Ifølge loven? Hvad må kommuner og forsyningsselskaber og hvad må de ikke? 1
Historisk tilbageblik Kommunerne og energien Kommunal deltagelse som driftsherre i elproduktion ud fra en overvejelse om indtjening til kommunekassen f. eks. Gentofte Kommunes køb af aktier i Nesa ca. 1918 Kommunal deltagelse som driftsherre i el- og varmeproduktion ud fra en overvejelse om almennytte og fordi andre ikke økonomisk kunne løfte investeringsbyrden, drevet efter hvile i sig selv, f. eks. etablering af de centrale kraftværker ca. 1965 Kommunal varmeplanmyndighed efter varmforsyningsloven, ca. 1979 Kommunal deltagelse i naturgasdistribution ud fra almennytte Reduktion af de kommunale varmeplanopgaver efter varmeforsyningsloven i 2000 Kommunal afvikling af driftsherrerollen på elområdet ved frasalg, ca. 2000 2
Problemstilling Kommuner har ikke handlefrihed Kommuner og kommunalt ejede forsyningsselskaber kan kun handle, hvis kommunen har hjemmel i lov eller i kommunalfuldmagt Hvilke opgaver vedrørende Strategisk Energiplanlægning, har kommuner og kommunal forsyningsselskaber hjemmel i lov eller kommunalfuldmagt, pligt eller ret til at gennemføre 3
Kommuner og Strategisk Energiplanlægning Er der i lovgivningen opgaver som kommunerne og kommunale forsyningsselskaber SKAL gennemføre i forbindelse med Strategisk Energiplanlægning? KAN gennemfører i forbindelse med Strategisk Energiplanlægning? IKKE KAN gennemføre i forbindelse med Strategisk Energiplanlægning? BØR gennemføre i forbindelse med Strategisk Energiplanlægning? 4
Kommunernes SKAL opgaver Kommunens SKAL opgaver er myndighedsopgaver: Kommuneplanen SKAL indeholde rammer for beliggenhed af tekniske anlæg, herunder vindmøller, samt rammer for lokalplaners bestemmelse om forsyning med offentlig og privat service Kommuner SKAL foretage en planlægning for varmeforsyning i kommunerne, jf. 3 i varmeforsyningsloven SKAL sikre at der udarbejdes projektforslag, enten af kommunen selv eller af andre, jf. 6 i vmfl SKAL myndighedsbehandle projektforslag, jf. 4, stk. 1 i vmfl. indenfor de forudsætninger er er fastsat i projektbekg., bekg. nr. 1195, 2005 SKAL overtage kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis en privat driftsherre ikke kan opfylde påbud om at gennemføre et projektforslag, jf. 6, stk. 4 i vmfl. 5
Kommunens KAN opgaver Kommunens KAN opgaver er både driftsopgaver og myndighedsopgaver: Kommunen og kommunalforsyningsselskaber KAN efter kommunalfuldmagten deltage som driftsherre på energiområdet for at forsyne kommunens egne borger med energi Elforsyningsloven indeholder en udtømmende regulering af hvilke opgaver kommuner kan deltage i, jf. 4 og bekg. nr. 1133, 2008 om tilknyttede aktiviteter Naturgasforsyningsloven indeholder ligeledes en udtømmende opregning, jf. naturgasforsyningslovens 5 Varmeforsyningsloven indeholder ingen udtømmende opregning, men kommunal deltagelse som driftsherre reguleres af kommunalfuldmagten. Kommunen kan energirenovere egen bygningsmasse, f. eks. ESCO projekter 6
Kommunens KAN opgaver Kommunens KAN opgaver er både driftsopgaver og myndighedsopgaver: Kommunen KAN efter varmeforsyningslovens 6 udarbejde egne projektforslag Kommunen KAN på efter varmeforsyningsloven påbyde kommunale forsyningsselskaber at gennemføre godkendte projekter 7
Kommunerne KAN IKKE opgaver Kommunalfuldmagt Kommuner KAN IKKE deltage som driftsherre i opgaver, med et kommercielt formål og uden for kommunens stedlige afgrænsning, jf. (medmindre særskilt hjemlet i sektorlovgivning) Planloven Kommuner kan ikke i lokalplaner indsætte krav, som ikke er hjemlet i lokalplankataloget Elforsyningsloven Kommuner KAN IKKE deltage i de aktiviteter, der ikke er nævnt i elfl. 4 eller i bekg. nr. 1133, 2008 Varmeforsyningsloven Kommuner KAN IKKE godkende projektforslag som er i strid med forudsætningerne i projektbekg, bekg. nr. 1195, 2005 8
Kommuners BØR opgaver Hvad kommunen BØR gøre i forhold til Strategisk Energiplanlægning afhænger ikke af lovgivningen, men af en kommunalpolitisk afgørelse! 9
EKSEMPLER Kommuner ønsker at etablere elproducerende solceller på taget af de kommunale bygninger Hvordan skal det organiseres? kommunal elproduktion som udgangspunkt i særskilt selskab elfl. 4 Kan forsyningsselskaberne bidrage økonomisk til solcellerne? Vand og spildevand må ikke jf. vandsektorlovens 19 Varme må muligvis som tilskud til energibesparende foranstaltning 10
EKSEMPLER Kommune ønsker at købe en vindmølle i en anden kommune Må en kommune købe en vindmølle i anden kommune forsyner kommunen egne borgere? Jf. Tilsynsråets afgørelse vdr. Samsø Havvind og Hvordan skal ejerskabet til vindmøllen organiseres? Særskilt selskab jf. elforsyningslovens 4 Hvordan skal vindmøllen finansieres?, elproduktion er markedsbestemt og underskud må finansieres via skatterne 11
EKSEMPEL Kommune ønsker at gennemføre en projektgodkendelse af varmecentral, som skal producere varme ved afbrænding af træaffald fra lokal pallefabrik og levere varmen til det kollektive fjernvarmenet? Kan projektet godkendes når det kollektive fjernarmenet forsynes af naturgasbaseret kraftvarme `? Nej jf. 15, stk. 2 i bekg.. nr. 1205, 2005. 12
Kontaktinfo: Pernille Aagaard Truelsen Partner, ph.d. Tlf.: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 paa@energiogmiljo.dk Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 13