Handleguide for SFO, Klub og Skole

Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge

Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og unge i skoler, SFO er og klubber, og den er udarbejdet i et samarbejde mellem Familieafdelingen og Skole & Institutionsafdelingen. Handleguiden er et værktøj til at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge, der udviklingsmæssigt eller socialt er på vej til - eller er i vanskeligheder. Handleguiden skal medvirke til at sikre en systematisk og ensartet procedure for alle, der arbejder med børn og unge i Stevns Kommune. Det handler om at gribe ind på en hensigtsmæssig måde i en kortere eller længere periode. Handleguiden er ikke en komplet liste af handlemuligheder, men derimod en ramme og rækkefølge for den forebyggende indsats, og samtidig anbefalinger til arbejdet. Handleguiden tager udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik, arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser i SFO erne, fælles mål og elevplaner i skolerne og klubbernes pædagogiske målsætning. Der er desuden udarbejdet Handleguide for dagtilbud samt følgende brobygningskemaer: Fra Sundhedspleje til dagtilbud Fra dagtilbud til dagtilbud Fra børnehave til SFO/skole Fra SFO til klub I udpluk fra den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune står (den samlede Børnepolitik kan læses på www.stevns.dk): Den sammenhængende børnepolitik omfatter både forebyggelse og særlig støtte. Politikken og de afledte handlinger og tilbud - retter sig mod børn og unge, hvis opvækst giver anledning til bekymring. Børn, unge og deres familier, hvor der er grund til at antage, at barnet/den unge og familien ikke kan klare selv at komme videre i en positiv udvikling. Børnene/de unge og/eller familien skal have hjælp og støtte og måske egentlig behandling. Det overordnede mål for den sammenhængende børnepolitik i Stevns kommune er, at der sættes ind før børn og unge får alvorlige sociale og følelsesmæssige problemer, der kræver indgribende og langvarige foranstaltninger. Indsatsen skal sikre, at de personer, der omgiver barnet tidligt får øje på og hjælper de børn og unge, som har problemer. Tilbuddene til børn og unge skal være præget af mangfoldighed og fantasi og skal i videst muligt omfang være lokalt forankrede. Tilbuddene til udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov skal opfattes som fleksible værktøjer, der kan iværksættes, ændres og bringes til ophør alt efter barnets/gruppens kendetegn. Side 2

Tegn og risikofaktorer Der er en række signaler, som kan sige noget om vanskelighedernes art og omfang, og hvilke professionelle, der kan inddrages i løsningen. Målgruppen er som udgangspunkt alle børn, unge og deres familier. Et særligt fokus er der på de børn og unge, hvis situation giver anledning til særlig opmærksomhed blandt de fagpersoner, der er i kontakt med dem. En opmærksomhed, der udmønter sig i overvejelser om børnenes og de unges fysiske, psykiske og sociale trivsel og udvikling. Gruppen af udsatte børn og unge omfatter bl.a.: Børn og unge som ikke trives i skole og fritidstilbud Børn og unge med en meget udadreagerende adfærd Børn som er passive og indadvendte Børn og unge med misbrug Børn og unge med reaktioner på belastninger og omsorgssvigt f.eks. på grund af misbrug, vold eller psykisk sygdom Der kan være flere forskellige signaler, som man skal være opmærksom på. Disse signaler kan hver for sig eller sammen være udtryk for, at der er noget galt i barnets eller den unges liv, men det behøver ikke være tilfældet. Side 3

Signaler for større børn og unge Trivsel Relationer Adfærd - udvikling søvnproblemer, mareridt mangler nysgerrighed og usædvanligt frygtsom, interesse for omgivelserne forskræmt, ikke alderssvarende vækst vægt og højde uden at der er fysisk årsag isolation trækker sig fra fællesskabet, trist, indelukket, apatisk, mimikforladt forsømt hygiejne snavset, usoigneret dårlig tandhygiejne og mange huller i tænderne uforklarlige mærker manglende livsmod mod på nye udfordringer klager over mavesmerte, hovedpine m.v., er tit syg for meget/ for lidt kost/forkert kost over/undervægt pludselig ændring i vægten føler sig anderledes/forkert føler forladthed/ensom lavt selvværd og selvtillid svigtende indsats og fravær i skolen permanent eller periodevist stresssymptomer(koncentration mm) kombination af manglende sociale relationer eller social tilbagetrukkethed og et urealistisk selvbillede misbruger alkohol og stoffer tager få initiativer til kontakt vedvarende konfliktfyldt forhold til forældrene konfliktfyldt relation til andre børn/unge konfliktfylde relationer til andre voksne bliver meget påvirket af uro af omgivelserne grænsesøgende grænseoverskridende ukritisk kontaktsøgende problemer med venner og socialt tilhørsforhold ubalance i at dække egne og andres behov evnen til at samarbejde motorisk urolig manglende initiativ impulsiv kan have svært ved at udsætte egne behov ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling usædvanlig angst og bekymring for fremtiden udviser stærk facade (stereotyp) koncentrationsproblemer - letafledelig klovner/fjoller overdrevent meget tidlig seksuel debut selvskadelige handlinger/adfærd hyppige raserianfald antisocial aggressiv, destruktiv, udadreagerende spændingssøgende på bekostning af andre eller begår kriminalitet Forsinket udvikling: - fysisk - personligt - socialt - følelsesmæssigt - sprogligt - kognitivt - fagligt Side 4

Handlemuligheder Når der opstår behov for ekstra hjælp og støtte, arbejdes der som udgangspunkt først i eget regi med at hjælpe barnet, den unge og familien med at løse vanskelighederne. Det er en vigtig forudsætning for dette arbejde, at vi har en fælles forståelse af, hvornår og hvor længe vi kan arbejde før andre faggrupper inddrages. Når vi samarbejder tværfagligt, er der brug for en fælles forståelse af de vanskeligheder børn og unge kan møde i deres liv, og også om alvoren i barnets eller den unges vanskeligheder for at vi kan sætte ind med den rigtige støtte til barnet, den unge og familien. Forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste aktører i barnets liv. Gensidig tillid til den gode vilje til at hjælpe barnet og den unge er en forudsætning for et vellykket samarbejde om løsningen af problemer. Forældrene skal inddrages, når lærere og andet pædagogisk personale har en undren eller bekymring for et barn eller en ung. Tværfagligt samarbejde Det er en styrke for børn og unge med behov for særlig hjælp og støtte, når forskellige faggrupper arbejder sammen på tværs. I et tværfagligt samarbejde kan man lære at se synspunkterne med andre faggruppers øjne. Det betyder, at alle i gruppen får et udvidet, mere nuanceret og fælles billede af problematikken. Det er med til at skabe forudsætninger for en bedre indsats for udsatte børn og unge. Det er altid vigtigt at definere den enkeltes rolle og ansvar i det forpligtende tværfaglige samarbejde. Indsatser FORÆLDRESAMARBEJDE Side 5

Almen indsats i normalsystemet/almen forebyggende indsats Alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere på sin egen oplevelse af situationen. Handlevej A (Indsatser i eget regi) 1. Årsagerne til problemstillingen klarlægges gennem systematiske iagttagelser. (bilag 1 kan evt. anvendes) 2. Situationen drøftes med kollegaer/leder. Drøftelserne bør også ske mellem skole og SFO/klub 3. Bekymringen formidles til forældrene. Indkald forældrene til samtale om barnets og den unges trivsel og fortæl om bekymringen. Det er vigtigt, at forældrene involveres tidligt i forløbet, da de er den vigtigste samarbejdspart i den løsningsorienterede tilgang til situationen. Forældrene har et medansvar for løsning af problemet. 4. I samarbejde med forældrene og andre relevante samarbejdspartnere (f.eks. klub, SFO, AKT, ledelse, team, skole) planlægges indsatsen, og der udarbejdes en handleplan for barnet/den unge/gruppen. På skolerne og i SFO/klub kan f.eks. findes strategi i forhold til sorg, krise, mobning mv. Indsatsen som iværksættes kan bestå af et særligt tilrettelagt forløb, enkelstøtte, legegrupper, frikvartersordninger, fokusgrupper, forældrekurser, familieklasse mv. 5. Der følges op på de indgåede aftaler. Side 6

Handlevej B (indsatser i samarbejde med andre faggrupper) 1. Der er behov for en tværfaglig indsats. 2. Bekymringen formidles til forældrene. Der foreslås tværfaglig inddragelse. 3. Bekymringen drøftes med distriktsteamet. Denne drøftelse kan ske anonymt eller efter forudgående aftale med forældrene. 4. Drøftelserne kan resultere i: at der arbejdes videre i normalsystemet med fokus på udvalgte områder eller der foretages en indstilling til Familieafdelingen. En indstilling bliver behandlet af medarbejdere fra PPR og familiekonsulenterne. (Se bilag 2) ved motoriske eller sansemæssige vanskeligheder foretages en indstilling til kommunens børnefysioterapeut/ergoterapeut(se bilag 3) eller en underretning til Familieafdelingen. En underretning bliver behandlet af medarbejdere i sagsbehandlergruppen. (Se bilag 4) supervision af personalet med udgangspunkt i børnegruppen. Indsatsen vil som udgangspunkt foregå i et tæt samarbejde mellem forældre, pædagogisk personale og Familieafdelingen med det formål at afhjælpe situationen, understøtte barnet og den unge for at imødegå yderligere problemudvikling. Den særlige indsats kan være: AKT forløb familiebehandling temagrupper (f.eks. grupper for skilsmissebørn) supervision særlige skoletilbud Til flere af de ovennævnte tilbud foregår visitation via et centralt visitationsudvalg. 5. Der følges op på de indgåede aftaler. Side 7

Vejledning om Indstilling Indstilling behandles af PPR-medarbejdere og familiekonsulenter Der skrives en indstilling på barnet eller den unge til Familieafdelingen, når det vurderes, at der er behov for en mere tværfaglig indsats. Det sker i de tilfælde, hvor du og dine kollegaer i dialog med forældrene har arbejdet med barnets problemstillinger, men uden tilstrækkeligt resultat. Indstillingsmetode 1. Når du skal lave en indstilling, skal der benyttes et indstillingsskema. Skemaet findes på Kridthuset Blanketter Øvrige blanketter. 2. Indstillingen sendes efter aftale med nærmeste leder, der også skal være medunderskriver. 3. Vigtigt: Samtlige punkter skal udfyldes, også selv om du ikke opfatter det som en del af bekymringen/vanskeligheden. 4. Forældresamarbejde Inden indstillingen skal forældrene være medinddraget 5. Indstillingen sendes til Familieafdelingen, Postbox 83, 4660 St. Heddinge eller gerne pr mail til: familie@stevns.dk Side 8

Vejledning om Underretning Underretninger behandles af socialrådgivere Fra Serviceloven: 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Underretningspligten omfatter alle de tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til forhold, der giver grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Underretningspligten indtræder uanset hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Underretningen skal som udgangspunkt være skriftlig. I de tilfælde hvor barnet/den unge viser tegn på vold eller andre overgreb, skal der handles akut med henvendelse til Familieafdelingen. Akut underretning sker, når der er mistanke om strafbare handlinger, der kræver en politimæssig efterforskning. Underretningsprocedure 1. Når du skal skrive en underretning, skal der benyttes et underretningsskema. Skemaet findes på Kridthuset Blanketter Øvrige blanketter. 2. Underretningen sendes efter aftale med nærmeste leder, der også skal være medunderskriver. 3. Vigtigt: Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder. Det du ved, er det, som du har iagttaget. Du skal derfor konkret og detaljeret fortælle om dine iagttagelser og bekymringer for barnet, gerne med eksempler. Det er ligeledes vigtigt, at du ikke begynder at tolke på barnets adfærd eller at komme med egne vurderinger og forslag til løsninger. 4. Forældreorientering Inden underretningen afsendes, bør der afholdes et møde med forældrene for at orientere dem om underretningen og høre deres synspunkter. I skal gennemgå underretningen med forældrene. Det kan anbefales, at det er lederen, der sammen med medarbejderen gennemgår punkterne i underretningen. Forældrenes kommentarer og synspunkter bør skrives ned. De skal vedlægges underretningen. Bemærk: Hvis underretningen gælder akutte sager som viser tegn på vold eller andre overgreb, skal forældrene ikke inddrages først. 5. Efter mødet med forældrene sendes underretningen til Familieafdelingen, Postbox 83, 4660 St. Heddinge eller gerne pr mail til: familie@stevns.dk 6. Familieafdelingen kvitterer for modtagelsen inden for 6 hverdage. 7. Sagen bliver nu tildelt en af Familieafdelingens socialrådgivere, der skal arbejde videre med underretningen. Side 9

Socialrådgiveren vurderer om: der skal foretages en børnefaglig undersøgelse jfr. Servicelovens 50 sagen skal henvises til yderligere undersøgelse i Familieafdelingen der skal iværksættes en foranstaltning jfr. Servicelovens 52 der ikke findes anledning til yderligere undersøgelser eller foranstaltninger. Underretning til Ankestyrelsen Ankestyrelsen kan tage sagen op af egen drift, hvis den vurderer, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlinger eller truffet de fornødne afgørelser. Ankestyrelsen har denne mulighed i to sammenhænge: Når Ankestyrelsen modtager en underretning fra fagfolk eller private personer, herunder pårørende om deres bekymring for barnet. Når Ankestyrelsen får kendskab til bekymring for et barn fra omtale i pressen, en konkret klagesag om en søskende eller fra en sag, der er indhentet til brug for en praksisundersøgelse, der undersøges i Ankestyrelsen. Afsluttende bemærkninger Med denne handleguide forventes det, at der bliver sat fokus på en tidligere indsats overfor børn og unge med behov for særlig hjælp og støtte. Målet er en koordineret og sammenhængende indsats. en rød tråd, der får alle involverede familien, fagpersoner og myndigheder til at føle sig trygge ved indsatsen og medansvarlige for et positivt resultat. Handleguiden er et dynamisk værktøj, som løbende opdateres i forhold til udvikling, ny lovgivning og ændring i tilbud. Side 10

Refleksionsark Bilag 1 Fokuspunktet klaret Evaluering Stop op, evaluer og sæt evt. nye fokusområder Udfordringer I hvilke situationer ses problemet? Beskriv flere situationer. Fælles fokusområde Vælg et område ud Beskriv udfordringen Nedenstående tiltag iværksættes Mål, tiltag og strategier Hvad kan vi gøre for at medvirke til problemløsning? Udarbejd evt. handleplan Forældre orienteres/inddrages. Undtagelsen I hvilke situationer ses problemet ikke? Opretholdende faktorer Hvad er medvirkende til at problemet fastholdes?

Familieafdelingen Bilag 2 Indstillingsskema til Familieafdelingen Udfyldes af forældre eller dagtilbud/skole i samråd med forældre. Alle felter skal udfyldes! Sendes i papirform til Familieafdelingen, Postboks 83, 4660 St Heddinge. Barn: Adresse: Dagtilbud/skole: Kontaktperson / klasselærer: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Klasse: Tlf.nr.: Indstiller (navn + funktion i forhold til barn): Dato: Mor: Tlf.nr.: Mobil: Adresse: Evt. mail: Far: Tlf.nr.: Mobil: Adresse: Evt. mail: Forældremyndighedsindehaver v. skilsmisse. (Sæt kryds) Mor: Far: Fælles: Anden nationalitet: Hvis ja, hvilken: Søskende (navn + alder): Hvilken problemstilling har ført til indstillingen? Hvordan viser vanskelighederne sig? Beskriv forskellige situationer: Beskriv situationer, hvor barnet fungerer godt Side 12

Hvad har du/i forsøgt i forhold til barn og familie? Beskriv. Hvilke ønsker og forventninger har I til Familieafdelingens hjælp? Eventuelt øvrige samarbejdspersoner tilknyttet familien. Eventuelle øvrige tiltag? Eventuelle bemærkninger fra indstiller og/eller forældre: Dato: Indstillers underskrift: Dato: Dato: Forældres underskrift: Daglig pædagogisk leder + Områdeleder eller Skoleleders underskrift: (hvis institution/skole henviser)

Bilag 3 Henvisning til børnefysioterpeut/-ergoterapeut Sundhed Børneterapeuterne Stevnshøjvej 99 4660 Store Heddinge Tlf.: 56 57 53 42 Fax: 56 50 22 11 Generelle oplysninger Barn: Adresse: Henviser: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Dato: Mor: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Beskæftigelse og evt. arbejdstider: Far: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Beskæftigelse og evt. arbejdstider: Søskende: Søskende: Søskende: Forældremyndighedsindehaver: Cpr.nr.: Cpr.nr.: Cpr.nr.: Samværsordning: Skole/institution: Tlf.: Adresse: Stuepædagog/klasselærer: Hvem har taget initiativ til henvisningen: Andre fagpersoner, som barnet er i kontakt med: Psykolog Tale-/høre pædagog Familierådgiver Andet Side 14

Årsag til henvisning Hvilken problemstilling har ført til henvisningen? - f.eks. problemer inden for spisesituationer, af-/påklædning, finmotorik (tegne/skrive), grovmotorik (gang/løb/hop), koncentration/opmærksomhed (kan ikke sidde stille/bliver let forstyrret) Hvad ser du/i som barnets ressourcer: Beskrivelse af barnets forhold til jævnaldrende og voksne: Hvad har du/i forsøgt i forhold til at hjælpe barnet? Eventuelle bemærkninger: Dato: Dato: Henvisers underskrift: Skole/institutionsleders underskrift: (hvis skole/institution henviser) Samtykkeerklæring: Jeg / vi giver herved samtykke til, at børneterapeuterne kan indhente/videregive oplysninger, som kan være nødvendige i forbindelse med den aktuelle træning/ behandling af barnet. Samtykkeerklæringen er gældende i forhold til: Familieafdelingen Skole- og institutionsafdelingen Sygehus Egen læge Andre Dato: Forældres underskrift:

Bestemmelser om indhentning og videregivelse af oplysninger Retssikkerhedsloven 11a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3-4. (Udeladt). 11b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. 11a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. 11a, stk. 2, og 11c. 11c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om 1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter 50 i lov om social service, 2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. 17, stk. 2, i lov om social pension, 3) frakendelse af førtidspension, jf. 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 4) tilbagebetaling af sociale ydelser og 5) mellemkommunal refusion, jf. 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for: a) Cpr-nummer. b) Hjemmel til udgiften. c) Udgiftens elementer. d) Antal af enheder. Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare. Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter 11a, stk. 1, og indhente oplysninger efter 11c, stk. 2, om person er, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle. Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Integrationsloven 50. Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler. Stk. 2. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke. Stk. 3-6. (Udeladt). Forvaltningsloven 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. Persondataloven 3. I denne lov forstås ved 1)-7) (Udeladt). 8) Den registreredes samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. 9) (Udeladt). 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke. Side 16

Bilag 4 Familieafdelingen Postboks 83, 4660 Store Heddinge familie@stevns.dk UNDERRETNING I HENHOLD TIL SERVICELOVENS 153 Denne blanket er beregnet til ansatte i offentlig tjeneste eller hverv vedr. underretningspligt om børn/unge under 18 år. UNDERRETTENDE SKOLE/INSTITUTION/PERSON I OFFENTLIGT HVERV: BARNETS NAVN: CPR-NUMMER: ADRESSE: FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER(E) NAVN: CPR-NUMMER: NAVN: CPR-NUMMER: HVILKE FORHOLD GIVER DIG ANLEDNING TIL BEKYMRING FOR BARNETS/DEN UNGES UDVIKLING ELLER SUNDHED? Fysiske forhold Psykiske forhold Sociale forhold Faglige vanskeligheder HVAD GÅR DIN BEKYMRING PÅ? HVAD HAR DU SET/HØRT/OPLEVET? HVORDAN HAR DU OG DIN INSTITUTION ARBEJDET MED BARNETS VANSKELIGHEDER INDTIL NU? HVAD HAR I GJORT? ER FORÆLDRENE UNDERRETTET MUNDTLIGT ELLER SKRIFTLIGT? Ja Nej angiv årsag: DATO: Underskrift forældre Underskrift skole/institution