Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019

Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik, som sætter ambitiøse mål for integrationen af flygtninge og indvandrere i Greve Kommune. Vi stræber højt, fordi vi tror på, at der er potentiale i ambitiøse målsætninger på integrationsområdet. Flygtninge og indvandrere ligger i dag lavere end gennemsnittet hvad angår beskæftigelse og uddannelse. Det vil vi ændre på, og det er en integrationspolitisk målsætning, at hæve beskæftigelsen og uddannelsesniveauet blandt flygtninge og indvandrere. Det er afgørende for integrationen i Danmark, at man kan tale dansk. Derfor sætter vi i integrationspolitikken fokus på at styrke danskundervisningen af flygtninge og indvandrere. Det er svært at lære et nyt sprog, og det er ikke nok at sidde på skolebænken. Faktisk er det vel sådan med de fleste nye færdigheder, at vi først bliver rigtig gode, når vi bruger det nye, vi har lært. Derfor vil vi med denne integrationspolitik bakke op om initiativer, som bidrager til at nyankomne flygtninge og indvandrere kan øve sig i at tale dansk at bruge deres nye færdigheder i praksis. Som kommune kan og vil vi gøre meget for at fremme integrationen af flygtninge og indvandrere. Men vi kan ikke løfte integrationsopgaven alene. Integration går begge veje, og jo mere vi kommer hinanden ved på tværs af nationaliteter og kulturer, desto bedre vil integrationen fungere. De gode naboskaber, venskaberne i fritidslivet, omkring fælles interesser eller forældresamarbejdet omkring børns venskaber. Ja, alle de steder, hvor vi mødes, når vi færdes i vores by. Der kan vi være med til at fremme integrationen, hvis vi tør komme hinanden ved. Med denne integrationspolitik opfordrer Byrådet til, at alle borgere i kommunen overvejer, hvordan de aktivt kan bidrage til integrationen af flygtninge og indvandrere. Aktive borgere kan tilføre noget, som kommunen ikke kan. En særlig relationel værdi, som øger sammenhængskraften i vores by og integrationen af vores flygtninge og indvandrere. God læselyst. Pernille Beckmann Borgmester

Introduktion til politikken Baggrund Denne integrationspolitik sætter rammerne for Greve Kommunes integrationsindsats i 2015-2019. Politikken er blevet til på baggrund af en brugerinvolveringsproces i efteråret 2014 og politiske drøftelser i foråret 2015. I brugerinvolveringsprocessen er borgere og professionelle fra forskellige foreninger, bestyrelser, fritidstilbud, projekter og erhvervsliv blevet hørt om deres input til integrationspolitikken. Integrationspolitikken har følgende fem indsatsområder, som er blevet defineret på baggrund af brugerinvolveringen: 1. Beboersammensætning 2. Arbejde og uddannelse 3. Danskundervisning 4. Skole og dagtilbud 5. Fritidsliv Værdier og vision Integrationspolitikken står på et grundlæggende værdisæt, som handler om, at alle borgere skal have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Det er i dag sådan, at der er en negativ overrepræsentation af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i statistikker vedrørende eksempelvis arbejdsløshed og uddannelse. Ligeledes er etniske minoriteter generelt underrepræsenteret i fritids- og foreningslivet og i de demokratiske repræsentationer i kommunen. Der er mange forskellige sammenhænge som forklarer dette fænomen. Med integrationspolitikken ønsker Greve Byråd at sætte rammerne for, at kommunens integrationsindsatser kan bidrage til at gøre disse forskelle mindre. Den overordnede vision for integrationspolitikken er, at der sker en udligning i forskellene mellem etniske minoriteter og danskere, hvad angår eksempelvis arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesniveau, deltagelse i samfundslivet med mere. Hvad er integration Greve Kommune forstår integration som noget der foregår på et strukturelt og socialt plan. Strukturel integration handler om, at minoritetsbefolkningen kommer på niveau med majoritetsbefolkningen hvad angår politisk deltagelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse. Social integration handler om den gensidige proces mellem samfundets minoritetsgrupper og majoritetsbefolkningen. Fokus er rettet mod majoritetens og minoriteternes opfattelser af, holdninger til og adfærd over for hinanden både på det organisatoriske og individuelle plan.

Dette kommer eksempelvis til udtryk, når integrationspolitikken både fokuserer på tosprogede elevers resultater i folkeskolen (strukturel integration) og på at styrke skolehjemsamarbejdet med øget forældreinvolvering (social integration). Eller når flygtninge og indvandreres danskkundskaber søges styrket både gennem undervisningen på sprogskolen (strukturel integration) og i relationer mellem majoritetsbefolkningen og etniske minoriteter (social integration). Implementering Integrationspolitikken præsenterer en række mål og delmål for hvert indsatsområde. I efteråret 2015 vil de vedtagne mål og delmål blive udfoldet i konkrete handleplaner, som danner grundlag for implementeringen af de integrationspolitiske målsætninger.

Beboersammensætning Det er en integrationspolitisk målsætning, at der sker en større interaktion mellem majoritets- og minoritetsbefolkningen hvad angår etnisk baggrund. Derfor ønsker Byrådet at øge den geografiske spredning af indvandrere og efterkommere, så der er en mere ligelig fordeling over hele kommunen. I hele Greve Kommune er cirka 12 procent af befolkningen indvandrere eller efterkommere, som har en anden etnisk baggrund end dansk. I de almene boligområder i Greve Nord er cirka halvdelen af beboerne indvandrere og efterkommere. Kommunen har ikke så mange knapper at skrue på i denne sammenhæng. Borgerne må naturligvis bosætte sig der, hvor de ønsker. For at styrke beboersammensætningen generelt i kommunens almene boliger, har kommunen indgået aftaler med boligselskaberne om fleksibel udlejning. Når der kommer nye flygtninge til Greve, er kommunen forpligtet til at anvise disse flygtninge en bolig. Dette gøres gennem den kommunale boliganvisning, som får stillet 25 % af de ledigblevne almene boliger til rådighed. En stor del af de almene boliger i Greve Kommune er beliggende i Greve Nord. Derfor er det ofte her kommunen har mulighed for at anvise bolig til nyankomne flygtninge. Dette er en udfordring for ønsket om geografisk spredning. For at imødekomme denne udfordring, er det en del af integrationspolitikken, at der skal iværksættes konkrete indsatser som kan øge den geografiske spredning i boligplaceringen af nyankomne flygtninge. Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, skal i højere grad være ligeligt fordelt blandt by- og boligområderne i kommunen. Midlertidig indkvartering af flygtninge etableres i Greve Midt, Karlslunde eller Tune. Anvisning af bolig til flygtninge sker fortrinsvist til boliger i Greve Midt, Karlslunde eller Tune. Der indgås samarbejde med de almene boligorganisationer om modtagelse og integration af de flygtninge, som placeres i almen bolig. I efteråret 2015 dagsordensættes dette i forbindelse med kommunens årlige styringsdialogmøder med boligorganisationerne. Citat fra fyraftensmøde: Nyankomne flygtninge ønsker ikke at bo i ghettoer.

Arbejde og uddannelse Greve Kommune har en velfungerende beskæftigelsesindsats også når det kommer til integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre skal vi fortsat være ambitiøse med at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Når vi taler om integration på arbejdsmarkedet, handler det ikke kun om selvforsørgelse og økonomiske incitamenter. Det handler i høj grad også om integration i det danske samfund mellem etnisk danske borgere og borgere med en anden etnisk baggrund. På de danske arbejdspladser, møder vores flygtninge og indvandrere det danske samfund og indgår i arbejdsfællesskaber med danske kolleger. Det skaber kimen til god integration. Uddannelse er den sikreste vej til en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Tosprogede unge er særligt udfordrede i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er tosprogede unges ungdomsuddannelse et vigtigt tema i integrationspolitikken. På denne baggrund har Greve Kommune formuleret nedenstående målsætninger vedrørende arbejde og uddannelse. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal have samme beskæftigelsesgrad, som borgere med dansk baggrund. Beskæftigelsesgraden blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk, skal øges fra 54,6 % i 2013 til 60 % i 2019. Andelen af aktiveringsberørte og aktiveringsgraden skal øges med 3 procentpoint om året for kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, således at 88 % i 2019 er berørt af aktivering og aktiveringsgraden er på 56 %. Andelen af tosprogede unge som gennemfører en ungdomsuddannelse skal på niveau med danske unge. Der skal årligt kunne måles en positiv udvikling i andelen af tosprogede unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse. Citat fra fyraftensmøde: Det er en bjørnetjeneste, hvis vi ikke vænner folk til, at man er nødt til at yde i det danske samfund, hvis man vil nyde.

Danskundervisning Kommunen skal tilbyde danskundervisning til alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Nogle har gode forudsætninger for at bestå en prøve i dansk inden for tre år. Andre har begrænset skolegang fra hjemlandet eller er psykisk skadet, så det har et længere tidsperspektiv at lære dansk. Der er også nogle selvforsørgende familiesammenførte, som siger nej tak til danskundervisning. Derfor er det ikke alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte, som gennemfører en danskuddannelse og en prøve i dansk. Det er nødvendigt at sætte ind på andre fronter end via sprogskolernes danskundervisning, for at styrke flygtninge og familiesammenførtes danskkundskaber. Både for dem som går på sprogskole og dem som ikke gør. At lære et ny sprog kan ikke ske på skolebænken alene. Derfor vil Greve Kommune med integrationspolitikken understøtte initiativer, som arbejder med at styrke udlændinges danskkundskaber i fritidslivet og på arbejdspladserne der, hvor flygtninge og indvandrere møder danskerne og har mulighed for at bruge deres nye danske sprog. Flere flygtninge og familiesammenførte skal gennemføre en danskuddannelse inden for den treårige integrationsperiode. Andelen af flygtninge og familiesammenførte som består en prøve i dansk inden for den treårige integrationsperiode skal øges med 5 procentpoint om året og være på 70 % i 2019. Civilsamfundet skal i højere grad mobiliseres til at understøtte udviklingen af udlændinges danskkundskaber. I samarbejde med FrivilligCenterGreve vil Greve Kommune indgå mindst tre nye samarbejder med frivillige, som arbejder med at styrke udlændinges danskkundskaber. Citat fra fokusgruppeinterview: Det er vigtigt at der er flere, der fortæller vores forældre, at det er vigtigt at lære dansk, hvis de vil gøre det bedste for deres børn. De vil nemlig gerne gøre noget godt for deres børns skyld.

Skole og dagtilbud I Greve Kommune skal der være plads til, at alle børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres evner. Integrationsarbejdet i skoler og dagtilbud handler om, at styrke tosprogede børns egne ressourcer og anerkende, at alle børn er forskellige og har forskellige forudsætninger. Det handler også om, at børn og unge i skoler og dagtilbud dannes til at være aktive medborgere i det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at vi er ambitiøse med integrationen af vores yngste medborgere blandt flygtninge og indvandrere. Vi kan ikke gøre det alene. Forældres deltagelse i børns hverdagsliv i skole eller dagtilbud er afgørende for, at vi lykkes med vores indsatser. Derfor vil vi styrke forældresamarbejdet og forældredeltagelsen i skoler og dagtilbud. På denne baggrund har Greve Kommune formuleret nedenstående målsætninger for integrationen af børn, unge og forældre i skoler og dagtilbud. Arbejdet med sproglig og social udvikling hos børn i dagtilbud skal styrkes, så flere børn ved skolestart har de nødvendige kompetencer. Der skal årligt kunne ses et fald i andelen af tosprogede børn, som har behov for særlig sprogstimulering ved skolestart. Undervisningen af tosprogede elever skal udvikles og styrkes, så tosprogede elever kan gennemføre et folkeskoleforløb på lige fod med etsprogede elever. Forskellen mellem et- og tosprogede elevers faglige resultater skal mindskes. Der kan måles en årlig forbedring af fagligheden for alle tosprogede elever i udvalgte fag i de nationale test. Ved folkeskolens afgangsprøver, skal der årligt kunne måles en forbedring af tosprogede elevers faglige resultater. Forældresamarbejdet skal styrkes. Der skal årligt kunne ses en positiv udvikling i forældredeltagelsen i både kollektive arrangementer og individuelle samarbejder mellem familie og skole eller dagtilbud. Citater fra fokusgruppeinterview: Det er vigtigt, at forventningerne skæres ud i pap. I stedet for at spørge Fatimas mor, om hun vil tage noget med til sommerfesten, skal man konkret spørge, om hun vil tage kage med. Vores forældre kan ikke hjælpe os med lektierne, så derfor vil vi gerne lære noget, så vi kan hjælpe vores børn, når vi bliver voksne.

Fritidsliv Der findes i Greve en alsidig og veludviklet palette af idræts- og fritidsforeninger. I foreningslivet mødes børn, unge og voksne for at lave aktiviteter efter fælles interesser. Hvad enten det drejer sig om fodbold, håndbold eller modeljernbaner, så er det interessen for aktiviteten der er drivkraften. Fritiden er for de fleste børn og unge i Danmark ensbetydende med aktiviteter i skolefritidsordninger, fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskoler eller foreninger. Et engageret og aktivt fritidsliv kan medvirke til at styrke integrationen for børn, unge og deres familier med anden etnisk oprindelse end dansk. Derfor er integration gennem et aktivt fritidsliv, et vigtigt element i Greve Kommunes integrationspolitik. Byrådet ønsker med integrationspolitikken at understøtte, både at flygtninge og indvandrere i højere grad benytter sig af og bidrager til fritids- og foreningslivet i Greve Kommune. Og at idræts- og fritidsforeningerne bliver endnu bedre rustet til at tage imod nye medlemmer, der måske ikke er så velbevandret i det danske foreningsliv. Råd og vejledning om fritids- og foreningslivet i Greve bliver en del af modtage indsatsen overfor nyankomne flygtninge. FrivilligCenterGreve iværksætter råd og vejledning om fritids- og foreningslivet samt etablerer kontakt mellem flygtning og forening, hvor det er relevant. Alle nyankomne flygtninge skal tilbydes et prøvemedlemskab i en idræts- eller fritidsforening inden for de første tre måneder efter ankomsten til Greve. Fritids- og Idrætsforeninger i Greve Kommune invitere til at indgå samarbejder om etniske minoriteters integration i fritids- og idrætslivet i kommunen. Der indgås samarbejde med mindst tre foreninger om året. Citat fra fokusgruppeinterview: Vi vil meget gerne have flere nydanskere med i foreningen. Det vil uden tvivl give noget frisk pust, men vi ved ærlig talt ikke, hvordan det skal komme til at ske.