Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata. Definer: Kort, eentydig angivelse af den givne struktur eller sammenhæng Angiv: Anvendes, når nøjagtige facts - om muligt med enheder - skal angives. Beskriv: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Redegør for: Anvendes, hvor man ønsker en udtømmende beskrivelse af årsags/virknings sammenhæng. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. Skitsér: Anvendes når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer.
NERVESYSTEMET DISSE LÆRINGSMÅL OVERLAPPER AF GODE GRUNDE MED 3. SEMESTERSTOFFET. MAN SKAL ISÆR KUNNE NEDENSTÅENDE FORDI DET OFTE ER I DE NÆVNTE EMNER MAN KAN FINDE NEUROLOGISKE SYMPTOMER VED SYGDOMME I CNS a. Angive de funktionelle regioner i cortex cerebri b. Beskrive CNS væsentlige ascenderende og descenderende ledningsbaner (følgende er minimumsviden: tr. spinothalamicus (+ ækvivalente baner i trigeminus), lemiscus-medialis banerne (+ ækvivalente baner i trigeminus), spinocerebellare baner, tr. cortico-spinalis ventralis og lateralis, tr. vestibulospinalis, tr. tectospinalis). Det er især vigtigt at kunne beskrive forløb og overkrydsningsforhold). c. Beskrive taleforstyrrelserne dysarthri, afasi (flydende/impressive og ikkeflydende/ekspressiv) d. Angive eksempler på lateralisering af funktioner i cortex cerebri. HJERNENS BLODFORSYNING a. Skitsere forsyningsområderne for a. cerebri ant., media og post. på vellignende tegninger af hjernens inner- og ydersider. b. Angive forsyningsområderne for a.cerebri ant., media og post., a. basilaris, a. vertebralis, a. cerebelli inf. post. HJERNENERVERNE OG HJERNENERVEKERNERNE a. Hjernenervernes perifere forløb: Beskrive det perifere forløb af hjernenerverne fra passage af kraniet til innervationsområde for hjernenerverne 5,7,9,10,11,12 (øvrige er gennemgået på 3. semester). b. Angive autonome og sensoriske ganglier med relation til hjernenerverne. c. For de parasympatiske ganglier: Angive gangliets navn, angive hjernenerve med synapse, angive at de parasympatiske alle har relation til n.trigeminus og sympatiske tråde, og at disse ikke har synaptisk afbrydelse. d. Beskrive den kliniske undersøgelse af hjernenervernes funktion i hovedtræk.
NERVESYSTEMETS SYGELIGE TILSTANDE Nervesystemets sygelige tilstande afslører sig ofte ved særlige symptomer. Nedenfor angives en inddeling af sygdommene i nervesystemet, som disse klinisk kan præsentere sig. Inddelingen er ikke pensum og kan alene benyttes til hjælp til at rubricere de tilstande, der beskrives her på 5. semester. Kognitive forstyrrelser Bevidsthedspåvirkning, søvnforstyrrelser, coma Epileptiske tilfælde Ændring i opmærksomhed, indlæring, hukommelse, demens (incl. Alzheimers sygdom) Ændringer i den cerebrale hæmodynamik Blødninger, blodpropper Forhøjet intrakranielt tryk Cerebralt ødem Incarceration Hydrocephalus Ændringer i humør og sindstilstande Maniske tilstande Depression, Angsttilstande Schizofreni Forstyrrelser i de motoriske funktioner Bevægelsesforstyrrelser: Øvre motor, Nedre motor Ekstrapyramidale: Parkinson, Huntington, dyskinesier Ændringer i muskeltonus: Hypotoni, hypertoni, Myotoni Forstyrrelser i sensoriske funktioner
BEVIDSTHED, BEVIDSTHEDSTAB OG FORSTYRRELSE AF HJERNENS KOGNITIVE FUNKTIONER Besvimelse og bevidsthed Behandling af besvimelse ved hyperventilation: a. Kort beskrive behandlingspricipperne ved besvimelse (lejring af patienten, geninånding af udåndingsluft (plastikpose), opsporing af årsager) Epilepsi a. Beskrive årsager til epilepsi b. Beskrive de patofysiologien forhold der kan føre til udvikling af epilepsi c. Angive forhold vedrørende medicolegale forhold omkring epilepsi (især køreforbud) d. Beskrive principperne for farmakologisk forebyggelse og behandling af epilepsi e. Angive at epilepsi er meget hyppigt symptom efter skade på hjernevæv Hukommelse og demens a. Beskrive tre hovedtyper af hukommelse b. Beskrive lagring af hukommelse c. Beskrive the multi-store model of memory d. Beskrive alternativer til the multi-store model of memory e. Beskrive tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: indkodning, lagring og genkaldelse f. Beskrive forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, og langtids g. Vide at hukommelse kan lagres på forskellig måde h. Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlærte i. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til demens j. Beskrive det kliniske forløb ved demensudvikling k. Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved demens Lægemidler der bevirker ændring i bevidsthedstilstanden Anæstetika a. Inddel anæstetika b. Redegør for principperne for lokal og universel behandling med anæstetika
HJERNENS BLODFORSYNING OG ÆNDRINGER I DEN CEREBRALE HÆMODYNAMIK Apoplexia cerebri (eng: stroke) a. Definer apopleksia cerebri og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) b. Redegør for patofysiologien ved apopleksi (inddrag både erhvervede og medfødte årsager til blødning, iskæmi, thrombose). c. Angive den relative incidens af årsager til apopleksia cerebri. d. Beskrive almindeligt forekommende symptomer ved apopleksia cerebri, og relater påvirkning af CNS anatomi til de kliniske symptomer e. Kort beskrive principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning ved apopleksia cerebri f. Kort beskrive principperne for medicinsk (anti-aggregation) og ikke-medicinsk behandling (hypertension, rygning, atrie-flimmer screening, DM) forebyggelse af TCI og Stroke g. Angive de prognostiske forhold efter apopleksia cerebri h. Redegøre for principperne for primær og sekundær forebyggelse af stroke Hjerneskade og forhøjet intrakranielt tryk a. Angive forskellige akutte og kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal henregnes blødninger i hjerne og mellem hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning) b. Redegør for patofysiologien for sådanne årsager når de fører til forhøjet intrakranielt tryk. c. Redegøre for symptormerne som de optræder ved gradvis indsættelse af forhøjet intrakranielt tryk d. Angive den tidsmæssige betydning af symptomerne i relation tilstandes progression e. Beskrive værdien af øjenundersøgelsen for vurderingen af det forhøjede intrakranielle tryk f. Angive og forklar virkningerne for principperne ved behandling af forhøjet intrakranielt tryk (hyperventilation, steroidbehandling, diuretika, blodtrykforhold).
PERSONLIGHED OG ÆNDRINGER I HUMØR OG SINDSTILSTANDE Disse tilstande berøres ikke systematisk på 5. semester, fordi de er berørt på 3. semester i forbindelse med blok 5.2 Ændringer i humør og sindstilstande a. Maniske tilstande b. Depression, Angsttilstande c. Schizofreni FORSTYRRELSER I DE MOTORISKE FUNKTIONER Motoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af de motoriske funktioner. Påvirkning af det simple motoriske baneforløb a. Beskrive symptomerne ved såkaldte øvre motoriske lidelser: Hypertoni, hyperrefleksi, spasticitet b. Beskrive symptomerne ved såkaldte nedre motoriske lidelser: Hypotoni, hyporefleksi c. Angive at lidelser i motoriske baneforløb ofte giver markant nedsat muskelkraft d. Angive årsager til øvre (apoplexis cerebri, fødselsskader, traumer, tumorer) og nedre motoriske udfaldssymtomer (diskusprolaps, ALS, polio) e. Angive af dissemineret sclerose kan give punktformede læsioner overalt i CNS, som kan bevirke udfald fra små til udtalte symptomer Påvirkning af impulstrafikken i basalganglier og cerebellum a. Beskrive symptomerne ved forstyrelse i impulstrafikken gennem basalgangliernes førende til nedsat output (Parkinson) eller øget output (Huntington) b. Beskrive symptomerne ved forstyrelser i impulstrafikken i cerebellum (balance, koordination, gangfunktion) Basalgangliesygdomme Parkinsons sygdom a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til parkinsonisme b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved parkinsonisme c. Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved parkinsonisme
Huntingtons sygdom a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til Huntingtons sygdom b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved Huntingtons sygdom c. Beskrive forebyggelse og medicinsk behandling ved Huntingtons sygdom Ændringer i den neuromuskulære transmission a. Angive årsagsforhold ved nedsat neuromuskulær transmission (Myasteni, farmakapåvirkning) SENSORISKE FORSTYRRELSER Sensoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af sensoriske funktioner. a. Angive årsager til akutte og kronisk smertepåvirkning b. Angive udfald ved sygdomme i sanseapparatet
BEVÆGEAPPARATET REKAPITULATIONER AF BEVÆGEAPPARATETS STRUKTUR OG FUNKTION FRA 3. SEMESTER Tidligee semestres pensum forudsættes bekendt med hensyn til: Leddene Leddenes inddeling efter anatomisk opbygning Opbygning af det ægte og uægte led Undersøgelse af ledforhold Skeletmuskulatur Skeletmusklernes histologiske opbygning Skeletmusklernes kontraktionsmekanisme Anatomi i thorax, abdomen og dorsum, incl. columna Columna vertebralis er pensum for 3. Semester. Dermatomerne og myotomerne har relevans i forbindelse med den neurologiske undersøgelse hos patienten mistænkt for lidelse i det perifere nervesystem. Derfor skal man have viden om den sensoriske og motoriske innervation af thorax, abdomen og dorsum. Der vil ikke dog blive eksamineret i degenerative forhold eller andre lidelser i columna der kan føre til diskusprolaps og nervepåvirkning af perifere nerver i disse områder.
BEVÆGEAPPARATET NORMALE FORHOLD (PENSUM KUN GÆLDENDE FOR MEDIS-STUDIET) HOVEDET OG HALSENS ANATOMI Hovedet og halsens bløddele forudsættes bekendt, men skeletmusklerne skal kunne angives og i kortfattet omfang beskrives med hensyn til udspring, insertion, innvervation og virkning. Videre skal hovedet og halsens benævnte kar og nerver kunne angives og identificeres på vellignende billeder. EKSTREMITETERNE Ekstremiteternes anatomi skal kunne inddrages i en beskrivelse af en sygelig tilstand i bevægeapparatet. Her skal det kunne beskrives f.eks. hvordan en knogle eller et led kan forandres og præsentere sig på et røntgenbillede.
BEVÆGEAPPARATETS NORMALE FORHOLD (PENSUM KUN GÆLDENDE FOR MEDICINSTUDIET) GENEREL BETRAGTNING OMKRING PENSUMFORHOLD FOR MEDICINSTUDERENDE VEDRØRENDE BEVÆGEAPPARATET Generelt skal den samlede anatomi kunne beskrives. Der skal kunne redegøres for de funktionelle forhold af anatomiske sammenhængende strukturer, og der skal kunne gives eksempler på hvordan sygdomme i bevægeapparatet kan påvirke de funktionelle forhold. På grund af Hull-York pædagogikken søges indlæringen af anatomi og funktion af bevægeapparatet indlært som et samlende hele med fokus på de regionære forhold. Derfor nedprioriteres den detaljerede indlæring af den enkelte struktur isoleret set. Man skal imidlertid ved indlæring af regionære forhold holde sig klart at en vis indlæring af bevægeapparatet detaljer er nødvendig. Det er for eksempel nødvendigt at vide, hvordan plexus brachialis isoleret set er opbygget for at kunne forstå innervationen på overekstremiteten og især for at kunne forstå hvordan nedsat sensibilitet og kraftnedsættelse kan henføres til skade på en perifer nerve hvad enten denne forekommer i håndfladen eller i forbindelse med en cervikal diskusprolaps. Det anbefales derfor at stifte et nøje bekendtskab med de almindelige guides, der ofte angives til beskrivelse af knogler, led, muskler, kar- og nerveforsyning. SYSTEMATISK ANATOMI HÅNDENS ANATOMI OG FUNKTION a. Angive knoglerne i håndrod, mellemhånd og fingre b. Definere sesamsknoglen c. Hånden: Definere og beskrive thenar, hypothenar, canalis carpi, aponeurosis palmaris d. Angive håndens muskelgrupper i: Tommelens muskler, lillefingerens muskler, den centrale muskel gruppe, interossøse muskler e. Definere og angive eksempler på bursae og seneskeder i hånden f. Beskrive fingrenes seneforhold med hensyn til insertionsforhold på fingerknoglerne for fleksor- og ekstensorsenerne. g. Angive og beskrive håndledets underinddeling i tre funktionelle underenheder h. Angive bevægelsesomfanget i håndleddet. i. Angive muskelvirkningen på håndleddet
j. Angive og beskrive finger- og tommelleddenen k. Angive muskelvirkningerne på finger- og tommelleddenene l. Angive håndens benævnte arterier, vener og nerver m. Beskrive dannelsen af arcus palmaris superficialis og profundus udfra armens store arterier. n. Beskrive og lokaliserde håndens arterielle blodforsyning via arcus palmaris superficialis og profundus o. Angive håndens benævnte innervation. p. Angive de sensoriske og motorisk udfald der kan optræde ved forskellige læsioner af håndens benævnte innervation. BÆKKENETS OG HOFTENS ANATOMI OG FUNKTION a. Angive knoglerne der definerer bækkenet og hoften b. Beskrive de dele af bækkenknoglerne og femur der danner henholdsvis ledskål og ledhoved i hofteleddet, articulatio coxae c. Hofteleddet: Definition, Karakteristisk ved den makroskopiske opbygning: Ledhovedet, ledskål, ledlæbe, ledbrusk, intraartikulære forstærkninger, fedtlegeme, ledkapsel, synovialismembran, ledvæske d. Angive hoftens muskelgrupper som: Lændemusklen (m. iliacus og m. psoas major), sædemusklerne (mm. glutei, m. tensor fascia latae), hofteleddets små udadrotatorer. e. Angive muskelvirkningerne på hofteleddet. f. Angive bevægelsesomfanget i hofteleddet. Den medicinstuderende skal kunne beskrive nedenstående områder, som de her angives for hånd og hoften: Overekstremitet Skulderen, Armhulen, Overarm, Albuen, Underarm Underekstremiteten Låret, Knæet, Underben, Fod
REGIONÆR ANATOMI De nedenfornævnte regioner skal derfor kunnes med hensyn til: Makroskopisk opbygning, angivelse af indhold, evt. ledforhold, muskelvirkning, karforsyning, nerveforsyning, lymfedrænage. Videre skal der kunne gives eksempler på klinisk relevante udfald og læsioner. På et ikke-detaljeret niveau må der også gerne kunne angives eksempler på kirurgisk behandling ved klinisk relevante situationer. Hoved-hals Regio facialis Regio parotideomasseterica Regio infratemporalis Regio sublingualis Regio cervicalis anterior, incl. underregioner Regio sternomastoidea Regio cervicalis lateralis Overekstremiteten Regio deltoidea Regio axillaris og fossa axillaris Region brachialis anterior og posterior Fossa cubitalis Regio carpalis anterior Palma manus Dorsum manus Underekstremiteten Regio glutealis og regio coxalis Regio femoralis anterior og trigonum femorale Regio genus anterior og posterior Fossa poplitea Region cruralis posterior Regiones talocruralis Planta pedis Dorsum pedis
BEVÆGEAPPARATETS PATOLOGISKE FORHOLD (FÆLLES PENSUM PÅ 5. SEMESTER FOR MEDIS OG MEDICIN) GIGT a. Beskrive årsagsforhold, patogenese, diagnostik og principper for behandling ved leddegigt (reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) og urinsyre gigt (podagra) b. Angive parakliniske undersøgelser af relevans for arthritis diagnostic: Billeddannelse (ledspalteforhold), blodprøver (CRP, sænkningsreaktion, reuma-faktor c. Beskrive de terapeutiske overvejelser ved den medicinske behandling af gigt : Non-steroide anti-inflammatoriske lægmidler, de såkaldte disease modifying anti-rheumatic drugs, cortikosteroider. d. Angive væsentlige bivirkninger ved behandling med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (mavesårstendens), steroider (mavesårstendens, osteoporose, for børn: vækstreduktion). OSTEOPOROSE a. Beskrive de patofysiologiske forhold der kan føre til osteoporose b. Beskrive principperne for medicinsk og non-medicinsk behandling i forbindelse med diagnostik og behandling af frakturer BEVÆGEAPPARATETS FARMAKOLOGI a. Redegøre for cortikosteroidernes farmakologi b. Angive eksempler på medicinsk og non-medicinsk lokalbehandling ved lidelser i bevægeapparatet SMERTEBEHANDLING RELATERET TIL LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET a. Beskrive medicinsk og non-medicinsk behandling af smerteforvoldene lidelser i bevægeapparatet
KLINISKE UNDERSØGELSER DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS NERVESYSTEM Følgende forhold gennemgåes ved de kliniske undersøgelser og forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: Undersøge for funktionaliteten af de 12. hjernenerver Central og perifer facialisparese Hyperaktive reflekser Undersøge for muskeltonus Undersøge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse Sensoriske forstyrrelser Undersøge for smerte/temperatur og tryk/berøring/vibrationssans/proprioception i overekstremiteten og underekstremiteten Undersøge og fremkalde biceps-refleks, triceps-refleks, supinations-refleks, patellar-refleks, achilles-refleks. Undersøge for plantar respons. Kunne beskrive responset ved Babinski s tåfænomen Undersøge n. isciadicus og n. femoralis med funktionelle stræktests DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS BEVÆGEAPPPARAT Følgende forhold er gennemgået ved de kliniske undersøgelse og forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: Ledhævelse og/eller leddeformitet Nedsat bevægelighed i et større led Fokalt nedsat muskelkraft VED NEDENFOR NÆVNTE UNDERSØGELSER FORUDSÆTTES FOR MEDIS-STUDERENDE KUN VIDEN OM HÅND OG HOFTE: Undersøge overekstremitetens større muskelgrupper for muskelkraft Undersøge underekstremitetens større muskelgrupper for muskelkraft Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter Undersøge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation Undersøge albueledet for fleksion og ekstension Undersøge håndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser Undersøge knæledet for flekstion og ekstension. Undersøge det flekterede knæ for rotationsbevægelser Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion Undersøge de thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for deformiteter og bevægelsesindskrænkninger