Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback: Lene Pedersen, lene@par3.dk, 2348 9460 Katrine Kirk. katrine@par3.dk, 2383 2615 www.par3.dk
Dilemmakort Dilemmakort sætter patientvinklen i fokus i en række situationer, som kan opstå i samarbejdet med patienter. Dilemmakort er en enkel måde at drøfte holdninger i praksisnære udfordringer i patientsamarbejdet. Dilemmaerne inviterer til at se praksis med patientens øjne og åbner for at høre kollegernes synsvinkler. Drøftelser af dilemmakort træner patientvinklen til udfordringerne i patientsamarbejdet. Dilemmakort har spørgsmål til refleksion for såvel personale som ledere. Problemstillingerne er meget forskellige vælg hvilke der er relevante. Dilemmakort kan bruges i en gruppe af medarbejdere, ledere eller en gruppe som skal samarbejde på tværs af afdelinger eller faggrænser. De kan benyttes fleksibelt i den eksisterende mødestruktur fx på et afdelings- eller faggruppemøde. Dilemmakort er en åbner for at drøfte aktuelle problemstillinger og dilemmaer i afdelingen/enheden.
Vejledning o Inddel deltagerne i grupper og giv hver en bunke dilemmakort. Læg dem med bagsiden opad. o Gruppen vælger et dilemmakort (blandt de der er markeret med rødt i oversigten) og læser det højt. o Drøft problemstillingen og spørgsmålene til dilemmaet. o Hold fokus på at belyse problemstillingen med forskellige vinkler og holdninger. Der skal ikke placeres aber gå efter bolden ikke efter manden. o Gruppen noterer bud på svar på spørgsmålene på poster. Både spørgsmål til personale og spørgsmål til ledere belyses. o Et nyt dilemma vælges og drøftes.
Facilitering: til dig der leder dialogen o Fortæl om formålet med at arbejde med dilemmakort o Fortæl om spillereglerne og gør tydeligt, at din rolle som facilitator er, at sikre en god ramme for dialog og refleksion over dilemmaer. o Invitér til undersøgende dialog. Undgå diskussion som deler op i rigtigt og forkert. o Vær opmærksom på, at problemstillingerne i dilemmaer ofte ikke vil have entydige løsninger. Drøft hvordan dilemmaet hænger sammen med aktuelle problemstillinger i afdelingen/enheden. Gå efter bolden der skal ikke placeres aber. o Jokeren er et dilemma, som en deltager selv har stået i. Den bruges til at få drøftelse af enhedens egne problemstillinger og hændelser.
Dilemmakort Mødet med patienten 1. Patienten tager en stor risiko 2. Pårørende på flersengsstue 3. Ressourcetænkning 4. Indlevelse og klarhed 5. Ansvar for medicinering 6. Pårørende der vil hjælpe Overgange 7. Overgang til hjemmet 8. Ansvar for overflytning 9. Uhensigtsmæssig genindlæggelse? 10. Ansvar og effektivitet 11. Ventetid 12. Genindlæggelse af plejehjemsbeboer 13. Gentagelse af undersøgelser 14. Inddragelse ved udskrivning 15. Udskrivning når patienten er klar Samarbejde 16. Forværret tilstand i eget hjem 17. Modstridende beskeder 18. Fleksibilitet og fornyelse 19. Rollefordeling 20. Hvem tager ansvaret 21. Utilsigtede hændelser 22. Mangelfuld kvalitet 23. Unødvendig indlæggelse? 24. En gang til! 25. Hvem informerer? 26. Skal der opereres? Selvvalgt dilemma 27. Jokeren
Mødet med patienten Dilemmakort #1: Patienten tager en stor risiko En yngre patient med en kronisk lidelse og stærkt svækket immunforsvar meddeler, at han skal på ferie i Nepal. Her vil han vandre og overnatte på små gæstehuse hvor hygiejnen ikke kan forventes at være høj. Han beder om at få antibiotika med på turen for en sikkerheds skyld. Du bliver chokeret over, at han overhovedet vil på denne tur. Efter din mening er det uforsvarligt, og du fortæller ham, at der er en stor risiko for at han vil blive syg. Han insisterer og siger, at denne tur har været en drøm for ham længe, og at han har trænet sig op til at kunne holde til den fysiske belastning. Han vil bare gerne have hospitalets hjælp til at gardere sig mod infektioner. Spørgsmål til personale: o Hvad siger du til patienten? o Hvordan håndterer du og dine kolleger bedst de situationer, hvor patienter bevidst planlægger at gøre noget, som efter jeres mening er helbredsmæssigt uforsvarligt? Spørgsmål til ledere: o Hvordan kan personalets faglighed bedst bringes i spil i samarbejdet med patienterne særligt når patienterne selv har stærke meninger? o Hvilken rolle mener du, at sygeplejerskerne i din afdeling bør have i.f.t. at vejlede patienterne omkring deres livsførelse?
Mødet med patienten Dilemmakort #2: Pårørende på flersengsstue På en 4-sengsstue ligger en ældre mand, Poul, som er stærkt svækket og temmelig tunghør. Hans hustru og døtre vil gerne være hos ham på skift i døgnets vågne timer. De fremtræder høflige og hensynsfulde overfor alle, og patienten er tydeligvis mere rolig, når de er omkring ham. Der er imidlertid ikke meget plads på sengestuen, og en af de øvrige patienters pårørende har kommenteret, at hun synes at Pouls pårørende taler meget højt til Poul, når de kommunikerer med ham. Det forstyrrer hendes egen mand, mener hun. Spørgsmål til personale: o Hvordan forholder du dig til de to patienters pårørende i denne situation? o Er de pårørendes tilstedeværelse et problem eller en ressource for dig? o Ville dine kolleger være enige med dig i dette spørgsmål? Hvorfor / hvorfor ikke? Spørgsmål til ledere: o Hvilken rolle mener du, at pårørende bør spille i omsorgen for de indlagte patienter? Hvordan kan I gøre det lettere for pårørende, der gerne vil hjælpe? o Mener du, at der er behov for at ændre kulturen på din afdeling m.h.t. samarbejdet med pårørende? Hvis ja hvordan kunne I arbejde med det?
Overgange Dilemmakort #7: Overgang til hjemmet Gitte er 35 år har fået fjernet venstre bryst på grund af brystkræft. Gitte var afklaret omkring operationen og alt gik som planlagt. Gitte er alene med sin søn, der er 3 år og hun bor langt fra sit netværk. Efter udskrivningen er hun ked af, at hun ikke kan tage sin søn op som hun plejer. Gitte har mange smerter i armen og var stillet en behandlingsplan i udsigt, som ville omfatte genoptræning hos en fysioterapeut. Gitte henvender sig til egen læge, der selv har henvist Gitte til operation, men han har ikke fået nogen udskrivningsnotat fra hospitalet og kender derfor ikke planen. Gitte kontakter afdelingen, hvor en sygeplejerske siger: Jeg har ikke nogen information om dig så jeg kan desværre ikke hjælpe. Prøv at henvende dig til egen læge. Spørgsmål til personale: o Ville du selv have håndteret Gittes kontakt på samme måde hvis ja, hvorfor. Hvis nej,- hvordan ville du så gøre? o Hvordan håndterer I patienter, der henvender sig efter udskrivning? Spørgsmål til ledere: o Har du idéer til hvordan denne overgang kunne være tacklet? o Hvordan sikrer I, at jeres afdelinger har et effektivt samarbejde med primærsektoren?
Overgange Dilemmakort #12: Genindlæggelse af plejehjemsbeboer Niels på 83 år bor plejehjem og er netop udskrevet efter en indlæggelse på Medicinsk Afdeling grundet voldsom diarré. Niels har været sengeliggende og haft blærekateder og udskrives i svækket tilstand efter 5 dages indlæggelse. Efter kun et døgn hjemme i sin plejebolig observerer personalet, at Niels bliver tiltagende konfus og dårlig tilpas. Da de har mistanke om apopleksi (Niels har før haft flere blodpropper) kontaktes praktiserende læge, som vurderer, at Niels bør genindlægges. Niels indlægges på Neurologisk Afdeling, som ret hurtigt finder ud af, at årsagen til Niels konfuse tilstand er en blærebetændelse (forårsaget af blærekateder), behandling sættes i gang og Niels udskrives endnu mere svækket dagen efter. Spørgsmål til personale: o Hvem ville du have kontaktet for at finde frem til den rette behandling af Niels? o Hvordan kan man samarbejde om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser? Kan plejehjem og/eller praktiserende læge fx have direkte kontakt til den relevante afdeling på hospitalet? Spørgsmål til ledere: o Hvordan kan du som leder give dine medarbejder kompetencer og redskaber til at forebygge indlæggelser? o Hvem har ansvaret for at samarbejde om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser af beboere på plejehjem?
Samarbejde Dilemmakort #16: Forværret tilstand i eget hjem Gerda på 85 år, der har Parkinson er i den seneste tid blevet tiltagende svækket og forvirret. Hun har i løbet af 3 uger været indlagt to gange med diffuse symptomer såsom svimmelhed og mavesmerter, men det har ikke kunnet behandles, og hun er hurtigt blevet udskrevet igen. Hun får hjemmehjælp tre gange om ugen og Gerdas søn og datter kommer på besøg ugentligt og hjælper med indkøb mm. I de seneste uger har de dog måttet besøge deres mor betydeligt mere, da hun ofte ringer og er urolig. Hun har installeret alarm til hjemmesygeplejen, og den benytter hun flere gange. Datteren ringer til visitationen for at bede om mere hjemmehjælp og høre om der er mulighed for en aflastningsplads for en periode. Der visiteres mere hjemmehjælp, men hun får at vide, at en aflastningsplads er hun ikke berettiget til. Efter en weekend, hvor både søn og datter er hos hende forværres tilstanden yderligere, Gerda er nu bange og tør ikke længere være alene. Datteren må blive hos hende om natten og er i vildrede med, hvad hun skal gøre, da det er klart at Gerda ikke kan klare sig i eget hjem. Men en plejehjemsplads skal man jo først visiteres til og en indlæggelse er ikke en løsning, da der ikke er en entydig diagnose, som kan behandles. Da hjemmeplejen kommer senere samme dag, kan de godt se, at der er brug for hjælp med det samme. De får i løbet af et par timer aftalt, at Gerda samme dag kan flytte ind i en af kommunens aflastningsboliger. Hun visiteres til Geriatrisk Ambulatorium, som igangsætter en grundig undersøgelse. Spørgsmål til personale: o Hvordan ville du have kommunikeret med Gerdas pårørende om situationen? o Hvilke tegn kunne man reagere på tidligere i Gerdas forløb, og derved forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser? Spørgsmål til ledere: o Hvordan kan hjemmepleje og visitation sammen løfte ansvaret for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser? o Hvordan inddrager vi de pårørendes ressourcer i forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser?