Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler



Relaterede dokumenter
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

overvej seponering/behandlingsvarighed

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Medicinsk behandling af depression hos demente

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Danske Regioner Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antidepressiva. Vejledning om behandling med antipsykotika

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

CVI BUC Region Hovedstaden

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Behandling af angst og depression i almen praksis

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Klinik for selvmordsforebyggelse

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression, Januar 2014

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Region Hovedstaden, Center for Sundhed Enhed for Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Til Sundhedsstyrelsen. Kære Nanna Læssøe

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Resume af forløbsprogram for depression

Information om behandling for Generaliseret angst

De nye vejledninger i Region Sjælland

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

låst OKTOBER 2016 Melatonin Brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg

Sådan virker antidepressiv medicin

Udkast. Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i. praksissektoren for særligt udsatte persongrupper

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Behandling DEPRESSION

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Demens vejledning på Langesvej.

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

periodisk depression

Samtaleterapi ydelse 6101

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Odense Kim Balsløv

Pakkeforløb for anorexi

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Medicingennemgang i praksis

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund

TALEPAPIR. Samrådstale

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Transkript:

(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser bliver behandlet med antidepressive lægemidler. 1) 2. Anvendelsesområde og definitioner Vejledningen vedrører den medicinske behandling af patienter over 18 år, der lider af depression, angst og tvangstanker (OCD 2), med antidepressive lægemidler. Behandling med antidepressive lægemidler til børn og unge under 18 år er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 3). Denne vejledning henvender sig til læger i almen praksis og andre sundhedspersoner, som deltager i behandlingen af voksne med antidepressive lægemidler. Antidepressive lægemidler (antidepressiva) har, udover en antidepressiv virkning, også en angstdæmpende effekt. Disse lægemidler bruges til at behandle tilstande som depression, angst, OCD, og bulimi og langvarige smertetilstande. Antidepressive lægemidler inddeles i 5 grupper: 1) neurotransmittergenoptagshæmmere, herunder selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI) selektive noradrenalin genoptagshæmmere (NARI) kombinerede serotonin og noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI, også kaldet dual-action præparater) 2) noradrenerge og specifikt serotonerge antidepressiva (NaSSA) 3) tricycliske antidepressiva (TCA) 4) monoaminooxidasehæmmere (MAOI) samt 5) antidepressiva med nye farmakologiske virkningsmekanismer. 3. Generelt om behandling med antidepressive lægemidler Start af behandling med antidepressive lægemidler kan kun ske efter personlig konsultation mellem læge og patient. Behandlingen skal ske på en klar og entydig indikation. Dette forudsætter, at lægen som minimum har optaget en grundig anamnese og foretaget en objektiv undersøgelse af patienten, eventuelt suppleret med rating scales. Derudover vil det ofte være relevant, at lægen vurderer parakliniske undersøgelser og tager stilling til evt. komorbiditet. Lægen skal være opmærksom på såvel psykiske som somatiske differentialdiagnoser. 1

3.1 Plan for behandling Vurderer lægen, at der er indikation for behandling med antidepressive lægemidler, skal lægen opstille en plan for behandlingen. Planen skal fremgå af patientjournalen og lægen skal sikre at planen løbende bliver justeret i behandlingsforløbet. Planen skal indeholde: indikation for behandlingen lægemidlernes navn, styrke, dosis, doseringshyppighed tidspunkt for næste opfølgning eventuelt behov for psykoterapeutisk, psykologisk eller social støtte hvilken læge, der er ansvarlig for den videre behandling. 3.2 Start af behandling med antidepressive lægemidler Ved valg af præparat skal lægen overveje sygdommens karakter og patientens evt. komorbiditet samt tidligere erfaring med behandling med antidepressive lægemidler. Lægen skal være bekendt med det antidepressive lægemiddels indikationer, kontraindikationer, interaktioner og bivirkninger. Lægen skal sikre, at patienten bliver informeret om behandlingens forventede effekt og varighed, mulige bivirkninger, risiko ved for tidligt ophør med behandlingen, herunder seponeringssymptomer. Nogle antidepressive lægemidler kan medføre hjertepåvirkning (risiko for proarytmi). Inden start af behandling med disse antidepressive lægemidler skal lægen derfor vurdere patientens kardiale risikoprofil og sikre, at der foreligger et aktuelt EKG. Ved mistænkt eller påvist hjertesygdom anbefales behandlingen at foregå i samråd med en speciallæge i kardiologi. Det er speciallæger i psykiatri eller læger med særlig erfaring i at behandle med disse lægemidler, der starter behandling med TCA, på grund af lægemidlernes bivirkningsprofil og snævre terapeutiske interval. Behandlingen med TCA kan i stabil fase og efter konkret aftale overgå til patientens alment praktiserende læge. Behandling med monoaminooxidasehæmmere skal varetages af speciallæge i psykiatri. 3.3 Kombinationsbehandling Det er en opgave for speciallæger i psykiatri at starte behandling med lithium eller antipsykotika hos patienter, der allerede er i behandling med antidepressive lægemidler. I stabile forløb og efter konkret aftale kan patienterne overgå til behandling hos patientens alment praktiserende læge. 3.4 Ophør af behandling Lægen skal sikre, at det antidepressive lægemiddel aftrappes gradvist, da pludseligt ophør med medicinen kan medføre ubehagelige seponeringssymptomer. For de fleste antidepressive lægemidler er en aftrapning over minimum 4 uger hensigtsmæssig. 3.5 Særlige grupper 3.5.1. Gravide og ammende Under graviditet og amning skal behandling, kontrol og seponering af antidepressive lægemidler ske i samråd med en speciallæge i psykiatri, da indikationen for farmakologisk behandling nøje skal afvejes i forhold til risiko for påvirkning af fostret/barnet. 3.5.2. Ældre Ved behandling med antidepressive lægemidler hos ældre skal lægen være særlig opmærksom på konkurrerende lidelser, øvrig medicin samt at ældre har en øget risiko for udvikling af bivirkninger på grund 2

af ændret farmakodynamik og -kinetik. Ældre skal som hovedregel behandles med lavere doser antidepressive lægemidler end yngre. 4. Behandling af unipolar depression med antidepressive lægemidler Depression skal diagnosticeres på baggrund af kriterierne i ICD-10 4). Diagnosen er deskriptiv og kan stilles, når flere udvalgte symptomer har været til stede det meste af tiden (hver dag) i over 2 uger. Afhængig af antal og sværhedsgrad af symptomer klassificeres depressionen som lettere, moderat eller svær. Lægen skal som hovedregel udrede patienten over mindst 2 konsultationer for at udelukke, at det drejer sig om en tilpasningsreaktion eller belastningsreaktion, som ikke kræver behandling med antidepressive lægemidler. Lægen skal udelukke bipolar sygdom. Lægen skal systematisk følge op på intensiteten af symptomerne og behandlingens effekt. Lægen kan benytte en rating scale til dette. 4.1 Hvem skal behandles? Non-medikamentel behandling er en væsentlig del af behandlingen af depression. Lægen skal uanset depressionens sværhedsgrad tilbyde alle patienter med depression støttende samtaler eller samtaleterapi. Ved depression af lettere grad er der som udgangspunkt ikke indikation for medicinsk behandling. Støttende samtaler eller samtaleterapi er førstevalgs behandling. Ved depression af moderat grad kan der være indikation for medicinsk behandling. Hvis patientens symptomprofil tillader det, skal lægen afvente med medicinsk behandling og tilbyde patienten samtaleterapi i et par måneder. Hvis lægen henviser til samtaleterapi hos en psykolog eller anden behandler, skal lægen følge op på, om samtaleterapien har effekt. Hvis der er manglende bedring eller forværring i denne periode, vil der oftest være indikation for medicinsk behandling. Ved depression af svær grad er der som hovedregel indikation for umiddelbar behandling med antidepressive lægemidler som tillæg til støttende samtaler eller samtaleterapi. Hvis patienten har stærke selvmordstanker, er der indikation for medicinsk behandling uanset depressionens sværhedsgrad. Lægen skal også vurdere, om patienten skal henvises til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. 4.2 Behandlingsstrategi ved medicinsk behandling SSRI præparater er førstevalg til medicinsk behandling af moderat og svær depression. Der kan være særlige begrundelser for et andet førstevalg af præparat. Dette skal i givet fald journalføres. Når den medicinske behandling startes, skal lægen følge patienten med hyppige kontroller. Lægen skal oplyse patienten om, at der først kan forventes en begyndende effekt efter 2-4 ugers behandling på optimal dosis, og at den fulde effekt ofte først indtræder efter 6-8 uger. Lægen skal være opmærksom på, at risikoen for selvmord kan være øget, når der er begyndende bedring. Det skyldes, at den psykomotoriske hæmning ofte letter nogle dage før de øvrige depressive symptomer. 4.3 Manglende effekt Hvis der ikke er effekt af behandlingen i løbet af 2-4 uger, skal lægen overveje om der er manglende compliance, om doseringen er optimal, og om diagnosen er rigtig. Herefter kan lægen overveje præparatskift. Lægen skal undgå længerevarende behandling uden effekt. Hvis 2 behandlingsforsøg har været uden tilstrækkelig virkning, skal lægen som udgangspunkt kontakte en speciallæge i psykiatri for at drøfte patientens videre behandling. 3

4.4 Behandlingsvarighed og langtidsbehandling ved depression Den initiale behandlingsfase varer oftest 1-3 måneder og slutter, når patienten er i udtalt og stabil bedring (remission). Patienten anbefales at fortsætte vedligeholdelsesbehandlingen i minimum 6 måneder efter remission, med samme præparat og i samme dosis, da det reducerer risikoen for tilbagefald betydeligt. Efter 6 måneders vedligeholdelsesbehandling skal lægen vurdere, om der fortsat er indikation for behandling med antidepressive lægemidler. Lægen skal være opmærksom på, at psykologisk og psykoterapeutisk behandling også kan være relevant på dette tidspunkt i forløbet. Patienter der har stor sandsynlighed for at udvikle ny depression, anbefales at fortsætte behandlingen med antidepressiv medicin i minimum 2 år yderligere. Lægen skal vurdere risikoen for at udvikle ny depression på baggrund af blandt andet antallet af tidligere depressioner, alvorligheden af disse, evt. restsymptomer og fysisk og psykisk komorbiditet. Lægen skal regelmæssigt vurdere patienter i længerevarende antidepressiv behandling. 4.5 Selvmordsrisiko Lægen skal løbende vurdere patientens selvmordsrisiko, blandt andet på baggrund af selvmordstanker, selvmordsplaner og øvrige risikofaktorer for selvmord. Hvis lægen vurderer, at patienten er svært selvmordstruet, skal lægen kontakte psykiatrisk afdeling med henblik på akut indlæggelse eventuelt med tvang. 4.6 Behandling af 18-24 årige med antidepressive lægemidler Start af behandling med antidepressive lægemidler hos unge voksne under 25 år med depression er en opgave for speciallæger i psykiatri. Antidepressive lægemidler kan øge selvmordstanker og -adfærd hos deprimerede unge under 25 år. Det er derfor en specialistopgave at overveje fordele og ulemper ved medikamentel behandling. I stabil fase kan behandlingen, efter konkret aftale, overgå til egen læge. Dette gælder dog ikke behandling med MAOI. I situationer, hvor ikke er muligt for patienten under 25 år, at få tid til konsultation hos en speciallæge i psykiatri inden for den periode, hvor behandling er påkrævet, kan patientens egen alment praktiserende læge indlede behandling med antidepressive lægemidler efter samråd med speciallæge i psykiatri og med anvendelse af de lægemidler der er velafprøvede på børn og unge. Patienten skal dog fortsat ses af speciallæge i psykiatri når det er muligt. 4.7 Udeblivelse fra aftalt konsultation Hvis en deprimeret patient udebliver fra en aftalt konsultation, skal lægen tage kontakt til patienten og følge op på udeblivelsen. 5. Behandling af angsttilstande med antidepressive lægemidler Angsttilstande skal diagnosticeres på baggrund af kriterierne i ICD-10. Lægen skal bestemme sygdommens sværhedsgrad på baggrund af symptomer og funktionsbegrænsning, eventuelt ved hjælp af rating scales og spørgeskemaer. Lægen skal være opmærksom på evt. selvmordsrisiko. Lægen skal informere patienten om angstlidelsen, da information udgør en væsentlig del af behandlingen. 5.1 Hvem skal behandles med antidepressive lægemidler? Lægen kan behandle patienter med angst med samtaleterapi, medicinsk eller en kombination af de to. 4

Kognitiv adfærdsbehandling har dokumenteret effekt på alle angsttilstande. Behandling med kognitiv adfærdsterapi har endog vist sig at have en mere holdbar effekt end behandling med antidepressive lægemidler alene. Lægen skal derfor som udgangspunkt henvise patienten til behandling med kognitiv adfærdsterapi som førstevalg, eventuelt i form af et psykiatrisk pakkeforløb. Der er også dokumentation for effekt af behandling med antidepressive lægemidler (fraset enkeltfobi). 5.2 Behandlingsstrategi Vurderer lægen, at der er behov for medicinsk behandling, er førstevalg SSRI præprater. Lægen kan også vælge at behandle med SNRI, men disse lægemidler har generelt flere bivirkninger. Ved start af behandling skal lægen som udgangspunkt vælge halv dosering i forhold til dosis ved behandling af depression. Lægen skal være opmærksom på, at der i de første uger af behandlingen kan ses en forbigående forværring af angstsymptomerne som blandt andet kan skyldes medicinen somatiske bivirkninger. Sædvanligvis skal lægen øge dosis gradvist afhængig af bivirkninger og effekt. Virkningen indtræder i løbet af 2-3 uger og øges gradvist de efterfølgende 4-5 uger. Efter 6-8 ugers behandling skal lægen vurdere effekten af behandlingen. 5.3 Manglende effekt Ved utilstrækkelig effekt efter 6-8 ugers behandling på sufficient dosis skal lægen genoverveje diagnosen. Herefter skal lægen overveje præparatskift. Hvis 2 behandlingsforsøg har været uden tilstrækkelig virkning, skal lægen som udgangspunkt kontakte en speciallæge i psykiatri for at drøfte patientens videre behandling. 5.4 Behandlingsvarighed ved angsttilstande Behandlingen anbefales som udgangspunkt at vare 6-12 måneder. Der er risiko for, at patienten får tilbagefald af symptomerne, når behandlingen seponeres, og det kan af den grund være nødvendigt at langtidsbehandle patienter med angst. 6. Behandling af OCD 5) med antidepressive lægemidler Den praktiserende læge kan varetage den medicinske behandling ved lettere tilfælde af OCD. Ved sværere tilfælde af OCD er start af den medicinske behandling en opgave for speciallæger i psykiatri. Den praktiserende læge kan varetage vedligeholdelsesbehandlingen efter konkret aftale. Den medikamentelle behandling kan ikke stå alene. Kognitiv adfærdsterapi er et vigtigt element i behandling af OCD. 7. Behandling af bipolar sygdom med antidepressive lægemidler Den medicinske behandling af depression ved kendt bipolar affektiv lidelse er som udgangspunkt ikke antidepressiv medicin, men stemningsstabiliserende medicin. Behandlingen af bipolar sygdom skal varetages af speciallæge i psykiatri. Dog kan behandlingen i stabile forløb, og efter konkret aftale, overgå til egen læge. 5

9. Ophævelse Vejledningen erstatter»vejledning om behandling af med antidepressiva«, vejledning nr. 11716 af 1. december 2000. Sundhedsstyrelsen, den 11. november 2014 ANNE-MARIE VANGSTED / Katrine Winther Hansen 6

1) Lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 2) Obsessive compulsive disorder. 3) Sundhedsstyrelsen vejledning nr. 9194 af 11. april 2013 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. 4) International Classification of Diseases, 10th revision. 5) Obsessive compulsive disorder. 7