KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN

Relaterede dokumenter
KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Faglighedens og anstrengelsens poesi

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

Videndeling

Et syn på læring

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Læring og gode læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Fremtiden. Arbejdsmarkedet, kolleger og en ny hverdag. Arbejdsmiljødage 2018

Guide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Karakterbogen - læring i en præstationskultur

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Skolebestyrelsens principper

Det erhvervsrettede uddannelseslab

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Skolebestyrelsens principper

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK

Retning og mål for folkeskolen i Solrød

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

9 punkts plan til Afrapportering

2014/15. Indholdsfortegnelse

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation

Professionalisering af det frivillige arbejde? - Et organisationspsykologisk perspektiv v. Annemette Hasselager

Sammenhæng. Mål. Tegn

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

Gymnasiernes arbejde med formativ feedback

Effektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Værktøjer til engagement i undervisningen

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Identitet og dannelse

> Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Motivation og unges lyst til læring

Unge, motivation og læringsmiljø

Sociale partnerskaber

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Uddannelse under naturlig forandring

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Nutidens digitale folkeskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

De unges uddannelsesveje og højskolernes placering

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Undervisningsbeskrivelse

Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Villy Hovard Pedersen

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Transkript:

KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN

LÆRINGSTYPER TILFØJENDE LÆRING - kumulation: opstart af et mentalt skema - assimilition: tilføjelse af nye elementer FORANDRINGS-LÆRING - akkomodation: ændring af et mentalt skema - transformation: ændring af identitets-elementer

TRANSFORMATIV LÆRING - var tidligst forbundet med psykoterapi en fast identitet var idealet og skulle kun ændres i særtilfælde - blev efter ca. 1950 en mulighed i særlige situationer især i forbindelse med store ændringer I livsforløbet - blev i løbet af 70'erne mere udbredt bl.a. via den kulturelle frisættelse, man ville selv vælge sit liv - er i dag en nødvendighed for alle fordi livsbetingelserne ændrer sig hele tiden og uforudsigeligt: VI SKAL VÆRE FLEKSIBLE OG OMSTILLINGSPARATE

DEN SVÆRE BALANCE - man skal være fleksibel - men man skal samtidig også være STABIL - i konkurrencestaten er der basalt krav til os alle om at skabe og fastholde vores egen personlige identitet i en balance mellem fleksibilitet og stabilitet - når det er sådan, burde uddannelserne bidrage til udvikling af denne balance, men det begriber konkurrencestatens læringsforståelse ikke

EN SÆRLIG BALANCE FOR DE FRAFALDSTRUEDE For lærende, der har svært ved at klare normalundervisningen (fx p.gr.a. ADHD eller anden etnisk baggrund ), kræves også en svær balance mellem: - inklusion, man skal indordne sig under normalundervsiningens betingelser - og identitet, man skal samtidig lære og præstere ud fra det anderledes grundlag, man har Det begriber konkurrencestaten heller ikke.

KONKURRENCESTATEN Konkurrencestaten bygger på en optimering af - den nationale konkurrence-evne - konkurrencen mellem institutioner og virksomheder - indbyrdes konkurrence

UDDANNELSESPOLITIK - mere og bedre uddannelse på alle niveauer - målinger, tests, ranglister og kontrol - incitamenter og taxametre - store topstyrede og erhvervsrettede institutioner - adgangskrav og fremdriftskrav - besparelser og personale-indordning - pensumbestemt faglighed INDUSTRIEL PRODUKTION

DET CENRALE PROBLEM DER SKELNES IKKE MELLEM UDDANNELSE OG LÆRING uddannelse er den ydre rammesætning læring er hvad der sker hos deltagerne Uddannelse fører ikke altid til den tilsigtede læring, og der læres også altid noget utilsigtet

HVOR SKAL VI HEN? Aktuelt er uddannelsessystemet i krise p.gr.a. konkurrencestatens fejlagtige uddannelsespolitik Man satser på konkurrence, faglighed og målinger - men forsømmer engagement og personlig udvikling, Den transformative læring bliver forsvarspræget ofte lærer man snarest at blive en god opportunist Konkurrencen skal nedtones og afbalanceres med et alternativt princip om BÆREDYGTIGHED

BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED er nødvendigt globalt nationalt institutionelt mellem-menneskeligt individuelt BÅDE TRIVSELSMÆSSIGT OG ØKONOMISK

BÆREDYGTIGE UDDANNELSER FORUDSÆTTER - Udgangspunkt i deltagernes behov - Et trygt og overskueligt læringsmiljø - Menneskeligt og fagligt engagement - Støtte, fællesskab og samarbejde - Relevant og begrundet faglighed - Evaluering og feedback FORSTÅELSE OG UDVIKLING

VÆSENTLIGE PROBLEMFELTER - Udvikling af støttende læringsmiljøer med orientering mod deltagernes livsverden - Reduktion af ydre pres både for lærende og undervisere - Faglighed og personlig udvikling

AFSLUTTENDE SPIDSFORMULERING Konkurrencestaten er ved at udvikle et skole- og uddannelsessystem, hvor hensynet til den nationale konkurrenceevne går forud for hensynet til læringen og de lærende - og dette har tendens til at medføre, at læringen som helhed bliver dårligere, hvilket reducerer den nationale konkurrenceevne!