.medkæbeproblematikkanderlæggesanpå maxillen).tp.sve.underarmvinkelretpåpt.scx. Gradueretoverpresudføresmedve.håndidirekteposteriorretning. Hø.håndstabilisererTxogocciput,såbevægelsenbliveren kombinationafnedrecxextensionogøvrecxflextion.vedendfeel appliceresenekstensionsbevægelse.bevægelseogsymptomrespons regristreres. Jeg stopper P/E her for at holde antallet af undersøgelse nede og ikke provokere symptomerneyderligere.jegvælgeratinstuererpt.icxretraktionerx10hjemmeidet det i undersøgelsen gav øget ROM og symptomerne hurtigt falder til ro. Jeg vælger som udgangspunkt at Pt. skal følge symptomresponsen med en øvelser der kan producerernogleafsx.pt.eregentligstadigsineftermf konceptet,mendadetern dererudslagsgivendevælgerjegatafvigefrasinprincippetforatforfølgeudredning afenmuligretningspræferenceiris. Stjernetegn *ULNT1.P14/10ved120 albueekstension *PositivSpurlingTest *LetnedsatROTHerøget *LetnedsatSBH *ModeratnedsatRISerøgettilletnedsat *ModeratnedsatRISE Pt.information 25

Pt.informeresomundersøgelsesfund. Pt.instrueresiCxretraktionerx10hver2time.Pt.informeresom,athanskalafbryde øvelserne,hvisderforekommerenforværringi1symptomerne,ogathanskalvære fokuseretpåomderskerencentraliseringafsymptomerne.deteracceptabelthvis2 og 3 symptomerne forværres, såfremt der samtidig sker en centralisering af 1 symptomerne.pt.bliverderudoverbedtomatfortsættesindagligdaguændret. Pt. bliver bedt om at gengive vilkårene for hjemmeøvelsen for at sikre korrekt forståelseogderudleveresøvelsesarkmedbilledeogbeskrivelse(44). Kliniskræsonneringpå1.Konsultation Hypotesekategorierne Hermedtageskunhypotesekategorierhvordererændringerellertilføjelser. Vævshelingogsmertemekanismer Mekanisk: Smerterne er intermitterende og kan ændres ved stillingsskift.dererenbedringvedgentagneretraktionerhvor*roth og*risøgerrom. Kemisk:Uændret.Endnuikketestet. Periferneurogen:Denneurologiskeundersøgelseafkræfterumiddelbar prolaps. Dog er der stadig tegn på en perifer neurogen affektion pga. positivulttogsurlingstest. Centralneurogen:Uændret. Kognitiv/emotionel:Uændret. Symptomgivendestrukturerogfunktionsændringer Cervikal prolaps med rodtryk er umiddelbart afkræftet på baggrund af neurologiskus.jegerstadigobspga.positivsurlingtestogultt. Detkunneværeetderangemet,idetdererenretningspræference,der bedrerromiretraktionefterrelativtfågentagelser,dererdogikketale

om centralisering på nuværrende tidspunkt. Symptomerne kan være refereredesmerterfradiscusc5/c6/c7ellerligamentuminterspinale. 1 Adhærent nerverod pga. ULTT, evt. spondylosis med reduktion af foraminapga.positivspurlingstest. 3og2kanværefraapofyseleddeneC5/C6/C7/TH1.Ikketestet. Th4.Ikketestet Refereredesmerterframuskler.Ikketestet Gener fra glenohumeralleddet, eller den scapulathoracale ledforbindelse.ikketestet. Vedligeholdendeogprædisponerendefaktorer Pt.s holdning er præget af øget thoracal kyfose, hvilket bevirker en øget protraheretstillingafhovedetogøgetlavcervikalfleksion.dettekanværeen vedligeholdende faktor på et lavcervikalt derangement, hvor man åbner op fordiscusiposteriorretning. Særligehensynogkontraindikatiner VBItestia. Prognose Middel.Cervikalprolapserformentligafkræftetogdettyderpå,atderertale ometcervikaltderangementmedretningspræferenceiekstension.endvidere scorerhan47,25påörebrohvorentotalscoreunder90tyderpålavrisikofor kronicitet.dogharhanstadigendelguleflagpådetpsykosocialeområde. Primærehypoteser Cervikalderangement Lavcervikaldysfunktion Adhærentnerverod Her bevæger vi os på niveau 3 i den patientcentrerede model, hvor hypotesen om et derangementbegynderattageformognæsteskridtbliveratbe ellerafkræftedenne. Pt.erinddragetibehandlingogerinformeretsåhanfårenvidenomproblemetsart. Planfor2.Konsultation 27

HvisPt.harresponderetpositivtogværetaktivmedøvelserviljegrevurdereminSIN, til SinidetNikkesynesathavesåstorindflydelseefterdenlavescorepåÖrebro.Jeg erdogstadigopmærksompåatpt.sguleflagsomennfaktor. Denvidereplan: En funktionsundersøgelse udføres for objektiv vurdering af Tp.* for forandringersidensidstekonsultation. Den mekaniske udredning og behandling med MDT fortsættes. Evt. med kraftprogressionforatunderbyggediagnosenomderangement. Den segmentære bevægelighed undersøges for at vurdere evtentuelle articulæredysfunktionerderharindflydelsepåderangement. 2.Konsultation(8dageefter) C/O Pt.haropnåetengenerelbedring.HavdeletømhedsvarendetilP32/10.Ømheden var aftaget efter et par timer. Symptomerne er væsentlig aftaget og nu kun af intermitterendekarakter.nårsymptomerneerværsterp 11 2/10,P22 3/10,P3 2 3/10. Pt. har lavet Cx retraktion x10 ca. 4 5 gange dagligt og mærker ikke noget ubehag derved.haroplevelsenaf,athankanfjernep1vedøvelsen. Pt. har derudover oplevet, at P 2 accenturerer til 5/10 når han har højre arm over skulderhøjde,menatsymptomerneaftagermeddetsammehansænkerarmen. Hanermegetpositivoghartropå,athanbliversymptomfri. Figur3.OversigtoverPt.sscorepåPSFS. 1. Konsultation 2. Konsultation 3. Konsultation Liggepåvenstresidemedarmenhøjrearm indforankroppen. 5 6 Spillekorti5 10minutter. 6 Ikkeprøvet

Kørebili5 10minutter. 6 8 InformationtilPt. Pt.bliverinformeretomhypoteserogplanenfordensupplerendeundersøgelse. SupplerendeP/E PP11/10,21/10,31/10 Cervikalfunktionsundersøgelse,testafROM PRO,FLEX,ROTHogV,SBVvurderesnormal *SBH,letnedsat.P22/10 *RISletnedsatP22/10,P32/10 *RISEernedsatP23/10,P33/10 *ULNTerpositivP13/10vedca.135 albueekstension. *Spurlingstestpositiv,P23/10 Screeningafskulderen. *P2 5/10vedaktivelevationfraca.90 til150 somaftagernårhanerudeaf stillingen. Han kan passivt bevæges til 180 fleksion uden gener. Derudover smertefriognormalromialleretninger. SegmentærundersøgelseudføresC7,C6ogC5,idetderesinnervationsområdesvarertil patientenssymptomudbredelse.minhypoteseer,atdetteerenlavcervikalproblematik såundersøgelsenrettersigprimærtmoddetområde.undersøgelsenudføresmedpt. rygliggende.processustransversuspalperespådetpågældendesegmentogbevægesi anterior posterior retning med occilerende bevægelser. Udgangsstillingen er valgt ud fra,atpt.sholdningmedprotraherethoved,giverhamencervikalflekteretstilling.en undersøglse i posterior anterior retning vil derfor kunne give et uklart resultat, idet segmenterne allerede står i flekteret/anterior stilling. Undersøgelsen udføres som en smerteprovokationstestogenregistreringafbevægeudslag. 29

Pt.rygliggendemedstøtteunderhovedetidetpt.liggermed cervikalekstensionpga.storthoracalkyfose.ve.tommelfinger læggesblødtanogløfterbløddelenelidtop,såhø.tommelkan læggesanpåtuberculumanterius.hø.pegefingerlæggesposteriort påsammehvirvel,såhvirvlenholdesmedet lumbrical greb. Ve.tommellæggesanlodretoppefraovenpåhø.tommel. Øvrigefingrespredesudoversternumogøvrecostaetil stabilisering.albuerletbøjede.sternumoverdetsegmentderskal mobiliseres.derudføresoscillerendetrykianterior/posterior retning. P/E PAIVM C7 anterior posterior i venstre side IV+ P 3 1/10 lokal ømhed og nedsat bevægelse C6 anterior posterior i venstre side IV+ P 3 1/10 lokal ømhed og nedsat bevægelse C5anteriorposteriorivenstresideIV++lokalømhedletnedsatbevægelse C4anteriorposteriorivenstresideIV++lokalømhedletnedsatbevægelse C7 anterior posterior i højre side IV P 1 2/10, 2 4/10, 3 2/10 nedsat bevægelse C6 anterior posterior i højre side IV P 1 1/10, 2 4/10, 3 2/10 nedsat bevægelse C5 anterior posterior i højre side IV P 2 2/10, 3 2/10 nedsat bevægelse C4anteriorposteriorihøjresideIVP31/10letnedsatbevægelse VedPAIVMsesgenereltnedsatbevægelseidetlavcervikaleområde,hvilketkanbetyde artikulærdysfunktionifacet elleruncovertebralleddene.paivmpåvenstresidegiver umiddelbarikkeudslagpåp1,menpåhøjresideerderudslagpåp1,hvilketkan tyde på refererede eller radiculære symptomer. Disse kan skyldes, at der er svært at lukkesammen omdiscuseller,atderkanværeenlokalhævelseellerirritationafde smertegivendestrukturer.

KliniskræsonneringpåC/OogP/E Hypotesekategorierne Hermedtageskunhypotesekategorierhvordererændringerellertilføjelser. Patientenperspektivpåegensituation Patienten er meget optimistisk omkring sine symptomer. Han tror på symptomfrihedogtageransvarogaktivdelibehandlingen. Vævshelingogsmertemekanismer Mekanisk: Smerterne er intermitterende og kan ændres ved stillingsskift.dererenbedringvedgentagneretraktionerogderersket encentraliseringafsxsidensidst. Kemisk:Afkræftetidetallesymptomernenuintermitterende. Perifærneurogen:Uændret. Centralneurogen:Idetgenerneervæsentligaftagetvedlokalpåvirkning medgentagnebevægelser,menerjegikkeatderertaleomencentral neurogensensitivering.isåfaldvillejeghaveforventetenforværringi symptomerne. Kognitiv/emotionel: Mindre sandsynlig. Pt. viser medansvar og optimismeomkringbehandlingsforløbet. Symptomgivendestrukturerogfunktionsændringer 1 SymptomernekanværerefereredesmerterfradiscusC6ogC7.Det kantydepåetcervikalderangement,idetdererenretningspræference iretraktionogenmarkantforbedringogcentraliseringafsymptomerne. 1 elleradhærentnerverod. 2 og 3kanværereferedefrafacetledeneC4/C5/C6/C7påbaggrund afendysfunktion. Refererede smerter fra muskler er ikke testet, men synes mindre sandsynligeefterpositivresponspågentagneretraktioner. Vedligeholdendeogprædisponerendefaktorer Pt. viser optimisme og god forståelse for forløbet, så hans begrænsede psykosocialeressourcervirkerikkehæmmendepådetteområde. 31

Særligehensynogkontraindikationer Dererkraftigforbedringisymptomerneogsammenholdtmedhanslavescore påörebrovurderespt.nusom SIN Prognose God.Pt.sguleflagerafmindrebetydningiforholdtilatdeaktuellesymptomer erkraftigtaftagendeogpt.erpositivogviseransvarlighedforegenbehandling. Primærehypoteser Cervikalderangement Lavcervikaldysfunktion Adhærentnerverod Her befinder vi os på niveau 4 i den patientcentrerede model, hvor der er truffet beslutning om, at et cervikalt derangement er den primære hypotese. Pt. har opnået godforståelseogtageransvarfordenviderebehandling. Planforbehandling(Rx) Idet generne er væsentlig aftaget, særligt P 1 og der er sket en centralisering af symptomerne underbygges hypotesen om cervikal derangement. Jeg vil derfor prioritereatfølgeprincipperneframdtibehandlingen. Hvisdenlavcervikaledysfunktionharindflydelsepåbevægelsekvalitetenellerevnentil gentagnebevægelserviljeganvendesegmentærmobiliseringmedpaivmforatopnå enbedrebevægelseogdermedstørremulighedforatpåvirkediscus. Pt.information Pt. bliver informeret om at min hypotese om derangement består og om planen for behandlingen. Rx Stjernetegn *PP10/10,21/10,31/10 *ULNTP13/10ved135 albueekstension *PositivSpurlingTestP23/10

*P2 5/10vedaktivelevationfraca.90 til150 *SBH,letnedsat.P22/10 *RISletnedsatP22/10,P32/10 *RISEernedsatP23/10,P33/10 GentagnebevægelseradmodumMDT. RISx10,P2+P3 1/10,NW *SBH,*RIS,*RISISQ RISmedPt.op.x10,P2+P32/10,NW *SBH,*RIS,*RISISQ RISmedTp.op.x10,P11/10,P2+P32/10,NW *SBH,*RIS,*RISISQ RISEx10ledetaktiv.P13/10NW,P23/10W,P33/10W. ØgetROMi*ROTH.SBHogULNTISQ Her er der rødt lys idet pt. bliver W. Det kan muligvis være pga. den øgede kompressionpådiscus,ellerenirritationafapofyseled.jegvælgerderforatfortsætte med Pt. rygliggende, således jeg kan tilføre en traktion, der fjerner kompressionskraftenisegmentet. RIL+traktionmedTp.op.x10 *SBH,*RIS,*RISISQ Tp.siddendemedve.knæigulvet.Tp.holderPt.shovedvedat placereve.håndunderocciputmedetlumbricalgreb.tp.hø.hånd placerespåpt.smandibula.vedvægtoverføringtilve.knætilføres longitiduneltraktion.menstraktionholdestilføresenretraktioni vertikalretning.bevægelseogsymptomresponsregistreres. 33

RIL + E + traktion med Tp. op. x10,decrease 11/10 B, P25/10 W P33/10, P1NW,P2W *RISøgetROM,*SBHog*RISEISQ Tp.siddendemedve.knæigulvet.Tp.holderPt.shovedvedat placereve.håndunderocciputmedetlumbricalgreb.tp.hø.hånd placerespåpt.smandibula.vedvægtoverføringtilve.knætilføres longitiduneltraktion.menstraktionholdestilføresenretraktioni vertikalretning.ekstensiontilføjesvedendfeeliretraktionenforat centrereekstensionlavcervikalt.bevægelseogsymptomrespons registreres. Retestafstjernetegn *PP10/10,23/10,32/10 *ULNTP12/10ved135ºalbueekstension *PositivSpurlingTestP23/10 *P25/10ved90ºtil150ºskulderfleksion *SBH,letnedsat.P23/10 *RISøgetROMP23/10,P32/10 *RISEernedsatP23/10,P33/10 Markant modstand regristreres og P2 W fra det lavcervikale område når ekstensionskomponenten påføres og modstanden forbliver uændret igennem de 10 gentagelser. Jeg vælger at supplere behandlingen med PAIVM af C7 og C6, fordi jeg fandt nedsat segmentær bevægelighed i anterior posterior retning på hø. side under den segmentere P/E. Mobilisering kan muligvis løsne en artikulær dysfunktion så lavcervikalekstensionbedres. C7 anterior posterior i højre side, 1x20 occilationer IV++, P1 2/10, P2 4/10 aftager til 2/10, P3 2/10 aftager til 1/10 og større bevægeudslag inden modstandogsxmærkes.

C6 anterior posterior i højre side, 1x20 occilationer IV++, P1 2/10, P2 3/10 aftager til 2/10, P3 2/10 og større bevægeudslag inden modstand og Sx mærkes. Retestafstjernetegn *RISfuldROM,P21/10og3 0/10 *RISE,næstenfuldROM,P21/10og3 1/10 RIL+traktionmedTp.op.x10 RILE+traktionmedTp.op,P21/10,fuldROM RetestafStjernetegn *PP10/10,20,5/10,31/10 *ULNT12/10ved135ºalbueekstension *PositivSpurlingTest,P21/10 *P20,5/10ved90ºtil150ºskulderfleksion *ØgetROMiretraktion,fuldretraktionekstension *SBHia. *RISia. *RISEmegetletnedsat,P31/10 Pt.information Pt. fortsætter med Cx retraktioner x10 hver 2 time, suppleret med Cx retraktioner+ekstension x 5. Retraktion+ekstension skal laves fra retsiddende stillingpåenstolmedhøjtryglæn,såhanbliverstabiliseretomkringtruncusogfår bedre mulighed for at udføre øvelsen korrekt. Der udleveres øvelsesark med billedeogbeskrivelse(44). 35

Kliniskræssoneringpå2.Konsultation Hypotesekategorierne Hermedtageskunhypotesekategorier,hvordererændringerellertilføjelser. Aktivitetogdeltagelse Pt.haroplevetenfremgang,idethanharnemmerevedbilkørsel. Vævshelingogsmertemekanismer Mekanisk: Smerterne er intermitterende og kan ændres ved stillingsskift.dererenbedringvedgentagneretraktioner. Symptomgivendestrukturerogfunktionsændringer Det kan tyde på et cervikal derangement, idet der er en retningspræference i retraktion og en markant forbedring og centralisering af symptomerne. Symptomerne kan være refererede smerterfradiscusc6ogc7. Der er formentlig en artikulær dysfunktion fra C6 og C7, der er løsnet vedpaivmianterioposteriorretning. Derkanstadigværeadhærentnerverodpga.positivULNT1. 2 og 3 kan være refererede fra facetledene C6/C7 pga. af en dysfunktion. Refererede smerter fra muskler er ikke testet, men synes mindre sandsynligeefterpositivresponspågentagneretraktioner. Prognose God.Dettyderpå,atdereretisoleretmekaniskproblem. Primærehypoteser Derangement Lavcervikaldysfunktion

Adhærentnerverod Her er vi på niveau 5 i den patientcentrerede model, hvor den valgte behandling er gennemfort. Pt. er nu bevidst om problemet og helt indforstået med sin egen indflydelsepåproblemet. Planfor3.Konsultation C/OogP/Eforstjernetegn.FortsatRx.forderangement,evt.suppleretmedyderligere segmentærmobiliseringogneurodynamiskmobilisering. 3.Konsultation(23dageefter) C/O Pt. oplevede lokal cervikal ømhed 1 2 dage efter behandling. Har været på et par bilturehvorhanharkørtmereend1timeadgangenudengener.harienkeltetilfælde mærket parastæsier i 2. finger hvis han ligger på venstre side med armen ind over kroppen.harlavetøvelserneflittigtdenførsteuge,menharefterfølgendeslækketlidt på dem og kun lavet retraktioner, hvis han har mærket ømhed svarende til P2 og P3. Øvelserne har hurtigt fjernet generne. Har ikke følt det nødvendigt at lave ekstensioner den sidste uge og giver udtryk for, at det har været lidt ubehageligt at udføredem.haringengenervedbevægelseafhø.skulder. Pt.overvejedeatringeafbudtildennekonsultation,dahanikkeføltedennødvendig ogsynesdetteskalværesidstekonsultation. Figur4.OversigtoverPt.sscorepåPSFS. 1. Konsultation 2. Konsultation 3. Konsultation Liggepåvenstresidemedarmenhøjrearm indforankroppen. 5 6 9 37