MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

Relaterede dokumenter
MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

MODEL 2: ETNOGRAFISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Kickstart din virksomheds digitale rejse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udkast pr. 14. feb Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Projektbeskrivelse Digital understøttelse af hverdagsrehabilitering

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Vil du arbejde videre med dit brand?

Erhvervsstrategi

Programming på biblioteker i Region Midtjylland (projekt)

Forord. På vegne af Byrådet

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

CISUs STRATEGI

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

De tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede

BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.

Mulighedernes Danmark

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Open Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

Til de regionale mesterskaber gives der point for: 1. 3 siders konceptbeskrivelse min. dommerinterview min. pitch

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

IS IT A BIRD making change for the common good

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)

Landsbyerhvervsklynger

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Peter Hollbaum-Hansen Aftenskolernes Samråd i København Borgergade 12, København K Kr.

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd

Center for Telemedicin

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: (findes på DA og ENG)

Kommunikationsstrategi 2022

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

Skanderborg en international kommune

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Branding- og markedsføringsstrategi

Evalueringsprocessen i korte træk

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

Forslag Borgerinddragelsespolitik

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Konceptbeskrivelse af ideen til de regionale mesterskaber og bedømmelseskriterier:

Viborg Kommune i bevægelse

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Fase 3 Co-creation analyse

Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Landsbyklynger. Pilotprojektet

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Opsamling på erfaringsworkshop

Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse

Bogen bygger på viden og mange års erfaringer og indeholder opskrifter, inspiration og mere end 70 eksempler og cases fra den virkelige verden.

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Den 21. august Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil

Transkript:

MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV Model 3: Potentialevalidering Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra www.mbbl.dk

Indledning På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen har Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Dansk Bygningsarv og Supertanker udviklet og afprøvet en ny, generel metode til, hvordan kommuner kan arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. Projektets titel den grænseløse kulturarv hentyder til, at industrikulturarven er karakteriseret ved at have skabt strukturer og spor, der går på tværs af bymæssige og landskabelige områder og tegner en ny slags fragmenteret, urbant landskab. For at forstå, værdsætte og ikke mindst genanvende og aktivere den kulturarv, som er skabt af industriens produktion og råstofudvinding, er der brug for nye redskaber til at kortlægge denne og til at integrere kulturarven som et aktiv i udviklingen af nye strategier for byfornyelsen og byudviklingen. Projektet har desuden i mere end én forstand arbejdet på tværs af gængse grænser i sin kortlægning af industrikulturarven, da både de arkitektoniske og de mentale strukturer og spor er blevet kortlagt sidstnævnte i en omfattende etnografisk kortlægning af borgernes egne holdninger til og historier om industrikulturarven. Hedehusene har fungeret som projektets testområde i forhold til at afprøve metodens forskellige modeller. Høje-Taastrup Kommune gennemfører her frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. Viden og ideer fra industrikulturarvsprojektet bliver en del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde. Resultaterne skal bidrage til at skabe en ny, helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, der tager udgangspunkt i de værdier og potentialer, som findes i byens industrikulturarv. Projektet har gennemført en arkitektonisk kortlægning af Hedehusenes fysiske industrikulturarv og en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til deres by og dens industrikulturarv. Viden fra de to kortlægninger er blevet anvendt i en brugerinddragelsesproces, som har skabt nye netværk og ideer til aktivering af industrikulturarven. Endelig er der blevet etableret rådgivende dialog med grundejere om at bruge industrikulturarven som en økonomisk ressource i udviklingen af deres områder. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med midler fra puljen Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler under temaet Kulturarv som omdrejningspunkt i byfornyelsen.

Introduktion til modeller På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen blev der udviklet fire modeller, der tilsammen fungerer som en metode til kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. De fire modeller er: Model for arkitektonisk kortlægning: En model for en strategisk prioriteret arkitektonisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Kortlægningen beskriver blandt andet de prioriterede områders karakteristika, nuværende status og arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. Model for etnografisk kortlægning: En model for en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til og oplevelser af deres by og dens industrikulturarv. Kortlægningen kommer blandt andet omkring borgernes egne historier om byen før og nu, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i deres by samt hvilke visioner, de har for den. Model for udpegning af potentialer: En model for udpegning af de potentialer i industrikulturarven, der træder frem på baggrund af de to kortlægninger. Modellen involverer på to workshops borgere, foreninger, grundejere m.fl. i at udpege og arbejde med potentialerne, bl.a. ved at engagere dem i udviklingen af konkrete ideer til, hvordan industrikulturarvens potentialer kan udnyttes. Model for validering af potentialer: En model for validering af potentialer, som viser, hvordan man kan videreudvikle og kvalificere ideerne fra den foregående fase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende og aktivere sin industrikulturarv.

Introduktion til modellens formål, delfaser og redskaber FORMÅL Modellen for validering af potentialer skal overordnet set videreudvikle, validere/kvalificere og formidle ideerne fra den foregående projektfase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende/aktivere sin industrikulturarv. Modellen for validering af potentialer består af tre delfaser. Delfase 1 OPSAMLING PÅ WORKSHOPS Prioritering og justering af ideer Delfase 2 IDEKATALOG Udvikling og beskrivelse af ideer Delfase 3 GRUNDEJERDIALOG Forankring af ideer

Delfase 1: Opsamling på dialog

Delfase 1: Opsamling på dialog Delfasens formål: At kvalificere ideer udviklet på workshop, evt. udvikle supplerende ideer samt udvælge de bedste ideer til endelig udvikling og beskrivelse i idekataloget. Delfasens aktiviteter: Projektgruppen* gennemgår og vurderer ideerne udviklet på workshop i dialogfasen. Ideerne tematiseres og grupperes/splittes op efter projektgruppens skøn. Projektgruppen supplerer evt. selv med egne ideer. Som en hjælp til kvalificeret vurdering og udvælgelse af de endelige ideer gives hver ide et antal point på otte forskellige kriterier. *Projektgruppen kan med fordel udvides med repræsentanter fra Erhverv og Turisme for at sikre et tværfagligt blik på ideerne. Delfasens input / kilder: Fra workshops: En samling ideer (udfyldte idebeskrivelseskort) for hver af potentialestederne.

Delfase 1: Opsamling på dialog Delfasens redskaber / skabeloner: Til hjælp for bedømmelse af den enkelte ide kan nedenstående skema bruges. Hver ide gives 0-2 point på otte forskellige kriterier i nedenstående skema: NAVN PÅ IDE Kriterier Ideen udspringer af og aktiverer de identificerede industrikulturarvspotentialer Point [0-2] Ideen har stor formidlings- og kommunikationsværdi [0-2] Ideen har stor branding- og identitetsværdi [0-2] Ideen bidrager til bosætning [0-2] Ideen bidrager til nye funktioner/erhverv [0-2] Ideen samler mange aktører på tværs af interessegrupper [0-2] Ideen er let at gennemføre (ift. strukturelle barrierer) [0-2] Ideen passer godt ind i kommunens eksisterende udviklingsstrategi [0-2] Total

Delfase 1: Opsamling på dialog Delfasens output / resultater: Et skema for hver ide, hvor ideen er blevet bedømt og har fået x antal point. Pointgivningen er kun vejledende og skal bruges som supplerende redskab til at vælge de bedste ideer ud til videre udvikling og beskrivelse. NAVN PÅ IDE Kriterier Ideen udspringer af og aktiverer de identificerede industrikulturarvspotentialer Point 0 Ideen har stor formidlings- og kommunikationsværdi 1 Ideen har stor branding- og identitetsværdi 1 Ideen bidrager til bosætning 2 Ideen bidrager til nye funktioner/erhverv 2 Ideen samler mange aktører på tværs af interessegrupper 1 Ideen er let at gennemføre (ift. strukturelle barrierer) 0 Ideen passer godt ind i kommunens eksisterende udviklingsstrategi 1 Total 8

Delfase 2: Idekatalog

Delfase 2: Idekatalog Delfasens formål: At færdigudvikle og beskrive ideer til idekatalog, så de er: 1) Operationaliserbare: Nemt at se, hvad der skal til, for at de kan gennemføres. 2) Effektfulde: Kan aktivere industrikulturarvens potentialer. 3) Lokalt forankrede: Bakkes op af lokale aktører / kommune / grundejere, som tager ejerskab til ideerne. De tre ovenstående kriterier skal støtte det overordnede formål med idekataloget at bidrage til at skabe en række succesfulde spin-off projekter i kommunen, samt fungere som langsigtet strategisk værktøj for kommunen. Det er vigtigt at understrege, at udvikling af ideer på denne måde bør ske i krydsfeltet mellem borgere/brugere og professionelle. Det er de professionelles ansvar at bruge deres ekspertise og erfaring fra andre indsatser til at skabe et idekatalog, der rummer alle potentialeområder og som giver mulighed for videre drøftelse og prioritering. Delfasens aktiviteter: Projektgruppen færdigudvikler og beskriver de ideer, som de har bedømt og udvalgt i delfase 1. Ideerne beskrives enkeltvis ud fra en skabelon (samme ideskabelon, som blev anvendt på workshops. Herefter samles ideerne i et idekatalog. Ideerne kan have form som projektideer eller konceptideer men her omtales de for nemheds skyld over én kam som projektideer. Delfasens input / kilder: De bedømte og udvalgte ideer.

Delfase 2: Idekatalog Delfasens redskaber / skabeloner: Ideskabelonen her er den samme, som blev brugt til at udvikle ideer på workshops.

Delfase 2: Idekatalog Delfasens output / resultater: Idekatalog med ideer til fremtidige projekter og koncepter, som alle er: 1) Operationaliserbare: Nemt at se, hvad der skal til, for at de kan gennemføres. 2) Effektfulde: Kan aktivere industrikulturarvens potentialer. 3) Lokalt forankrede: Bakkes op af lokale aktører / kommune / grundejere, som tager ejerskab til ideerne. De tre ovenstående kriterier skal støtte det overordnede formål med idekataloget at bidrage til at skabe en række succesfulde spin-off projekter i kommunen, samt fungere som langsigtet strategisk værktøj for kommunen.

For yderligere information se idekataloget, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på www.mbbl.dk Model for validering af potentialer Delfase 2: Idekatalog EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Til højre ses tre ideer fra det idekatalog, der blev udviklet på projektet i Hedehusene. Til selve idekataloget blev de enkelte beskrivelseskategorier modificeret en smule i forhold til den oprindelige ideskabelon. Kategorierne her er: Kort beskrivelse af ide Indhold Målgruppe Aktører/interessenter Potentialer, som ide aktiverer Opmærksomhedspunkter Bevaringsstrategi bag ide Forslag til indledende aktiviteter Hver ide indeholder desuden billeder af og et kort over det pågældende område, samt talebobler, der opsummerer borgernes positive og negative udsagn om områdets muligheder og udfordringer.

Delfase 3: Grundejerdialog

Delfase 3: Grundejerdialog Delfasens formål: At få forankret projektideen hos de aktører, der har kompetencerne og ressourcerne til at videreudvikle projektideen til et egentligt projekt. At etablere dialog med grundejere om genanvendelsespotentialet i deres område. At vise grundejere, at en aktivering af de industrikulturarvsmæssige potentialer kan være en bæredygtig forretning. På sigt at få lavet en række projekter, der aktiverer industrikulturarven i kommunen. Delfasens aktiviteter: De bedste projektideer fra idekataloget udvælges. Dette sker evt. i en dialog mellem kommunen og projektideens udpegede hovedaktører. Grundejer(e) og andre relevante aktører inviteres til dialogmøde. Her diskuteres sammenfaldende interesser og muligheder for samarbejde omkring udvikling fra ide til projekt. Forinden mødet udarbejdes et genanvendelsesscenarie, der skitserer en bæredygtig forretningsmodel for projektideen.

Delfase 3: Grundejerdialog Delfasens input / kilder: De bedste projektideer fra idekataloget. Delfasens redskaber / skabeloner: Kommunen og evt. andre aktører kan med fordel orientere sig i Business Model Canvas eller lignende skabeloner til opbygning af forretningsmodeller: http://www.businessmodelgeneration.com/canvas Output / resultater: Etableret dialog med udvalgte grundejere. På sigt: Igangsatte og færdige projekter, der aktiverer industrikulturarven i kommunen.

Delfase 3: Grundejerdialog EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE På projektet i Hedehusene blev der etableret dialog med Rockwool omkring genanvendelsespotentialet i deres nedlagte fabrik i Hedehusene. Som forberedelse til dialogmødet blev der skitseret et scenarie for genanvendelse, baseret på projektets erfaringer fra kortlægning og idekatalog. Scenariet blev yderligere understøttet af viden om rammebetingelser for stedet samt cases på, hvordan lignende områder er blevet genanvendt andre steder.

Delfase 3: Grundejerdialog EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE På projektet i Hedehusene blev der etableret dialog med ejeren af kaffesurrogatfabrikken i Hedehusene. Som forberedelse til det første dialogmøde blev der skitseret tre scenarier for genanvendelse, baseret på projektets erfaringer fra kortlægning og idekatalog. Grundejeren valgte herefter ét af de tre scenarier, som der efterfølgende blev lavet et præcist koncept for og en markedsanalyse af. I markedsanalysen blev forskellige relevante samfundsmæssige trends og statistikker præsenteret, potentielle brugergrupper blev interviewet omkring deres behov og relevante rammebetingelser blev kortlagt. Grundejeren har på baggrund af markedsanalysen valgt at gå videre med konceptet i sit arbejde med at udvikle området.

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel MŒnt 4, 1117 KŒbenhavn K Telefon: 33 92 29 00 www.mbbl.dk